Hvor meget skal man lade hundene klare selv?

[Camilse]

Jeg har jo to skønne hunde herhjemme.

 

Den ene er snart 2 år gammel og har boet her i huset lige så længe jeg har, da jeg flyttede ind ugen før hun kom hjem fra opdrætteren. Hun er en hund med et meget stort/stærkt ressourceforsvar. Der skal helst ikke andre hunde hen til mig, hvis jeg er igang med at nusse hende, og herhjemme så er hun meget om sig når det gælder mad.

 

Den anden har været i familien siden han var de to måneder, og han fylder 9 år til april. Han flyttede hjem til mig i december fordi min fars unge tæve simpelthen brugte han som sit ekstra bidedyr. Det var tydeligt at han ikke brød sig om det og selv når han sagde alvorligt fra gjorde det intet indtryk på den unge tæve. Det er synd for en ældre hund, som i øvrigt er sød og rar, så han kom hjem til mig. Han er som sagt rigtig rar og han en hund der aldrig går i konflikt med andre hunde, han trækker sig bare.

 

De to hunde har det generelt rigtig godt med hinanden. Men hvis den unge har et ben liggende i soveværelset og hun er hos mig i stuen, jamen, så nægter den gamle at være andre steder end ude i køkkenet. Den unge gør ikke noget, men hun er meget intens i sin måde at stirre på den gamle på, og det er tydeligt at se at han ikke bryder sig om det.

 

I dag skete der så noget. De havde hver fået et ben. Den gamle er hos mig i stuen, mens den unge går ind i sin kurv på soveværelset. Hun får spist sit ben i den tid det tog den gamle at få spist det halve af sit. Han har så lagt det fra sig og ligger en meter fra det. Den unge kommer ind i stuen og ser sit snit til at få sig en ekstra snack. For en sjælden gangs skyld reagerer den gamle. Han bliver liggende og begynder at snerre. Den unge stopper op. Børsterne bliver rejst og hun begynder også at snerre og jeg kan se overlæben begynder at løfte sig. Den gamle bliver liggende, stirre på hende og forsætter med at snerre. ca. 30 sekunder trækker den unge sig og forlader rummet, og den gamle rejser sig og forsætter med at spise sit ben.

 

Det her handler ikke om hvad der sker. Det ved jeg udmærket godt.

 

Men spørgsmålet er mere, ville I have givet den gamle lov til at markere sig over for den unge?

 

 

Jeg kunne tydeligt se på den unge at hun søgte mig for at få hjælpe til at klare den gamle, men jeg synes et eller andet sted at det må være meget sundt for hende at vide at hun ikke bare kan jage rundt med ham og at hun skal have lidt respekt for den ældre hund.

 

Blot for at undgå kommentarer omkring det, havde jeg fornemmet at der var en risiko for at de var røget i totterne på hinanden havde jeg brudt ind. Men der skete ikke noget, og den unge lader til at have forstået at den gamle gerne må have sine ting for sig selv.

[PinPoynter]

Ja, jeg ville have ladet den gamle markere. Især når han så tydeligt allerede har sagt skrid.

[Gæst Spilop]

Min 10 køtere klare 90 procent af alting selv. Det er faktisk kun hvis hundehvalpene bliver for hårde ved de godmodige gamle hunde, eller hvis teenage hanhundene pludselig få en ide om at puste sig op for de andre hanhunde jeg griber ind.

[Therese]

Jeg har jo to skønne hunde herhjemme.

 

Den ene er snart 2 år gammel og har boet her i huset lige så længe jeg har, da jeg flyttede ind ugen før hun kom hjem fra opdrætteren. Hun er en hund med et meget stort/stærkt ressourceforsvar. Der skal helst ikke andre hunde hen til mig, hvis jeg er igang med at nusse hende, og herhjemme så er hun meget om sig når det gælder mad.

