Overbeskyttende hundeejere

[Lykkeliv]

Synes bestemt at kunne huske at Modjo og Bella hyggede sig:blink:

Det gjorde de da Men Bella er heller ikke en typisk schæfer i min optik - undtagelsen der bekræfter reglen og sådan.

 

Som udgangspunkt antager jeg at schæfere er skingrende sindsyge, for 9 ud af 10 af dem jeg møder er netop dét. Derfor trækker jeg konsekvent væk og ja, jeg kunne såmænd også godt finde på at tage min lille pis-hund op.

 

Jeg ved ikke om du husker årsagen til at Bella og Modjo skulle hygge til at starte på?

[PinPoynter]

Nej, jeg er ikke overbeskyttende, og er for det meste helt ligegald med at andres hunde løber over til mine f.eks. også selvom de er i snor. Mine hunde er heldigvis ligeglade med at være i snor omkring andre hunde. Men på gaden krydser jeg altid over på den anden side af vejen, fordi jeg synes det er nemmere og mere afslappet, end at skulle passere hinanden tæt. Med Sally giver det jo sig selv, hun skaber sig jo helt vildt hvis hun ser en hund (hun er ikke aggresiv, men det kan sgu godt være svært at se forskellen, hvis man er en fremmed med en hund i snor ), men de to andre er nu ret rolige og fredelige, og jeg er helt ligeglad med hvad andre tænker om, hvorfor jeg gør som jeg gør.

[Therese]

Dina..Du skriver det jeg tænker på næsten hver dag, når jeg er på tur men mine åbenbart frygtelige schæferhunde..Men jeg har det så sådan, at hundene må hilse når vi er ude og de IKKE HAR SNOR på, på hvem de vil, jeg er opmærksom nar jeg har en hvalp med, at det ikke bliver for voldsomt, og så har jeg altid en voksen schæfer med også, og den skal nok passe på hvalpen. 1 sidste uge blev hvalpen en smule overfaldet af en anden voksen meget dominant hanhund. Der lagde min store han schæfer den ned, og knurre en smule af den...Så var den from som et lam...Det er det som er det dejlige ved alle mine schæferhunde. De prover aldrig andre hunde, og hvis det er nødvendigt, så stopper de med det samme en konflikt og går videre,,,Det kender jeg faktisk ikke nogen andre der kan gøre dem efter...Jeg synes det er enormt anstrengende så pylrede folk er blevet med deres hunde, for ikke at tale om alle dem som påstår de er bange for hunde, specielt schæfer...

Det er da ærgerligt at du synes folk er anstrengende, når de er bange. Måske skulle du hellere bruge krudtet på at vise dem, at schæfere ikke er så slemme i stedet for at blive irriteret over dem...

[Dina]

Der lagde min store han schæfer den ned, og knurre en smule af den...Så var den from som et lam...

Det er præcis dét, som er så dejligt ved hunde med selvkontrol. De bruger ikke stærkere midler end nødvendigt. Det lyder som om, at den fremmede hund forstod en hentydning og helt uden at få svære psykiske traumer efterfølgende.

 

Sådan skal en hund (helst) være!

 

Det er det som er det dejlige ved alle mine schæferhunde. De prover aldrig andre hunde, og hvis det er nødvendigt, så stopper de med det samme en konflikt og går videre,,,Det kender jeg faktisk ikke nogen andre der kan gøre dem efter...Jeg synes det er enormt anstrengende så pylrede folk er blevet med deres hunde, for ikke at tale om alle dem som påstår de er bange for hunde, specielt schæfer...

Jeg har kendt en sort russisk terrier-dame (desværre død af ælde nu), som mestrede samme stunt. Det lød rent skrækkeligt med knurren og brølen, når hun lagde en fræk hund ned, men bagefter var både hun og den anden hund de bedste venner. Ingen sår, kun lidt snot.

 

Første gang jeg oplevede det, var jeg tæt på at dåne af skræk.

 

Sofus har aldrig været ude for at skulle "træde i karakter", men hans umiddelbare forgænger kunne et andet - lige så virkningsfuldt - stunt. Han kiggede konsekvent direkte op i himlen. Det fik altid den fremmede, måske lidt mistroiske/sure hund til efter nogle sekunder at følge blikket. Så stod de to hunde og gloede dumt op i himlen - og bagefter var der ingen problemer. Måske snusede de lidt til hinanden, og ellers gik de fredeligt hver til sit.

