Hop til indhold

Hundeejere altså!


Ninjamor
 Share

Recommended Posts

Hundeejere altså!!

 

Mandag sidste uge: Pelle og jeg ankommer til roklubben for at gå i vandet, Pelle altså. Ved siden af min bil holder en kvinde parkeret, hun har tre små løse hunde, hvoraf hun løfter den ene på arm da hun ser mig. De andre to lægger sig ved bilen, det var to småterriere.

Da jeg træder ud af bilen ser jeg, det er en kinesisk hårløs hun står med.

Kvinden advarer mig om, at hvis jeg vil på stranden skal jeg lige vide at for enden af den ca 10 meter korte sti gennem højt og vildt voksende "ukrudt", lige inde til siden sidder der to ældre damer med to hunde. Den ene hund er "Trunte" en temmelig stor rottweiler/schäfertæve og den anden en blanding på str. med en mindre lab.

 

Da hun var kommet fri af stien røg den mindre hund, en han iøvrigt, lige på hendes kineser og selvom kineseren straks lagde sig og skreg meget højt stoppede hanhunden ikke før han fik leveret et solidt bid i kineserens ene lår. Sårene blødte stadig da jeg så hunden.

Hundeejeren var med på at hendes tre hunde også var løse, men alligevel...

 

Nå, hun fortalte også, at hundeejerne havde råbt ad hende, hanhundens ejer havde bare grinet af biddet og den anden havde sagt, at det jo ikke var Trunte, hvortil hun havde svaret at det vidste hun godt, det eneste Trunte gjorde var at hoppe op af hendes bil (ved en anden lejlighed) Det skulle Truntes ejer havde sagt noget hånligt om.

 

Jeg ville jo gerne have Pelle i vandet, så jeg gik hen til den ene bådudsætningsplads, hvorfra jeg kunne se ind på stranden til den krog, hvor damerne befandt sig. Så så jeg, at det var den hanhund som sidste år, samme sted, røg ca 30m ud i vandet efter Pelle og stod der og gøede ondskabsfuldt af ham, så jeg ville ikke slippe Pelle. Sidste år fik hanhundens ejer med besvær og høje råb kaldt hunden til sig og gik videre, hvorefter hunden vendte om og kom tilbage og truede Pelle igen. Kæft jeg var vred.

Truntes ejer er 75 år+ - den anden vel 10 år yngre. Jeg møder indimellem Trunte med mor og så snakker vi lidt og det samme gør Pelle og Trunte.

Hanhunden gøede som en sindssyg ved synet af Pelle og nu startede en verbal krig mellem hund og ejer, en krig som damen til sidst vandt så hunden holdt sin kæft.

 

Da hanhundedamen efter noget tid "opdagede" jeg stod derude ved bådsætningen råbte hun og spurgte om jeg ventede på at de skulle gå, hvortil jeg svarede, at det gjorde jeg, for jeg ville gerne have min hund i vandet.

Truntemor sad, hvor hun ikke kunne se mig og spurgte den anden hvem hun talte med. "En der står derude med en sur hund" var svaret. Sur hund?? Pelle havde ikke sagt en lyd bare undret sig over, han var i line endnu.

 

D'damers hunde var nu sat i line og efter noget ventetid fandt jeg et andet sted at Pellebade.

 

I søndags da Pelle og jeg var i haven, kom Ludvig forbi med sit barnemenneske på vel 9 - 10 år. Ludvig er en golden på Pelles alder. Barnet holdt Ludvig mens hun kørte på løbehjul! Ludvig ville over til Pelle og på et tidspunkt fik pigen stoppet ham efter at have smidt løbehjulet fra sig. Hun ville have ham i "sit", men Ludvig var ikke tilbøjelig til at sætte sig. Fandme om ikke pigen så tog hans ene øre og skulle til at vride det!

"Du vrider ikke Ludvigs øre, vel?" spurgte jeg... Jo det gjorde hun altså for han ville ikke sætte sig. Min fløjsbløde stemme må have gjort indtryk, for det stakkels barn blev nu usikker og det benyttede Ludvig sig af til at slæbe hende hen til vores hegn, hvor han elegant tromlede op over den ca. en meter forhøjning der er foran hegnet, som iøvrigt kun er et almindeligt trådhegn. Pigen kunne næsten følge med.

