Hund tilbage til opdrætter?

[Miss_M]

Godt for dig Miss_M.

 

Jeg synes bare mange lader til at have skrevet under på, at det i sidste ende er opdrætteren der har det sidste ord i hvad der skal ske med ens hund, hvis man ikke længere selv kan have den. Så håber de at det kommer til at foregå i enighed og samarbejde og at man selv kan finde et godt hjem osv.

 

Men hvis det var tilfældet var det slet ikke grund til at skrive klausulen ind i kontrakten. Opdrætteren kunne bare skrive at h*n altid vil være behjælpelig med en omplacering om nødvendigt.

 

Det er ok at skrive under på at Opdrætter har forkøbsret, men så skal man altså heller ikke forvente at man selv har noget at skulle have sagt i påkommende tilfælde.

 

Det andet er håbefuldt og troskyldigt. Det ved opdrætteren godt. Det er derfor de vil have det i kontrakten. Opdrætteren vil sikre sig selv retten - for hundenes skyld formentlig (det vil de i hvert fald altid hævde). Men ingen tvivl om at det sætter køber ud på et sidespor.

 

Kontrakter skal altid læses som det de er beregnet til, nemlig at afgøre sagen, hvis man ikke er enige. Hvis man er enige er papir nemlig ligegyldig. Og hvis det bare er for at huske hinanden på hvad man kan gøre i en situation, skal de jo blot beskrives som en mulighed - ikke en ret.

 

vh PBC

 

 

Rooolig nu!

 

Det er ikke din opgave at redde alle de andre naive hundefolk.

Du har klart og tydeligt giver udtryk for din holdning og så kan du ikke gøre mere.

Lige nu så diskuttere du vist også mest med dig selv.

 

Der er slet ingen grund til at blive så opkørt over, at du ikke forstår at andre kan acceptere noget du ikke selv kan, at du er nød til at markere og understrege i hvert indlæg du skriver.

[Dina]

Vi diskuterer vel: (indsat af mig: "Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter").

Hvis en opdrætter virkelig ønskede at hjælpe, og ikke bare ville bestemme over en hund der er solgt, ville ordvalget være markant mindre firkantet.

Ups, det havde jeg overset. Nok fordi det ikke ville gøre mig det fjerneste at skrive under - og efterfølgende helt og holdent selv tage beslutning om min hunds fremtid.

 

Jeg brød mig bare ikke om at få den passus indføjet for Sofus. Jeg brød mig nemlig ikke om tanken om ikke at kunne tage vare på ham selv. Lidt fjollet, men jeg var stædig og ville ikke have det nedfældet.

[Dina]

Det andet er håbefuldt og troskyldigt. Det ved opdrætteren godt. Det er derfor de vil have det i kontrakten. Opdrætteren vil sikre sig selv retten - for hundenes skyld formentlig (det vil de i hvert fald altid hævde). Men ingen tvivl om at det sætter køber ud på et sidespor.

 

Kontrakter skal altid læses som det de er beregnet til, nemlig at afgøre sagen, hvis man ikke er enige. Hvis man er enige er papir nemlig ligegyldig. Og hvis det bare er for at huske hinanden på hvad man kan gøre i en situation, skal de jo blot beskrives som en mulighed - ikke en ret.

 

vh PBC

Den eneste, der kan afgøre sagen, er hundens ejer. Opdrætteren kan gøre nada, for ejeren, der jo har hunden i sin varetægt, kan uhindret overlade hunden til andre eller få den aflivet. Det kan opdrætteren faktisk ikke gøre noget ved.

[PBC]

Nok fordi det ikke ville gøre mig det fjerneste at skrive under - og efterfølgende helt og holdent selv tage beslutning om min hunds fremtid.

 

 

Den eneste, der kan afgøre sagen, er hundens ejer. Opdrætteren kan gøre nada, for ejeren, der jo har hunden i sin varetægt, kan uhindret overlade hunden til andre eller få den aflivet. Det kan opdrætteren faktisk ikke gøre noget ved.

 

Ja det er jo så endnu en vinkel - at skrive under og så være ligeglad.....

 

Ikke min stil.

 

Men vi er da enige om at det bør være ejeren der bestemmer.

