Agressiv fransk bulldog - aflivning? HJÆLP!

[Kim Andersen]

Hej.

 

Jeg er en (glad) ejer af en fransk bulldog tæve på 5 år. Da jeg fik hende, og indtil hun blev knap 2 år, var det ren fornøjelse, og hun var med alle steder, og legede gladeligt med andre hunde.

 

MEN. En dag så hun sig sur på en hund(min søsters) og gik til angreb. Der skete ikke noget, men siden dengang har det ikke været en fornøjelse længere. Hun er agressiv overfor alle dyr hun møder , selv hundehvalpe, og det har nu resulteret i at hun absolut ikke kan komme med nogle steder hen, og jeg har svært ved at få hende passet når jeg selv skal noget. En hund i fjernsynet skal også dø, så slemt er det.

 

Jeg har en datter på 3 år, som der ingen problemer er med. Overfor mig er hun heller ikke agressiv. Dog er hun begyndt at vise nervøse takter når der er besøg af fremmede børn( legekammerater) nøjagtig på samme måde som når hun bliver sur på andre hunde. Ørene lægger ned, rejste børster..

 

Jeg havde faktisk i samråd med familie taget en beslutning om at få hende aflivet, da jeg ikke føler jeg kan stole på hende, og det kun er et spørgsmål om tid før det går galt? Har været hos en hundepsykolog, dog uden noget resultat.

 

 

Er en aflivning den rigtige beslutning?? Hjælp!

[Umulia]

Jeg ville ikke umiddelbart synes det var ok at aflive en hund pga. adfærd, der er naturlig for mange hunde.

Vi ser selvfølgelig mest de hunde, der kan med alle, i gadebilledet, men der er altså lige så mange af de andre, og folk lever trods alt med dem. Jeg har selv haft begge slags.

 

Nogle hunde kan bare ikke lide andre hunde. Det kommer, som du også fortæller, med alderen, og jeg synes personligt at vi mennesker bør indrette os efter det i stedet for at prøve at tvinge hunden til at gå imod sin natur.

Der er ingen af de problemer, du nævner, der ikke er til at leve med - igen efter min mening. Men selvfølgelig er det irritationsmomenter i hverdagen.

 

At en hund er nervøs overfor børn er heller ikke ualmindeligt. Nu ved jeg ikke hvordan tingene foregår i jeres hjem, men ofte er det fordi børnene får for lange tøjler i forhold til hunden. En hund skal kunne være i fred hvis den vil, og den skal ikke finde sig i at blive redet på, trukket i halen og hvad børn ellers kan finde på. At nogle hunde finder sig i de ting alligevel, er bare held - måske mere end ejerne fortjener.

 

Hvis I har et rum, I kan lukke hunden ind i, når der er gæster med hunde eller børn, så er problemet vel til at overse. Brug evt. et børnegitter, så den alligevel kan følge med i hvad der sker i huset, men samtidig være i fred.

 

Endnu en ting: Det er muligt at hunden har smerter som I ikke har opdaget. Det kan godt være årsag til øget nervøsitet og aggression. Prøv at få hende undersøgt.

 

Og til sidst: Det er jo kun dig, der kan afgøre om du kan holde ud at leve med de ekstra hensyn, din hund kræver. Men jeg synes du skulle prøve. Der er mange andre hundeejere i samme båd.

[Alfen]

Et nyt hjem, hvor man ikke lægger skjul på de problemer man har med hunden er for mig at se en bedre mulighed

[Sitto]

Det gør ikke ondt på en hund at blive aflivet - men det kan blive katastrofalt at sende den videre hvis man ikke magter/har lyst til opgaven, at finde den rette ejer som forstår og vil indordne sig under hundens behov. Ellers ender den som kastebold. Så dét skal man gøre op med sig selv. For hvis i allerede nu ikke stoler på hunden, så er hunden bedst tjent med enten at få fred, eller komme ud i et hjem med forståelse for hunden som den er.