Hundene stod nu næse til næse og udvekslede ømme sentenser i al venskabelighed. Der var ro på. Ludvig viste passende underdanighed overfor Pelle, som er noget større og altså stod højere oppe end Ludvig.

Jeg forklarede pigebarnet, at hun i fremtiden ville gøre det nemmere for sig selv, hvis hun gik på det modsatte fortov i stedet for midt ude på kørebanen.

Næste gang jeg ser hendes forældre vil jeg gribe i dem og fortælle om situationen, som jo kunne blive rigtig farlig.

 

I formiddags kørte jeg Pelle til en lufteplads og da vi ankom, så jeg Trunte med mor + en til dame - noget yngre.

Da jeg ikke kunne se om det var hanhundedamen og om der var flere hunde, blev vi i bilen. De var på vej til deres bil iøvrigt.

 

Trunte fik så øje på os og kom stormende og kastede sig op ad bilen! Det havde regnet, underlaget er grus, så der var lagt op til nogle pæne ridser i lakken. Truntemor gjorde ingenting! Trunte røg på bilen igen og jeg åbnede min dør og brølede hende i hovedet, at det ville jeg fandme ikke have! Trunte forstod den fine hentydning og fortrak.

Truntemor kom så ilende hen til mig så jeg måtte rulle vinduet ned og så med et stort smil sagde hun de fantastisk indsigtsfulde ord: "Det er Trunte!"

 

"Det ved jeg godt, men hun skal ikke hoppe op og ridse min bil!".

 

"Nej, DET skal hun ikke, sagde Truntemor med et endnu større smil, men det ER Trunte og jeg troede du måske ville lukke din hund ud" Nåe.. Ja, det VAR Trunte og så kørte de.

 

Senere hjemme, havedøren stod åben og jeg sad ved computeren og arbejdede. Pludselig kunne jeg høre Pelle knurre fra havedøren og er der noget jeg ikke er vant til, er det det, så mig ind i stuen for at se, hvad der bevægede ham til den adfærd.

Hmm.. En mig ukendt hundeejer af hunkøn var kommet gående med sin cairn og ved synet af Pelle, eller også bare fordi, ville hunden ind i vores indkørsel og da den befandt sig i forreste ende af en 8 - 10 meter flexline, havde den fuld adgang til indkørslen.

Da damemennesket så mig i døren, firede hun hunden ind, men han var nu blevet meget motiveret for at pisse op ad en af hegnspælene, denne meter oppe af forhøjningen, og selvom jeg sagde til hende, at det bare ikke var i orden, fik han lige pisset og fik tid til også at skrabe og brumme. Man er vel hanhund. Hvorefter damemenesket smilede forbindtligt til mig, os hundeejere imellem, og gik videre.

 

Hundeejere!

 

Er det bare mig der er sær?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 85
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Øv!

 

Jeg har bestemt ikke verdens mest velopdragne hund, men er af samme grund ekstremt opmærksom på andre.. Både mennesker og hunde..

 

Hvis ikke de sædvanlige legekammerater er hvor vi forventer slipper jeg ham ikke løs medmindre der ingen andre er i miles omkreds!

 

Man må jo tage hensyn?

 

At jeg og hund så blev skudt i sidste uge fordi en meget velekviperet cykelrytter ikke havde klokke på sin fiiiiine racercykel er en anden snak?

 

Der er kun cykelsti.. Intet fortov!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Jo du er mega sær, men det har ikke noget med det her at gøre...:banan:

 

Just kidding...nogle gange kan jeg undre mig over at jeg virkelig er i kategori med andre hundeejere, for vi ligner slet ikke hinanden med hensyn til adfærd(har nemlig også oplevet de typer du beskriver)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig tit over folk :lol: I dag mødte jeg en dame, hvis hund bestemt ikke kan lide andre hunde. Hun prøvede at få den med ved at løbe lidt og lokke med den i modsat retning af os, men den ville selvfølgelig gerne holde øje med os, så vi ikke lige pludselig stormede den bagfra eller sådan noget. Den ville i hvert fald ikke med, så vi gik over på den anden side af fortovet for at vise lidt hensyn. Da vi så er lige ud for dem, styrter hunden ud på vejen hen imod os og laver en vældig masse larm. Jeg ved ikke om den havde tænkt sig at bide, hvis den var kommet tæt nok på, men jeg undrer mig godt nok vældig meget over, at man ikke låser flexlinen fast, så hunden ikke får mulighed for at løbe over og evt. bide andre hunde.

