Til jer der overvejer border collie

[Siri]

Altså er det ikke også unikt, når en labrador eller golden kan føre sin blinde ejer gennem kbh hovedgader uden at nogen bliver slået ihjel ? Det synes jeg da er helt fantastisk. Eller når en cocker går i helt tæt krat som andre hunde ville holde sig fra, for at støve fugle op, eller når 10 huskyer formår at tonse derudaf under kommando med en slæde, eller når hunde der skal lugte sig frem til miner, arbejder med så stor forsigtighed at de kan spore en mine, uden selv at træde på den, eller når en hundefører med sin sweiser hund, går gennem umuligt terræn i timer i stiv kuling og skybrud, for at lede efter et påkørt rådyr.

 

Stort set alle racer kan noget helt særligt. Hvert fald i mine øjne.

 

Der er ret stor forskel på de eksempler du giver. Det første er tillært adfærd, de næste er medfødte instinkter og de sidste er tillært adfærd, der er baseret på instinkter.

Og jo alle racer er unikke, det har jeg aldrig hævdet andet. Jeg ville bare dele en artikel, der beskriver netop borderens specielle egenskaber, fordi vi tit taler om dem herinde (fordi vi er en del der er ret glade for at træne).

[Gæst Krøllebølle]

Det kan da også sagtens være den kan - men hvor man ligesom kan administrere jagtinstinktet i en lang line, så kan man ikke adminstrere hyrdeinstinktet ved at smække en line på.

 

Nu ved jeg godt jeg er på tværs, for jeg tror godt lidt jeg ved hvad du mener, MEN.

 

Det kommer an på hvad den jagter. En hund i lang line, kan hyrde en cykellist, og en hund i lang line kan jagte en cykellist. Jagtadfærden stopper jo hellere ikke bare fordi man kommer en line på, man undgår bare de store katastrofer når der kommer en bambi hoppende forbi, så kan man nøjes med et stykt skrigende hund i den anden ende af linen, fordi den ikke kan få lov at jage. og tager du en line på en hyrderne hund, så stopper hunden hellere ikke med at hyrde, men du undgår at den fiser ind til genboens heste og går i gang med at hyrde dem på folden.

[Siri]

Og det er jeg SÅ glad for at have fået opklaret. Jeg havde vitterligt ikke forestillet mig, at racen var lige så opsplittet i to, som f.eks. golden retriever. Og da jeg én gang har brændt nallerne på en ikke-arbejdslinje hund, med deraf følgende nervøst temperament og overdrevet stress, så jeg er færdig med den slags. Det forbavser mig stadig at nogle stadig tror de kan bevare de gode egenskaber når de avler væk fra det oprindelige arbejde. Det er da logisk, at de egenskaber netop kommer fra de egenskaber der gør den velegnet til at arbejde. Og derfor man ser så mange goldens, der stresser og er skarpe. De var jo for længst sorteret fra hvis man avlede for at få hunde der kunne arbejde.

 

Ja det er en skam at man i borderen gør nøjagtig det samme som i mange af de andre racer - ærgerligt! Og nu er borderen næsten splittet i tre - udstilling, "sport" (blanding af linjer) og arbejde. Det er jo helt fjollet!!!

[Amocca]

Altså er det ikke også unikt, når en labrador eller golden kan føre sin blinde ejer gennem kbh hovedgader uden at nogen bliver slået ihjel ? Det synes jeg da er helt fantastisk. Eller når en cocker går i helt tæt krat som andre hunde ville holde sig fra, for at støve fugle op, eller når 10 huskyer formår at tonse derudaf under kommando med en slæde, eller når hunde der skal lugte sig frem til miner, arbejder med så stor forsigtighed at de kan spore en mine, uden selv at træde på den, eller når en hundefører med sin sweiser hund, går gennem umuligt terræn i timer i stiv kuling og skybrud, for at lede efter et påkørt rådyr.

 

Stort set alle racer kan noget helt særligt. Hvert fald i mine øjne.

 

Jo, det er fantastisk. Men nogle racers brugsegenskaber egner sig bare bedre til moderne hundesport, og derfor bliver de populære. men avles der forkert (eller håndteres kræet forkert), så er der også visse brugsegenskaber der kan blive til større gene end andre...

 

en cocker der går på selvstændig fuglejagt er træls, men kan løses med en lang line. En border der hyrder cyklister kan ende med at slå nogen ihjel. Selvom man smider hunden i line kan den stadig udføre adfærden, selvom den måske trods alt ikke kan komme ud på cykelstien....