 

vh PBC

[Gæst Beaglepack]

Nå, men hvorfor behøver opdrætteren så den klausul i kontrakten? .... Ahhhh. det er selvfølgelig bare fordi alle hvalpekøbere ikke er som dig. Nå, men så skulle klausulen vel ikke have været i din kontrakt..... Ahhhh... men opdrætteren kendte mig jo ikke dengang. Nå, men du kendte vel heller ikke opdrætteren.

 

Kontrakter er til at afgøre tingene når man ikke er enige. Behjælpelig kan opdrætteren sagtens være uden at der står noget i kontrakten, så den holder altså ikke.

 

vh PBC

 

 

Vi er enig i at den første gang jeg købte hund - da kendte vi af gode grunde ikke hinanden så meget som vi gjorde da jeg for 3. gang købte en hund hos hende.

 

Så jeg forstår ikke - at du ikke kan forstå at eksempelvis jeg går med til at købe hund under disse omstændigheder. Det er ski da betryggende at vide, at man kan henvende sig et sted i tilfælde at noget går helt galt - men det betyder da ikke at min opdrætter alene bestemmer hvem der evt. skal overtage min (e) hunde hvis jeg ikke længere kunne have dem. Det vil da blive ordnet i fællesskab - og jeg syntes det er helt i orden at opdrætter gerne vil vide hvad der skal ske med "hendes" hunde.

Der står i min kontrakt at jeg ikke må videresælge mine hunde uden hendes vidende - hvis jeg selv opdrættede hunde vil jeg pinedød også vide hvad der blev af dem - det er vel ikke så vanskeligt at forstå ?

[lilleraev]

det eneste jeg taenker jeg ville taenke imod denne klausul er, at jeg ville synes det var synd for min hund hvis den skulle til opdraetter og vaere i nogle uger og saa videre til den nye familie.. Ville synes bedre om at den kom direkte til dens blivende hjem istedet for at vaere kastebold.. (sorry, har ikke lige laest alle 9 sider endnu)

[Lykkeliv]

I øvrigt er min omplaceringstæve solgt med lignende klausul og nuværende ejer har skrevet under på, at jeg har forkøbsret til (til 1 kr) og at hun derfor ikke videresælges uden at jeg har fået buddet først.

 

Det er ikke gjort fordi jeg har planer om at hun skal bo her nogensinde igen. Det ville desværre overhovedet ikke være realistisk. Det er gjort sådan fordi jeg ser det som min bedste mulighed for at sikre mig at hun ikke vil blive formidlet videre uden at jeg får det at vide og evt. har muligheden for at gøre min indflydelse gældende i forbindelse med den videreformidling.

[Dina]

Ja det er jo så endnu en vinkel - at skrive under og så være ligeglad.....

Jeg har endnu til gode at gøre det, men jeps - det ville ikke genere mig det ringeste. Hvis jeg ville have hvalpen, så ville jeg bare købe den. Jeg ville tage opdrætterens klausul som udtryk for interesse og løfte om evt. fremtidig hjælp, men der ville aldrig blive tvivl om, hvem der skulle bestemme over hvalpen/hunden.

 

Nemlig mig. :5up:

 

Jeg ville heller aldrig "finde mig i", at en opdrætter skulle vælge en hvalp for mig. Den, jeg selv vælger, er lige nøjagtig den, som jeg skal have, ikke andre.

 

Jeg ville altid være villig til at lytte til opdrætteren og jeg kan måske endda påvirkes....men det er noget ganske andet.

[Ascha]

Vi er enig i at den første gang jeg købte hund - da kendte vi af gode grunde ikke hinanden så meget som vi gjorde da jeg for 3. gang købte en hund hos hende.

 

Så jeg forstår ikke - at du ikke kan forstå at eksempelvis jeg går med til at købe hund under disse omstændigheder. Det er ski da betryggende at vide, at man kan henvende sig et sted i tilfælde at noget går helt galt - men det betyder da ikke at min opdrætter alene bestemmer hvem der evt. skal overtage min (e) hunde hvis jeg ikke længere kunne have dem. Det vil da blive ordnet i fællesskab - og jeg syntes det er helt i orden at opdrætter gerne vil vide hvad der skal ske med "hendes" hunde.