 

Vi har selv en hund herhjemme som enten absolut ikke kan lide visse hunde og fortæller det højlydt - andre råber hun røv af på afstand bare for en sikkerhedsskyld - og nogle andre igen kan hun lide med det samme. Hun har ikke det store sociale behov, og sådan er det. Børn kan hun absolut heller ikke lide, og vi kan ikke have børn på besøg herhjemme.

 

Det er sådan hun er, det har vi accepteret og indordnet sig under. Det kræver absolut hensyn, og det skal man være villig til - ellers bliver det et rigtig træls liv med hunden. Vi elsker hende for den hun er, og ja hun er speciel - men for os er hun det hele værd og vi indordner os gerne for at tage hensyn til hende :hjerte: så sådanne hjem findes også. De hænger ikke på træerne - men nogle kan altså sagtens leve sammen med lidt specielle hunde.

[Kim Andersen]

Tak for jeres svar.

 

Jeg skal lige sige at jeg havde taget beslutningen, men er simpelthent kommet for meget i tvivl. Derfor jeg skriver herinde.

 

Jeg har overvejet muligheden i at finde et nyt hjem til hende, men er det ikke uansvarligt at sende problemet videre?

 

Og nu er hun jo 5 år, så tænker også at det er for sent.

 

Har ikke noget imod at tage hensyn til hende. Hvilket jeg også har gjort i lang tid nu. Problemet ligger mere i at det på en måde er hende der styrer hvad jeg skal og ikke skal. Samtidig er hun også meget alene hjemme, da alle i min familie har hunde, og der kan hun altså ikke komme med. ( er meget sammen med min familie)

 

Det er jo ok at hun ikke kan li andre hunde, men er overbevist om at hun slår dem ihjel hvis hun ku komme til det. Hun passer ikke bare sig selv.

 

Tak for jeres svar, jeg tænker videre.

[Sitto]

Tak for jeres svar.

 

Jeg skal lige sige at jeg havde taget beslutningen, men er simpelthent kommet for meget i tvivl. Derfor jeg skriver herinde.

 

Jeg har overvejet muligheden i at finde et nyt hjem til hende, men er det ikke uansvarligt at sende problemet videre?

 

Og nu er hun jo 5 år, så tænker også at det er for sent.

 

Har ikke noget imod at tage hensyn til hende. Hvilket jeg også har gjort i lang tid nu. Problemet ligger mere i at det på en måde er hende der styrer hvad jeg skal og ikke skal. Samtidig er hun også meget alene hjemme, da alle i min familie har hunde, og der kan hun altså ikke komme med. ( er meget sammen med min familie)

 

Det er jo ok at hun ikke kan li andre hunde, men er overbevist om at hun slår dem ihjel hvis hun ku komme til det. Hun passer ikke bare sig selv.

 

Tak for jeres svar, jeg tænker videre.

Vi siger også nej til mange ting fordi vi ikke bare kan tage hundene med - det er også en ting man er nødt til at ofre, hvis det skal fungere med sådan en hund. Så må man blive hjemme istedet

 

Og 5 år er absolut ikke for sent at omplacere - HVIS det er det rette hjem. Ellers er det bedre at give hende fred, hvis man ikke føler man kan/vil/tør sende hende videre.

[luckyluna]

Har du overvejet at tale med dyrlægen om at smertebehandle hende I 14 dage?

 

Franske bulldogs er desværre ofte kandidat til en del problemer i bevægeapparat et.

 

Ikke at hun ved så kort smertebehandling bare ville elske hunde igen, men hvis hun på andre planer ændrer sig og bliver gladere, så kunne det være en indikator for noget i skulle undersøger.

 

Og viser det sig så at hun har kronisk ondt, så er din beslutning nok også lettere at tage..Det må da være rarest at få vished.

[Therese]

På din beskrivelse af hende lyder det for mig lidt som om problemet er blevet forværret gradvist gennem de sidste par år. Er det rigtigt opfattet?