[Gæst Krøllebølle]

og Siri, det er hellere ikke for at være negativ og dum. Synes det er en god artikel og jeg ved godt at du ikke er en af de der border ejer, hvor man får trang til at banke hovedet ned i fliserne, mens de plabre løs om deres helt unikke hund ( som feks hende der har en border collie som bor her på vejen ).

[PinPoynter]

Og jeg mener hellere ikke at DU Siri mener at kun nogen få kan holde racen. Men sådan generelt, bliver jeg lidt lang i fjæset, når jeg hører nogen fortælle stolpe op og stolpe ned om denne her unikke særlige race, som er så speciel, at det nærmest er et under, hvis man kan aktivere og stimulere den nok og korret, uden at den bliver sindsyg, mens man står med sit eget hyperventilerende spetakel af et kræ, der opfører sig som om den aldrig bliver luftet eller aktiveret.

Sådan synes jeg generelt mange raceentusiaster er, uanset hvilken hunderace de har kastet deres kærlighed over :hmm:

[Ascha]

Det kan da også sagtens være den kan - men hvor man ligesom kan administrere jagtinstinktet i en lang line, så kan man ikke adminstrere hyrdeinstinktet ved at smække en line på.

Ikke forstået. Der er da en del hunde der kun bliver brugt til f.eks. LP og ikke andet. Og jeg har da også læst herinde at en border ikke behøver at hyrde for at have det godt (ikke at det lige er dig jeg afkræver svar for den) men det hænger bare ikke sammen i mit hoved.

[Ascha]

Og derfor man ser så mange goldens, der stresser og er skarpe. De var jo for længst sorteret fra hvis man avlede for at få hunde der kunne arbejde.

De eneste stressede goldens jeg har set, har været af jagtlinier og jeg har aldrig nogensinde oplevet en golden være skarp. Sjovt som folk oplever så forskelligt, at en race kan gå fra det ene yderpunkt til det andet i lille bitte DK.

[Louise_J]

De eneste stressede goldens jeg har set, har været af jagtlinier og jeg har aldrig nogensinde oplevet en golden være skarp. Sjovt som folk oplever så forskelligt, at en race kan gå fra det ene yderpunkt til det andet i lille bitte DK.

 

Enten er du super heldig eller også er jeg super uheldig. Eller også definerer vi stress forskelligt

Har oplevet så mange goldens der kommer med tænderne først. Store, maskuline udstillingsgoldens. Mingus´s første uheldige møde med en hund, var en golden til ringtræning, der gik amok uden grund (men heldigvis var i snor, så der ikke skete fysisk skade). Sjovt nok synes jeg ikke problemet er lige så udtalt ved labrador af ikke-jagtlinier.

For ikke at tale om de, der stresser så snart man forlanger en smule af dem, som min egen tæve. Blød som smør og alligevel selvstændig. Kollapser mentalt hvis man retter den venligt. Dem ser jeg dælme mange af.

[Siri]

Ikke forstået. Der er da en del hunde der kun bliver brugt til f.eks. LP og ikke andet. Og jeg har da også læst herinde at en border ikke behøver at hyrde for at have det godt (ikke at det lige er dig jeg afkræver svar for den) men det hænger bare ikke sammen i mit hoved.

 

 

Nej det var og dårligt forklaret. Jeg mente det uønskede hyrderi. Mener nu og sagtens en border kan leve uden at hyrde.

[PinPoynter]

De eneste stressede goldens jeg har set, har været af jagtlinier og jeg har aldrig nogensinde oplevet en golden være skarp. Sjovt som folk oplever så forskelligt, at en race kan gå fra det ene yderpunkt til det andet i lille bitte DK.

heromkring er især han goldens af ikke jagt linjer et statistisk stort problem, meget udfarende, agressive overfor andre hanner, overfusende og respektløse overfor tæver.

Enten er du super heldig eller også er jeg super uheldig. Eller også definerer vi stress forskelligt

Har oplevet så mange goldens der kommer med tænderne først. Store, maskuline udstillingsgoldens. Mingus´s første uheldige møde med en hund, var en golden til ringtræning, der gik amok uden grund (men heldigvis var i snor, så der ikke skete fysisk skade). Sjovt nok synes jeg ikke problemet er lige så udtalt ved labrador af ikke-jagtlinier.

For ikke at tale om de, der stresser så snart man forlanger en smule af dem, som min egen tæve. Blød som smør og alligevel selvstændig. Kollapser mentalt hvis man retter den venligt. Dem ser jeg dælme mange af.

