Inkognito

Noget, der minder om et forældrekørekort, vinder faktisk mere og mere indpas i de danske kommuner baseret på Leksand-modellen (Leksand er en svensk kommune, der har haft succes med kurser til alle vordende forældre; både ressourcestærke og ikke ressourcestærke).

En hurtig google-søgning giver ihvertfald 2 dyrlægeklinikker på 1. side, der anfører depression/aggression som mulig bivirkning ved brug af Prednisolon, så det er en kendt bivirkning allerede, at sindet kan ændre sig. Jeg har også haft en hund på Prednisolon, der ændrede sind til det negative. Det var både en videreudvikling af hendes sygdom og brugen af Prednisolon, der forårsagede hendes mentale ændringer.

Det prøver jeg Tak for tippet

Tak for alle svarene Jeg tror jeg vil prøve med Aktiv Hund først alene baseret på smagen, når nu Jessie er lidt kræsen. Og så må jeg se om det har en effekt på hende; hvis det ikke har en effekt, så må jeg videre i junglen og prøve noget andet

Jessie fik igår konstateret begyndende slidgigt i ryggen og jeg har derfor prøvet min google-evner for at finde det bedste kosttilskud til hende. Dyrlægen anbefalede bare glucosamin, men glucosamin er jo et vidt begreb åbenbart og dertil kommer så den korrekte sammensætning Jeg er lettere forvirret over hvilket produkt jeg skal vælge til hende og i hvilken form.... Hun er ikke den mest stabile spiser, så måske er piller, der kan væltes ind i leverpostej er bedre, da hun jo så får det og ikke bare går fra maden. Jeg har set denne kombination anbefalet flere gange, men kan man ikke få et produkt, der er sammensat med de produkter: Chondroitin MSM Glucosamin Hyben Hvad ville I vælge til en hund, der har 100% sikkert fået slidgigt konstateret?

Er du sikker på han skal bruge str. 50 i BOT netdækken? Det lyder meget stort i mine ører, hvis han er en cockerstørrelse - min store engelsk springertæve bruger str. 55 og måler ca. 60 cm. i ryggen. Min yngste springertæve, der er korrekt i springerstørrelsen, svømmer i en str. 55 og hun måler ca. 56 cm. i rygmål. Netdækkenerne er store i størrelsen og medmindre du er helt vild med at bruge halehullet, så kan de snildt bruge en mindre størrelse (min tæve ville godt kunne bruge halehullet i hendes dækken). Måske du skulle spørge en af forhandlerne? Det koster ihvertfald ikke noget og man behøver jo ikke købe fra dem.

Jeg har altid vand på eftermiddagsturene (morgenturene har jeg ikke, men de er også kun 2 km. og foregår jo om morgenen). På vores "lille" eftermiddagsrute får de vand en gang ca. halvvejs og ruten er næsten 4 km. og på vores "store" eftermiddagsrute for de vand ca. hver 2. km. og disse ture er 5-7 km.. De drikker hver gang de får det tilbudt. Vores ture foregår næsten altid i snor og vekslende skygge/sol.

Mollie og Rosie fik RC fra opdrætterens side og det fortsatte vi med. Jessie (fra samme opdrætter som Mollie) fik også RC fra opdrætterens side, men vi skiftede over til Nutra Nuggets Gold, da Jessie var en 5 måneder. Emma fik Eukanuba fra opdrætterens side og det fortsatte vi med i godt en måned, hvorefter hun blev skiftet over på Nutra Nuggets Gold, da hun blev lidt for lyserød i huden til min smag (Rosie var allergihund og vi havde dårlige erfaringer med hendes forløb, så da Emma blev lyserød, gik jeg i panik og skiftede foder). Rosie, Jessie og Emma har alle fået A-hofter og 0-albuer - Mollie fik B-hofter, da hendes venstre hofte var en B'er. Hendes højre hofte var en A'er og havde vi kendt til kiropraktik dengang, så havde hun nok kunne få rene A-hofter. Jeg er glad for Nutra Nuggets Gold, men det er ikke et kornfrit foder. Jeg har heller ikke noget negativt at sige om hverken Eukanuba eller RC bortset fra, at jeg, med min allergihund i tankerne, ikke brød mig om ingredienserne kontra prisen - i dag spiser Emma RC Cocker Jeg ved ikke rigtig hvorfor vi gik over til Nutra Nuggets Gold med Jessie dengang; der var ikke nogen anden grund end at Mollie og Rosie spiste voksenudgaven af Nutra Nuggets Gold og Gold-versionen var kommet i en hvalpeudgave. Umiddelbart tror jeg, at den næste hvalp her i huset kommer til at fortsætte på opdrætterens valg, hvis den trives på foderet. Tanken var også, at Emma skulle have fortsat på Eukanuba i hendes hvalpetid.

