Ville du tage imod en udlovet dusør, hvis du fandt en efterlyst hund ?

[Tullemus]

...eller et andet efterlyst dyr.

Jeg så lige et andet sted på nettet, at der var udlovet en dusør på 7.500 kr for en forsvunden hund.

For et par måneder siden fandt Bella og jeg en lille gravhund, som var stukket af hjemmefra. Vi fandt hende samme dag, som hun var stukket af.

Hun bor ikke ret langt fra os og jeg havde mødt ejeren, som spurgte om vi havde set noget til hende, hvilket vi ikke havde på det tidspunkt, men vi gik en ekstra tur rundt i området og fandt altså Emily, som hunden hed.

Ejeren blev rigtig glad da vi kom med hende og takkede mange gange og hev så sin pung op af lommen, mens han spurgte hvad jeg skulle have for det ...øh..jeg skal skam ikke have nogen ting, svarede jeg og sagde, at jeg var kun glad for, at vi kunne hjælpe med, at finde hunden.

Jeg kunne aldrig drømme om, at modtage penge, for at have fundet et efterlyst/forsvundet dyr.

 

Hvad med jer?

[Therese]

Nej Kan godt være jeg lyder totalt hellig og rosenrød, men det er faktisk belønning nok at have hjulpet en hund med at komme hjem igen

[Tullemus]

Nej Kan godt være jeg lyder totalt hellig og rosenrød, men det er faktisk belønning nok at have hjulpet en hund med at komme hjem igen

 

Ja, det synes jeg jo også, at det er

[Petrine]

Sådan generelt nej, men fandt en rottweiler i skoven og ejeren boede i et kæmpehus med en lækker bil, så vi sagde bare tak og fik 1000 kroner

[NannaSoko]

Jeg har engang fået en stor pose valnødder fra en katteejers have for at have fundet hendes kat, men det er vist ikke at betragte som en dusør.

Ville da aldrig sige nej tak til en flaske vin eller sådan noget, men rigtige penge ville jeg sikkert heller ikke tage imod.

[Gæst Miss_menelli]

Nix... Har afleveret et par hunde her og der og har da taget imod den flaske vin jeg har fået stukket i hånden, af en meget insisterende og glad ejer.

 

Men vil simpelthen ikke tage imod kontanter.

Nok fordi jeg selv ville ønske, at folk vil aflevere mine hunde hvis de fandt dem strejfende rundt omkring og fordi jeg personligt tænker lige så meget på at hunden finder hjem, som at ejerne bliver glade.

Gerningen er givende nok i sig selv.

 

Ved ikke om det giver nogen mening?

[Hestkjær]

Altså hvis der var udlovet en dusør, så ville jeg da ikke sige nej til den. Men hvis en ejer spørger, hvad jeg vil have i findeløn (uden er udlovet en dusør), så ville jeg sige ingenting. Men ligefrem at sige nej til fremsat dusør, ville jeg nok ikke.

Hvis jeg en gang stod i den modsatte situation, hvor jeg havde tilbudt en dusør på x-antal penge for at finde Martha eller Cleo, jamen så ville jeg da betale vedkomne dusøren, når de kom. Der ville jeg ikke vente på, at vedkomne gør krav på den, men selv tilbyde den.

[Tullemus]

Nix... Har afleveret et par hunde her og der og har da taget imod den flaske vin jeg har fået stukket i hånden, af en meget insisterende og glad ejer.

 

Men vil simpelthen ikke tage imod kontanter.

Nok fordi jeg selv ville ønske, at folk vil aflevere mine hunde hvis de fandt dem strejfende rundt omkring og fordi jeg personligt tænker lige så meget på at hunden finder hjem, som at ejerne bliver glade.

Gerningen er givende nok i sig selv.

 

Ved ikke om det giver nogen mening?

 

Jo, det gør det da

[Howlucky]

HAr det som Hestkjær - jeg ville også uden skrubler tage imod dusøren, hvis den var udlovet. Ellers ville jeg gøre det ganske gratis:genert:

[Louisen]

Hvis det virkede som mennesker, der havde pengene, ville jeg tage imod den dusør som var udlovet. Men jeg ville give den til Dyrenes Beskyttelse, som hvert år tager sig af alle de vilde dyr, som ingen udlover nogen dusør på at finde og tage sig af. Men DB gør det alligevel og det vil jeg gerne støtte.

[Gryn]

Det ved jeg ikke helt om jeg ville, med mindre dusør var udlovet på forhånd.

Til gengæld ville jeg tilbyde penge hvis nogen fandt min hund og kom med hende.

[Shii]

Er dusøren udlovet på forhånd så ville jeg også tage imod den... Jeg ville aldrig tage imod penge for at finde en hund/kat... Men en dusør er jo noget "andet".