 

Hvad den anden hund har tænkt, ved jeg ikke, men min så ret tilfreds ud. Han var virkelig fredelig og ville helst være gode venner med alle.

[AnneMangetal]

Det gjorde de da Men Bella er heller ikke en typisk schæfer i min optik - undtagelsen der bekræfter reglen og sådan.

 

Som udgangspunkt antager jeg at schæfere er skingrende sindsyge, for 9 ud af 10 af dem jeg møder er netop dét. Derfor trækker jeg konsekvent væk og ja, jeg kunne såmænd også godt finde på at tage min lille pis-hund op.

 

Jeg ved ikke om du husker årsagen til at Bella og Modjo skulle hygge til at starte på?

 

Det var bare fordi du skrev at dine hunde aldrig skulle hilse på en schæfer:-)

[anne-lise hansen]

Tot & Ollie kan ikke hilse på andre hunde når de er i snor , så det undgår vi , når de er løse sørger jeg for at det så vidt muligt er med hunde af samme størrelse - Ollie er verdens rareste hund . men meget voldsom i sine bevægelser og leg og jeg er skrækslagen ved tanken om hvad der kunne ske hvis han " trådte " på fks. en chi eller en anden lille hunderace

[korvis]

Dina..Du skriver det jeg tænker på næsten hver dag, når jeg er på tur men mine åbenbart frygtelige schæferhunde..Men jeg har det så sådan, at hundene må hilse når vi er ude og de IKKE HAR SNOR på, på hvem de vil, jeg er opmærksom nar jeg har en hvalp med, at det ikke bliver for voldsomt, og så har jeg altid en voksen schæfer med også, og den skal nok passe på hvalpen. 1 sidste uge blev hvalpen en smule overfaldet af en anden voksen meget dominant hanhund. Der lagde min store han schæfer den ned, og knurre en smule af den...Så var den from som et lam...Det er det som er det dejlige ved alle mine schæferhunde. De prover aldrig andre hunde, og hvis det er nødvendigt, så stopper de med det samme en konflikt og går videre,,,Det kender jeg faktisk ikke nogen andre der kan gøre dem efter...Jeg synes det er enormt anstrengende så pylrede folk er blevet med deres hunde, for ikke at tale om alle dem som påstår de er bange for hunde, specielt schæfer...

 

Øøøhhh..?? Jeg kan love dig for at det er laaaangt mere anstrengende at ha' en hund der er bange for fremmede hunde, eller at være et menneske der er angst for hunde! Synes det er virkelig arrogant at negligere dem der virkelig har problemer, på den måde!

[Gæst Beaglepack]

for ikke at tale om alle dem som påstår de er bange for hunde, specielt schæfer...

 

Jeg syntes ikke jeg påstår noget. Men jeg kan love dig for at jeg er hunderæd for schæfere og det er der en grund til

[Ninjamor]

Hvad så med at vi tager fat på hvorfor schäfere anses for at være skingrende sindssyge, må vi det i denne en tråd? Ellers flytter jeg det bare

 

Mit oplevelse af racen er, at der er to typer, altså to typer ejere, dem som behandler schäferen som alle hunde bør behandles, med god socialisering og almindelig opdragelse og dem som går så højt op i racebetinget træning, især IPO, at de kører hunden ekstremt højt op i gear, de kalder det bare noget andet, nemlig "drift".

 

Efter det overståede hvalpekursus får sidstnævnte hund ikke længere lov at omgås andre hunde medmindre der er hundekammerater i hjemmet.

 

Når hundene ser hinanden er det på træningspladsen, hvor de ofte kører så højt, at de hyler og skriger og bliver vildt arrige på andre hunde de ser med "deres" ærme i munden.

Hundene kan kontrolleres i fri ved fod og med en bold i munden, men frie er de aldrig sammen.

 

Klart at sådanne hunde bliver "sindssyge", de er i forvejen meget påpasselige med hvem der må være omkring deres "flok" og andre hunde bliver jaget væk med brask og bram. Som den meget følsomme race schäfren skal det gå galt, når den behandles sådan.

 

Dette er desværre ikke fri fantasi, jeg har mødt disse hunde alt for mange gange og historien er stort set altid den samme.