 

I så fald kunne det jo være, at problemet var til at løse. Kan du komme i tanke om noget, der kunne være sket op til overfaldet på din søsters hund, som kunne have påvirket hende til at reagere så voldsomt? Hvordan var deres indbydes forhold inden overfaldet og hvad udløste det?

[WinWiz]

Hej.

 

Jeg havde faktisk i samråd med familie taget en beslutning om at få hende aflivet, da jeg ikke føler jeg kan stole på hende, og det kun er et spørgsmål om tid før det går galt? Har været hos en hundepsykolog, dog uden noget resultat.

 

 

Er en aflivning den rigtige beslutning?? Hjælp!

 

Det er desværre mit indtryk at der findes en del dårlige hunde-psykologer, var det en anerkendt psykolog i konsulterende, og hvad sagde han/hun?

 

Jeg ville ikke umiddelbart synes det var ok at aflive en hund pga. adfærd, der er naturlig for mange hunde.

Hunde er sociale dyr så jeg vil ikke kalde det naturlig adfærd, selvom det ikke er helt ualmindeligt.

[Amocca]

Det er desværre mit indtryk at der findes en del dårlige hunde-psykologer, var det en anerkendt psykolog i konsulterende, og hvad sagde han/hun?

 

 

Hunde er sociale dyr så jeg vil ikke kalde det naturlig adfærd, selvom det ikke er helt ualmindeligt.

 

at en voksen hund ikke kan med andre fremmede voksne hunde er helt igennem naturlig adfærd. Ja, hunde er sociale flokdyr, med deres egen flok! Enhver fremmed vil få at vide, at den skal skride hen hvor den kom fra. At en del hunde ikke medtager dette i deres voksenliv, men forbliver mentalt hvalpede på dette område, gør det ikke unaturligt for de der gør. Nogle racer er mere disponeret for det end andre og bullere og terriere er kendt for at dette sker omkring den mentale modning ved 2 års alderen, når de bliver rigtigt voksne.

[Museklik]

Hvis du er alvorligt bange for børnenes sikkerhed, ville jeg aflive.

Jeg ville ikke turde videreformidle.

 

Om du har prøvet "nok" ting inden den beslutning, kan jeg ikke vurdere. Det er jo din grundfølelse/samvittighed.

 

Men nu er jeg så heller ikke sådan en, der ville sige nej til alt muligt, fordi det er en del af det at have en besværlig hund. Når man får et barn, må man "tage det der kommer" og indrette sig derefter. Jeg opfatter det som om mange herinde har samme holdning om det at have hund.

 

Hunden har en helt anden status for mig. Jeg tager almindelige hensyn (alene-hjemmetid, ferier der matcher hunden, tidsforbrug, gåture osv) - og til en vis grad særlige hensyn. Men hvis det grundlæggende forhindrede mig i at leve det liv, jeg vil - med mine børn, så havde jeg ikke en hund med adfærdsproblemer mere.

 

Men det står jeg vist ret alene med herinde.

[Sille12]

Hej,

 

Jeg tror også i bund og grund det handler om, hvor meget det hæmmer jeres hverdag.

 

Det er svært at få en hverdag til at hænge sammen med at have en hund med problemer.

Min ene hund kan især ikke lide fremmede mænd og er generelt reserveret. Det kan vi klare i hverdagen omend det da er lidt besværligt .

Men havde han din hunds problemer/udfordringer, så ville jeg enten have fundet nogle meget kompetente hundemennesker han kunne bo hos eller så ville jeg få ham aflivet.

 

V. H. Sille

[Umulia]

Hvis du er alvorligt bange for børnenes sikkerhed, ville jeg aflive.

Jeg ville ikke turde videreformidle.

 

 

Man kan jo videreformidle til nogen uden mindre børn.

