Er jeg sart med hensyn til træningsforhold i agility?

[Inkognito]

Jeg har for en del år siden gået til agility med Mollie hos en privat træner, hvor man ikke slap hundene af snoren, før man var sikker på ens indkald, så andre hunde ikke blev generet af ens løse hund, der stak af og man hilste ikke på hinanden i snor.

Naivt troede jeg at det var sådan agility foregik "alle" steder.

 

Nu er jeg startet i en klub til begynderagility og jeg har været fraværende de første to gange=jeg kommer med en fremmede hund på holdet.

 

Jessie, som egentlig bare er standin for Emma på holdet pgr. af Emmas løbetid, blev præsenteret for hele holdet ved, at vi gik frem og tilbage forbi hinanden, men uden hilsen i snor (det kunne jeg jo selv styre, da alle hundene var i snor).

 

Jeg blev så præsenteret for reglerne på holdet, hvilke jeg kendte 95% af fra klubbens hjemmeside og der var to regler, der viste sig at skabe problemer for mig.

 

- Man skulle arbejde uden snor/sele/halsbånd pgr. af fasthængningsfaren (denne har jeg jo ikke det store problem med i teorien, da jeg jo ikke har problemer med mit indkald).

- Kom der løse hunde hen til en, så skulle man skælde dem ud og sende dem hjem, da ejeren kun måtte fremstå som positiv.

 

Jeg tror vi trænede i time og Jessie havde den samme hanhund hængende i bagdelen 4-5 gange, hvor ejeren bare stod og kaldte på den - jeg så ikke et eneste indkald, der virkede for ejer og hund og der var tale om indfang.

Jessie synes overhovedet ikke det er spor sjovt at have en hund hængende i bagdelen og hun siger ikke selv fra, før hun er meget presset og jeg vil helst ikke have, at hun siger fra selv. Derfor sagde jeg fra på hendes vegne i overenstemmelse med klubbens regler.

Jessie er bare meget lidt god til hævede stemmer og hunde qva vores forhistorie med hunde i hjemmet og slåskampe og hun bliver meget ked og trykket af det, men jeg fik ingen hjælp fra hverken hanhundeejer eller træner.

 

Emma er temmelig usikker på andre løse hunde især i en træningssituation, så for hende vil det være en rigtig ubehagelig oplevelse med de løse hunde, så lige nu tror jeg ikke Emma kommer på holdet overhovedet.

Vores gåturkammeraet er en 10 årige kastreret hanhund, der er meget diskret, hvis han snuser til bagdelen (han snuser bare lige i 2 sekunder og går så væk) og selv ham reagerer hun på, hvis han viser interesse.

 

Jeg blev desuden lidt overrasket over at se både A'et og balancebommen op i fuld højde, selvom der var nogle, der havde store problemer på dem.

 

Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg er sart og hysterisk og om det er normale forhold til agilitytræning?

Og om jeg bare skal arbejde med vores problemer (det er ikke kun hundene, der har issues med andre folks løse dyr - det har jeg også efter vores tid med slåssende hunde) på et, i forvejen, nyt sted og en hel ny træningsform? Jeg arbejder naturligvis dagligt med vores issues.

 

Ville I betegne mig som værende sart og hysterisk, når jeg har problemer med træningsforholdene? Jeg har kun personlige erfaringer med et andet sted at sammenligne med.

 

Og jeg har naturligvis tænkt mig at vende mine tanker med træneren også.

[pivpiv]

Jeg synes ikke du er sart, slet ikke.

 

Jeg håber da træneren kan se fornuften i det du siger....... ellers kan man jo altid tale om hvor god træneren er!

[Dina]

Og jeg har naturligvis tænkt mig at vende mine tanker med træneren også.

Næ, jeg synes ikke, at du er specielt sart eller hysterisk, for det er jo ikke bare et flip, du har, med at alle hunde skal holde sig fra alle hunde under alle omstændigheder. Din hund bliver jo direkte generet af "forholdene på pladsen", og så må der gøres noget. Udover at snakke med træneren skulle du måske vende et par ord med den hundeejer, hvis hund ikke kan kaldes hjem. Han har et problem, der går ud over bl.a. din hund og det er ikke rimeligt.

 

Det er derimod helt rimeligt, at hunde er løse, når de skal på banen, men når de har løbet, skal de i snor igen, så andre hunde kan få chancen for et godt løb.

 

Jeg synes også, at det er lidt sært, at A'et og balancen er i fuld højde, når der er hunde, der har store problemer dér. De risikerer at falde ned og så skal man mentalt samle dem op. Det er synd - og det rene træningstidsspilde.