Der står i min kontrakt at jeg ikke må videresælge mine hunde uden hendes vidende - hvis jeg selv opdrættede hunde vil jeg pinedød også vide hvad der blev af dem - det er vel ikke så vanskeligt at forstå ?

Men at din opdrætter vil vide hvor hendes hvalpe er havnet henne (det ville jeg skam heller ikke have problemer med at skrive under på) er jo heller ikke det samme som vi diskuterer i tråden her. Vi blev spurgt hvad vi syntes om at opdrættere kræver at hvalpen SKAL returneres til opdrætter hvis køberen ikke længere kan beholde hunden og altså ikke noget om nogen fællesbeslutning.

 

Og så lige et spørgsmål til alle de der syntes at det da er helt fjong og bare for at hjælpe osv. Kan det slet ikke bekymre jer hvis der ikke står noget i kontrakten om hvorvidt opdrætteren må omplacere og hvor mange gange?.

[Ascha]

Den eneste, der kan afgøre sagen, er hundens ejer. Opdrætteren kan gøre nada, for ejeren, der jo har hunden i sin varetægt, kan uhindret overlade hunden til andre eller få den aflivet. Det kan opdrætteren faktisk ikke gøre noget ved.

Er du helt sikker på det?. Altså, jeg ved det ikke men tænker bare at man dog trods alt har købt "varen" vel vidende at der er visse forbehold i tilfælde af,.. og det er jeg altså ikke helt sikker på at man bare kan skide højt og flot på og slippe afsted med, sådan bare uden videre.

[Therese]

Men at din opdrætter vil vide hvor hendes hvalpe er havnet henne (det ville jeg skam heller ikke have problemer med at skrive under på) er jo heller ikke det samme som vi diskuterer i tråden her. Vi blev spurgt hvad vi syntes om at opdrættere kræver at hvalpen SKAL returneres til opdrætter hvis køberen ikke længere kan beholde hunden og altså ikke noget om nogen fællesbeslutning.

 

Og så lige et spørgsmål til alle de der syntes at det da er helt fjong og bare for at hjælpe osv. Kan det slet ikke bekymre jer hvis der ikke står noget i kontrakten om hvorvidt opdrætteren må omplacere og hvor mange gange?.

Personligt tænkte jeg egentligt, at det handlede om, at opdrætter kunne hjælpe med at finde en ny ejer eller evt. selv tage hunden, hvis det blev påkrævet, men jeg kan godt se, at formuleringen ligger op til noget lidt andet.

 

Og i det tilfælde vil jeg heller ikke mene, at det er rimeligt, at opdrætter har krav på at få hunden, hvis man selv har et godt hjem på hånden. Jeg tror ikke, at ret mange opdrættere ville gøre det, men det er rigtigt, at den formulering kan misbruges og måske skulle man overveje at formulere det på en anden måde, hvis man skriver sådan i sin kontrakt :hmm:

[PBC]

 

Jeg ville heller aldrig "finde mig i", at en opdrætter skulle vælge en hvalp for mig. Den, jeg selv vælger, er lige nøjagtig den, som jeg skal have, ikke andre.

 

Jeg ville altid være villig til at lytte til opdrætteren og jeg kan måske endda påvirkes....men det er noget ganske andet.

 

Her er vi så også enige. Jeg bryder mig heller ikke om at opdrætterne vil bestemme hvem der skal have hvilken hvalp. Gerne råd og anbefalinger, men man vælger selv.

 

vh PBC

[Gæst Beaglepack]

Mine hunde SKAL IKKE returneres til min opdrætter for enhver pris - at jeg fremhæver at hun gerne vil vide hvor hendes hunde er er kun for at fortælle hvordan det er i mit tilfælde -

 

I følge min kontrakt må jeg ikke - Citat "videresælge, forære væk eller aflive" Citat slut - uden opdrætters skriftlige accept -

[Dina]

Er du helt sikker på det?. Altså, jeg ved det ikke men tænker bare at man dog trods alt har købt "varen" vel vidende at der er visse forbehold i tilfælde af,.. og det er jeg altså ikke helt sikker på at man bare kan skide højt og flot på og slippe afsted med, sådan bare uden videre.