[Ascha]

Jeg er absolut ikke enig i at det er helt almindeligt at en voksen hund går til angreb på både hunde af modsat køn og hvalpe og at det bare er noget man skal acceptere. Synes det var et rigtigt godt forslag Luckyluna kom med, om at sætte hunden på smertestillende i en periode og se om det havde en effekt, inden man griber til omplacering eller aflivning.

[PBC]

Hvis ikke hunden fejler noget fysisk som kan klares med smertestillende ville jeg få det aflivet. Og så ville jeg sikre mig at opdrætteren for information om at hxn avler mentalt dårlige hunde.

[Amocca]

Jeg er absolut ikke enig i at det er helt almindeligt at en voksen hund går til angreb på både hunde af modsat køn og hvalpe og at det bare er noget man skal acceptere. Synes det var et rigtigt godt forslag Luckyluna kom med, om at sætte hunden på smertestillende i en periode og se om det havde en effekt, inden man griber til omplacering eller aflivning.

 

der er meget stor forskel på "at gå til angreb på" og "ikke gide andre fremmede hunde". jeg taler om det sidste, hvis det er mit indlæg du refererer til... Min den ældste har aldrig "gået til angreb". Hun kan såmænd gå i en flok af 30 løse hunde, hvis det skulle være, så længe de lader hende være i fred. Men respekterer de ikke hendes "skrid, pomfrit"-signaler, ja, så falder hammeren...

 

Hun bliver så vidt muligt aldrig sat i situationer, hvor det kan ske, men jeg finder ikke hendes adfærd unaturlig på nogen måder. Det er da helt sikkert nemmere med en lalleglad hund der kan med hvem som helst, men mere naturligt tror jeg ikke på det er...

[Gæst DorteDK]

Det er svært at svare på hvad man skal og ikke skal.

 

Jeg har Zeus som ikke kan med alle hunde, der er nogle specielle han hunde, dem kan han bare ikke med, han bliver sur og knurrer og gøer, det gik galt efter han blev overfaldet.

 

Men det har vi lært at leve med, ikke alle hunde kan med alle hunde...

 

Men jeg hælder også til smertestillende et stykke tid, også se hvordan det evt. forandrer hunden, den kan jo have ondt?

[Birgitta]

--- Når jeg læser din beskrivelse, Kim Andersen, -så kommer jeg til at tænke på, hvor godt du kender din hund? Du fortæller hvad hun gør, som du synes er uacceptabelt, men ikke hvorfor hun gør det? Har du slet ingen ide om det?

 

En hundepsykolog er jo ikke sådan en psykolog, der kommer og reparerer hunden. Det er mere en rådgivning i, hvordan du lærer din hund at kende, så du forstår hendes opførsel. OG først når du forstår hvorfor hunden gør som hun gør, kan du overveje om der er noget du kan gøre for at hun skal få det bedre.

 

Mit bud ville enten være, at hun har smerter. Dyrlæge. Eller at hun er blevet forsømt efter den episode med søsterens hund. At hun er småtrist og savner opmærksomhed og ros og samhørighed..

Prøv at sætte noget tid af til hende hver dag, hvor I går tur sammen og laver alle de ting, hun kan lide.. Hvad kan hun lide at lave sammen med dig, når I går tur?

 

Hvis hun har tillid til dig, så vil hun også rette sig efter hvad du ønsker af hende. Men tilliden skal være gensidig. Og det bliver den kun, hvis I laver ting sammen, hvor I lærer at stole på hinanden.

 

Jeg har det ikke så godt med, at man anskaffer en hvalp, som har en sjov og skøn --og charmerende-- hvalpeadfærd, men når hvalpen bliver voksen og får besværlige problemer der ikke er særlig charmerende, så afliver man den, frem for at hjælpe den med at leve som en voksen hund i familien.

[Ascha]

der er meget stor forskel på "at gå til angreb på" og "ikke gide andre fremmede hunde". jeg taler om det sidste, hvis det er mit indlæg du refererer til... Min den ældste har aldrig "gået til angreb". Hun kan såmænd gå i en flok af 30 løse hunde, hvis det skulle være, så længe de lader hende være i fred. Men respekterer de ikke hendes "skrid, pomfrit"-signaler, ja, så falder hammeren...

