Ascha Skrevet November 3, 2012 Rapporter Share Skrevet November 3, 2012 Nu er vi jo en del der har hvalpe i øjeblikket og jeg følger jo lidt med hos allesammen, og tænker ofte over hvor stor forskel der er på hvad folk bruger tiden og energien til. Min hund er 13 uger nu og har aldrig været i hovedgaden, aldrig set en hest, aldrig kigget på tung trafik og får kun lov til at lege vildt et par gange om ugen. Selvfølgelig får hun lov til at hilse på de hunde vi møder, der går igennem mit filter, men ellers synes jeg at jeg bruger al hendes energi på at skabe et tillids-/ tilhørsforhold. Vi bruger en del tid på at lege, tumle og kæle, træne indkald, indkald, indkald, har trænet lidt gå pænt, lidt søg og lidt problemløsning, men de to sidste ting er bestemt ikke meget. Jeg har haft det lidt svært fordi der har været perioder hvor jeg har måtte sige fra overfor folk fordi jeg har haft behov for at have tid med min hvalp,.. sådan bare hende og mig. Læser jeg herinde, virker det jo til at jeg er ret alene om at have det sådan, men jeg har virkelig følt at jeg har været gået ud med en hvalp der ikke har vidst hvem den kunne stole på og hvem den skulle med hjem. Et sæt ben, og det har været godt nok. Det er selvfølgelig ikke for at dunke nogen i hovedet, men jeg vil bare gerne vide om der ikke er nogen der har dårlige erfaringer med at deres hvalpe er blevet for interesserede i omverdenen i forhold til jer som ejere, når "planen" går meget ud på at socialisere i forhold til andre hunde og miljøet?. Og hvordan får I hvalpens energi til at række til det hele?. Min hund er bestemt ikke doven eller lad, men kan da meget nemt bliver for fyldt med ny viden/ oplevelser. Er det ikke noget I andre oplever?. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Beaglepack Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Selvom jeg ikke har hvalp pt. så har jeg jo haft hvalpe indenfor de seneste år. Alle mine hvalpe er blevet behandlet på samme måde som den fremgangsmåde du bruger Ascha Ingen af dem har været udenfor matriklen før de var mellem 14-16 uger - min erfaring er at det giver mere stabile hunde da man netop "binder" dem til ejer/hjem og at de efterfølgende klarer "verden udenfor vinduerne" på en meget bedre måde. Kan kun anbefales Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Beaglepack Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Slettet - grundet dobbeltpost Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Nu er vi jo en del der har hvalpe i øjeblikket og jeg følger jo lidt med hos allesammen, og tænker ofte over hvor stor forskel der er på hvad folk bruger tiden og energien til. Min hund er 13 uger nu og har aldrig været i hovedgaden, aldrig set en hest, aldrig kigget på tung trafik og får kun lov til at lege vildt et par gange om ugen. Selvfølgelig får hun lov til at hilse på de hunde vi møder, der går igennem mit filter, men ellers synes jeg at jeg bruger al hendes energi på at skabe et tillids-/ tilhørsforhold. Vi bruger en del tid på at lege, tumle og kæle, træne indkald, indkald, indkald, har trænet lidt gå pænt, lidt søg og lidt problemløsning, men de to sidste ting er bestemt ikke meget. Jeg har haft det lidt svært fordi der har været perioder hvor jeg har måtte sige fra overfor folk fordi jeg har haft behov for at have tid med min hvalp,.. sådan bare hende og mig. Læser jeg herinde, virker det jo til at jeg er ret alene om at have det sådan, men jeg har virkelig følt at jeg har været gået ud med en hvalp der ikke har vidst hvem den kunne stole på og hvem den skulle med hjem. Et sæt ben, og det har været godt nok. Det er selvfølgelig ikke for at dunke nogen i hovedet, men jeg vil bare gerne vide om der ikke er nogen der har dårlige erfaringer med at deres hvalpe er blevet for interesserede i omverdenen i forhold til jer som ejere, når "planen" går meget ud på at socialisere i forhold til andre hunde og miljøet?. Og hvordan får I hvalpens energi til at række til det hele?. Min hund er bestemt ikke doven eller lad, men kan da meget nemt bliver for fyldt med ny viden/ oplevelser. Er det ikke noget I andre oplever?. Nu er jeg ikke en af dem du spørger, men jeg kan fortælle at mange, mange hvalpeejere oplever at hvalpen er blevet for meget interesseret udad og for lidt indad, hvilket kommer til at svide til hundeejeren når hvalpen bliver unghund. Herinde er der rimelig ofte tråde som handler om netop den problemstilling, hvor det som regel viser sig, at hundeejeren netop har været meget interesseret i den gode og grundige socialisering og derfor har ladet sin hvalp "hilse på/lege med alt og alle" som gider hvalpen og dermed har skabt en forventning om nærkontakt hos hvalpen og dermed også en dagsorden for turene - i hundens hoved. Min erfaring er, at socialisering og miljøtræning ofte overdrives og at det nære samvær, den gensidige tillid og de rolige aktiviteter nedprioriteres da mange hvalpeejere får læst og påskrevet om at socialiseringsvinduet lukker når hvalpem er 16 uger, så derfor har man hamrende travlt. Det er f.eks godt at have et socialiseringsskema at gå ud