 

Men hvordan du kommer igennem med nye restriktioner, når du selv er ny - tja, træneren lyder ikke, som om vedkommende er meget observant.

[korvis]

Jeg synes heller ikke du er sart. Jeg er selv agilitytræner, og på vores begynderhold arbejder vi kun med en hund løs ad gangen, indtil hundene er parate til at vi kan træne med to samtidigt. Og det indtræffer jo ikke samtidig for alle, så der tilpasser vi det efter hundene. For mig er det supervigtigt at ingen af de nye hunde får dårlige oplevelser, i deres første erfaringer med agility. Men jeg tror desværre ikke at man tænker sådan i alle klubber, eller synes at man har tiden/overskuddet til det. Så længe der ikke er optræk til ballade (aggression/slåskamp), men "bare" en hanhund der render efter tæverne, ser man det måske ikke som et reelt problem. Hvilket selvfølgelig er noget vås, for det er jo et kæmpe problem for mange tæver, der kan bli' meget utrygge og trykkede. Det ville jo være det rene spild for den der er i din situation, I får jo intet ud af træningen hvis det hele går ud på at du skal beskytte din hund! En snak med træneren er hvad jeg også ville gøre, og har h*n ingen forståelse/løsning på problemet så ville jeg overveje at skifte klub...

[korvis]

Glemte lige lidt...

 

At man træner uden halsbånd er helt ok. Der er en reel risiko for at hundene kan hænge fast, og det kan gå gruelig galt. Vi har dog valgt at beholde halsbånd/sele på i nogle tilfælde, netop hvor hunden har en tendens til at stikke af. Men så har vi øjne på alle fingre, og er meget obs på hund og forhindringer...

 

At A'et og balancen er på fuld højde behøver ikke at være noget problem. Alle balancebomme kan f.eks. ikke sættes ned. Men det vigtigste er at man har gjort det forberedende arbejde godt og grundigt, så plejer det ikke at være noget problem at overføre det på forhindringerne i fuld højde. De fleste A-bræt kan sættes lidt ned, og det kan være en god idé, så det ikke er så stejlt de første gange.

[NannaSoko]

Nej, jeg synes heller ikke du er sart.

Dog vil jeg sige, at det ikke er spor usandsynligt at komme ud for det. Jeg er selv agility-træner og må indrømme, at der ind imellem er temmelig meget kaos på begynderholdene, så noget i stil med ovenstående kan være sket, også på mit hold

 

Forsøger dog at styre det så kun den hund der arbejder er uden snor, at holde dem i snor til de forstår at blive hos ejeren og at give hunden halsbånd evt. med en tynd line på, så ejeren har et håndtag, hvis hunden bliver ved med at skride og i det hele taget at opdrage ejerne til at holde deres hunde hos dem og i snor. Det sidste kan være lidt svært

[Gæst kleo]

Jeg syntes ikke du er sart;( og jeg fatter hat af konceptet med løse hunde der ikke er styr på, i min verden lærer hunde ikke at blive hos ejer og koncentrere sig om "arbejdet" ved at få "lov" til at rende ukontrolleret rundt. Dvs hos mig er det et most at hunden kommer på indkald og bliver hos fører når linen tages af, hvis ikke den kan det må den del trænes med lang Line m.m før der kan deltages på et hold hvor linen ikke kan være på

[Dina]

At A'et og balancen er på fuld højde behøver ikke at være noget problem. Alle balancebomme kan f.eks. ikke sættes ned. Men det vigtigste er at man har gjort det forberedende arbejde godt og grundigt, så plejer det ikke at være noget problem at overføre det på forhindringerne i fuld højde. De fleste A-bræt kan sættes lidt ned, og det kan være en god idé, så det ikke er så stejlt de første gange.

Jeg tror, at mange klubber måske har to balancebomme (?), og at man med fordel kan starte med baby-udgaven. Faktisk mest for hundeejerens nervers skyld, for har man aldrig haft en hund i højderne, så forestiller man sig de frygteligste fald.

 

Også nogle hunde kan jo godt være lidt bange for at gå i højden første gang, så hvis klubben kun ejer den høje udgave, så kan jeg ikke helt forestille mig, hvordan man kan gøre "det forberedende arbejde godt og grundigt"?

 

A'et er mere fredsommeligt, for løber hunden op, kan ejeren lynhurtigt træde et skridt frem og evt. tage imod hunden på vej ned.