Hvis vi ser bort fra 2 brændemærker på benet efter en flexline og diverse hvalpebidemærker, så har jeg "kun" to skader efter hunde, men de har til gengæld også kostet rigeligt i både sygemelding og smerter. I oktober 2008 skulle jeg skille Rosie og Mollie ad i et slagsmål, hvilket resulterede i, at Mollie satte gebisset helt i min højre underarm. Hendes hjørnetænder var helt i bund i armen og iflg. lægerne skal jeg prise mig lykkelig for, at hun ikke havde tendens til at ruske - havde hun rusket, så havde hun flået sener og nerver over i underarmen og det ville have krævet operation. I stedet var det 14 dages sygemelding og et halvt års smerter i underarmen jeg fik, men jeg er sluppet uden mén af det. I marts 2011 skulle jeg skille Mollie og Jessie ad efter Mollie havde angrebet Jessie, der havde forsøgt alt inden da for at undgå konflikten. Både Mollie og Jessie fik fat i min venstre hånd og flåede i hver deres retning (av for h...... skal jeg lige tilføje). Hånden endte med adskellige dybe sår, der jo ligesom blev meget større end hvis de bare havde bidt sammen. Den kostede 3 ugers sygemelding og flere besøg på Hvidovre Sårambulatorium, da jeg er penicillinallergiker og den antibiotika de gav mig var meget lang tid om at virke, så infektionen fik tid til at brede sig opad mod håndleddet. Jeg har mén af den skade i dag, da det gik hårdt udover ringfinger og langemand og jeg har føleforstyrrelser i de to fingre. På en normal dag føles det som om de sover, hvis man rører ved dem og på de dårlige dage er de sammentrukne og meget ømme. Til alt held undgik jeg at få permanente skader i forhold til brug af fingrene og hånden. Ved første bidskade i armen gjorde det slet ikke ondt og det blødte ikke før 1½ time senere, da jeg stod hos dyrlægen, men så tog det også revanche og hendes konsultationsværelse lignede et slagterum, da jeg/vi gik ud derfra og kørte på skadestuen efter hun havde bundet den lidt ind. På skadestuen blev jeg placeret i venteværelset i godt 3 timer før flere servietter og forbindningen var blødt igennem og så kunne de lige pludselig godt presse mig ind - det var lige en smutter i deres vurdering af min skade og de var meget kede af, at jeg var blevet nedprioteret, men til deres forsvar begyndte jeg først at tude, da sygeplejersken skulle give mig en stivkrampe (jeg er hysterisk bange for indsprøjtninger eller nåle generelt, men jeg har lært at overkomme blodprøver) og ved ankomst til skadestuen var den bundet ind af dyrlægen og blødte ikke igennem på det tidspunkt. Ved bidskaden i hånden gjorde det både afsindigt ondt og blødte helt vildt fra første tand ramte og der er stadig blod på mursten og fliser, der ikke vil komme af hos min mormor og jeg tror jeg sad 15 minutter på skadestuen og så blev jeg udsat for mishandling i mine øjne De både rensede det og satte et enkelt sting, da det ene sår var så dybt og gabte alt for meget (det sår har forårsaget føleforstyrrelserne i de to fingre), men jeg slap for stivkrampe, da den jo ikke var så gammel. Jeg har haft hund siden marts 2004 og jeg har, til sammenligning, redet hele mit liv (stoppede i juli 2007) og har aldrig været sendt på skadestuen af hestene, selvom jeg da er blevet sparket, bidt og smidt af

Hvis man ser bort fra, at du har mere viden omkring det og derfor kan bruge nogle flere ord, så siger du præcis det samme som min bedre halvdel. Han mener også, at man ikke skal forklejne de store producenters foder bare fordi de vælger at putte korn i deres foder og at man må stole på, at de ved hvad de gør efter så mange år i toppen af hundeernæring. På de dage hvor jeg får undertrykt min hjernevaskning, så deler jeg hans holdning - på de dage hvor hunden f.eks. har kløet sig mere end normalt hele natten (som i dag) deler jeg den ikke og jeg er halvvejs allerede i panik over, at hun nu ikke fungere på foderet og hun er allergihund med den ene pote i graven... Jeg er en anelse træt af mig selv og mit vægelsind.