fra, helt overordnet, men det må altid være den individuelle hvalps behov som skal dækkes og hvis hvalpen overstimuleres er det en rigtig dårlig investering man gør det i ved at have travlt. Nå, Inge nu fik duvist trykket på en knap. Sorry.... Studier af træning med hunde viser klart, at få, korte træningssekvenser giver en hurtigere og mere varig indlæring end længere og hyppigere træningssekvenser. Dette fordi langtidshukommelsen ikke får tid til at lagre indtryk, hvis der sker noget hele tiden. Det er det vi gør brug af for at forhindre at en grim oplevelse skal fæstne sig og husket for evigt, når vi hurtigt afleder og får hunden til at beskæftige sig med noget efter en grim forskrækkelse, et overfald eller hvad det er hunden oplever som fælt. Det er denne effekt jeg refererer til, når jeg siger til folk, at hvis hunden er gået i "frys" og ikke vil noget som helst efter en forskrækkelse, så skal man mere eller mindre tvinge den til noget aktivitet og kræve dens medvirken. Derved når langtidshukommelsen ikke at komme i spil ift. oplevelsen og hunden glemmer hurtigere den grimme oplevelse. Ligesådan med hvalpe. Giv hellere få og længerevarende positive oplevelser/træning, som når at fæstne sig i langtidshukommelsen end en masse flygtige oplevelser som bare kører hvalpen op. Opkørthedsniveauet bliver lagret i hukommelsen og sat ifm. med de situationerhvori hvalpen oplever tilstanden og man kan nemt ende med en hvalp/unghund som ikke kan slappe af i sociale situationer eller situationer hvor den forventer at skulle være social, som for eksepel på de daglige ture, ved gæster osv. Derfor synes jeg, det du foretager dig med Shandie lyder rigtig fornuftigt og det er også den tætte relation jeg selv bruger mest tid på, når jeg har hvalp. Relationen og hvalpens billede af hvordan man "er" sammen, at hvalpen lærer at den gerne vil samarbejde og "være lydig" er utrolig vigtig for det videre forløb og kanforebygge en "lømmelalder" ved kønsmodningen fordi relationen allerede er fast etableret gennem tryghed og gensidig tillid. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Jeg har lidt svært ved at forstå dit spørgmål. Men tror nu jeg er med, efter hvad andre svarer. Jeg stiller mig så op som een der har forskellige erfaringer med mange hvalpe.Både egenavlede og især de græske plejehvalpe, der kommer ofte i 12-14 ugers alderen. Og de er vidt forskellige , ikke kun græske kontra danske ,født med en sølvske i munden, men almindelig udvikling. Hvis jeg lavede et socialiseringssskema , så ville det se meget forskelligt ud ( dog nok ikke med hjemmeavlede fra samme kuld) de er ofte på samme trin. Ggenerelt er de græske mixhvalpe mere fremmelige i udvikling. Men een ting er så væsentligt og det er stabilitet, ro og hvile mellem oplevelserne , for uden den skaber den skemalagte , det skal nåes inden ÅH 14 uger, kun forvirring i en lille, ikke udviklet hjerne, der bare suger til sig. Hvalpe bliver frygtellig overgearede af at få fornemmelse af, at der heletiden skal ske noget nyt og spændende. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Bakker Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Jeg hører så til dem der mener, at en hund skal ud og møde så mange forskellige miljøer og venligtsindede individer som den nu magter mens den er helt ung. Efter min bedste overbevisning går det ikke ud over din "bonding" med hunden, det er jo dig der er den trygge base i de nye oplevelser. Hvor meget den så skal udfordres er helt afhængig af hundens psyke. Det er selvfølgelig vigtigt, at den ikke kommer derud hvor den bliver utryg. Og naturligvis skal den have masser af ro og hvile så oplevelserne kan fæste sig, ligesom der skal bruges masser af tid på at være sammen, bare jer to. Jeg mener bare ikke, at det ene nødvendigvis udelukker det andet. I forhold til tilknytning, så melder jeg klart ud når jeg møder andre, at de gerne må hilse/kæle etc, men at ALLE kommandoer kommer fra min mand og mig. Det er først når hunden er udvokset og ting sidder helt fast at jeg fx tillader børn at lave sjove øvelser med min hund og med jagthunden kommer det aldrig til at ske. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Vi har jo haft denne debat mange gange før - og jeg kan kun sige hvad jeg har sagt de andre gange.... Nr 1 vuf blev socialiseret til den helt store guldmedalje. Der findes vel nærmest næppe noget i dagens danmark som det stakkels kræ ikke har oplevet... Jeg har jagtet handicappede rundt i byen osv Hun gik i legestue og på hvalpehold med frikvarter. Hun fik lov at hilse på og lege med praktisk talt alt der havde 4 ben og en snude. Nr 2 har jeg ikke bevidst socialiseret på noget som helst. Hun er kommet med til stævner og har da mødt andre hvalpe på hvalpehold, men der var intet frikvarter - så ingen fast hvalpeleg. Hun har fået lov at lege med de hunde vi kender og omgåes tit. Når jeg kigger på mine 2 voksne hunde idag, så har jeg 2 fine vuffere. Men der er ingen forskel i hvordan de håndterer nye situationer. Ingen forskel i hvordan de håndterer fremmede der ser "sære" ud. Faktisk vil