[Shii]

Jeg synes det burde være det helt basale at hunden kom ved indkald når man starter til agility, selv i begynder....

 

Derudover er jeg også bare stor modstander, eller.. ej.. det er måske forkert, men jeg bryder mig heller ikke om at jeg skal gøres til bussemand, og opdrage på en andens hund, for at træne dens indkald... Penny er meget påvirket hvis jeg hæver stemmen, og hun ligner altid en der får tæv... Så det har jeg bestemt ikke lyst til at gøre for at hjælpe andre...

 

Så nej jeg synes heller ikke at du er sart, og jeg ville også finde det.. Belastende.

[Siri]

Du er ikke sart! Det er virkelig ikke ok at udsætte hundene for det du beskriver. Lyder ikke som om de hunde er klar til agility og hvis de er, så skal der nok laves lidt grundlæggende arbejde med snor først.

Tal med træneren og spørg ind til det!

[korvis]

Jeg tror, at mange klubber måske har to balancebomme (?), og at man med fordel kan starte med baby-udgaven. Faktisk mest for hundeejerens nervers skyld, for har man aldrig haft en hund i højderne, så forestiller man sig de frygteligste fald.

 

Også nogle hunde kan jo godt være lidt bange for at gå i højden første gang, så hvis klubben kun ejer den høje udgave, så kan jeg ikke helt forestille mig, hvordan man kan gøre "det forberedende arbejde godt og grundigt"?

 

A'et er mere fredsommeligt, for løber hunden op, kan ejeren lynhurtigt træde et skridt frem og evt. tage imod hunden på vej ned.

 

Tror de færreste har to balancebomme. Men nogle har dem der kan sættes ned, det har vi f.eks. Men faktisk sætter vi den sjældent ned... Det forberedende arbejde (hos os, i hvert fald!) foregår på selve nedgangsbrættet, som i starten ligger på jorden, og senere sættes lidt op i højde. Faktisk er det de færreste af vores hunde der har problemer med at overføre det til selve balancen. A'et er faktisk værre, for det er meget højt og meget stejlt. Det er betydeligt mere farligt, hvis hunden prøver at springe fra A'et end fra balancen. De hunde der er usikre på balancen ta'r det i meget langsomt tempo, og vælger nogle gange at selv springe ned fra den, hvilket de gør på en ret velovervejet måde, og det er ok hos os. Faktisk synes jeg det er godt at de lærer at de kan springe af balancen, hvis de får overbalance, frem for at de nærmest i panik prøver at holde sig oppe, og så falder af den. Med A'et går det hele i et højere tempo, da de skal ha' fart på for at komme op, og mange nye hunde vil bare springe af når de vel er kommet over på nedgangssiden. Og det er ikke godt, det kan være rigtig farligt. Man har som fører ikke en chance for at "tage imod" hunden hvis den har besluttet sig for at springe, man risikerer at tvinge hunden ud i et meget risikabelt spring i stedet for. Derfor introducerer vi helst A'et efter at de er nogenlunde fortrolige med balancen. Alt er selvfølgelig individuelt, nogle hunde kan jo bare lunte over både balance og A i første hug, uden at der sker noget ved det.

[Amocca]

Jeg tror, at mange klubber måske har to balancebomme (?), og at man med fordel kan starte med baby-udgaven. Faktisk mest for hundeejerens nervers skyld, for har man aldrig haft en hund i højderne, så forestiller man sig de frygteligste fald.

 

Også nogle hunde kan jo godt være lidt bange for at gå i højden første gang, så hvis klubben kun ejer den høje udgave, så kan jeg ikke helt forestille mig, hvordan man kan gøre "det forberedende arbejde godt og grundigt"?

 

A'et er mere fredsommeligt, for løber hunden op, kan ejeren lynhurtigt træde et skridt frem og evt. tage imod hunden på vej ned.

 

Meget få klubber har mere end 1, og selv de der har kan sjældent sættes ned... Har jeg hunde jeg er i tvivl om, så hiver jeg op og nedgange af balancebommen og smider dem på vores lave lydigehedsbord. På den måde får jeg en fornemmelse af om hunden er klar over om den har bagben, om den kan balancere osv. De fleste af hundene har ingen problemer....

 

Starter som ofte med A i lav højde, men det er meget meget sjældent jeg oplever en eneste hund der har problemer med A. De synes som regel det er en hundesjov forhindring...