..... flere af labradorene er på vej i samme retning som beskrevet ovenover. Tæverne i begge racer er for det meste ikke et problem.

[Ascha]

Enten er du super heldig eller også er jeg super uheldig. Eller også definerer vi stress forskelligt

Har oplevet så mange goldens der kommer med tænderne først. Store, maskuline udstillingsgoldens. Mingus´s første uheldige møde med en hund, var en golden til ringtræning, der gik amok uden grund (men heldigvis var i snor, så der ikke skete fysisk skade). Sjovt nok synes jeg ikke problemet er lige så udtalt ved labrador af ikke-jagtlinier.

 

Ha ha, ja det er sgu noget forskelligt hvad vi oplever du og jeg. Da jeg havde hanhund var det altid sorte store labber der skulle hen og måle sig op mod Thailo og hvis der ikke fandtes labradorhanner i mit område, ville min lille hund sikkert ikke ligge her under mit skrivebord og komme sig over sin narkose. 99% af alle labhanner kommer på tåneglene med halen højt hævet, en piben og klynken og behøver ikke engang snuse til min hund før de forsøger at parre hende. Ingen af de ejere jeg har mødt siden januar (og det er nok omkring 70-80 stk) har kunnet få deres hunde med uden at gøre det fysisk.

 

For ikke at tale om de, der stresser så snart man forlanger en smule af dem, som min egen tæve. Blød som smør og alligevel selvstændig. Kollapser mentalt hvis man retter den venligt. Dem ser jeg dælme mange af.

Er jeg heller ikke stødt ind i. Jeg har dog mødt hunde der har givet deres ejere grå hår i hovedet for at tænde dem, altså hunde der ikke synes det er sjovt at træne.

[Missing]

Plus de er avlet til at have et øje på hyrden (handleren) og et øje på fårene (forhindringerne), og som du siger, evnen til at reagere præcist og hurtigt på ethvert signal på et splitsekund... Så det er den "fødte" agilityhund på den baggrund....

 

 

En masse skeløjede hunde

[Camilse]

Plus de er avlet til at have et øje på hyrden (handleren) og et øje på fårene (forhindringerne), og som du siger, evnen til at reagere præcist og hurtigt på ethvert signal på et splitsekund... Så det er den "fødte" agilityhund på den baggrund....

 

Og det er samtidigt det samme som kan gøre at en border collie aldrig kommer til at fungere med en på en agilitybane. Det handler virkelig om at finde balancen som handler, og der er jeg efterhånden nået til et punkt, hvor jeg har indset at jeg har en hund der kunne blive en rigtig dygtig agilityhund, men vi når bare aldrig dertil fordi jeg ikke er dygtig nok. Jeg er for upræcis til en superopmærksom hund som køre i et enormt højt gear.

[Camilse]

Nej det var og dårligt forklaret. Jeg mente det uønskede hyrderi. Mener nu og sagtens en border kan leve uden at hyrde.

 

Cassi har i hvertfald aldrig set et får og har en ganske god hverdag.

Vi er kommet det uønskede hyrderi på biler og cykler til livs. Det eneste tidspunkt hvor hyrdningen kommer frem er når hun er løs sammen med andre hunde. Nogle enkelte hunde trigger det lige, men så må hun i snor.

 

Jeg har så næsten besluttet at hun aldrig skal på får. Jeg er sikker på at det ville falde hende helt naturligt ind, men vi har så mange jern i ilden lige nu, så begynder snart at frygte at det jeg propper ind, snart kommer ud igen :blink:

[Gæst DorteDK]

heromkring er især han goldens af ikke jagt linjer et statistisk stort problem, meget udfarende, agressive overfor andre hanner, overfusende og respektløse overfor tæver.

 

..... flere af labradorene er på vej i samme retning som beskrevet ovenover. Tæverne i begge racer er for det meste ikke et problem.

 

her har jeg faktisk oplevet noget lignende som du skriver. Nu har jeg selv to labbe-drenge. Den gamle som er den "almindelige" lab står bare og logrer når vi møder hunde og venter til der skal snuses og leges. Den lille Formel 1 ligger sig helt ned når der kommer andre hunde, han bliver helt flad som en pandekage. Når de så kommer hen og har snust lidt til ham vil han gerne lege.

Begge to intakte hanner.

