Hop til indhold

Kan det være mellemørsbetændelse


Gæst Krøllebølle
 Share

Recommended Posts

Øv øv øv, er rigtigt ked af at høre at det var en hjerneblødning - men godt at du kom afsted med ham!

Jeg kender to mennesker som har haft en hjerneblødning, og de siger altså at det har været et irriterende, men heldigvis smerterfrit forløb at komme igennem.

Masser af krydsede fingre for at han hurtigt kommer sig, det er virkelig på tide at du får lidt held din vej :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Bare lidt nysgerrig og undrende - hvorfor gi'r man egentlig binyrebarkhormon efter en hjerneblødning..? Gør man det også ved mennesker, eller er det bare sådan lidt en "all-round-mirakelkur" hos hunde, som man gi'r mod lidt af hvert..? :vedikke:

 

Nej jeg tror ikke man bare betragter binyrebarkhormon som mirakel kur, særlig ikke da det kan have slemme bivirkninger, særligt på længere sigt. Men når det så er sagt, så er binyrebarkhormon et mirakel middel til sygdomme, som ellers er svære at hamle op mod. Binyrebarkhormon dæmper betændelse tilstande, som ikke nødvendigvis er modtagelig for antibiotika, eller betændelse hvor det ikke hjælper at give antibiotika. Binyrebarkhormon hjælper hurtig og effektivt, som regel.

 

De gange Tjaldur har fået binyrebarhormon mod rygsmerter, skyldes det at ryggen er irretteret, feks omkring hans spondylose. Smertestillende hjælper kun på smerterne, men ændre ikke det der sker inde i ryggen, som forårsager smerten. Men det gør binyrebarkhormon til gengæld, det får det til at falde til ro og alt irrationsbetændelse ( som jo ikke kan klares med antibiotika ) forsvinder og smerterne ligeledes.

 

Så vidt jeg kunne forstå, giver man altid binyrebarkhormon til hunde til mindre hjerneblødning, da det hjælper til at stoppe et eventuelt tryk på hjernen og på nerverne og får skaden til at skrumpe og måske til sidst helt forsvinde.

 

 

Binyrebarhormon virker også smertedæmpende, så man til tider slipper for at give smertestillende samtidig.

 

I øvrigt kan det være en sidegevinst at det fremmer appetit og tørst, hos andre er det et stort problem.

 

 

Men hos mennesker giver man også binyrebarkhormon mod mange forskellige ting, feks astma, allergi, hudsygdomme, gigt, autoimmunsygdomme og sikkert også mange andre ting. jeg har læst lidt om hjerneblødning hos mennesker og kan læse mig frem til at man også af og til anvender binyrebarkhormon ved hjerneblødning hos mennesker, netop for at mindske hævelse og tryk og eventuelle smerter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Til alle, tak for jeres søde beskeder og gode bedring hilsner, det er en trøst at komme herind og læse lidt gode ord med på vejen, for selvom jeg jo som sagt håber på det bedste, så frygter jeg nok lidt det værste.

 

Jeg skal nok holde jer lidt opdateret. Kender i noget til hjerneblødning hos hund, så må i gerne skrive, hvad enten det er godt eller dårligt.

 

Igen tak for jeres søde ord :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej jeg tror ikke man bare betragter binyrebarkhormon som mirakel kur, særlig ikke da det kan have slemme bivirkninger, særligt på længere sigt. Men når det så er sagt, så er binyrebarkhormon et mirakel middel til sygdomme, som ellers er svære at hamle op mod. Binyrebarkhormon dæmper betændelse tilstande, som ikke nødvendigvis er modtagelig for antibiotika, eller betændelse hvor det ikke hjælper at give antibiotika. Binyrebarkhormon hjælper hurtig og effektivt, som regel.

 

De gange Tjaldur har fået binyrebarhormon mod rygsmerter, skyldes det at ryggen er irretteret, feks omkring hans spondylose. Smertestillende hjælper kun på smerterne, men ændre ikke det der sker inde i ryggen, som forårsager smerten. Men det gør binyrebarkhormon til gengæld, det får det til at falde til ro og alt irrationsbetændelse ( som jo ikke kan klares med antibiotika ) forsvinder og smerterne ligeledes.

 

Så vidt jeg kunne forstå, giver man altid binyrebarkhormon til hunde til mindre hjerneblødning, da det hjælper til at stoppe et eventuelt tryk på hjernen og på nerverne og får skaden til at skrumpe og måske til sidst helt forsvinde.