 

Jeg har relativt strenge regler hos begynderne om at når hunden ikke løber, er den i snor! Hos forsætterne må de gerne være løse, så længe de bliver hos fører. Jeg har enkelte hunde hvor det tager et stykke tid, men generelt synes jeg det tager ret kort tid - en enkelt gang eller 2 - hvorefter hundene fatter at det sjove sker sammen med fører og så har vi ikke flere problemer. Men ligesom NannaSoko så vil jeg også gerne erkende, at den første gang på et begynderhold kan være en kende kaotisk!

Jeg kan godt finde på at råbe / skælde ud på en løs hund, hvis det er for dens eget bedste. Så sent som i mandags brølede jeg fx af en løs hund på vej ud efter en anden hund, som var blevet belønnet med bold. Hun stoppede og skyndte sig hjem igen! Ikke pædagogisk nej, men havde hun løbet ud til Qik og hendes bold, så havde hun fået et møgfald af Qik - så vil jeg hellere hun får det af mig!

 

Eftersom jeg står ved belønningslåget og er kiksedame hos de fleste af hundene, så tilgiver de mig rimeligt hurtigt selvom jeg af og til brøler af dem

[korvis]

Meget få klubber har mere end 1, og selv de der har kan sjældent sættes ned... Har jeg hunde jeg er i tvivl om, så hiver jeg op og nedgange af balancebommen og smider dem på vores lave lydigehedsbord. På den måde får jeg en fornemmelse af om hunden er klar over om den har bagben, om den kan balancere osv. De fleste af hundene har ingen problemer....

 

Starter som ofte med A i lav højde, men det er meget meget sjældent jeg oplever en eneste hund der har problemer med A. De synes som regel det er en hundesjov forhindring...

 

Jeg har relativt strenge regler hos begynderne om at når hunden ikke løber, er den i snor! Hos forsætterne må de gerne være løse, så længe de bliver hos fører. Jeg har enkelte hunde hvor det tager et stykke tid, men generelt synes jeg det tager ret kort tid - en enkelt gang eller 2 - hvorefter hundene fatter at det sjove sker sammen med fører og så har vi ikke flere problemer. Men ligesom NannaSoko så vil jeg også gerne erkende, at den første gang på et begynderhold kan være en kende kaotisk!

Jeg kan godt finde på at råbe / skælde ud på en løs hund, hvis det er for dens eget bedste. Så sent som i mandags brølede jeg fx af en løs hund på vej ud efter en anden hund, som var blevet belønnet med bold. Hun stoppede og skyndte sig hjem igen! Ikke pædagogisk nej, men havde hun løbet ud til Qik og hendes bold, så havde hun fået et møgfald af Qik - så vil jeg hellere hun får det af mig!

 

Eftersom jeg står ved belønningslåget og er kiksedame hos de fleste af hundene, så tilgiver de mig rimeligt hurtigt selvom jeg af og til brøler af dem

Det må være fordi I ikke er onde nok!! Ej, spøg til side så er jeg benhård med begynderne... Vi lægger altid ud med en gang teori, der bl.a. indholder et kapitel om at alle hunde kan ikke li' andre hunde/her leger vi ikke, vi træner/alle hunde ALTID i snor når de ikke løber, etc. etc. Og når vi så kommer ud på banen bli'r ejerne holdt virkelig hårdt i ørerne, så jeg må sige at vi faktisk ikke har de store problemer den første gang. Det er først når de kommer lidt længere og bli'r lidt mere overmodige at de prøver på at bryde reglerne. Og det gør de som regel kun én gang...

[Inkognito]

Tak for alle jeres svar

 

Træningen foregår på 4 små baner a 3-4 forhindringer, hvor man så skifter bane efter et antal minutter, så det er svært at indføre kun en løs hund på banen ad gangen. Jeg valgte at have Jessie i snor det meste af tiden, da jeg fandt ud af, at hun havde en beundrer for så havde jeg da i det mindste hende under kontrol.

De fleste var sat sammen to og to på de første to træningsgange, så jeg var på hold med mig selv Det passede mig egentlig også meget godt

 

Jeg bryder mig ikke om at skulle opdrage på andre folks hunde, da jeg ikke helt føler mig sikker på, at de vil acceptere en fremmede, der "hvæser" af dem, men vores holdkammerater er alle små hunde og derfor ikke nogen, der sådan rigtigt er en trussel - hvis klubben har den træningsform på alle deres hold, så kommer vi ikke videre end begynderholdet, da jeg så hvilke hunde, der var på et af de øvede hold og de hunde "hvæser" jeg ikke af (det var store hunde i schæferstørrelse, der var virkelig ivrige for at komme igang og hunde i den størrelse samt ivrighed har jeg bare ekstremt meget respekt for).