 

Da Dexter og Penny var væk, tog vi tilbage og gav dem en flaske vin. Bare som tak for at de var gode mennesker... Jeg ville ikke selv have givet dem penge, det synes jeg er "forkert".... Tilgengæld synes jeg at en dusør er noget andet. En dusør udloves for at opfordre folk til at kigge efter din hund/kat f.eks. Og det synes jeg godt man kan give folk noget for.... Jeg synes ikke at man "skal", men man kan sagtens.

 

Jeg har engang fundet en pung, og kvinden begyndte også at tage alle pengene ud for at ville give mig nogen, der sagde jeg også nej tak... Tilgengæld fandt jeg en anden pung, hvor personen mistroisk kiggede på mig og spurgte om det var mig der havde taget pengene i den... Der blev jeg sgu lidt fornærmet, hvad er det for en tak at få?

 

Nå... Generelt set antager jeg at hvis folk udlover en dusør er det fordi de mener at det fortjener folk at få. Jeg ville selv blive lidt småemsig hvis folk ikke tog imod den, hvis jeg havde udlovet den...

[PinPoynter]

Vi fandt engang en gammel hund, og ejerne havde en flaske vin med, da de hentede ham, den tog vi glad imod . Som mange andre siger, ville jeg ikke have taget imod penge i den situation, men hvis der var udlovet dusør, så ja, den ville jeg tage imod. Har man udlovet en dusør, tror jeg også det ville føles mærkeligt hvis folk ikke ville tage imod pengene.

[Jaffa]

Altså hvis der var udlovet en dusør, så ville jeg da ikke sige nej til den. Men hvis en ejer spørger, hvad jeg vil have i findeløn (uden er udlovet en dusør), så ville jeg sige ingenting. Men ligefrem at sige nej til fremsat dusør, ville jeg nok ikke.

Hvis jeg en gang stod i den modsatte situation, hvor jeg havde tilbudt en dusør på x-antal penge for at finde Martha eller Cleo, jamen så ville jeg da betale vedkomne dusøren, når de kom. Der ville jeg ikke vente på, at vedkomne gør krav på den, men selv tilbyde den.

 

Sådan har jeg det også.

Fandt jeg en hund strejfende omkring eller kom der en kat til min dør som jeg vidste ikke hørte til heroppe, så ville jeg sætte himmel og hav i bevægelse for at finde ejeren, men ville ikke tage mod findeløn i form af penge.

 

Men er der på forhånd udlovet en dusør på et dyr, så tager jeg mod den.

 

Gitte

[JeanetteH]

Jeg er enig med Hestkjær (og andre). Er der udlovet en dusør, ville jeg tage imod den. Fandt jeg selv en hund og kontaktede ejere, ville jegikke skulle have noget.

[Tullemus]

 

Tilgengæld synes jeg at en dusør er noget andet. En dusør udloves for at opfordre folk til at kigge efter din hund/kat f.eks. Og det synes jeg godt man kan give folk noget for.... Jeg synes ikke at man "skal", men man kan sagtens.

 

 

Jamen gør det det så ikke det mere attraktiv, at kigge efter et dyr, hvor der er udlovet en dusør på, istedet for en hvor der ikke er ?

Jeg regner da med, at alle der efterlyser deres dyr gerne vil have hjælp til, at finde det igen, men alle har måske ikke muligheden for, at udlove en dusør og så bliver der måske ikke kigget lige så aktivt efter det dyr, som efter det andet med dusøren.

Jeg ville stadigvæk ikke tage imod en dusør, selv om den var udlovet. Det føles ikke rigtigt for mig.

Men jeg er glad for, at høre jeres meninger og jeg dømmer ikke nogen, selvom de har en anden mening end jeg

[Sille12]

Hej,

 

Jeg ville ikke tage imod penge, men som mange andre ville jeg da sige ja tak til en flaske vin .

 

V.H. Sille

[Ninjamor]

Som sådan ser jeg intet forkert i at modtage en findeløn, hvis sådan en tilbydes. Jeg prøver at se det fra hundeejerens vinkel og blev Pelle, eller en af kattene, væk og blev afleveret ville jeg blive så lykkelig så lykkelig, at jeg gerne ville belønne finderen (og her er penge noget alle kan bruge) sådan har andre dyreejere det sikkert også

 

Højst sandsynligt ville jeg ikke tage imod penge, men jeg ved det ikke. Det kommer helt an på hvordan det føles i situationen

[MiniBillen]

Jeg stod jo for nogle måneder siden med et halsbånd uden hund, da vi var blevet overfaldet af en anden hund på gåturen og Charlie i panik fik hevet sig ud af halsbåndet og løb væk (anede jeg ikke han kunne.)