Jeg er i hvert fald helt sikker på, at man kan aflive hunden, for det har jeg viden om er blevet gjort (med rasende opdrætter til følge). Og med hensyn til forbehold.....altså jeg er ikke jurist, så jeg kan ikke være sikker, men jeg TROR ikke, at en sådan klausul holder i en retssal?!

[Shii]

Jeg må indrømme at pris eller ej, skulle jeg stå i en situation hvor jeg bliver nød til at sælge mine hunde, så er det fordi jeg står i en rigtig ringe situation, hvor penge IKKE har nogen stor bedtydning for mig. Jeg ville udelukkende have det godt med at have en opdrætter i baghånden der kunne tage sig af hele arbejdet med at finde et godt hjem og videreformidle hunden. Uden at jeg skulle stå og tage stilling til folk, have folk til at møde hunden osv....

 

(Jeg ville kun sælge mine hunde hvis f.eks. min kæreste døde, hvis vi skulle skilles, hvis en af os blev svært handikappede eller lignende alvorlige eksempler)....

 

Det er klart man skal overveje det, men jeg synes der er en kæmpe forskel i denne debat:

 

Køber jeg en Lowchen for at have den som hygge hund, ingen udstilling, ingen top træning eller andet, bare en hygge hund.... Så stiger dens værdi jo ikke på papiret. Køber jeg den for at udstille den, og smide tid og energi i hunden på et niveau hvor den får titler og beviser at den udvikler sig godt, så er værdien af hunden jo højere. Og der skal man jo stille op med sigselv om man ser denne værdi værende noget man vil have penge for.

 

Jeg ville desuden også mene at forkøbsretten for en hund kun er gældende hvis opdrætteren ønsker at BEHOLDE hunden. Det vil sige at opdrætteren retsmæssigt ikke burde have lov at købe hunden tilbage, for at videresælge den. I princippet ville de kunne sættes i kategorien "hundehandler".

[Sitto]

Jeg må indrømme at pris eller ej, skulle jeg stå i en situation hvor jeg bliver nød til at sælge mine hunde, så er det fordi jeg står i en rigtig ringe situation, hvor penge IKKE har nogen stor bedtydning for mig. Jeg ville udelukkende have det godt med at have en opdrætter i baghånden der kunne tage sig af hele arbejdet med at finde et godt hjem og videreformidle hunden. Uden at jeg skulle stå og tage stilling til folk, have folk til at møde hunden osv....

 

(Jeg ville kun sælge mine hunde hvis f.eks. min kæreste døde, hvis vi skulle skilles, hvis en af os blev svært handikappede eller lignende alvorlige eksempler)....

 

Det er klart man skal overveje det, men jeg synes der er en kæmpe forskel i denne debat:

 

Køber jeg en Lowchen for at have den som hygge hund, ingen udstilling, ingen top træning eller andet, bare en hygge hund.... Så stiger dens værdi jo ikke på papiret. Køber jeg den for at udstille den, og smide tid og energi i hunden på et niveau hvor den får titler og beviser at den udvikler sig godt, så er værdien af hunden jo højere. Og der skal man jo stille op med sigselv om man ser denne værdi værende noget man vil have penge for.

 

Jeg ville desuden også mene at forkøbsretten for en hund kun er gældende hvis opdrætteren ønsker at BEHOLDE hunden. Det vil sige at opdrætteren retsmæssigt ikke burde have lov at købe hunden tilbage, for at videresælge den. I princippet ville de kunne sættes i kategorien "hundehandler".

Ej undskyld jeg spørger, men blev lige lidt nysgerrig - vil du af med jeres hunde hvis I bliver skilt??

[Shii]

Ej undskyld jeg spørger, men blev lige lidt nysgerrig - vil du af med jeres hunde hvis I bliver skilt??

 

Nej, det ville jeg ikke på stående fod. Men man ved bare aldrig hvad der sker i en skilsmisse og hvor grim sådan en er. Nu planlægger jeg jo ikke at det skal ske, men jeg ved at for at en skilsmisse i mit tilfælde skulle være på tale, så skulle det være fordi det var rigtig grimt at blive... Og så kunne jeg måske egentlig godt tænke at der var bedre overskud til en eller to af dem et andet sted.... Det er jo heller ikke sådan at skulle min kæreste dø, så ville jeg smide en salgsannounce op på hundene... Det kommer helt an på situationen og hvordan det ´hænger sammen... Det er bare en opremsning af situationer som man generelt set, ikke rigtig planlægger efter....