 

Den anden har været i familien siden han var de to måneder, og han fylder 9 år til april. Han flyttede hjem til mig i december fordi min fars unge tæve simpelthen brugte han som sit ekstra bidedyr. Det var tydeligt at han ikke brød sig om det og selv når han sagde alvorligt fra gjorde det intet indtryk på den unge tæve. Det er synd for en ældre hund, som i øvrigt er sød og rar, så han kom hjem til mig. Han er som sagt rigtig rar og han en hund der aldrig går i konflikt med andre hunde, han trækker sig bare.

 

De to hunde har det generelt rigtig godt med hinanden. Men hvis den unge har et ben liggende i soveværelset og hun er hos mig i stuen, jamen, så nægter den gamle at være andre steder end ude i køkkenet. Den unge gør ikke noget, men hun er meget intens i sin måde at stirre på den gamle på, og det er tydeligt at se at han ikke bryder sig om det.

 

I dag skete der så noget. De havde hver fået et ben. Den gamle er hos mig i stuen, mens den unge går ind i sin kurv på soveværelset. Hun får spist sit ben i den tid det tog den gamle at få spist det halve af sit. Han har så lagt det fra sig og ligger en meter fra det. Den unge kommer ind i stuen og ser sit snit til at få sig en ekstra snack. For en sjælden gangs skyld reagerer den gamle. Han bliver liggende og begynder at snerre. Den unge stopper op. Børsterne bliver rejst og hun begynder også at snerre og jeg kan se overlæben begynder at løfte sig. Den gamle bliver liggende, stirre på hende og forsætter med at snerre. ca. 30 sekunder trækker den unge sig og forlader rummet, og den gamle rejser sig og forsætter med at spise sit ben.

 

Det her handler ikke om hvad der sker. Det ved jeg udmærket godt.

 

Men spørgsmålet er mere, ville I have givet den gamle lov til at markere sig over for den unge?

 

 

Jeg kunne tydeligt se på den unge at hun søgte mig for at få hjælpe til at klare den gamle, men jeg synes et eller andet sted at det må være meget sundt for hende at vide at hun ikke bare kan jage rundt med ham og at hun skal have lidt respekt for den ældre hund.

 

Blot for at undgå kommentarer omkring det, havde jeg fornemmet at der var en risiko for at de var røget i totterne på hinanden havde jeg brudt ind. Men der skete ikke noget, og den unge lader til at have forstået at den gamle gerne må have sine ting for sig selv.

Ja, det synes jeg absolut han skal have lov til! Jeg har aldrig grebet ind, når mine to tidligere hanhunde har forsvaret deres kødben og jeg ville heller ikke gøre det i dag. Faktisk ville jeg nok bremse den unge i det her tilfælde, hvis han ikke selv havde gjort det. Jeg vil ikke acceptere, at den ene hund tager ting, som den anden stadig ligger med.

Så jeg havde reageret præcis ligesom dig :5up:

[Therese]

Hov, har vist læst spørgsmålet forkert, kan jeg se på PP's svar Men ja, jeg havde stadig ladet ham markere, for som PP skriver har han bedt smutte og når hun ikke respekterer det, er det jo meget naturligt at "gå skridtet videre..." Og det er vel at markere

[Shii]

Jeg ville have ladet ham! Så synes du gjorde det perfekt, udfaldet taget i betragtning.

 

MEN: Havde det været omvendt ville jeg have fjernet tæven! I princippet mener jeg at når vores lægger ben, legetøj osv "fra sig", så skal de ikke vogte over det. Det vil sige så snart det ikke er imellem deres ben, så må de ikke vogte over det. Penny skal ikke stjæle fra Dexter, men hvis han lægger sig en meter fra et kødben, så får Penny lov at tage det. Nu vogter Dexter ikke, så lad os sige det havde været omvendt, og Penny havde vogtet benet, så havde jeg taget benet og givet det til Dexter, og hun var blevet bedt om at smutte! (Jeg ville såmænd bare gå imellem og give ham det, med ryggen til hende).

 

Men engang imellem synes jeg det er sundt at lade dem ordne tingene selv, dog med det i tankerne at det ikke skal ende i slagsmål og dårlig stemning i hytten.