 

Der gik et par timer, hvorefter politiet ringede tilbage at han var blevet fundet. Det var lidt kaosagtigt og jeg fik ikke gjort andet end sige tak en million gange. Jeg tog derover direkte og skulle bare have min hund, jeg havde ikke lige tid til at handle eller hæve på vejen

Men dagen efter tog jeg over til hende og gav en stor æske merci og to gnaveben til hendes egne hunde. Egentlig ikke en skid værd, men jeg ville ærligt være blevet meget ked af det, hvis ikke hun have taget imod det. Hvad giver man en person der finder og returnerer ens bedste ven?

Jeg ville ikke give penge for jeg ville slet ikke kunne betale i kroner, hvad Charlie er værd for mig Og et lille beløb var for plat og upersonligt.

 

Havde jeg haft udlovet en dusør fordi han havde været væk længere, havde jeg udbetalt den uden at spørge eller blinke med øjnene.

 

Omvendt finder jeg selv en hund, ville jeg tage imod en chokolade eller vin, hvis det blev tilbudt, men en findeløn ville jeg ikke tage imod eller bede om. Angående om jeg ville tage imod en dusør, ville det komme an på situationen, men jeg tror det faktisk ikke.. Så hellere en plade chokolade

[LouiVonPoul]

Jeg var ude for en episode for et par måneder siden, den var ikke speciel rar på nogen måde. Jeg var ud på den store rute sammen med Viggo hvor vi skal krydse en stor vej hvor der er rigtig mange biler og lastvogne. Jeg ser så en bette hvidt dyr rende midt på kørebanen. Den rendte forvildede rundt, men kunne ikke komme ind på fortovet. Jeg tror ikke jeg har rendt så stærkt længe, fik stoppet biler og samlet den her uldtot op, der viste sig at være en ruhåret jack russell terrier hvalp. Hun var beskidt, våd og kold og ræd som bare pokker. Da jeg kom ind på fortovet hvor Viggo havde fået ordre på at blive, snuste han til det lille pus. Han fik hende lidt beroliget og jeg tog hende ind under jakken for at hun kunne få noget varme. Hun faldt i søvn på ganske kort tid. Hun havde heldigvis halsbånd på hvor der stod en adresse, som lå ca 7 km væk fra stedet jeg fandt hende. Det er mig stadig en gåde hvordan hun er nået så langt.

Endelig fandt jeg adressen og jeg da ringede på kom en meget brysk kvinde ud. Jeg spurgte hende om hun manglede en hund, det gjorde hun så. "Jeg tror hende her er din så" smilede jeg og fik hvalpen op fra jakken. Hun så på hvalpen, flåede hende ud af mine hænder og skældte ud (beklager virkelig meget for sproget, men citatet her er ordret):

"Det kan fandeme ikke passe at du stjæler min hund og forventer at få en dusør!"

"Jeg melder dig til politiet for afpresning, din fucking møgluder!"

"Jeg ved hvor du bor, du skal ikke vide dig sikker når du vender ryggen til!"

Så smækkede hun døren og råbte og skreg af hunden.

 

Jeg måbede over det møgfald jeg lige fik leveret i fjæset. Jeg forventede ikke en dusør, men bare et tak. Nok den mest ubehagelige situation i mit liv.

 

Penge betyder ikke så meget for mit vedkommende, bare et venligt tak og måske en fin lille gestus.

 

Jeg undskylder meget igen for de grove ord, men som sagt er det ordret fortalt.

[Therese]

Jeg var ude for en episode for et par måneder siden, den var ikke speciel rar på nogen måde. Jeg var ud på den store rute sammen med Viggo hvor vi skal krydse en stor vej hvor der er rigtig mange biler og lastvogne. Jeg ser så en bette hvidt dyr rende midt på kørebanen. Den rendte forvildede rundt, men kunne ikke komme ind på fortovet. Jeg tror ikke jeg har rendt så stærkt længe, fik stoppet biler og samlet den her uldtot op, der viste sig at være en ruhåret jack russell terrier hvalp. Hun var beskidt, våd og kold og ræd som bare pokker. Da jeg kom ind på fortovet hvor Viggo havde fået ordre på at blive, snuste han til det lille pus. Han fik hende lidt beroliget og jeg tog hende ind under jakken for at hun kunne få noget varme. Hun faldt i søvn på ganske kort tid. Hun havde heldigvis halsbånd på hvor der stod en adresse, som lå ca 7 km væk fra stedet jeg fandt hende. Det er mig stadig en gåde hvordan hun er nået så langt.