Jeg kan klart se forskel på mine to eksemplarer, ham den lille af jagt linjer elsker at arbejde for mig, den gamle gider ikke rigtigt, den lille vil jeg tro er dobbelt så aktiv som den gamle var, da han var i den alder. Zeus er meget aktiv

 

Men har helt klart lært noget om border collien her, og dejligt at høre at en border kan have et godt hundeliv uden at skulle hyrde får

[DKWiechert]

en cocker der går på selvstændig fuglejagt er træls, men kan løses med en lang line. En border der hyrder cyklister kan ende med at slå nogen ihjel. Selvom man smider hunden i line kan den stadig udføre adfærden, selvom den måske trods alt ikke kan komme ud på cykelstien....

Nu er jeg også lige lidt på tværs...

 

Hvis formålet er at standse handlingen, så løser en lang line altså problemet med begge hunde.

Adfærden stopper jo heller ikke for cockeren...

 

Og en cocker (eller anden hund der bruges på jagt) risikerer at blive skudt, hvis den får de der selvstændige ideer om hvad den skal hvornår.

Reelt set kan en vildfaren hund på jagt koste menneskeliv. Dels ved ryk i linen hvorved driveren mister balancen og potentielt kunne risikere at rykke et skud af. Dels ved at vi jo altså ofte er på jagt i rimelig nærhed til den moderne verden, med al den trafik mv. der nu en gang ér der...

 

Bare hvis nu vi skal ud i tænkte situationer, hvad en cyklist og en border reelt set også ér.

 

 

 

 

Noget andet er.. nu nævnes jagtinstinkt, og at styre dét i en lang line.....kontra hyrdeinstinktet, og at det ikke kan styres i en lang line....

 

Kan gerne være jeg husker ét og andet forkert... men hyrdeinstinkt er da også jagtinstinkt.

[Siri]

Nu er jeg også lige lidt på tværs...

 

Hvis formålet er at standse handlingen, så løser en lang line altså problemet med begge hunde.

Adfærden stopper jo heller ikke for cockeren...

 

Og en cocker (eller anden hund der bruges på jagt) risikerer at blive skudt, hvis den får de der selvstændige ideer om hvad den skal hvornår.

Reelt set kan en vildfaren hund på jagt koste menneskeliv. Dels ved ryk i linen hvorved driveren mister balancen og potentielt kunne risikere at rykke et skud af. Dels ved at vi jo altså ofte er på jagt i rimelig nærhed til den moderne verden, med al den trafik mv. der nu en gang ér der...

 

Bare hvis nu vi skal ud i tænkte situationer, hvad en cyklist og en border reelt set også ér.

 

 

 

 

Noget andet er.. nu nævnes jagtinstinkt, og at styre dét i en lang line.....kontra hyrdeinstinktet, og at det ikke kan styres i en lang line....

 

Kan gerne være jeg husker ét og andet forkert... men hyrdeinstinkt er da også jagtinstinkt.

 

det et er et afledt jagtinstinkt.

[DKWiechert]

det et er et afledt jagtinstinkt.

 

Det er også det jeg mente.

 

Og hvorfor kan det ikke styres i en snor, når jagthundens jagtinstinkt tilsyneladende godt kan?

[Therese]

Nu er jeg også lige lidt på tværs...

 

Hvis formålet er at standse handlingen, så løser en lang line altså problemet med begge hunde.

Adfærden stopper jo heller ikke for cockeren...

Jeg tænkte faktisk præcis det samme. Ved at putte en snor på dyret, forhindrer man da både cockeren i at jagte fugle og borderen i at hyrde cyklister. At hunden så måske stadig tænder på fugle eller på cykler er en anden sag, som man så jo kan arbejde med, hvis man vil det. Men jeg kan nu heller ikke se hvorfor det ikke kan løse problemet hos en border at tage den i snor.

[Siri]

Fordi den kan da hyrde som en gal i snor. Ved ikke hvor tæt afstanden til en cockerspaniel skal være for at den kan arbejde, men for en border kan afstanden sagtens være meget stor. Det kan sagtens lade sig gøre at hyrde på 50 meters afstand eller mere.

[DKWiechert]

Fordi den kan da hyrde som en gal i snor. Ved ikke hvor tæt afstanden til en cockerspaniel skal være for at den kan arbejde, men for en border kan afstanden sagtens være meget stor. Det kan sagtens lade sig gøre at hyrde på 50 meters afstand eller mere.

 

æbler og pærer.....

 

En hund på jagt, hverken kan eller må arbejde i hverken snor eller halsbånd..... medmindre da du bevidst ønsker at skade hunden, eller ikke vil have arbejdet udført...Det er jo ikke en græsplæne der arbejdes på.

Og en hyrdehund kan selvsagt heller ikke hyrde i en snor....medmindre snoren da er meget meget lang....