[cs-dumle]

Ja, jeg havde ladet den gamle sige fra. Havde den unge nærmet sig yderligere og jeg havde fornemmet at denne ikke respekterede at der blev sagt fra havde jeg fjernet denne fra den gamle.

Herhjemme får hundene lov at klare meget selv, også meget jeg ikke havde ladet dem klare med andre, men fordi de bor sammen må de lære at finde ud af det.

Da Cody begyndte at ignorerer Dumle når han sagde fra ved pinde og tog dem alligevel tænkte jeg at så var det vist på tide de fik lov at spise tyggepinde i haven (vi har holdt lidt igen fordi Dumle har meget ressourceforsvar). Hvalpen fik så lært at det ikke er alt man kan tage fra ham og Dumle fik lært at hvalpen nok skal respekterer når der bliver sagt fra.

Andre gange ligger Dumle i sofaen og slapper af, hvor Cody står og knurrer, gør og laver playbow for at få gang i ham. Ofte farer Dumle selv frem og siger "så er det nok!", men bliver det ikke respekteret flytter vi hvalpen. Dumle skal stadig have lov at slappe af i fred og ro og så må hvalpen lærer at kende forskel på hvornår man godt kan få gang i den gamle og hvornår man ikke kan.

[Dina]

Men spørgsmålet er mere, ville I have givet den gamle lov til at markere sig over for den unge?

Ingen kommentarer om totter overhovedet. Jeg går stensikkert ud fra, at sådan noget slet ikke var aktuelt.

 

Men svaret på dit spørgsmål er et rungende JA fra mig. Du gjorde da det helt rigtige. Arme gamle hund, hvis han ikke engang kunne bestemme over sit eget kødben. Det er enhver hunds ret.

 

At unge hunde så bruger tonsvis af tid på at forsøge at snige sig til at hugge det, er lige så naturligt. Men de skal omgående respektere ejermandens snerrende afvisning.

 

Så - fint fra din side! :5up: (Og også fra hundenes!)

[korvis]

Jeg synes også du gjorde det rigtigt, Camilse - og det fik jo en rigtig og god afslutning. :5up: Meeeen...

 

Der er jo pokkers til forskel afhængig af hvilke hunde det drejer sig om. To hanner? To tæver? Aldersforskel? Stærke/svage hunde? Så der er nok mange svar på det spørgsmål der er i trådtitlen, og måske skal der tænkes lidt forskelligt fra tilfælde til tilfælde. Men i dit tilfælde synes jeg det var det rigtige at gøre, og det har hundene selv jo på en måde også bekræftet dig i, ikke?

[Camilse]

Jeg vil lige sige at den unge fik lov til at tage resterne, men der var den gamle gået hen i et helt andet rum, og så er retten til maden altså tabt.

 

Den gamles problem er lidt at han nogle gange begynder at snerre af hende over ingen ting. Han kan ligge i den ene ende af stuen og hun i den anden, og så går han igang. Og der får han besked om at stoppe det, for jeg synes heller ikke at det er rimeligt at han skal opføre sig sådan.

 

Det har også resulteret i at den unge ikke altid har lige let ved at finde ud af hvad der sker.

 

Den unge går jeg dog ind og stopper når hun begynder på sin stirren. Den ene dag var fodersækken ikke kommet det sidste stykke fra gangen og ud i brygerset, og der fik den gamle ikke lov til at forlade badeværelset for den unge. Og det gider jeg bare ikke.

[Camilse]

Den unge er en tæve, den gamle en kastrat.

[korvis]

Jeg vil lige sige at den unge fik lov til at tage resterne, men der var den gamle gået hen i et helt andet rum, og så er retten til maden altså tabt.

 

Den gamles problem er lidt at han nogle gange begynder at snerre af hende over ingen ting. Han kan ligge i den ene ende af stuen og hun i den anden, og så går han igang. Og der får han besked om at stoppe det, for jeg synes heller ikke at det er rimeligt at han skal opføre sig sådan.