jeg mene, at nr 2 håndterer dem bedst Nr 1 hader alle andre hunde og gider dem overhovedet ikke - hendes tilgang til fremmede hunde er: "Du er et røvhul indtil det modsatte er bevist". Nr. 2 elsker alle andre hunde og går altid ind med parolen: "alle elsker mig og vil mig det godt".... Nr 2 har aldrig nogensinde bidt mig som hvalp. Har - med meget få undtagelser - aldrig fået hysterisk "jeg er overtræt og stresset"-flip og ikke kunnet finde ro. Mens nr 1 var hvalp havde jeg huller i alle mine bluser, fordi hun sprang op og bed i kanten af dem Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Min hund er 13 uger nu og har aldrig været i hovedgaden, aldrig set en hest, aldrig kigget på tung trafik og får kun lov til at lege vildt et par gange om ugen. Selvfølgelig får hun lov til at hilse på de hunde vi møder, der går igennem mit filter, men ellers synes jeg at jeg bruger al hendes energi på at skabe et tillids-/ tilhørsforhold. Vi bruger en del tid på at lege, tumle og kæle, træne indkald, indkald, indkald, har trænet lidt gå pænt, lidt søg og lidt problemløsning, men de to sidste ting er bestemt ikke meget. Det lyder da, som om Shandie har et skægt liv - også uden endnu at have mødt heste, menneskemængder og et-benede kinesere i kørestol. Jeg har egentlig aldrig tænkt, at noget kunne være "for meget" for mine hunde, da de var hvalpe, for de har alle tre haft energi som unge, legesyge hangorillaer, så det har intet problem været. Måske det er forskelligt fra race til race, hvor meget de skal udsættes for meget tidligt? En terrier kan sikkert "tåle" lidt mere end fx en blid sheltie? Jeg ved bare, at for en airedalehvalp er det meget vigtigt at møde så mange - og helst forskellige - hunde som overhovedet muligt i sin opvækst, forudsat naturligvis at det er venligtsindede hunde. For en airedale kan godt være lidt småstrid og sådan lidt "fløøøøøt dig, manner - her skal jeg stå!". Det har jeg set nogle kedelige eksempler på. Er de derimod vant til mange hunde, så er der normalt ingen problemer. I dag på stranden mødte vi fx omkring 12-14 hunde, og der blev hilst venligt til alle sider. Men jeg har en fornemmelse af, at man faktisk er ved at gå væk fra al den socialisering og udskyde det til senere. Om det er en god idé generelt, ved jeg ikke. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Da jeg fik min første hund, gik jeg meget op i socialiseringen, fordi det stod alle steder på nettet, at det var det vigtigste. Vi gik ikke lange ture hvor der skete en masse, men vi gik korte ture, hvor der stadig skete noget nyt hver dag. Her i området er der mange mennesker og mange hunde, og Eris mødte en hel del. Næsten alle mennesker der gik forbi skulle over for at hilse, for hun så jo såå sød ud. Nemt det var det ihvertfald. Især også fordi hun intet frygtede. Hun var tryg ved nye situationer, og var ikke bange for at møde hverken store eller små hunde. Gennem hendes hvalpetid var hun simpelthen så nem. Bed ikke i sko, brugte en uge på at lære hende at være alene, stoppede hurtigt med at bide hårdt, ingen problemer med at slappe af. Når vi slappede af, så gjorde hun det også! Jeg synes stadig vi er stærkt knyttede som familie, og hun viser så meget kærlighed til os. Hun er stadig utrolig selvstændig, og det er jeg meget glad for. Jeg kan godt lide at hun ikke altid følger efter mig, når jeg rejser mig op og at hun ikke skal søge efter tryghed hos mig, når hun møder nye hunde. Hun er simpelthen så stærk og robust psykisk. Utroligt at min social angst ikke har smittet af hos hende.. De positive ting ved at hun har mødt så mange hunde og mennesker: Hun møder altid mennesker og andre hunde med en positiv indstilling. Aldrig har hun gået sur eller angst i møde med andre hunde. Hun har bare været glad. De negative sider: Hun forventer at alle vil give hende opmærksomhed. Det er svært at træne væk, netop fordi alle folk bare VIL give hende opmærksomhed. Bare det at de kigger på hende og siger "åårh" får hende til at reagere med smil, haleparty og luftkys. (Hvilket jeg egentligt synes er positivt. ) Jeg synes ikke det har ødelagt noget for os, at vi har fokuseret så meget på socialiseringen. For man kan stadig knytte sig til sin hund! En dag varer 24 timer. Man kan sagtens få begge dele til at fungere. Turene er ikke særlig lange alligevel, og man bruger utrolig meget tid derhjemme. Det er ikke umuligt at gøre begge dele <3 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret November 3, 2012 Rapporter Share Besvaret November 3, 2012 Jeg synes, at det er med hunde som med børn (uden at sammenligne i øvrigt). Man skal kigge på den hund man har og vurdere dens individuelle behov, og så hul i resten. Hvis man har en hund, som hurtigt vælger én til som menneske og søger en for tryghed osv., så skal man da bare klø på med socialiseringen og tilvænningen, som det nu passer med hundens temperament, energi og behov. Hvis man som du Ascha, har en hund som er lidt flyvsk, så skal man fokusere på at skabe det bånd, som begge parter senere trækker på. En hund som ved, at det har et menneske i ryggen som