Og det er rent praktisk.

 

Det der forsøges sammenlignet, som jeg læser det, er en cocker der jager rundt med en fugl på egen pote (formentlig i en baghave, eller en skov, eller andet sted hvor der åbenbart ikke kan opstå en farlig situation ) Og en border der hyrder cykler (formentlig på en gåtur ad et stisystem under alle omstændigheder et sted hvor der åbenbart godt kan opstå en farlig situation)

 

Begge situationer er jo vidt forskellige (æbler og pærer, ikke sandt) Derfor jeg kommer med en situation for f.eks. en cocker, der rent faktisk er sammenlignelig med uønsket hyrdning i åbent terræn... Og det er situationen med en selvstændig jagende jagthund, evt. endda i nærhed af en trafikeret vej. Det er en situation der ganske enkelt ikke må opstå, derfor slæber man jo heller ikke utrænede hunde med på jagt.

Jeg formoder man heller ikke slipper en utrænet hyrdehund løs på en flok får i åbent terræn.

 

Altså er line spørgsmålet og uønsket adfærd i begge situationer jeg nævner, slet ikke relevant.

 

Hvis situationen derimod er uregerlig hund på gåtur ad et stisystem, om det så er cockeren der zigzagger hele stisystemet tyndt med næsen i jorden og lukkede ører, eller om det er hyrdehunden der godt kan lide at rende efter cykler, biler whatever er jo underordnet. I begge situationer standser en line da vist problemet.

Selve adfærden må der så trænes på hvis man vil.

 

 

Og så er vi tilbage til, hvorfor man mener en hyrdehunds jagtadfærd ikke kan standses af en line, hvor en jagthunds jagtadfærd åbenbart godt kan??

[luckyluna]

Jeg er stadig ikke helt med, tror jeg. De fleste andre hyrdehunde er jo også ret følsomme og kan begynde at opføre sig uhensigtsmæssigt, hvis de bliver misforståede.

 

Måske skal man have ejet en for at kunne forstå det

 

jeg er enig. bare tag schæferen som eksempel. Følsom, let påvirkelig og meget hurtig på aftrækkeren. Det samme kan mn sige om islandsk fårehund og der er godt nok også nogen der oplever problemer med uønsket hyrdning hos dem.

Men ikke så ekstrem en race alligevel og da den aldrig vil sætte sig imod sine mennesker, så opleves den yders sjældent bide fra sig.

[Siri]

Læs artiklen - den forklarer det meget bedre end mig

Herunder også hvorfor borderen reagerer så hurtigt som den gør (hvilket jeg mener er meget meget meget hurtigere end både islandsk fårehund og schæfer).

[PBC]

BC er da en pragtfuld hund, når den er som de skal og bør være. En race med et fantastisk potentiale for at løse det den er skabt og født til og mange, mange andre opgaver, som kan relateres til samme kvalifikationer. Agility, Rally og sikkert meget andet. At racen er verdens bedste hund til agility skyldes jo disse evner, men vel også, at reglerne omkring størrelse netop gør at BC passer perfekt ind? Man kunne formentlig lave baner og regler som ville favorisere andre racer - fx Malanois og så ville det pludselig være verdens bedste Agility hund? Ikke at jeg kender meget til Agility, men jeg har dat set på det for nylig

 

Jeg holder meget af at læse indlæg fra folk som elsker Deres race og som netop kan se potentialer og også pege på et par udfordringer man skal være opmærksom på, men ikke bange for. Tak Siri for det. Befriende at læse. Og tak for et link til en herlig artikel. Bare jeg kunne finde en magen til om FT Spaniels. Super.

 

At sammenligne med andre højt specialiserede og højtydende arbejdshunde giver ikke så meget mening, synes jeg. FT Spaniels har super potentiale til jagt og mange andre ting. Det samme gælder FT labrador, Ruhåret hønsehund, Engelsk Pointer osv.

 

Det gælder vel også for Berger de Beauce, Doberman, Schæfer, Malinois, osv. Racer med højt arbejds potentiale.

 

Og fælles er vel også at hvis denne type hunde ikke håndteres fornuftigt bliver de "værre" end gennemsnittet af hunde. Det høje arbejdspotentiale gør forskellen.

 

Undtagelsen er måske FT Labrador, hvor det kunne se ud som om man netop har fået lavet en kombination der i en og samme hund får verdens mest og bredest anvendelige brugshund - uden at den derved er blevet vanskelig som almindelig familiehund. Bravo til Labrador avlere.