Endelig fandt jeg adressen og jeg da ringede på kom en meget brysk kvinde ud. Jeg spurgte hende om hun manglede en hund, det gjorde hun så. "Jeg tror hende her er din så" smilede jeg og fik hvalpen op fra jakken. Hun så på hvalpen, flåede hende ud af mine hænder og skældte ud (beklager virkelig meget for sproget, men citatet her er ordret):

"Det kan fandeme ikke passe at du stjæler min hund og forventer at få en dusør!"

"Jeg melder dig til politiet for afpresning, din fucking møgluder!"

"Jeg ved hvor du bor, du skal ikke vide dig sikker når du vender ryggen til!"

Så smækkede hun døren og råbte og skreg af hunden.

 

Jeg måbede over det møgfald jeg lige fik leveret i fjæset. Jeg forventede ikke en dusør, men bare et tak. Nok den mest ubehagelige situation i mit liv.

 

Penge betyder ikke så meget for mit vedkommende, bare et venligt tak og måske en fin lille gestus.

 

Jeg undskylder meget igen for de grove ord, men som sagt er det ordret fortalt.

 

Stakkels lille hund Så fortryder man da næsten, at man kom og afleverede den

[luciente]

Jeg tror jeg ville føle mig lidt dum ved at modtage penge.Jeg har prøvet lidt det modsatte:to store hunde der løb rundt på en meget befærdet vej. Politiet var tilbøjelige til at gøre ingenting,men fik dog lokaliseret ejeren. Han lovede (uopfordret)at komme med kage til hele holdet, og det manglede bare, for jeg havde løbet rundt på vejen i deres træningstid. Vi så aldrig skyggen af ham,så tak for ingenting;-) Næste gang hans møgkøtere stikker af,vil jeg naturligvis fange dem igen,men så ryger de direkte til myndighederne, tror jeg.

[Gæst Iben B]

Ja da - jeg er ikke for fin til at tage imod gratis penge

[Gæst Sus&Siku]

Kommer an på situationen. Hvis det er en efterlyst hund, hvor der står i annoncen/efterlysningen, at der vil være en findeløn på xxx kr, så ville jeg da modtage dem.

 

Ellers handler det vel bare om at hjælpe hinanden? Hvis der rendte en forvirret hund løs og man hjalp den hjem, ville jeg da ikke forvente dusør eller lign.

[Tullemus]

Jeg var ude for en episode for et par måneder siden, den var ikke speciel rar på nogen måde. Jeg var ud på den store rute sammen med Viggo hvor vi skal krydse en stor vej hvor der er rigtig mange biler og lastvogne. Jeg ser så en bette hvidt dyr rende midt på kørebanen. Den rendte forvildede rundt, men kunne ikke komme ind på fortovet. Jeg tror ikke jeg har rendt så stærkt længe, fik stoppet biler og samlet den her uldtot op, der viste sig at være en ruhåret jack russell terrier hvalp. Hun var beskidt, våd og kold og ræd som bare pokker. Da jeg kom ind på fortovet hvor Viggo havde fået ordre på at blive, snuste han til det lille pus. Han fik hende lidt beroliget og jeg tog hende ind under jakken for at hun kunne få noget varme. Hun faldt i søvn på ganske kort tid. Hun havde heldigvis halsbånd på hvor der stod en adresse, som lå ca 7 km væk fra stedet jeg fandt hende. Det er mig stadig en gåde hvordan hun er nået så langt.

Endelig fandt jeg adressen og jeg da ringede på kom en meget brysk kvinde ud. Jeg spurgte hende om hun manglede en hund, det gjorde hun så. "Jeg tror hende her er din så" smilede jeg og fik hvalpen op fra jakken. Hun så på hvalpen, flåede hende ud af mine hænder og skældte ud (beklager virkelig meget for sproget, men citatet her er ordret):

"Det kan fandeme ikke passe at du stjæler min hund og forventer at få en dusør!"

"Jeg melder dig til politiet for afpresning, din fucking møgluder!"

"Jeg ved hvor du bor, du skal ikke vide dig sikker når du vender ryggen til!"

Så smækkede hun døren og råbte og skreg af hunden.

 

Jeg måbede over det møgfald jeg lige fik leveret i fjæset. Jeg forventede ikke en dusør, men bare et tak. Nok den mest ubehagelige situation i mit liv.

 

Penge betyder ikke så meget for mit vedkommende, bare et venligt tak og måske en fin lille gestus.

 

Jeg undskylder meget igen for de grove ord, men som sagt er det ordret fortalt.

 

 

...stakkels lille hund .. ikke noget, at sige til, at den var rendt hjemmefra...og stakkels dig, sådan at blive overfaldet groft verbalt. Men godt, at du i det mindste fik reddet den fra, at blive kørt over.