Jeg ville heller ikke bryde mig om, at mine egne hunde skulle hvæses af af fremmede, men jeg ville også være på vej hen og hente min hund, hvis hun vælger at ignorere mig uanset om det skal positivt eller ej. Et indkald er et indkald i min verden om det så foregår på en træningsplads eller ved en trafikeret vej.

 

Der er en træner og en hjælpetræner, der cirkulere rundt på forhindringerne og hjælper, men jeg må udstråle et eller andet for hjælpetræneren kiggede på mig i 1½ minut og konstaterede at jeg godt kunne selv og så så jeg ikke hende mere; træneren hjalp mig i et par minutter med at holde Jessie for enden af tunellen, da hun ellers tog den lette vej udenom. Jessie kan ikke helt se hvorfor hun skal hoppe over eller løbe igennem noget, når man løbe udenom Men vi har det sjovt sålænge vi ikke har løse hunde i bagdelen.

Jeg havde nævnt, at jeg havde gået en enkel sæson agility med Mollie og derfor ikke er helt grøn med hensyn til indlæring af forhindringerne, så jeg har egentlig ikke så meget imod, at de bruger tiden på dem, der er absolut helt grønne. Vi skal alligevel ikke på konkurrencebanerne, så det er "kun" til aktivering og jeg er bevidst om risikoen for fare og tilskadekomst på forhindringerne.

 

Der var forøvrigt en, der nævnte, at hendes hund var faldet ned af balancebommen forrig gang uden at trænerne havde fået besked/set det og den derfor ikke ville op igen. Denne kursist fik derfor ekstra hjælp til bommen, så det er ikke fordi jeg tror trænerne ikke kan eller vil hjælpe.

 

Jeg vil snakke med træneren og hvis det er umuligt at undgå gentagne besøg af de samme løse hunde under en time, så finder jeg et andet sted (hvis jeg kan). Måske er det også bedre på lørdag, når hun ikke er fremmede for de andre og jeg ved godt, at et indkald kan glippe, så helt snerpet er jeg ikke omkring det.

Jeg forventer ikke de skal lave deres regler eller procedurer om for min skyld, hvis de har erfaring med, at det virker for dem.

[Dina]

Det forberedende arbejde (hos os, i hvert fald!) foregår på selve nedgangsbrættet, som i starten ligger på jorden, og senere sættes lidt op i højde.

Det er stort set også sådan, man lærer en hund at gå på stiger. Men vores hunde fik aldrig lov til selv at vælge at springe ned, for oftest var der alt for højt ned til den spøg. Jeg husker en hundefører, der panikkede lidt, da hendes hund gjorde tegn til at springe fra en 2 meter høj forhindring. Hun tog et skridt fremad, greb hunden....og gik i brædderne. Hun måtte på skadestuen, hvor det viste sig, at hun havde fået en lille skade i ryggen.

 

Men hun fik læst og påskrevet, fordi hun ikke havde fulgt anvisningerne (lært hunden at gå ordentligt på en stige), men var gået direkte til den høje forhindring.

 

Med A'et går det hele i et højere tempo, da de skal ha' fart på for at komme op, og mange nye hunde vil bare springe af når de vel er kommet over på nedgangssiden. Og det er ikke godt, det kan være rigtig farligt. Man har som fører ikke en chance for at "tage imod" hunden hvis den har besluttet sig for at springe, man risikerer at tvinge hunden ud i et meget risikabelt spring i stedet for. Derfor introducerer vi helst A'et efter at de er nogenlunde fortrolige med balancen. Alt er selvfølgelig individuelt, nogle hunde kan jo bare lunte over både balance og A i første hug, uden at der sker noget ved det.

A'et i Beredskabet var iført en kæde i hver side og kunne dermed reguleres. Ingen hund fik lov at fare op på den stejle version, før den havde vist, at den kunne klare et par mindre stejle versioner. Derfor var det også ret let for en hundefører at stoppe sin hund i at få den gode idé at springe ned fra toppen/midtpå af en lav version, og denne gode vane var således godt indlært, når hunden skulle tage den stejle version.

 

Det var så af gode grunde også den eneste forhindring, hvor det var tilladt hunden at have fart på.

[Dina]

MHar jeg hunde jeg er i tvivl om, så hiver jeg op og nedgange af balancebommen og smider dem på vores lave lydighedsbord. På den måde får jeg en fornemmelse af om hunden er klar over om den har bagben, om den kan balancere osv. De fleste af hundene har ingen problemer....