[Ninjamor]

Jeg syntes ikke jeg påstår noget. Men jeg kan love dig for at jeg er hunderæd for schæfere og det er der en grund til

 

Hvad har du oplevet?

[Sitto]

Jeg synes ikke jeg er overbeskyttende - men det skal der helt sikkert nok være nogen som mener, men det må være deres hovedpine :blink:

Vi passere aldrig forbi andre hunde uanset størrelse eller race - vi skifter altid fortorv, eller drejer helt væk hvis muligheden er der. Og det er så simpelt at det er fordi at jeg gerne vil holde den afstand til hunde, som Zazu kan acceptere. I takt med at træningen skrider frem, kan vi så mindske afstanden - men ved store sorte hunde fx som jeg helt hundrede ved hun ikke kan kapere, så undgår vi dem så vidt muligt helt.

 

Derudover får de aldrig lov til at hilse på børn - fordi jeg slet ikke er i tvivl om at Zazu kan finde på at snappe hvis hun føler de presser hende. Og med hundeloven og det hele, så skal børn bare holde sig væk.

 

Men jeg synes absolut ikke det er at være overbeskyttende - jeg gør bare hvad der skal til for at Zazu får gode oplevelser med andre hunde, og at vi undgå børn som går fra os med kortere fingre end de kom med

 

Men jeg er slet ikke i tvivl om at folk som vi møder på gåture mener jeg er rablende sindssyg og hamrende overbeskyttende når jeg brøler at de skal kalde deres hunde til sig - og når de så begynder på at den gør jo ikke noget, og jeg så brøler endnu højere. Men jeg vil ikke på nogen måde acceptere løse hunde der kommer hen til vores - det ødelægger SÅ meget i Zazus træning. Og så må folk tro og mene om mig hvad de vil, det vigtigste for mig er at mine hunde føler sig trygge.

[Lykkeliv]

Det var bare fordi du skrev at dine hunde aldrig skulle hilse på en schæfer:-)

Fremmed schæfer. Og nej, det skal de stadig ikke

[Sitto]

Det er lidt sjovt med den generelle opfattelse af Schæfere.

Jeg har haft to trælse oplevelser med Schæfere - den ene åd min kanin da jeg var barn - og den anden overfaldt Zazu i hundeskoven. Men så stopper de dårlige oplevelser ligesom også her. Alle andre Schæfere jeg har mødt har været de dejligste hunde. Havde jeg ikke Zazu at tage hensyn til ifht at møde andre hunde, så ville jeg intet have imod at passere forbi en Schæfer eller lade vores hunde hilse på - altså generelt er jeg ikke all in for at hilse på tilfældige hunde i snor - men lad mig sige det sådan her så, jeg ville ikke have flere kvaler ved en Schæfer end en Golden Retriever fx. Ser hunden ellers rar og venlig ud, og ikke farer rundt i snoren og ejeren også virker fornuftig, så er jeg ret ligeglad med hvad racen hunden er!

[PBC]

Jeg har heldigvis ikke behøvet at være overbeskyttende overfor mine hunde.

 

De kan omgås de fleste andre hunde og det skal de jo også kunne når de på jagt slippes sammen med 5-10 andre hunde i alle størrelser og køn.

 

På gåture hvor de føres i line kan de ignorere andre hunde vi passerer. Mange af de små hunde som vi møder er enten bange eller aggresive.... I hvert fald gør de vildt og går på to ben i stram line. De der opfører sig mere normalt hilser vi gerne på.

 

Hvis det er store hunde står mine bare stille og lader sig checke. Mille viser stor respekt og Bonnie kræver respekt, så hende skal jeg lige holde øje med, hvis den anden hund er lidt for frimodig.

 

Der er enkelte hunde som, på trods af at de virker venlige på mig, ikke virker venlige på især Mille. Så sætter jeg hundene af mens jeg selv går frem og hilser på bæstet. Det virker som regel beroligende og hundene kan hilse bagefter.