 

 

Binyrebarhormon virker også smertedæmpende, så man til tider slipper for at give smertestillende samtidig.

 

I øvrigt kan det være en sidegevinst at det fremmer appetit og tørst, hos andre er det et stort problem.

 

 

Men hos mennesker giver man også binyrebarkhormon mod mange forskellige ting, feks astma, allergi, hudsygdomme, gigt, autoimmunsygdomme og sikkert også mange andre ting. jeg har læst lidt om hjerneblødning hos mennesker og kan læse mig frem til at man også af og til anvender binyrebarkhormon ved hjerneblødning hos mennesker, netop for at mindske hævelse og tryk og eventuelle smerter.

Kunne bare ikke se hvordan det kunne hjælpe ved hjerneblødning - men det lyder jo logisk at det kan dæmpe hævelse og tryk på hjernen. Krydser alle fingre for at alt går som det skal! :x:

Link til indlæg
Del på andre sites

Både min onkel og tante har fået binyrebarkhormon efter henholdsvis kemo mod tarmkræft og hjerneblødning. Binyrebarkhormon er lidt en mirakelkur på kort sigt, desværre er det bare enormt hårdt mod kroppen i andre henseender og på langt sigt... Men man bruger det flittigt, når man står i "pest eller kolera" scenarier.... Både hos mennesker og dyr

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Både min onkel og tante har fået binyrebarkhormon efter henholdsvis kemo mod tarmkræft og hjerneblødning. Binyrebarkhormon er lidt en mirakelkur på kort sigt, desværre er det bare enormt hårdt mod kroppen i andre henseender og på langt sigt... Men man bruger det flittigt, når man står i "pest eller kolera" scenarier.... Både hos mennesker og dyr

 

Ja det er en god betegnelse du bruger, for det er jo nok sådan det er, at når alternativet er pest, så er binyrebarkhormon kolera og så kan man håbe på det bedre, netop fordi der ikke rigtig er noget alternativ.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Hvordan har han det i dag?

 

Han var ude på en times gåtur i går i sit eget tempo og han gik som han plejede, høj haleføring, fuld fart frem og snuden i jorden. I dag har han virket lidt træt og lidt mut, men det kan altså også skyldes varmen, for synes han var frisk her til aften og han har leget og pjattet som han plejer. Han hænger stadig tydeligt i den ene side af hovedet og det er ikke helt nemt for ham at spise, men han klager ikke over at få dåsemad :blink:

 

Jeg mistænker at han er blevet døv på det ene øre. Dyrlægen sagde dog at trommehinden var intakt, men kan man ikke være døv alligevel ? Han reagere slet ikke på lyde som tidligere. I dag kom min bror og han plejer at kan kende bilens lyd på lang afstand. I dag hørte han intet og opdagede dem først da de stod i døren. Da han lå i min seng, kaldte jeg inde fra stuen da han skulle have mad. Normalt kan han høre på lang afstand at jeg skramler. Men måtte faktisk ind og hente ham, før han opdagede det. Og det er ikke fordi han er dvask og dårlig, han liver op som han plejer når han ser maden, det virker bare ikke rigtig som om han har hørt den. Dog kan han høre, men jeg tror som sagt han er døv på det ene øre, i den side hvor han hænger.

 

Nogen der ved om hørelsen kan komme tilbage eller om han måske bare har nedsat høresel ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv altså, det er da noget møg med sådan en hjerneblødning :( Sender positive tanker til både dig og ham, og håber han kommer sig snart :ae::bighug:

 

Han var ude på en times gåtur i går i sit eget tempo og han gik som han plejede, høj haleføring, fuld fart frem og snuden i jorden. I dag har han virket lidt træt og lidt mut, men det kan altså også skyldes varmen, for synes han var frisk her til aften og han har leget og pjattet som han plejer. Han hænger stadig tydeligt i den ene side af hovedet og det er ikke helt nemt for ham at spise, men han klager ikke over at få dåsemad :blink:

 

Jeg mistænker at han er blevet døv på det ene øre. Dyrlægen sagde dog at trommehinden var intakt, men kan man ikke være døv alligevel ? Han reagere slet ikke på lyde som tidligere. I dag kom min bror og han plejer at kan kende bilens lyd på lang afstand. I dag hørte han intet og opdagede dem først da de stod i døren. Da han lå i min seng, kaldte jeg inde fra stuen da han skulle have mad. Normalt kan han høre på lang afstand at jeg skramler. Men måtte faktisk ind og hente ham, før han opdagede det. Og det er ikke fordi han er dvask og dårlig, han liver op som han plejer når han ser maden, det virker bare ikke rigtig som om han har hørt den. Dog kan han høre, men jeg tror som sagt han er døv på det ene øre, i den side hvor han hænger.