 

(Altså vi har papirer på hvad der skal ske med hundene hvis vi går fra hinanden, men hvad hvis vi går fra hinanden fordi han har fundet en ny tøs, som er allergisk? Man ved det bare aldrig)

[Sitto]

Nej, det ville jeg ikke på stående fod. Men man ved bare aldrig hvad der sker i en skilsmisse og hvor grim sådan en er. Nu planlægger jeg jo ikke at det skal ske, men jeg ved at for at en skilsmisse i mit tilfælde skulle være på tale, så skulle det være fordi det var rigtig grimt at blive... Og så kunne jeg måske egentlig godt tænke at der var bedre overskud til en eller to af dem et andet sted.... Det er jo heller ikke sådan at skulle min kæreste dø, så ville jeg smide en salgsannounce op på hundene... Det kommer helt an på situationen og hvordan det ´hænger sammen... Det er bare en opremsning af situationer som man generelt set, ikke rigtig planlægger efter....

 

(Altså vi har papirer på hvad der skal ske med hundene hvis vi går fra hinanden, men hvad hvis vi går fra hinanden fordi han har fundet en ny tøs, som er allergisk? Man ved det bare aldrig)

Ok på den måde Det var bare fordi da jeg læste indlægget lød det for mig som om at du vidste at hvis I blev skilt, skulle du af med hundene - og det lød lidt underligt, at man havde besluttet sig for det på forhånd.

[Ulla H]

Mht Trådstarter, så bryder jeg mig så ikke om formuleringer, da der jo står nærmest Skal ubetinget afleveres til opdrætter.

Hvilket ikke er det samme, som at man selv kan finde venner/familie man synes kunne varetage hundens fremtidige liv bedst og efterfølgende tage dette ønske til diskussion med opdrætter. Der sikkert gerne vil have en snak med de nye ejere, inden de overtager hunden.

[AnneMangetal]

Jeg er blevet bedt om at komme med det juridiske perspektiv, så jeg prøver:-)

 

Der er aftalefrihed i Danmark, og det betyder at man stort set kan aftale alt, særligt når det gælder køb/salg af en hund. Om man skal over i reglerne om forbrugerkøb, afhænger af om opdrætter vil blive betragtet som erhvervsdrivende i forbindelse med handel med hunde.

 

PBS skriver at han ikke mener at man kan lave en tilbagekøbsklausul, fordi det stiller køberen ringere. Det er jeg uenig i. Netop fordi klausulen kun gøres gældende hvis der senere opstår omstændigheder der gør, at klausulen træder i kraft. Derfor har forbrugeren ikke forringede rettigheder.

 

Rent juridisk ejer man jo en hund når man har købt den. Men en aftale om opdrætters ret til tilbagekøb, er gyldig og gældende, såfremt den i øvrigt ikke er urimelig (urimelige aftalevilkår kan tilsidesættes). Prisen for tilbagekøbet skal derfor være rimelig.

 

Dog er det jo ret svært at håndhæve for en opdrætter. Lad os forestille os at ejer har videreformidlet hunden til en anden, trods aftalen med opdrætter. Der går noget tid før opdrætter finder ud af det, så hvad kan opdrætter gøre? Jeg tvivler på at nogen fornuftig dommer vil fjerne hunden fra sin nuværende ejer for at sende den tilbage til opdrætter (som nok vil videreformidle den).

 

Derfor bør opdrætter ALTID indsætte en bod i kontrakten. En rimelig bod vil nok ikke kunne overstige hundens værdi. En bod er nemmere at komme igennem med, og vil være en forholdsvis ukompliceret sag at gå i fogedretten med. Jeg ved ikke om der er praksis for området når det gælder hunde, men inden for mange andre retsområder, er bod noget der ekspederes pr. automatik.

 

At indsætte en klausul om at "opdrætter skal give skriftlig samtykke til aflivning", vil jeg ikke tro holder. Mest fordi aflivning i 99% af tilfældende er noget der sker akut eller pga. sygdom. Og det vil være svært at bevise andet. En sådan sag vil ikke kunne føres ved fogedretten, men skal omkring de almindelige domstole da der skal laves en egentlig bevisførelse. Sagsbehandlingstiden er temmelig lang, og man kommer knap nok igang med en retssag før man har brugt 10.000-15.000 kr. Så de fleste ville nok vælge at droppe sådan en sag på forhånd.