 

Appropos hvalpe synes jeg det er lidt svært. En vild hvalp som vil hoppe direkte i hovedet på Bonnie vil blive sat ret kontant på plads. Bonnie kræver respekt og finder sig ikke i hvad som helst. Hun knurrer og viser tænder først, men bliver hvalpen ved, bliver den tilrettevist på en måde hvalpeejeren måske vil finde for kontant. Det har betydet at jeg trækker Bonnie væk fra hvalpe der er frembusende og beder hvalpeejeren om at trække sin hvalp væk. Egentlig synd for hvalpen vil ofte have godt af at få sat grænsen, men det tør jeg så ikke lade ske....... Og slet ikke hvis den hvalp nyder beskyttelse af en stor schæfer...... Hvad jeg finder meget besynderligt skulle være nødvendigt. Det virker lidt som om man kan være fræk for storebror er med.

 

Mine hunde og jeg har ingen problemer med bestemte racer, heller ikke schæfere. De der er venlige snakker vi pænt med.

[Tonks]

Izzie hylegør af glæde når vi møder fremmede hunde, hun logrer og er liiige ved at gå i stykker af lykke Men schæfere de skal bare SKRIDE ja de ska så! De får den heeelt store skælud sang!!

 

Hun har ALDRIG haft nogen dårlige oplevelser med schæfere, men fordi jeg ved hun ikke kan lide dem så går vi en anden vej hvis jeg spotter én ved ikke om det er overbeskyttende, men tænker at izzie nok ved bedst

[Gæst Beaglepack]

Hvad har du oplevet?

 

Min barndoms venindes far trænede schæfere på top plan. Den første schæfer de havde var engleblid og der var aldrig problemer med den. Så døde den og han fik en ny schæfer. Denne havde han større problemer med i trænings øjemed og den havde et helt andet sind - husker jeg. Jeg var vel 7-8 år da vi var nede i deres kælder og lege. Så skulle jeg hjem og da jeg ville tage mine sko på angreb den her hund pludselig og bed sig fast i min ene arm. Jeg kan huske hvordan de (forældrene) råbte og skreg - hun holdt i mig og han forsøgte at trække hunden væk. Det var et mareridt uden lige og jeg endte med en større flænge i den ene arm.

 

Anden gang var jeg på tur med min dengang 4 måneder gamle dalmatiner. Vi var lige kommet ned i vores "område" da jeg længere henne spottede en ung pige med en løs schæfer. Med det samme ringede mine alarmklokker, men jeg forholdt mig i ro. Pludselig begyndte den her schæfer at løbe i mod os og pigebarnet bagefter, mens hun råbte at hendes hund ikke kunne lide andre hunde. Jeg trådte ind foran Pongo for at beskytte ham og den her hund røg i flæsket på mig - denne gang min hånd som fik et ordentlig bid sår. Efterfølgende anmeldte vi episoden og hunden blev senere aflivet.

[Dina]

Øøøhhh..?? Jeg kan love dig for at det er laaaangt mere anstrengende at ha' en hund der er bange for fremmede hunde, eller at være et menneske der er angst for hunde! Synes det er virkelig arrogant at negligere dem der virkelig har problemer, på den måde!

Denne del af sætningen "Jeg synes det er enormt anstrengende så pylrede folk er blevet med deres hunde" er jeg personligt helt enig i. For mig at se, så ER folk blevet mere pylrede. Allerede for år tilbage var dette et emne i den lokale DcH-afdeling, hvor man (både erfarne hundeførere og trænerne) gik ind og snakkede med de nye hundeejere, der blot ved synet af en fredelig voksen hund lynhurtigt skovlede deres hvalpe op på armen. Ikke et fedt signal at sende til en hvalp og for den sags skyld heller ikke til den voksne hund.

 

Men der er stor forskel på direkte pylrede hundeejere og så hundeejere, der VED, at deres hunde har et problem med fremmede hunde. De pylrede tør ikke lade deres hvalpe/hunde nærme sig en fremmed hund, heller ikke selvom signalerne fra begge hunde er positive. De pylrede SER simpelthen ikke disse signaler, men forestiller sig gysende et kommende drab på deres hund.

 

Personligt synes jeg ikke, at jeg selv arrogant ignorerer hunde, der virkelig har problemer med andre hunde (det ses så let, at jeg sagtens kan gøre mit for at undgå et møde), ej heller betragter jeg arrogant mennesker, der virkelig er bange for hunde (ses endnu lettere og så går Sofus tæt på plads, ikke fordi det er nødvendigt, men for at berolige de bange), men de pylrede hundeejere har jeg det lidt sværere med, for jeg synes, at de snyder både sig selv og deres hunde for gode oplevelser. Og hvis de så oven i købet skal til at sætte grænser for alle os andre, så må jeg sige fra.