Det kan da heller ikke være særlig rart for den :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså Ninjamor- jeg synes du er ganske normal og jeg er da glad for, at jeg ikke er den eneste, der ofte møder tåbelige hundejere.

Den sidste mest tåbelige for mig, er da ham, der ikke gider kalde sin søde nok ca 6 mdr´s golden til sig, da vi pludselig går mod hinanden og vi hurtigt træder ind på græsset og står stille med mine i snor, fordelt på 4 voksne. Jeg træder frem og råber stop med håndtegn til vovsen og råber, vi har en , der bider. Så råber ham, nå ja så er den jo selv uden om det.

Vel er den da ej, ved ikke at kalde den ind har den jo tilladelse fra ham.

Jeg siger så skidesurt, at der ikke er grund til , at min, der ikke bryder sig om fremmede hunde, skal blive ophidset.Det gør hende ikke mere venlig, at løse hunde kan komme til hende, når hun er i snor.

Han fattede ikke en dyt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til min verden :vinke:

 

Seneste historie - fra i går aftes. Ung fyr med lille, kompakt sort hund. Muligvis en stor fransk bulldog, muligvis en lille staff. Det var halvmørkt, og jeg kom ikke tæt nok på til at finde ud af det. Den lille hund er løs på fortovet og vi kommer gående forbi dem. Lille sort hunds interesse er vakt og den begyndte at trisse stille (og meget venlig) over mod os.

"Tulle, kom her!" "Tulle!" "TULLE!!!". Tulle var tydeligvis ligeglad med sin ejers stigende irritation - til gengæld opfattede den at Chino og jeg ikke ville have besøg - vi trak lidt udenom og satte farten op. Chino var dygtig til at ignorere den. Til gengæld kom min mand og Sputnik gående bag os, og Tulle fangede hurtigt at Sputnik ikke takker nej til damebesøg. Så Tulle trissede over til Sputnik. "TULLE! Er du dum eller hvad?!?"

Det tog mig al anstrengelse at holde kæft og ikke sige "Er du?" til fyren. Men han virkede som typen der godt kunne blive aggressiv, og hvis han blev aggressiv på mig, ville min mand blive aggressiv på ham, og jeg orkede ikke lige en større testosteronudladning.

 

Men jeg er stadig ret overbevist om at fyren er snotdum ;-) Tulle, derimod, virkede ret fornuftig - hun havde tydeligvis lukket ørerne for hans lort :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen mennesker er blanke. :P Den lokale scooterfixer(sortarbejde), har for nyligt anskaffet en hund som ligner meget en hyæne(aner ikke hvad race eller blanding, men flot er den).. Den hund har startet sit liv lidt dårligt vil jeg tro, og den går bestemt ikke fint. Det sjove er, at denne unge scooterklovn bliver trukket afsted mens han råber og skriger alskens sjove vers som "gåååå ordenliiigt" - "nej lad nu væææææær" osv.. Ganske fornøjeligt at se på indtil han begynder at sparke hundens baglår, han burde nok få lidt hjælp med det store bæst. :P Men tør jeg snakke med ham? Nej, alt for kylling.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg møder dem heldigvis ikke ret tit, har for langt størstedelen af tiden alle de dejlige arealer helt for mig selv.

 

Men en dag var jeg på stranden med min grækertæve på knapt 7 år og min GD-hanhund på knapt 5 år.

På vej tilbage fra stranden skal man af en lille sti imellem sommerhuse op til parkeringspladsen. Mine hunde er i snor, jeg ser så at der kommer to mennesker gående med to hunde, en amstaff og en DSG/jack russel-agtig tingest. Sidstnævnte er løs.

 

Jeg tager mine i kort snor, stiller mig på ydersiden af dem og trækker ind i indkørslen til et af sommerhusene, så de kan passere.

Gudhjælpemig om den lille pis'køter ikke render op og stiller sig og stirrer på min hanhund og knurrer af ham!

Jeg kalder de to mænd an og beder dem om at kalde på deres hund.

Responsen var: "Har du ikke styr på din hund?". Og så kunne man stå der og tage hensyn med alle sine talenter, indtil 10 kg. arrig terrier fik nok af at nedstirre 83 kg. grand danois og pilede videre.

 

I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.

Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej! Det er ikke bare dig der er sær. Jeg forundres også gang på gang over hundeejeres mangle respekt for omverdenen... og måske deres manglende forståelse for at hunden faktisk er deres ansvar? :vedikke:

 

Har vist her i byen fået ry for af andre hundeejere at være "hende den sure" (undtagen dem vi møder på stien, hvor der er forståelse for hvordan man mødes, her får vi ofte en hyggelig snak og hundene nogle gode oplevelser), mens jeg blandt "ikke hundemennesker" har fået ry for st være "hende den venlige, hvis store hund man ikke må snakke med og som altid samler op" :lol:

Det første grundet mine "sure opstød" over andre hundeejers mangel på forståelse og det sidste grundet min egen (til tider meget omhyggelige, pga. Dumle) hensynstagen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg møder dem heldigvis ikke ret tit, har for langt størstedelen af tiden alle de dejlige arealer helt for mig selv.

 

Men en dag var jeg på stranden med min grækertæve på knapt 7 år og min GD-hanhund på knapt 5 år.

På vej tilbage fra stranden skal man af en lille sti imellem sommerhuse op til parkeringspladsen. Mine hunde er i snor, jeg ser så at der kommer to mennesker gående med to hunde, en amstaff og en DSG/jack russel-agtig tingest. Sidstnævnte er løs.

 

Jeg tager mine i kort snor, stiller mig på ydersiden af dem og trækker ind i indkørslen til et af sommerhusene, så de kan passere.

Gudhjælpemig om den lille pis'køter ikke render op og stiller sig og stirrer på min hanhund og knurrer af ham!

Jeg kalder de to mænd an og beder dem om at kalde på deres hund.

Responsen var: "Har du ikke styr på din hund?". Og så kunne man stå der og tage hensyn med alle sine talenter, indtil 10 kg. arrig terrier fik nok af at nedstirre 83 kg. grand danois og pilede videre.

 

I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.

Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is :engel:

 

Havde sagt "har du?" tilbage... Du havde jo fint styr på dine... men det turde jeg godt nok ikke! Man kommer jo lidt til at overveje hvor meget manden holder af hunden? :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg møder dem heldigvis ikke ret tit, har for langt størstedelen af tiden alle de dejlige arealer helt for mig selv.

 

Men en dag var jeg på stranden med min grækertæve på knapt 7 år og min GD-hanhund på knapt 5 år.

På vej tilbage fra stranden skal man af en lille sti imellem sommerhuse op til parkeringspladsen. Mine hunde er i snor, jeg ser så at der kommer to mennesker gående med to hunde, en amstaff og en DSG/jack russel-agtig tingest. Sidstnævnte er løs.

 

Jeg tager mine i kort snor, stiller mig på ydersiden af dem og trækker ind i indkørslen til et af sommerhusene, så de kan passere.

Gudhjælpemig om den lille pis'køter ikke render op og stiller sig og stirrer på min hanhund og knurrer af ham!

Jeg kalder de to mænd an og beder dem om at kalde på deres hund.

Responsen var: "Har du ikke styr på din hund?". Og så kunne man stå der og tage hensyn med alle sine talenter, indtil 10 kg. arrig terrier fik nok af at nedstirre 83 kg. grand danois og pilede videre.

 

I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.

Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is :engel:

Og det er jo bare fuldstændig til grin, at han spørger dig om du har styr på din hund.. Når det er hans der kommer løbende :vedikke:
Link til indlæg
Del på andre sites

Nej du er ikke sær.

Vi kommer ikke længere i hundeskoven, nogle mener at hvis ens hund ikke kan omgås alle løse hunde skal man blive væk. Man skal på ingen måde vise hensyn til andre, små hunde må bare finde sig i at blive tromlet ned af de store. Groa har haft for mange dårlige oplevelser grundet dumme hundeejere.

I weekenderne bruger vi det nærliggende industriområde og ellers går vi på beredskabet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hehehe, nu har jeg sort på hvidt, at jeg ikke er sær :-D

 

Der er ellers langt mellem jeg møder tåbelige hundeejere, så det var noget af en mundfuld på en uges tid.

 

Kommer cairn'en igen og med samme opførsel, kommer jeg til at ramme ejeren med en stråle fra Pelles vandslange som ligger på stand by i haven i sommertiden parat til leg.

Man kan komme til at føle sig som en totalt idiot når man går og tager hesyn og viser respekt for andre og deres ejendom.