 

Nogen der ved om hørelsen kan komme tilbage eller om han måske bare har nedsat høresel ?

 

Nu kender jeg ikke specielt meget til det, men det kan jo være at den hjerneblødning han har fået har givet en smule hævelse i hørecentret i hjernen, og at han derfor har nedsat hørelse? Og når hævelsen falder, kan det meget vel være at hans hørelse kommer igen, om ikke 100% så i en lidt mindre grad. Men jeg må indrømme at det bare er gætteri.

Link til indlæg
Del på andre sites

Den eneste hund jeg har haft der fik hjerneblødning var Rocky, men han var også 14. Han kom sig ikke, men Tjaldur er jo så meget yngre, og når han allerede reagerer positivt på behandlingen, tror jeg der er en god chance for at han kan komme sig, måske ikke helt 100% men tæt på.

Og ja, jeg tror godt hørelsen kan være påvirket, og at den kan komme tilbage helt eller delvist.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Vil lige vedhæfte et link til en ældre hund der har haft en mild hjerneblødning (Mener jeg det var). Der er både beskrivelse og video med. Hunden kom sig helt i løbet af kort tid - og uden behandling. Bare lige for at vise dig at det også kan have en positiv udgang.

 

http://beritbilde.blogspot.dk/2013/02/atter-fit-for-fight.html

 

Tak for linket, det var godt at se, dejligt !

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle
Hvordan går det med jer to? :bighug:

 

Tak, har ikke lige fået skrevet herinde, har fået rykket en tand ud, så er lidt smerteplaget.

 

Nå men altså hundemulen er meget glad og livsglæden er i top, som den plejer. Han gør alt som han plejer. Jeg er til gengæld bange for at JEG har dummet mig.

 

Dagen efter han havde fået en hjerneblødning, det er faktisk præcis en uge siden i dag. Men dagen efter om torsdagen, da jeg ikke vidste det, var han i hundeskoven og løbe rigtig stærkt. Dyrlægen sagde at det var vigtig med lidt ro. Har så holdt ham i ro siden i lørdags, altså han har gået ture i snor, men ikke noget vildt. Men i dag var energien på max speed og den kunne næsten ikke klare mere, så var i hundeskoven med ham ( den der øde skov uden andre hunde ) og han tæskede jo rundt og kastede sig ud i søen der var. Da der var gået tyve minutter besluttede jeg at det var nok. Han pustede jo som en okse, men det er jo også virkelig varmt.

 

Nu sidder jeg med angst for at det var for tidligt og at han måske har taget skade af det ??

 

Ja ikke at han ser sådan ud, men han er jo langt fra normal at se på i hovedet. Hans øre og øje og læber hænger stadig, dog savler han lidt mindre og kan også bedre spise tørkost. Hans balance er dog liiidt påvirket, ikke meget, men lidt, i dag kom han løbende med bamse i munden, samtidig med at jeg satte mig på hug og han løb lige ind i min albue, men det resultat at han faldt helt om på siden, det så helt vildt ud. Det ville han da ikke normalt gøre. Men ellers virker han glad og tilfreds og jeg skal ringe til dyrlægen i morgen, skal høre omkring det med at holde ham i ro.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Har talt med dyrlægen. Han mente ikke at Tjaldur ville få normal hovedstilling igen, når det ikke var sket. Han hænger stadig og på det punkt er der ingen ændring, derfor mente dyrlægen at det ville forblive sådan. Men vi for at se, den hund har overrasket mange gange før. Skulle det ikke rette sig, så pyt. Skal bare tørre lidt mere savl op og skylle hans øje.

 

Jeg måtte gerne bare motionere som normalt nu med ham, så det gjorde vi. Vi gik lang aftentur ved vandet og i vandet og badehunden nød det i fulde drag.

 

Binyrebarkhormon tager dog virkelig fat nu, har en hund der har gennempløjet alt i boligen for mad og som har tømt den ene vandskål efter den anden, går rundt og puster og har spist ALLE de kedelige og gamle tyggeben, som han ikke har rørt i lang tid.

 

 

Her et billede fra i dag. Som man kan se, har han skæv hovedholdning, tungen hænger ud til venstre og hans venstre øje er sunket ind. Men det forhindrede ham nu ikke at at bade, eller gø af fuglene.

 

ivand.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...