Det kan jo nogle gange være svært at se - om det virkelig er "ingenting", eller om der faktisk sker noget som vi ikke opfatter... :hmm:

Det har også resulteret i at den unge ikke altid har lige let ved at finde ud af hvad der sker.

 

Den unge går jeg dog ind og stopper når hun begynder på sin stirren. Den ene dag var fodersækken ikke kommet det sidste stykke fra gangen og ud i brygerset, og der fik den gamle ikke lov til at forlade badeværelset for den unge. Og det gider jeg bare ikke.

Det ville jeg heller ikke tolerere!

[Camilse]

Det kan være noget så simpelt som at hun ligger sig om på ryggen.

[Gæst Helle1985]

Jeg ville bestemt have ladet den gamle sige fra! Men som andre også har sagt, er det ikke så fedt, hvis man vogter noget man ikke "bruger"; leger med eller tygger på.

Herhjemme er Ina også meget vogtende, men hun har lært, at når man logger noget fra sig, er det okay at Sonne tager det (hvilket han bestemt også har lært, at hun ved!).

Hvis han kommer for tæt på og prøver på at snuppe noget hun har gang i, lader jeg hende markere (hun nøjes altid med at knurre og kigger ikke engang op) og det forstår han altid.

[Buddha]

Jeg lader også mine knurre, især den ældste, men den yngste kan også finde på at vogte nærmest hele stuen fordi han ligger med noget og det vil jeg ikke have - kan så heldigvis bytte hans ting med en godbid, og så bliver den fjernet. Slut prut. Når han vogter er det næsten altid tegn på at han ikke gider spise mere :stupid: De kan nemlig sagtens ligge lige ved siden af hinanden og spise ben, altså som i LIGE ved siden af, rører hinanden og det hele.

[Amocca]

Mine var første gang nogensinde oppe at toppes igår. Jeg er staig ikke helt klar over hvad der foregik, men er ret sikker på, at Johna fik testet noget og Karla fik nævnt, at det sidste ord her i huset nu engang er hendes!

 

Som de andre synes jeg i situationen her, at den gamle skulle have lov at sige fra...

[Lykkeliv]

Jeg er enig med de andre - her i huset får de også lov til at ordne den slags selv 9 ud af 10 gange.

[anne-lise hansen]

her får Tot & Racer også lov at ordne det selv , men ingen af dem er særligt vogtende . Da Tot var hvalp tog Racer uden videre diskution div gnave ben ud af munden på ham, nu er det nærmest omvendt , men så lægger Racer sig i kassen med rumpen ud af - og så er der ingen plads til at tage noget som helst fra ham.

Redigeret Januar 24, 2013 af anne-lise hansen
stavefejl

[Siri]

Jeg ville have ladet ham! Så synes du gjorde det perfekt, udfaldet taget i betragtning.

 

MEN: Havde det været omvendt ville jeg have fjernet tæven! I princippet mener jeg at når vores lægger ben, legetøj osv "fra sig", så skal de ikke vogte over det. Det vil sige så snart det ikke er imellem deres ben, så må de ikke vogte over det. Penny skal ikke stjæle fra Dexter, men hvis han lægger sig en meter fra et kødben, så får Penny lov at tage det. Nu vogter Dexter ikke, så lad os sige det havde været omvendt, og Penny havde vogtet benet, så havde jeg taget benet og givet det til Dexter, og hun var blevet bedt om at smutte! (Jeg ville såmænd bare gå imellem og give ham det, med ryggen til hende).

 

Men engang imellem synes jeg det er sundt at lade dem ordne tingene selv, dog med det i tankerne at det ikke skal ende i slagsmål og dårlig stemning i hytten.

 

Jeg er rørende enig!

Jeg kører også med princippet: har du det så har du det, men har du lagt det fra dig, så er det ikke dit længere.

Det er den eneste måde jeg kan få en husholdning med mange hunde til at fungere på. Jeg har altid ben liggende fremme til hundene.