bakker den op, passer på den m.m., kan og tør mange flere ting, er min erfaring. Jeg havde selv læst en masse om tilvænning, men jeg fik så en hund som blev MEGET overrasket over, pludselig at være væk fra søskende og mor. Og som syntes, at den store verden var MEGET stor og *lidt* farlig. Så jeg tilbragte jo nærmest de første 14 dage med røven placeret på mit trappetrin, mens hunden sad ved siden af og bare kiggede på den stooore verden udenfor, uden på nogen måde at ville gå på opdagelse eller et eneste skridt væk fra hjemmet. Tilvænningen var i denne periode sådan cirka det, som tilfældigvis gik forbi mens vi sad dér og gloede. I dag er jeg meget glad for, at jeg valgte at kigge på Taikis behov, for vi har jo det vildeste bånd. Jeg har en kanon føling med ham og det har hjulpet mig i rigtig mange situationer. Og fordi vi har den grundlæggende tillid, hvor jeg ikke nogensinde (og nogle gange måske for lidt) har presset Taiki til mere end han kunne magte, så kom vi jo over både slemme teenagerier OG psykiske traumer efter nogle hunde-overfald, på hvad... 3-4 måneder? Det er jo ingen tid, når man hører om andres besværligheder. Det ses da også ved, at når Taiki bliver bange, så er det første han gør at kigge op på mig og søge min kontakt: "Mor, er det her okay?" og hvis jeg virker upåvirket, så er der ikke det, han ikke tør. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 Jeg tror da ofte at der viser sig noget, der er forsømt, når hundene bliver ældre. F.eks kan Snoopy og Debbie ikke gå frivillig op i en bus og selv i bil er Debbie bange. Snoopy er så mørkeræd at han ikke om aftenen tør gå i baghaven. Jeg fik ham i juli og dengang var jeg på krykker efter en knæoperation og hundene fik ikke aftenstur udenfor grunden.De var kun på gader om dagen i lys. Mine hanhunde er de yngste og ingen af dem bryder sig om at komme med på hovedgaden i forretningskvarteret, med al den trafik og folk. Men langs hovedgaden udenfior foretningsområder kommer de næsten dagligt uden problemer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 man kan bestemt både socialisere for lidt og for meget, er min holdning. Som udgansgpunkt skal der tages hensyn til den enkelte hvalp, race og miljøet man bor i. Dette udgansgpunkt kan være meget forskelligt, da der vil være stor forskel på at bo med en typisk retrieverhvalp i en større by og så bo på landet med en Chihuahua...I sidstnævnte tilfælde bliver en ejer nødt til at tage ud tidligt og opleve noget i det små med hvalpen, hvis de senere gerne vil at hunden skal kunne fungere med andre hunde, mennesker og miljøer. Slet ikke hver eneste dag, men gode længere møder med leg og nye oplevelser måske et par gange om ugen i de første måneder. Retrieverhvalpen ville modsat helt automatisk møde så mange nye individer og har en anden udadvendt indstilling, at det vil være nærmest umuligt ikke at socialisere den i det miljø den bor i;) Altså med mindre man gør som Sheilas hvalpeejere...beholder hvalpen i haven til den er færdigvaccineret og derudover aldrig lader den hilse på hunde...på trods af at de boede i Randers.. Så helt klart der skal bruges meget tid på at skabe en relation med hvalpen og hvis man har en social hund så er nogle faste hundevenner sådan set rigeligt at lege med og resten kan man øve sig i at passere;) Nå ja, og så det der med at se en grøn neger i kørestol, den ville jeg ikke lægge så meget vægt på... En hund som har lært at møde verden med tillid og har et vist grundlag at gøre det på, kan såmænd hurtigt generalisere og genkende sådan en starut;) Og med hensyn til andre dyr, så synes jeg det vigtigste må være at de lærer at dem går vi bare forbi og at de ikke er farlige, altså ikke nødvendigvis nærkontakt. Sheila, som sikkert aldrig har set store dyr siden hun måske var helt lille hvalp fungerer super med, heste, kører, får ovs, hvorimod Mysla som er vokset op på en rideskole og generelt blandt landbrugsdyr, er temmelig bange for dem uden samtidig at have den fornødne respekt.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
anne-lise hansen Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 jeg synes man skal træne hunden i det man ved den skal kunne som voksen, ved man at den skal kunne tage med tog og bus ja så er det det man træner , bor man et sted med larm og uro ja så er det det man træner hunden til . Det vigtigste er dog at man lærer at se på sin hund hvornår den er glad - bange - agressiv , tryg / utryg osv . KORT sagt hunden ved bedst hvornår den ikke har det godt og så indretter man sig efter det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 Vi har været meget bevidste om at hvalpen netop skulle have tid til at lagre oplevelserne og få ro til at fordøje alt det nye. Den første uge vi havde Yoda skete der ikke det store. Jo, han prøvede at køre små korte ture og så lidt andet end matriklen - Men det vigtigste var at han fik ro til at falde til. Vi har været meget bevidste om hvad race vi stod med og at stressniveauet lynhurtigt kunne køres alt, alt for højt op og det ville være noget vi kunne få bøvl med resten