 

Pelle får ikke lov at gå ind i andres haver/indkørsler og han pisser heller ikke op ad andres hække, huse, trapper, hegn mv. Jeg vil ikke have det, simpelthen, men måske skal jeg bare lade stå til...

 

Mie: Jeg har billedet af den lille hund som udfordrer dit "skrummel" af en pony. Nogle småhunde har vist storhedsvanvid.

 

Min lille Trille (7 kg) cairn, blev engang så træt af en kæmpe broholmerhan på vel 60 kg, som blev ved med at snuse hende bagi selvom hun var afvisende. Da han havde gjort det en gang for meget, røg hun lige op i siden af halsen på ham og der hang hun så og "ruskede" ham, så kunne han lære det!

Hold da op et udtryk han lige fik :-D

Han lærte det!

Link til indlæg
Del på andre sites

Min store godmodige stribede fyr kunne bestemt heller ikke tage den lille hidsigprop seriøst.

Grækeren derimod fandt det usigeligt provokerende og havde ædt den, hvis hun havde fået lov. Jeg må indrømme at jeg havde mest respekt for den amstaff i snor, der fulgte med. Den havde jeg ikke lyst til at få med i ligningen, hvis tingene skulle have udviklet sig. Så derfor blev temperamentet tøjlet og jeg havde arrighedsglohede kinder resten af vejen op til bilen *G*

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg møder dem heldigvis ikke ret tit, har for langt størstedelen af tiden alle de dejlige arealer helt for mig selv.

 

Men en dag var jeg på stranden med min grækertæve på knapt 7 år og min GD-hanhund på knapt 5 år.

På vej tilbage fra stranden skal man af en lille sti imellem sommerhuse op til parkeringspladsen. Mine hunde er i snor, jeg ser så at der kommer to mennesker gående med to hunde, en amstaff og en DSG/jack russel-agtig tingest. Sidstnævnte er løs.

 

Jeg tager mine i kort snor, stiller mig på ydersiden af dem og trækker ind i indkørslen til et af sommerhusene, så de kan passere.

Gudhjælpemig om den lille pis'køter ikke render op og stiller sig og stirrer på min hanhund og knurrer af ham!

Jeg kalder de to mænd an og beder dem om at kalde på deres hund.

Responsen var: "Har du ikke styr på din hund?". Og så kunne man stå der og tage hensyn med alle sine talenter, indtil 10 kg. arrig terrier fik nok af at nedstirre 83 kg. grand danois og pilede videre.

 

I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.

Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is :engel:

jeg tror jeg havde avaret som følger : jo , det har jeg , men jeg kan se at det har DU ikke , men de kan da godt få lov at slås hvis DU synes det , min har ikke fået mad endnu ! - mod dumhed kæmper selv guderne forgæves !
Link til indlæg
Del på andre sites

Taiki har jo desværre fået nogle dårlige oplevelser med løse hunde. Det træner vi på, så han ikke stresser op ved synet af andre hanner. Samtidig er han jo unghund, så det er lidt op af bakke. Nuvel.

 

Vi går på den lokale kirkegård, hvor graverne elsker hunde (som er i snor og hvor man samler op). Der er så hyggeligt og den er jo stor, man kan gå en ny vej hver dag. I det ene hjørne vokser planterne så vildt at det er som at gå i skoven, foruden de spredte sten. Man kan sige hej til H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Natascha (sangerinden) og Etta Cameron. Det er meget fint.

 

 

Vi kommer gående på græssen langs en sti, da der pludselig ud fra nogle træer kommer en tennisbold flyvende og er ved at ramme mig i hovedet. Taiki er hurtig og snupper den. Så spotter jeg i det fjerne en kæmpe stor hyrdehundsblanding; jeg ville næsten gætte på en blanding af broholmer og shetland sheepdog, den var enorm. Og ja, løs.

 

Taiki ressourcevogter bolde over for andre hunde, det samme med pinde. Han får derfor ikke lov til at have hverken eller, når vi færdes i områder med hunde. Leger vi med bold tager jeg den altid i lommen når jeg spotter en hund i det fjerne, uanset hvor langt væk den er.