[PBC]

Jeg tror at rigtig mange har dårlige oplevelser med diverse hunderacer og da der jo fatuelt er og har været mange schæfere i DK gennem mange år vil der jo også være en del dårlige oplevelser hvor denne race indgår.

 

Men der er uomtvistelig også meget godt at sige om schæfere og mon ikke de fleste er som andre hyrde og brugshunde i samme størrelse. Hverken værre eller bedre.

[korvis]

Denne del af sætningen "Jeg synes det er enormt anstrengende så pylrede folk er blevet med deres hunde" er jeg personligt helt enig i. For mig at se, så ER folk blevet mere pylrede. Allerede for år tilbage var dette et emne i den lokale DcH-afdeling, hvor man (både erfarne hundeførere og trænerne) gik ind og snakkede med de nye hundeejere, der blot ved synet af en fredelig voksen hund lynhurtigt skovlede deres hvalpe op på armen. Ikke et fedt signal at sende til en hvalp og for den sags skyld heller ikke til den voksne hund.

 

Men der er stor forskel på direkte pylrede hundeejere og så hundeejere, der VED, at deres hunde har et problem med fremmede hunde. De pylrede tør ikke lade deres hvalpe/hunde nærme sig en fremmed hund, heller ikke selvom signalerne fra begge hunde er positive. De pylrede SER simpelthen ikke disse signaler, men forestiller sig gysende et kommende drab på deres hund.

 

Personligt synes jeg ikke, at jeg selv arrogant ignorerer hunde, der virkelig har problemer med andre hunde (det ses så let, at jeg sagtens kan gøre mit for at undgå et møde), ej heller betragter jeg arrogant mennesker, der virkelig er bange for hunde (ses endnu lettere og så går Sofus tæt på plads, ikke fordi det er nødvendigt, men for at berolige de bange), men de pylrede hundeejere har jeg det lidt sværere med, for jeg synes, at de snyder både sig selv og deres hunde for gode oplevelser. Og hvis de så oven i købet skal til at sætte grænser for alle os andre, så må jeg sige fra.

 

Jeg vil påstå at det ikke altid er tilfældet, at det er så let at se. Iso f.eks. kan godt se venlig ud til en start - men ud af det blå vender hun på en femøre og bli'r sur. Og det samme var tilfældet med en af familiens gamle hunde, han kunne sagtens gå en fremmed hund i møde med logrende hale og BAM! så opdagede han at det var en hanhund og så faldt hammeren. Begge eksempler f.ø. hunde der oprindeligt havde det kanongodt med andre hunde, men som ved ulykkelige omstændigheder fik nogle meget dårlige oplevelser med i bagagen... Altså en bagvedliggende angst, selv om begge hunde egentlig godt kunne li' andre hunde, og måske derfor ret mixed signals de sender?

 

Mange hundeejere vil jo også selv ha' fuld kontrol med hvilke hunde deres hvalp møder, og tør ikke "satse" på at den tilfældige hund de møder på gåturen nu også er så sød som den ser ud, eller som dens ejer siger - og holder hvalpen væk af den grund. Det vil jeg selv overveje at gøre med den næste, efter at ha' fået to hunde "ødelagt" pga. dumme oplevelser. Jeg ville ikke stole på en "tilfældig hundeejer", men hellere gøre brug af det store netværk af hundefolk jeg har, og hvor jeg kender både hund og ejer.

[Gæst Hegda]

Jeg er bange for schæfer også. Jeg lader ikke min hund lege med dem, kan ikke stoler på dem. Mine hundar er små. Men labrador også kan være voldsomme og lege hårdt. Er ikke bange, men ønsker de ikke komme til skade.

[Missing]

Hvad har du oplevet?

 

Nu spurgte du ikke mig, men jeg har oplevet de "driftige" schæfere, som du skrev om. Med bolden. Min gamle tæve blev bidt af en schæfer fordi hun gik på en græsplæne, hvor en schæfer havde gang i sin bold.

 

Jeg oplever, de laver udfald i linen. Rigtig, rigtig mange. Med tandsættet fuldt fremme.

 

min gamle hanhund blev bidt på ryggen af en schæfer vi passerede uden line.