af livet. Så vi har haft en plan der hed, at der max skulle ske noget nyt hver anden dag og alt efter hvor store indtryk der var tale om, så kunne der godt gå flere dage imellem. Men han har været med ude i trafikken, han har været med ved dyrlægen, i butikker osv. Vi har haft ham med til træning og når jeg har været i konkurrence med Bamse og sågar på marked. Men har hele tiden holdt nøje øje med ham og har taget hjem når han havde fået nok. Det var ret tydeligt at se på ham hvornår det lille hoved havde fået nok Mht. at"bonde" med ham, har det kommer meget af sig selv, i og med jeg startede træning med ham da han kom ind af døren. Derigennem kom der lynhurtigt en rigtig god relation og vi lærte hurtigt hinanden bedre at kende på den måde. Når jeg skriver træning, så var det jo meget helt, helt basale småting og primært kontakt - For den med kontakten og det at han skulle vælge mig til, har været en kæmpe fordel i den videre socialisering. I går så jeg for fuld udblæsning, at min strategi har virket, da jeg havde ham med på udstilling i Herning. For det første var han helt og aldeles upåvirket over de 5.000+ andre hunde og dertil hørende mennesker, lyde, larm og nyt område - Han virkede som om det var det naturligste i verden for ham, at bevæge sig rundt der og han var glad og frejdig og fuldstændig afslappet. Han kunne slappe af trods alt det der foregik omkring ham. Derudover så kunne jeg uden problemer give mig til at træne med ham i en af de store haller.... Så kan vist kun være tilfreds med min 7 mdr. gamle hvalp. Så tror det handler utrolig meget om, at se på den hvalp man står med og finde ud af hvad man vil. For os har det handlet om at give ham selvtillid og tillid til os, gennem oplevelser i små doser - Positive oplevelser vel og mærket. Jeg tror på, at med få gode oplevelser i nye miljøer, med nye hunde og mennesker er vigtigere end at opleve alt på den halve tid - For min hund. Andre hunde fungere måske anderledes og kan fra helt lille kapere mere end min hund og så er det dét man kan tage udgangspunkt i. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Drentsche Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 Jeg er meget opmærksom på, når jeg får hvalpe hjem, at de skal opleve verden i deres eget tempo, men på den anden side vurderer jeg altid, om det er en hvalp, jeg kan gå lidt hurtigere frem med. Jeg har desværre været dum nok til at købe en hvalp der boede i en hesteboks, både sov, spiste, legede og forettede sin nødtørft, på de samme få m2, jeg stolede på den erfarne opdrætter havde gjort sin del af arbejdet, jeg hentede ham hjem som 4 mdr's, han er nu snart 5½ år gammel, og kæmper med at verden er farlig:evil:, så jeg er overbevist om, at det er meget vigtigt, at den nye hvalp, bliver stimuleret rigtigt på mange ting (ikke så mange at den stresser). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret November 4, 2012 Rapporter Share Besvaret November 4, 2012 Som bybo synes jeg ikke, at jeg kan socialisere for meget - og så vil jeg vælges til, fordi JEG er det absolut bedste i verden, ikke fordi verden er indskrænket og ikke indeholder andre hunde, hundeleg og andet, der kan være sjovere end et menneske. Vil påstå det er lykkedes rimeligt ok, alle mine vælger ret frivilligt til. 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aslan Besvaret November 5, 2012 Rapporter Share Besvaret November 5, 2012 Da vi fik Aslan læste vi: Husk nu at socialisere Husk nu at socialisere Husk at socialiseringen de første 4 uger er SÅÅÅÅÅÅÅ vigtige. Så ASlan så AAAAAAALT! Og vi har også billeder af det hele Som sådan husker jeg ikke Aslan som en stressed hvalp, men fuck hvor er det nederen når ens unghund på 40 kilo, trækker hen til ALLE mennesker. Eller piber hver gang han ikke får lov at hilse på folk/andre hunde. Heldigvis er han blevet voksen, så nu piber han KUN efter tæverne som ikke ænser ham Eller hvis han virkelig mener det er vigtigt at slikke på tis, og jeg mener det ikke er vigtigt og vil videre. Vi har nu i de sidste 2 år sagt: Vores næste hund skal ikke lærer alverdens ting. Der er nogle få ting den SKAL lære, og så kan resten komme med tiden 1: Gæster er ikke til for hudnens skyld. 2: mn trækker ikke. 3: man skal ikke hilse på ALLE. Når det så er sagt, så elsker jeg virkelig Aslan som han er, og imens han piiiiiiber så er det ret trælst, men bag efter kan jeg ikke lade være med at trække på smilbåndet fordi...... det er sq lidt sjovt at han er som han er Så nu glæder jeg mig til at se, hvordan vores næste hvalp bliver, når vi engang om laaaaaaang tid skal have sådan en. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 5, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 5, 2012 Havde lige brugt en hel time på at svare jer allesammen, og så skal kræet lige strække sig under skrivebordet,.... og rammer kontakten. Pjiuuu, og så var der bare sort skærm. Nå, men nu prøver jeg lige at lave et generelt svar til det jeg har læst. Jeg er med på at man sagtens kan få tid til det hele hvis man har en hvalp der følger med èn og ikke er mere interesseret i andre hunde og mennesker end at den ikke glemmer hvor den hører til. Er også med på at en hvalp kan knytte bånd ved at opleve at den kan søge tryghed hos ejeren, således at man kan slå to fluer med et smæk. Mit spørgsmål går mere på hvordan søren folk får deres hvalps energi (stå-på-benene-tid) til at slå til, hvis hvalpen ikke har behov for støtte og er mere interesseret i alt hvad der foregår omkring den (ved godt det ikke behøver at være medfødt), samt om folk der lader deres hvalpe lege meget med andre hunde, ikke oplever at interessen for fremmede bliver større, jo mere deres hvalpe får lov til at hilse/ lege med dem. (Lidt lang forklaring, men jeg oplever ihvertfald at Shandie er langt mindre opmærksom på mig, på de ture hvor vi møder mange andre, både to-og firbenede). Ved godt at vi har haft emnet oppe flere gange, men da har jeg nok ikke været så interesseret men nu undrer jeg mig altså lidt, fordi gad vide hvilken hvalp jeg havde haft, hvis jeg havde kørt på med socialisering, som jeg f.eks. gjorde med Ascha (hun var en "hængen i mors skørter" hvalp). Kan altså godt forstå at nogle kan nå det hele, men tænker også at der må være andre der har eller har haft en hvalp som jeg har,... eller at der måske er nogle der heller ikke har kørt så hårdt på med f.eks. hundeleg og alligevel har en hund der fungerer fint med andre hunde. Måske kan det være lidt svært at forstå hvad jeg egentlig vil med denne tråd, men det er vel nok fordi jeg er kommet til at tænke over at en hvalp jo egentlig ikke behøver f.eks. at lege med andre flere gange om ugen, for at lære det man forsøger at lære den gennem socialisering,... og hvorfor så bruge så meget af hvalpens krudt på det, når den kan risikere at lære noget uhensigtsmæssigt. Jeg skulle nok bare lige have en hvalp ind ad døren, jeg mentalt ville miste, hvis jeg bare havde gjort som man nu bør, for at komme til at undres over hvordan andre tænker og oplever. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lykkeliv Besvaret November 5, 2012 Rapporter Share Besvaret November 5, 2012 Jeg skulle nok bare lige have en hvalp ind ad døren, jeg mentalt ville miste, hvis jeg bare havde gjort som man nu bør, for at komme til at undres over hvordan andre tænker og oplever. Som du selv er inde på, så er der jo stor forskel på de hvalpe vi får ind af døren, og deres socialisering bør vel tilpasses til den enkelte? De to hunde jeg har nu, er meget meget forskellige af sind, hvis vi udelukkende fokuserer på det medfødte. Gatoren var den største og mest fremmelige tæve i sit kuld, men alligevel lille og forskræmt da hun kom ud i den store verden. Hun lænede sig op af mig fra dag 1, sov helt under min hage på hele den lange køretur hjem og veg aldrig fra min side efterfølgende. Hun vidste godt hvor hun tryghed fandtes, men alt udenfor var lidt skræmmende og utrygt. Hende har jeg brugt timer og døgn og uger på at udsætte for alle tænkelige situationer, meget mere end jeg trænede kontakt, samhørighed og den slags, fordi den kom helt naturligt for os. Giver det mening? :hmm: I dag har jeg en hund der er stabil i alle de situationer og som kan finde ud af "bare at være" i store menneskemængder, hundeforsamlinger, ved larm, biler, flyvere, tog og alt muligt andet. Bliver hun utryg søger hun stadig mig, og hun vil vælge mig til frem for alt andet (undtaget vildt - der spiller det bare ikke) Modjo, mit nye mini-kræ, er altså af noget anderledes støbning. Han hviler utroligt godt i sig selv, og har en grundliggende tro på at andre hunde, mennesker og omgivelserne generelt, vil ham det godt. Han er selvstændig på en anden måde, og rolig... Altså når det kommer til at forholde sig til sine omgivelser sådan generelt. Dertil kommer at opdrætter har gjort et kæmpe stort stykke arbejde i forhold til socialisering. Ham har jeg praktisktalt ikke socialiseret i gængs forstand. Jeg har i stedet taget ham med forskellige steder hen og haft fokus på at han skal fravælge forstyrrelser til fordel for mig (og sjov leg, godbidder osv), lavet masser af samarbejdsøvelser og så videre. Så... ja... different strokes? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret November 5, 2012 Rapporter Share Besvaret November 5, 2012 Måske kan det være lidt svært at forstå hvad jeg egentlig vil med denne tråd, men det er vel nok fordi jeg er kommet til at tænke over at en hvalp jo egentlig ikke behøver f.eks. at lege med andre flere gange om ugen, for at lære det man forsøger at lære den gennem socialisering,... og hvorfor så bruge så meget af hvalpens krudt på det, når den kan risikere at lære noget uhensigtsmæssigt. Jeg skulle nok bare lige have en hvalp ind ad døren, jeg mentalt ville miste, hvis jeg bare havde gjort som man nu bør, for at komme til at undres over hvordan andre tænker og oplever. Jae, jeg ved ikke om jeg helt er med.. Det er ligegyldigt hvad du gør, om du går til den socialiseringsmæssigt eller kun socialiserer et minimun, hvalpen kan lære godt og skidt af begge dele. Udgangspunktet må være den enkelte hvalp og til dels det område man bor i. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret November 5, 2012 Rapporter Share Besvaret November 5, 2012 Havde lige brugt en hel time på at svare jer allesammen, og så skal kræet lige strække sig under skrivebordet,.... og rammer kontakten. Pjiuuu, og så var der bare sort skærm. Nå, men nu prøver jeg lige at lave et generelt svar til det jeg har læst. DYGTIG pige, hende Shandie. "Væk fra den skærm, mor, og leg med mig mig mig!" :5up: Mit spørgsmål går mere på hvordan søren folk får deres hvalps energi (stå-på-benene-tid) til at slå til, hvis hvalpen ikke har behov for støtte og er mere interesseret i alt hvad der foregår omkring den (ved godt det ikke behøver at være medfødt), samt om folk der lader deres hvalpe lege meget med andre hunde, ikke oplever at interessen for fremmede bliver større, jo mere deres hvalpe får lov til at hilse/ lege med dem. (Lidt lang forklaring, men jeg oplever ihvertfald at Shandie er langt mindre opmærksom på mig, på de ture hvor vi møder mange andre, både to-og firbenede). Måske der er meget medfødt i den meget store interesse? Sofus' to forgængere var hele livet vilde efter at hilse på alt og alle, uanset antallet af ben. De fik også lov til det helt fra små. Sofus har fået lov til det samme, men han er noget reserveret af natur og hilser sjældent af sig selv på fremmede mennesker, medmindre de er hundemennesker og forstår at vente lidt og nøjes med grinende at fortælle ham, at han er en smuk og dejlig hund. Så kan han godt vifte med halen og gå hen og sige et kort dav-dav. Han har heller ikke det samme vilde behov for at blive venner med fremmede hunde. Han hilser - og går så for det meste videre. Hvor hans forgængere legede inderligt med andre hunde, vi mødte på stranden, der har han indskrænket denne aktivitet til at omfatte sine nabo-"brødre" (hvor det til gengæld går vildt for sig). Jeg synes selv, at alle vores tre airedales har haft det fint med andre hunde, men så absolut på hver deres måde, så jeg kan godt fristes lidt til at hælde til den teori, at der er noget medfødt blandet ind? og hvorfor så bruge så meget af hvalpens krudt på det, når den kan risikere at lære noget uhensigtsmæssigt. Jeg skulle nok bare lige have en hvalp ind ad døren, jeg mentalt ville miste, hvis jeg bare havde gjort som man nu bør, for at komme til at undres over hvordan andre tænker og oplever. Jeg synes, at ALT, hvad der overhovedet kan spildes af en airedales krudt, er en gave fra himlen! Når vi fx har været på stranden med nabohundene og har gået 6-8 km, hvor hundene har fræset op og ned i klitterne og ud i vandet og frem og tilbage på stranden, så ligger nabohundene og sover til om aftenen, når vi kommer hjem. Men ikke Sofus. Han lægger sig i sin kurv (eller i sengene i gæsteværelset, hvor sandet rigtigt kan drysse rundt) en halv times tid - men så er han da klar igen. Hvis man ikke giver sin airedalehvalp legekammerater, som kan tage lidt af energien, er man moden til indlæggelse på et sindssygehospital, inden den sidste tand er tabt (hvalpens altså). Nu er vi efterlønnere, så vi kan give Sofus en god lang tur midt på dagen og en legestund med "brødrene" sidst på dagen og det tager toppen af hans energi. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
anne-lise hansen Besvaret November 10, 2012 Rapporter Share Besvaret November 10, 2012 Sofus lyder som en SKØN airedale - det er næsten som om du beskriver Tot & Racer ! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Doberfan Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Når det så er sagt, så elsker jeg virkelig Aslan som han er, og imens han piiiiiiber så er det ret trælst, men bag efter kan jeg ikke lade være med at trække på smilbåndet fordi...... det er sq lidt sjovt at han er som han er Så nu glæder jeg mig til at se, hvordan vores næste hvalp bliver, når vi engang om laaaaaaang tid skal have sådan en. Aslan er perfekt! Verdens bedste ansigtsvasker og fantastisk storebror! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Sagall Besvaret November 11, 2012 Rapporter Share Besvaret November 11, 2012 Jeg vil da godt melde mig ind i diskusionen / emnet.... Jeg har Aida på nu 3 måneder og hun er meget udadvendt og selvstændig.... vi laver en masse sjove ting sammen hver dag, dog er det tit de samme ting, så som at lege, træne hvalpeøvelser osv:-P. Vi går hver dag, 2 gange om dagen, over på græsplænen i mosen, som ligger ca 500 meter fra hvor vi bor. Her bruger vi ca en halv time på div lege, feks. har vi nogen gange søgt efter foder, andre gange øvet os på øvelser fra vores hvalpemotivationshold. På vores ture får Aida lov at hilse på alle de hunde hun selv vil (dog efter at jeg har forhørt mig om de er rare og venlige hunde)minus dem der går forbi i snor, da det jo lidt er et signal om, at folk måske ikke vil have Aida skal hilse. Vi leger fast med Tanterne og Woody et par gange om ugen og Aida elsker dette. Vi går også til hvalpehold hver lørdag og leger med de hvalpe der går på dette hold. Derudover er Aida med i stalden ca. en gang om ugen, idet hun skal lære at omgår heste og vi kører i bil når vi