Nemlig! :5up:

 

Det lyder i øvrigt også, som om I har nogle gode retningslinier på pladsen.

 

Eftersom jeg står ved belønningslåget og er kiksedame hos de fleste af hundene, så tilgiver de mig rimeligt hurtigt selvom jeg af og til brøler af dem

:banan:

[Missing]

Jeg synes ikke du er sart...overhovedet. Jeg bliver nysgerrig omkring hvilken klub det er?

[Inkognito]

Jeg synes ikke du er sart...overhovedet. Jeg bliver nysgerrig omkring hvilken klub det er?

 

PB sendt.

[korvis]

Tak for alle jeres svar

 

Træningen foregår på 4 små baner a 3-4 forhindringer, hvor man så skifter bane efter et antal minutter, så det er svært at indføre kun en løs hund på banen ad gangen. Jeg valgte at have Jessie i snor det meste af tiden, da jeg fandt ud af, at hun havde en beundrer for så havde jeg da i det mindste hende under kontrol.

De fleste var sat sammen to og to på de første to træningsgange, så jeg var på hold med mig selv Det passede mig egentlig også meget godt

 

Jeg bryder mig ikke om at skulle opdrage på andre folks hunde, da jeg ikke helt føler mig sikker på, at de vil acceptere en fremmede, der "hvæser" af dem, men vores holdkammerater er alle små hunde og derfor ikke nogen, der sådan rigtigt er en trussel - hvis klubben har den træningsform på alle deres hold, så kommer vi ikke videre end begynderholdet, da jeg så hvilke hunde, der var på et af de øvede hold og de hunde "hvæser" jeg ikke af (det var store hunde i schæferstørrelse, der var virkelig ivrige for at komme igang og hunde i den størrelse samt ivrighed har jeg bare ekstremt meget respekt for).

Jeg ville heller ikke bryde mig om, at mine egne hunde skulle hvæses af af fremmede, men jeg ville også være på vej hen og hente min hund, hvis hun vælger at ignorere mig uanset om det skal positivt eller ej. Et indkald er et indkald i min verden om det så foregår på en træningsplads eller ved en trafikeret vej.

 

Der er en træner og en hjælpetræner, der cirkulere rundt på forhindringerne og hjælper, men jeg må udstråle et eller andet for hjælpetræneren kiggede på mig i 1½ minut og konstaterede at jeg godt kunne selv og så så jeg ikke hende mere; træneren hjalp mig i et par minutter med at holde Jessie for enden af tunellen, da hun ellers tog den lette vej udenom. Jessie kan ikke helt se hvorfor hun skal hoppe over eller løbe igennem noget, når man løbe udenom Men vi har det sjovt sålænge vi ikke har løse hunde i bagdelen.

Jeg havde nævnt, at jeg havde gået en enkel sæson agility med Mollie og derfor ikke er helt grøn med hensyn til indlæring af forhindringerne, så jeg har egentlig ikke så meget imod, at de bruger tiden på dem, der er absolut helt grønne. Vi skal alligevel ikke på konkurrencebanerne, så det er "kun" til aktivering og jeg er bevidst om risikoen for fare og tilskadekomst på forhindringerne.

 

Der var forøvrigt en, der nævnte, at hendes hund var faldet ned af balancebommen forrig gang uden at trænerne havde fået besked/set det og den derfor ikke ville op igen. Denne kursist fik derfor ekstra hjælp til bommen, så det er ikke fordi jeg tror trænerne ikke kan eller vil hjælpe.

 

Jeg vil snakke med træneren og hvis det er umuligt at undgå gentagne besøg af de samme løse hunde under en time, så finder jeg et andet sted (hvis jeg kan). Måske er det også bedre på lørdag, når hun ikke er fremmede for de andre og jeg ved godt, at et indkald kan glippe, så helt snerpet er jeg ikke omkring det.

Jeg forventer ikke de skal lave deres regler eller procedurer om for min skyld, hvis de har erfaring med, at det virker for dem.

 

Det er også en ret almindelig måde at træne på, med flere små "træningsstationer", og vi gør det også hos os. Men ikke med de helt nye, de skal jo først lære at kunne træne med andre hunde på banen... Håber at det hele kan løses med en snak med træneren!

[korvis]

Det er stort set også sådan, man lærer en hund at gå på stiger. Men vores hunde fik aldrig lov til selv at vælge at springe ned, for oftest var der alt for højt ned til den spøg. Jeg husker en hundefører, der panikkede lidt, da hendes hund gjorde tegn til at springe fra en 2 meter høj forhindring. Hun tog et skridt fremad, greb hunden....og gik i brædderne. Hun måtte på skadestuen, hvor det viste sig, at hun havde fået en lille skade i ryggen.