 

Hun bliver så vidt muligt aldrig sat i situationer, hvor det kan ske, men jeg finder ikke hendes adfærd unaturlig på nogen måder. Det er da helt sikkert nemmere med en lalleglad hund der kan med hvem som helst, men mere naturligt tror jeg ikke på det er...

Jeg forholdt mig til startindlægget og at jeg derefter flere steder stødte på kommentarer om at det var helt naturligt. Egetkønsaggressivitet kan naturligt ligge til visse racer men ikke overfor det andet køn og da slet ikke overfor hvalpe. Desværre er de færreste hundeejere opmærksomme på at hundesprog ikke er medfødt og ikke nødvendigvis læres af at hunden møder en masse fremmede hunde, for det kommer an på hvad de fremmede giver videre.

[Ascha]

Hvis ikke hunden fejler noget fysisk som kan klares med smertestillende ville jeg få det aflivet. Og så ville jeg sikre mig at opdrætteren for information om at hxn avler mentalt dårlige hunde.

Når der ikke var problemer da hunden var i 2-årsalderen, hvordan kan du så være sikker på at det er opdrætteren der har lavet en hund med dårlig mentalitet?.

[WinWiz]

at en voksen hund ikke kan med andre fremmede voksne hunde er helt igennem naturlig adfærd. Ja, hunde er sociale flokdyr, med deres egen flok! Enhver fremmed vil få at vide, at den skal skride hen hvor den kom fra. At en del hunde ikke medtager dette i deres voksenliv, men forbliver mentalt hvalpede på dette område, gør det ikke unaturligt for de der gør. Nogle racer er mere disponeret for det end andre og bullere og terriere er kendt for at dette sker omkring den mentale modning ved 2 års alderen, når de bliver rigtigt voksne.

 

Du har en god pointe med at hunde naturligt vil skræmme fremmede hunde væk fra deres territorium. Men hvis en hund vil æde alle den møder ligemeget hvor den møder dem, mener jeg altså ikke er naturligt.

Om man så kan forvente at hunde opfører sig naturlig når den ikke befinder sig i et naturligt miljø er jo en anden snak.

[PinPoynter]

er hun tjekket for skjoldbruskkirtel-problemer?

[Umulia]

Det ser desværre ud til at trådstarter er forduftet igen. Han skulle bare bekræftes i at det er ok at slå en hund ihjel fordi den er til ulejlighed, og det var der jo nogle der hellere end gerne ville. Mission accomplished.

[Ninkamus]

Det ser desværre ud til at trådstarter er forduftet igen. Han skulle bare bekræftes i at det er ok at slå en hund ihjel fordi den er til ulejlighed, og det var der jo nogle der hellere end gerne ville. Mission accomplished.

 

Nu synes jeg du er dybt uretfærdig! Hvorfor er din holdning og mening om aflivning af sådan en hund mere korrekt end andres?

 

til Ts hvis du stadig læser med, min første tanke er som andre er inde på om hunden har ondt. En så markant adfærdsændrig i så alligevel sen en alder synes man skulle ligge noget til grund.

jeg ville personligt også give noget tid på smertestillende og se om der kom en forandring i adfærd - aflivning og døden er der meget delte meninger om som du kan læse, men hvis hunden har det skidt, enten fysislk eller psykisk, og så er døden jo kun frygtelig for de efterladte, den døde mærker jo ikke mere og er ikke ked af det

 

 

og helt ærligt, hvis hunden har de adfærdsproblemer, hvorfor så videreformidle sådan en hund, der bliver ofte aflivet sunde og rakse hunde, for så at holde liv i adfærdsvanslelige hunde... Det var bedre om adoptivfamilien tog en god glad hund uden problemer der kunne få et godt lov istedet for en "skadet hund"