skal rundt. Jeg oplever at Aida sagtens kan slappe af når vi kommer hjem og selv falder til ro.... hvis hun er lidt oppe at kører om aftenen, spiller vi et aktivitetsspil og hun falder derefter til ro. Jeg er ikke bange for hun ikke skal knytte sig til mig, da hun altid render rundt efter mig, for at se hva jeg finder på af sjove ting eller ligger et sted hvor hun kan se hvad jeg laver... og hun kommer når jeg kalder!! både derhjemme og når vi går tur (hvor hun får lidt makrel som belønning for at komme, så hun ved det betaler sig). Hun kan faktisk løbe direkte mod en løber/cykel osv men når jeg så kalder, kommer hun altså 99% af tiden, hvilket jeg synes er flot når man er 13 uger. Jeg mener, uden at have en uddannelse i hunde adfærd, at det er en skam at holde sin hund inde eller væk fra ting... bare fordi man er bange for den ikke "bonder" med en.... tænker feks. på de politihunde vi har i afdelingen, som kommer med over alt.... og de er om nogen "ejer" fikserede.... netop fordi de ved, at deres ejere er det sjoveste i verden, fordi de leger sammen og får ros og godbidder og det altid er sjovt at være sammen på baggrund af de ting de oplever....!! jeg tror ikke det kan nytte noget, at pakke hunden ind i vat.... selvfølgelig skal man se på sin hund og gøre det i dens tempo, men jeg har i hvert fald en glad og dejlig hund... som er nem at havde med og som ellers er sød og rar og elsker at hygge med mig.... selvom den også begår sig i verden! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 12, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 12, 2012 Hun kan faktisk løbe direkte mod en løber/cykel osv men når jeg så kalder, kommer hun altså 99% af tiden, hvilket jeg synes er flot når man er 13 uger. Det er da sk... flot, men hvis jeg lige må bruge det som et eksempel. Det er ikke ualmindeligt at små hvalpe kan blive lidt forskrækkede når en cyklist kommer kørende forbi. Hvis så ejeren færdes et sted med mange cykler vil denne måske opsøge alle han/ hun kan opstøve, for at vise hvalpen at det ikke er farligt og at cyklister kæler og giver godbidder. Måske ville et par af disse møder være nok til at den voksne hund ville kunne fungere blandt cykler, men hvis hvalpen får 50 positive oplevelser, vil der måske opstå en øget motivation for at tage kontakt, og så kan der være skabt et problem når hvalpen bliver mere selvstændig, for det gør den jo på et tidspunkt. Jeg mener, uden at have en uddannelse i hunde adfærd, at det er en skam at holde sin hund inde eller væk fra ting... bare fordi man er bange for den ikke "bonder" med en.... tænker feks. på de politihunde vi har i afdelingen, som kommer med over alt.... og de er om nogen "ejer" fikserede.... netop fordi de ved, at deres ejere er det sjoveste i verden, fordi de leger sammen og får ros og godbidder og det altid er sjovt at være sammen på baggrund af de ting de oplever....!! jeg tror ikke det kan nytte noget, at pakke hunden ind i vat.... selvfølgelig skal man se på sin hund og gøre det i dens tempo, men jeg har i hvert fald en glad og dejlig hund... som er nem at havde med og som ellers er sød og rar og elsker at hygge med mig.... selvom den også begår sig i verden! Som du selv nævner, er det jo ikke fordi politiets hundeførere tager deres hunde med til f.eks. hundeleg, at deres hunde er førerfikserede. Kender, og har set en masse hunde hvor ejerne bare er instrumenter der tager dem med ud hvor alt det sjove foregår, og de hunde ænser jo dårligt deres ejere. Jeg mener heller ikke at man skal pakke hvalpen ind i vat, eller at den skal holdes inde eller væk fra oplevelser, jeg har bare fået en hvalp indenfor dørene som jeg kan mærke at der ikke skal ret meget til, før jeg mister forbindelsen til og det fik mig til at overveje hvor grænsen for mindst mulig socialisering går, og at folk (ja, jeg har da også selv gjort det) sommetider skyder over mål og derved skaber nogle problemer for sig selv når hvalpen bliver ældre og mister den naturlige frygt for at gøre ting på egen pote. Nu er Shandie min 3. hund og hvor jeg med Ascha brugte 70% af hendes stå-på-benene-tid til socialisering, og 30% til at skabe et fællesskab (uden at jeg vidste at det var dèt jeg gjorde) tror jeg, at jeg bliver nødt til at gøre det med omvendte procenter med Shandie, hvis jeg vil have en hund der vælger mig fremfor omgivelserne, senere hen. Nu taler alle jo om den berømte lømmelalder og så var det at jeg tænkte over, om en del af det ikke kunne være undgået hvis man havde fordelt tingene lidt anderledes. Jeg er ihvertfald sikker på at jeg havde haft mindre problemer med Thailo hvis jeg havde vidst hvad jeg ved idag og havde kunnet gøre tingene som jeg prøver med Shandie. Og altså, det er jo ikke ment som et angreb på hvalpeejere der har hvalpe der godt kan tåle meget kontakt til omgivelserne uden at miste fokus på deres ejere. Sådan en hund har jeg også haft og det skal man jo bare prise sig lykkelig over. Mener bare at det måske kan være en god ting at tænke lidt over hvorfor man gør som man gør. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.