 

jeg er blevet bidt af en schæfer. Sikkert min egen fejl (jeg var barn), men de fleste andre hunde, jeg kendte, var ikke så hurtige på aftrækkeren. Hundens reaktion fra alt ok til bid var meget kort og med meget få signaler inden.

 

så for mig er det better safe than sorry. Jeg kan nemlig ikke på afstand se, om det er en god schæferejer eller ej.

 

vil lige tilføje at jeg ikke drøner væk i panik. Jeg ser hunden og vender stille og roligt.min egen hund reagerer ikke på dette og forholder sig i ro - og er lige lalleglad som altid.

[Miss_M]

Mange hundeejere vil jo også selv ha' fuld kontrol med hvilke hunde deres hvalp møder, og tør ikke "satse" på at den tilfældige hund de møder på gåturen nu også er så sød som den ser ud, eller som dens ejer siger - og holder hvalpen væk af den grund. Det vil jeg selv overveje at gøre med den næste, efter at ha' fået to hunde "ødelagt" pga. dumme oplevelser. Jeg ville ikke stole på en "tilfældig hundeejer", men hellere gøre brug af det store netværk af hundefolk jeg har, og hvor jeg kender både hund og ejer.

 

Fuldstændig enig!!

 

Det var så befriende at bo på landet, da vi fik Yoda, så jeg selv kunne vælge til og fra ifht hvilke hunde han skulle møde.

På træningspladsen vidste jeg præcis hvilke hunde jeg skulle undgå og hvilke han gerne måtte hilse på.

 

Jeg vidste præcis hvilke hunde Yoda ikke skulle hilse på og hvilke der ville være rigtig gode rollemodeller. De sidste var så dem vi brugte tiden sammen med og det var ikke voldsomt mange, men tilgengæld brugte vi en del tid sammen med de hunde.

Hellere færre rigtig gode, lange og givende hundemøder, end få tilfældige, kortvarige og halvgode møder.

[korvis]

Fuldstændig enig!!

 

Det var så befriende at bo på landet, da vi fik Yoda, så jeg selv kunne vælge til og fra ifht hvilke hunde han skulle møde.

På træningspladsen vidste jeg præcis hvilke hunde jeg skulle undgå og hvilke han gerne måtte hilse på.

 

Jeg vidste præcis hvilke hunde Yoda ikke skulle hilse på og hvilke der ville være rigtig gode rollemodeller. De sidste var så dem vi brugte tiden sammen med og det var ikke voldsomt mange, men tilgengæld brugte vi en del tid sammen med de hunde.

Hellere færre rigtig gode, lange og givende hundemøder, end få tilfældige, kortvarige og halvgode møder.

 

Lige præcis som jeg havde det med Iso som hvalp! Og det gik så godt, så godt! Indtil Frostie blev syg og de to kom op at slås... Det har godt nok skadet hende, det må ha' været noget af et tillidsbrud. I dag stoler hun ikke på nogen anden hund, og er meget sensitiv selv overfor dem hun kender. Iso og Frostie kom ikke en gang sådan "rigtig" op at slås, og ingen havde den mindste rift, men det var nok. Så fandeme nej om jeg skal risikere noget, ved at min hvalp absolut skal hilse på en tilfældig hund, hvor jeg ikke aner om ejeren aner hvad h*n snakker om mht. hunde...

[PinPoynter]

Med bolden.

 

Sally elsker sin bold! Og den gør at hun er meget mere tålelig (ikke voldsom) med de andre hunde når de leger løbelege. Og jeg takker guderne for, at hun ikke vogter den. Hun brugte 12 dage i vinterferien på at se sin bold forsvinde ind i gabet på verdens mest flabede dalmatinerhvalp som jeg så måtte kalde over til mig, og bytte bold for godbid, og give bolden tilbage til Sally. Det tager hun med fuldstændig ophøjet ro, og en lille smule forundring over, hvordan det nu igen kunne ske

[AnjaCS]

Jeg ville aldeig aldrig lade en hund af min, hilse på eller passere tæt forbi en schæfer.

Mange skriver at 9 ud af 10 er gak. Jeg vil jo så mene at 10 ud af 10 er gak. Jeg har aldrig oplevet en schæfer reagere bare nogenlunde normalt på andre hunde.

 

En af dem her i nabolaget er særdeles sindssyg, og frem til den dag basse blev aflivet, var jeg 100% sikker på at den ville blive hendes død.