 

Jeg ved allerede her, at hvis jeg ikke skynder mig, går det galt. Taiki har taget dens bold, dens ejer kan jeg slet ikke se skyggen af og i min desperation HIVER jeg Taiki op i min favn. 16 kilo sur hanhund, der ikke knurrer fordi han ikke vil slippe bolden, en kæmpe hyrdehund på størrelse med en lille hest - og mine 163 cm og 50 kilo, der vaklende står og beder til Gud om, at hyrdehunden ikke beslutter sig for at æde mig eller min hund.

 

Jeg råber så "Hallo, hvem har denne her hund? HVAD FOREGÅR DER?". Efter hvad der føles som en evighed, kommer ejeren så travende. Han glor dumt på scenariet, mens hans hund forsøger at hoppe op og tage bolden fra Taiki, som jeg bare holder godt fast i, i mine arme.

 

Hvad har dette geni på sinde, da han opdager at hans forbudte løse hund (de skal nemlig være i snor her!) står og hopper op af en lille pige, der krampagtigt holder fast i sin hund i sin favn?

"Øh, det er vores bold". :stupid:

 

 

Jeg siger så til ham, at han skal tage sin hund i snor og gå 10 meter væk, hvis han vil have sin bold. Hans svar: "Øh, hvorfor? Kan du ikke bare give den til mig?"

 

Jeg siger så: "Tag så din køter i snor NU!"

Slap dog af, siger han, kalder hunden til sig og går væk med den. Jeg går med Taiki om bag et træ, hvor han ikke længere kan se den anden hund og får byttet deres bold ud med vores egen, Taiki er ligeglad for han kan godt slippe, bare det ikke har noget at gøre med en anden hund.

 

 

Da jeg så giver bolden tilbage, siger jeg til ham at han altså ikke kan kaste bold når han ikke kan se om der kommer andre med hunde. Det kunne være endt rigtig galt. Jeg får at vide, at jeg skal blande mig udenom.

 

Da vi går vores vej, bruger han sådan en kastearm til at kaste bolden af helvedes til igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og så er jeg ved at blive rigtig træt af følgende scenarie:

 

Løs hund kommer gående imod os. Taiki og jeg trækker HELT IND til siden, så langt vi kan komme, jeg sitter Taiki ved min fod og forsøger at distrahere ham med godbidder eller legetøj.

 

Løs hund nærmer sig os, jeg råber "NEJ" og laver stoptegn.

 

Ejerne til løs hund råber: "Han gør ikke noget!"

 

Imens har Taiki rejst børster.

 

Jeg kan kun svare: "Nej, men det gør min!"

 

 

Ejerne til løs hund får enten kaldt den til sig eller får den til at gå videre, mens de tydeligvis er forarget over min hund der er så vild og farlig. Imens kan jeg se en uges træning smuldre lige dér, det er en forbandelse: Hver gang Taiki mestrer at ignorere den anden hund og være fokuseret på mig, skal folk med løse hunde - I OMRÅDER HVOR DER SKILTES MED AT DE SKAL VÆRE I SNOR - fucke det op for mig.

 

Og samtidig er de så forargede over, at min hund har det på denne her måde og at jeg virkelig som hans ejer burde træne det ud af ham. Øh, hvad fuck tror I, at jeg har gang i? Jøsses altså.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er ikke en super ansvarlig og dygtig hundeejer når det kommer til at være hensynsfuld... Det ville sikkert sagtens kunne ske at jeg kunne komme til at lade dexter tisse på et hegn... Men han får ALDRIG lov at gå ind i folks haver, og dermed aldrig lov at besørge i indkørsler og den slags.. Det synes jeg bare ikke er okay..

 

Og hvad fuck sker der for at hunden får lov at hoppe op af en bil?

 

Jeg synes faktisk gennemgående er det ting som "kan ske" for rigtig mange, der hvor filmen knækker for mig er folks reaktion... Havde Dexter hoppet op af en bil ville jeg have undskyldt helt op til himlen, givet nummer og sagt at var der kommet ridser skulle de bare sende regning...

 

Løb han hen til nogen som tydeligt ikke ønskede at han skulle hilse, havde jeg osgå undskyldt rigtig mange gange og hevet ham væk (Og helst undgået det overhovedet skulle ske)...

 

Jeg tror mange tilfælde vil man måske ikke synes er så "forfærdelige" hvis hunde-ejeren havde reageret anderledes... Men det er egentlig ikke det hunden gør som er "forfærdeligt" men hundeejernes uansvarlige måde at håndtere tingene på.