 

Men hun fik læst og påskrevet, fordi hun ikke havde fulgt anvisningerne (lært hunden at gå ordentligt på en stige), men var gået direkte til den høje forhindring.

 

 

A'et i Beredskabet var iført en kæde i hver side og kunne dermed reguleres. Ingen hund fik lov at fare op på den stejle version, før den havde vist, at den kunne klare et par mindre stejle versioner. Derfor var det også ret let for en hundefører at stoppe sin hund i at få den gode idé at springe ned fra toppen/midtpå af en lav version, og denne gode vane var således godt indlært, når hunden skulle tage den stejle version.

 

Det var så af gode grunde også den eneste forhindring, hvor det var tilladt hunden at have fart på.

 

Vores balancer er ikke voldsomt høje, jeg mener de er ca. 130 cm..? Men det er selvfølgelig ikke noget de bare skal springe ned af i tide og utide! De fleste hunde der springer af, gør det allerede på opgangen, nogle få vælger at springe af højere oppe, og det får de lov til 1-2 gange, så finder vi en anden måde at arbejde med det på - f.eks. ved at sætte den ned. Men det har vist ikke været nødvendigt ret mange gange, jeg kan huske et par stykker. Vi prøver aldrig at fange hundene hvis de springer af, så er der nemlig stor risiko for skader, på både hund og fører. Så er det meget bedre at hunden selv får lov at lave et kontrolleret og bevidst "afhop". En hund der bli'r holdt oppe på balancen ved ikke hvordan man hopper af, og går nemmere i "panik" hvis den på et senere tidspunkt mister balancen - én der har prøvet at selv hoppe ned et par gange ved at den bare kan hoppe ned. Det var det jeg mente, ikke at vi lader hundene hoppe ned fra balancen i flæng!

 

Tror også vores A-bræt ser lidt forskellige ud? Agility-A'et er 170cm højt, og kan som regel sættes en smule ned. Jeg ved faktisk ikke hvor højt det så bli'r, men "næste hul" sidder vel 10-15cm fra det andet, så det er ikke meget lavere.

[Amocca]

Det bliver omkring 150 m vi, jeg tro, i laveste setting og noget mindre stejlt... Vi arbejder iøvrigt også på moduler og har dermed flere løse hunde af gangen, men som sagte så oplever jeg sjældent "løbe hen til andre hunde" udover de første gang eller to...

øhar jeg hunde som jeg VED ikke kan sammen, så ryger de på samme modul, så kun en af dem er løse af gangen. Har fx to små hanhunde på samme hold, som synes hinanden er grimme og dumme. De har ikke været oppe og toppes, men vi havde en tilspidset situation den første gang, med lidt stivbenethed og kredsen om hinanden... Det gider jeg ikke, så de arbejder ikke løse samtidig

[luckyluna]

Synes ikke du er sart..

 

Jeg ville ikke kunne slappe til sådan en træning. Gik et sted med mysla for nogle år siden, hvor der trænede flere hold samtidig og der kom jævnligt besøg af løs hund fra enten vores eget hold eller et andet. De rendte så sjældent hen til mysla, da hun ikke er sådan en der tiltrækker og jeg stillede mig hele tiden så der var andre imellem. Mest fordi en af de hunde der stak afsted ikke var sød ved andre tæver.

 

Det var også meget almindeligt at råbe den løse hund hjem, men det finder jeg helt uacceptabelt (med mindre det er en nødsituation)! Dels ville mysla blive meget usikker på hvorfor jeg tog sådan på vej og dels kan jeg slet ikke se nogen som helst fordel ved at den løse hund bliver mødt af vrede mennesker, når den selv kommer med venlighed.

Så gik jeg på et hold hvor det var det man skulle, så ville jeg bruge mange kræfter på at lære min hund at når de andre råber er det bare mega sjovt og skulle vi så få besøg af løs hund, så ville jeg bare tage fat i den eller blokkere den vejen til min hund.

 

Hvis hunden render væk fra ejer gentagne gange, så synes den åbenbart ikke træningen er sjov nok og så er den ikke parat til at være løs, mens de andre hunde også er det= hvor de frister mere.

[Dina]

Det var det jeg mente, ikke at vi lader hundene hoppe ned fra balancen i flæng!

Aaarh, det troede jeg nu heller ikke. Du plejer da at være en fornuftig kone.