 

Igen, som opdrætter kan man skrive stort set alt ind i en kontrakt. Er vilkårene urimelige, vil de kunne tilsidesættes ved en tvist, og man vil falde tilbage på enten gældende ret eller "normalen" inden for denne type aftaler.

[PBC]

Jeg kalder mig PBC - Ikke PBS:-D

 

Men dejligt med lidt info. Jeg går ud fra at du Anne1979 er jurist eller lignende - fagkyndig?

 

Jeg har talt med forbrugerrådet, som mener at hvis det er privat handel kan aftalen/klausulen godt være gyldig, men vanskelig at bruge til noget, men at hvis det er køb fra erhvervsdrivende vil klausulen stille køber ringere end købeloven og den vil ikke være gyldig.

 

Men hvis vi nu tager din version, altså at den er gyldig. Hvis nu jeg har været heldig med hunden. Den er superflot og dygtig og dejlig. Jeg kan ikke have den længere, men en køber som vil bruge hunden i sin av,l vil gerne købe hunden for fx 25 K. Betyder det så at jeg ikke kan sælge til denne køber, hvis opdrætteren også vil give 25 K - eller betyder det at jeg skal sælge til opdrætteren billigere - evt. til et beløb der står i kontrakten? Og hvad sker der hvis jeg alligevel sælger til køberen som bør 25 K.

 

Og kunne jeg undgå hele debatten ved blot at udstationere til køber med fuld brugsret resten af hundens levetid?

 

vh PBC

[Ulla H]

Ved nogen, hvornår en opdrætter er erhvervsdrivende, der er jo kun ganske få i DK, der kan leve af det.er det antal kuld/år eller hvad???

Mht udstationering er man vel stadig altid den underskriftberettigede ejer, så det må man nok godt.

Der er jo forskel på en hundehandel med en hvalp og så en udstillings/avlsgodkendt hund eller en avlsgodkendt hund med præstationer, den sidste er jo langt dyrere. Så der ved jeg ikke???

[PBC]

Erhvervsmæssigt opdræt er det hvis man på 3 eller flere avlstæver avler 3 eller flere kuld om året, såvidt jeg har forstået.....

 

Men man kan jo godt forestille sig noget der gør dette uden at være registrerer som erhvervsmæssigt opdræt. det er jo så en helt anden debat.

 

vh PBC

[Shii]

Ved nogen, hvornår en opdrætter er erhvervsdrivende, der er jo kun ganske få i DK, der kan leve af det.er det antal kuld/år eller hvad???

Mht udstationering er man vel stadig altid den underskriftberettigede ejer, så det må man nok godt.

Der er jo forskel på en hundehandel med en hvalp og så en udstillings/avlsgodkendt hund eller en avlsgodkendt hund med præstationer, den sidste er jo langt dyrere. Så der ved jeg ikke???

 

At være erhvervsdrivende behøves ikke nødvendigvis betyde at der er overskud... Så vidt jeg ved er det hvis man opdrætter mere end 3 kuld om året....

[NannaSoko]

Hmm, egentlig ville jeg nok se det som noget positivt, men har aldrig tænkt over det.

Med den af mine hunde der har en opdrætter ville jeg altid kontakte ham først, hvis der er noget. Jeg stoler 100 % på, at han kan tage vare på hende, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Har tidligere købt en hund, hvor jeg faktisk ikke brød mig om opdrætteren eller hendes måde at holde hunde på og der skulle han aldrig tilbage til. Hvorfor købte jeg så hund der?

 

Tja, jeg var ung og dum og forelsket i en hvalp, men jeg lover ikke at gøre det igen!

 

Tror jeg vil være enig med PBC, det er fint som en hjælp, hvis man skal af med hunden og jeg villesom opdrætter rigtig gerne have besked om hvad der skete med mine hunde. Men et krav at hunden skal tilbage til opdrætter ville jeg ikke bryde mig om. Hvis nu jeg selv kendte en perfekt familie, som tidligere havde passet hunden og som gerne ville have den?