 

Jeg er forresten dyb modstander af at have sin hund fri steder det ikke er tilladt; Også selvom den kommer når man kalder!

 

I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.

Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is :engel:

 

Folk må jo netop også nogen gange forstå at det ikke nødvendigvis er fordi hunden er farlig man ikke ønsker at de skal hilse, men fordi den er voldsom... Det er jo f.eks. derfor vi holder Dexter fra at hilse på små hunde, fordi jeg ikke vil risikere at han gør den skade fordi han er voldsom...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er ikke en super ansvarlig og dygtig hundeejer når det kommer til at være hensynsfuld... Det ville sikkert sagtens kunne ske at jeg kunne komme til at lade dexter tisse på et hegn... Men han får ALDRIG lov at gå ind i folks haver, og dermed aldrig lov at besørge i indkørsler og den slags.. Det synes jeg bare ikke er okay..

 

Og hvad fuck sker der for at hunden får lov at hoppe op af en bil?

 

Jeg synes faktisk gennemgående er det ting som "kan ske" for rigtig mange, der hvor filmen knækker for mig er folks reaktion... Havde Dexter hoppet op af en bil ville jeg have undskyldt helt op til himlen, givet nummer og sagt at var der kommet ridser skulle de bare sende regning...

 

Løb han hen til nogen som tydeligt ikke ønskede at han skulle hilse, havde jeg osgå undskyldt rigtig mange gange og hevet ham væk (Og helst undgået det overhovedet skulle ske)...

 

Jeg tror mange tilfælde vil man måske ikke synes er så "forfærdelige" hvis hunde-ejeren havde reageret anderledes... Men det er egentlig ikke det hunden gør som er "forfærdeligt" men hundeejernes uansvarlige måde at håndtere tingene på.

 

Jeg er forresten dyb modstander af at have sin hund fri steder det ikke er tilladt; Også selvom den kommer når man kalder!

 

 

 

Folk må jo netop også nogen gange forstå at det ikke nødvendigvis er fordi hunden er farlig man ikke ønsker at de skal hilse, men fordi den er voldsom... Det er jo f.eks. derfor vi holder Dexter fra at hilse på små hunde, fordi jeg ikke vil risikere at han gør den skade fordi han er voldsom...

 

what she said!!!

 

Synes altså også flere af jer er uheldige endda med flere forskellige ejere og hunde - Den med bilen der havde jeg nu stået fast på at jeg ville have folks oplysninger, såfremt bilen havde fået ridser. Ansvarsforsikringen ville jo dække i de fleste tilfælde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er ikke en super ansvarlig og dygtig hundeejer når det kommer til at være hensynsfuld... Det ville sikkert sagtens kunne ske at jeg kunne komme til at lade dexter tisse på et hegn... Men han får ALDRIG lov at gå ind i folks haver, og dermed aldrig lov at besørge i indkørsler og den slags.. Det synes jeg bare ikke er okay..

 

Og hvad fuck sker der for at hunden får lov at hoppe op af en bil?

 

Jeg synes faktisk gennemgående er det ting som "kan ske" for rigtig mange, der hvor filmen knækker for mig er folks reaktion... Havde Dexter hoppet op af en bil ville jeg have undskyldt helt op til himlen, givet nummer og sagt at var der kommet ridser skulle de bare sende regning...

 

Løb han hen til nogen som tydeligt ikke ønskede at han skulle hilse, havde jeg osgå undskyldt rigtig mange gange og hevet ham væk (Og helst undgået det overhovedet skulle ske)...

 

Jeg tror mange tilfælde vil man måske ikke synes er så "forfærdelige" hvis hunde-ejeren havde reageret anderledes... Men det er egentlig ikke det hunden gør som er "forfærdeligt" men hundeejernes uansvarlige måde at håndtere tingene på.

 

Jeg er forresten dyb modstander af at have sin hund fri steder det ikke er tilladt; Også selvom den kommer når man kalder!

 

 

 

Folk må jo netop også nogen gange forstå at det ikke nødvendigvis er fordi hunden er farlig man ikke ønsker at de skal hilse, men fordi den er voldsom... Det er jo f.eks. derfor vi holder Dexter fra at hilse på små hunde, fordi jeg ikke vil risikere at han gør den skade fordi han er voldsom...

Helt enig! Det afgørende er helt klart ejerens reaktion..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...