 

Tror også vores A-bræt ser lidt forskellige ud? Agility-A'et er 170cm højt, og kan som regel sættes en smule ned. Jeg ved faktisk ikke hvor højt det så bli'r, men "næste hul" sidder vel 10-15cm fra det andet, så det er ikke meget lavere.

Jeg kan ikke huske, at der har været "rigtige" problemer med A'et i DcH, men det er nok, fordi der også er en lavere version og den starter folk jo på. Hvis der har været vrøvl med, at en hund ikke ville over, så har hundeføreren gerne sat snor i hunden og har så løbet (trukket) hunden over - og tilbage igen. Har hunden først været over A'et på den måde et par gange i træk, har der aldrig været problemer senere. Heller ikke, hvis folk så er gået over til det høje A.

 

Faktisk har jeg afprøvet teorien (bare over, do - ikke så meget vrøvl) på mig selv, da vi engang fik stillet et stillads op, så vi kunne male gavle på vores hus. Jeg har højdeskræk, også i den grad, så jeg tvang mig selv til at kravle på rystende spaghettiben op og ned 10 gange i træk. Derefter kunne jeg stille og roligt tage malingen med op og gå i gang.

 

Det virker s'gu.

[PinPoynter]

....og alle de ting du nævner (TS) er en af grundene til, at jeg nu starter mine hunde op med enetimer i agility. Så skal de kun koncentrere sig om at lære deres job, og så kan man senere blande andre hunde og førere ind i processen. Virker rigtig godt for mig!

[Inkognito]

Jeg tænkte jeg ville komme med en opdatering.

 

Jeg skulle jo have været afsted til træning lørdag den 7/9, men jeg måtte melde afbud på grund af sygdom, så jeg kom først afsted i lørdags og jeg valgte at tage Emma med.

 

Jeg fik ikke lejlighed til at snakke med træneren, da jeg gerne ville tage samtalen sådan semiprivat, men det første hun spurgte mig om var om Emma kom, når jeg kaldte og om hun blev hos mig, hvis hun arbejdede uden snor (Emma havde jo ikke været med derude før) og jeg svarede, at det mente jeg hun ville, men da hun ikke havde været der før, så ville jeg gerne beholde snoren på, indtil jeg var sikker - dette blev helt accepteret

 

Jeg fik dog opsnappet sådan i brudstykker, at der lød til at have været nogle problemer med nogle af hundene den 7/9, så der var mere fokus på, at man arbejdede med hunden i snor eller havde et sikkert indkald.

 

Timen startede da også med at en ejer af en lille terriere (muligvis cairn) blev bidt i hånden af sin egen hund, da han lagde sig imellem sin egen og trænerens afbundne hund - terriere havde fået lov til at opsøge den afbundne hund i snor og lige pludselig kunne den ikke håndtere det og lavede udfald.

 

Min "plageånd" fra den første time var ikke til stede, så om den stadig er irreterende, finder jeg ud af næste gang den kommer.

 

Emma og jeg blev sat på hold med en ung pige og hendes kooikerhanhund og jeg forudså straks problemer med en tæve, der godt nok var ude af sin løbetid, men stadig havde lidt duft tilbage.... Emma kiggede en gang på kooikeren og så havde hun besluttet sig for, at han da var mega lækker og jeg var da årtiets møgkælling for ikke at slippe hende, da han lagde op til leg under en af hans smutture rundt om forhindringerne.

Hun glemte ham dog lidt, da hun pludselig fandt ud af at forhindringer=kalkungodbidder.

 

Emma var bare så god til de andre hunde, så hun gjorde helt sikkert alle mine bange anelser til skamme og jeg tror faktisk, at Emma havde en super træningsdag - hun fik hilst på en cavalier, en sheltie og kooikeren (vi sprang cairnen over og en lille cotonhanhund, der kom hen til imod os med frække ører - han gik dog igen, da vi gik længere væk fra hans ejer) uden at have problemer og uden at jeg døde af skræk.

 

Så jo, vi havde begge en god træningsgang og det virker som om, at der var mere fokus på ikke at genere andre (cairnen blev næsten mandsopdækket og jeg havde så ondt af ejerne, da alle undgik dem og det var pigen i familien, der trænede med den) og at der skulle være plads til alle.

 

Jeg tror dog stadig ikke, at jeg vil fortsætte på letøvede, da jeg er virkelig dårlig til hunde i højt gear og ikke er agilitynørd som sådan og ikke lægger helt så meget energi i træningen hjemme, som jeg helt sikkert burde sammenlignet med alle de andre.