Nååå ja, rendyr og kænguru eller vandbøffel for den sags skyld har vi ikke afprøvet, selvom jeg har 500 gr. liggende herhjemme af dem N&D er et relativt nyt foder på det danske marked og er produceret af det italienskejede firma Farmina i Serbien - det er et foder i den absolutte dyre ende, hvis man ikke kan købe opdrættersække a 20 kg. hjem (jeg er ikke opdrætter, men kunne godt købe 20 kg.s sække - det er bare for meget til en enkelt hund). Det findes både i en lowgrain-variant og en nograin-variant. Nutra Nuggets findes i både en almindelig linie og en Gold-linie; jeg benytter kun Gold-linien, der er lidt mere kælet for ingredienserne (eller også er jeg bare hjernevasket her også *GG*). Det koster ca. 550 kr. for 15 kg.. Det er majs og hvedefrit, hvilket var vigtigt for mig i forbindelse med Rosie's allergi og Mollie's stress. Nutra Nuggets er fra Diamond Pet Foods i USA.

Wolfsblut har været afprøvet. Kun varianterne med ris i kunne bruges og så kan jeg finde mange andre i en billigere prisklasse, der kan bruges (f.eks. Nutra Nuggets). Deres kornfrie varianter havde samme effekt på Emma, som N&D har haft eller hvad det nu er, der giver en reaktion. Og så er mine kræsenpinde overhovedet ikke enig med dine beagler Ged- og hestvarianten gik selv Emma væk fra og ville overhovedet ikke røre skålen, før "giften" var blevet fjernet De vil spise kylling/kalkun, lam, råvildt og laks (og kun laks; ikke andre fisk som hovedingrediens).

Først undskylder jeg lige for at forsvinde totalt i en hel weekend Nej, jeg har ikke overvejet Golden Eagle og nok kun fordi det ikke er så udbredt her i landet eller ihvertfald ikke på de sider jeg normalt køber fra. Det ser ganske udemærket ud og med en proteinprocent, der er ligger på RC's. Det er skrevet bag ørene, hvis jeg vover mig ud i et foderskift i fremtiden - lige nu spiser hun RC og det bliver hun ved med det næste stykke tid, hvis de positive tegn fortsætter. Råt kommer jeg aldrig til at fodre med. Jeg kan ikke engang finde ud af at tage kød ud af fryseren til mig selv, så jeg gider ikke engang gøre mig forhåbninger om, at jeg kan huske det til hundene Og ja, det vigtigste er, at hundene trives... Som min bedre halvdel så pænt har udtrykt det: "du er hysterisk og hver gang du prøver noget nyt til hundene, så ender det altid med, at du vender tilbage til Nutra Nuggets, så måske skal du bare holde op med at læse så meget på nettet om foderingredienser". Emma gnasker RC i sig lige pt. og Jessie er på vej tilbage på Nutra Nuggets for at få spist resterne og så må "vi" se hvor Jessie ender. Jeg har jo haft to tidligere tæver, hvoraf den ene var allergisk overfor lagermider og støvmider samt lidt skimmelsvamp. Allergihunden trivedes kun på Nutra Nuggets Gold laks/kartoffel; hun reagerede også på de rigtige allergifoder (Hills Z/D) og Mollie blev forsøgt fodret med flere konrfrie varianter og kornholdige varianter, men enten kløede hun sig (Olivers f.eks.) eller også begyndte hun at spise afføring (kornfrie varianter samt Acana). Så de to blev fodret på Nutra Nuggets Gold, som også indeholder korn; dog ikke hvede eller majs, da Mollie havde tendens til stress og da jeg har en fortid i hesteverdenen, så blev majs taget fra hende just in case. Jeg mistænker proteinindholdet for at være for højt i de gængse kornfrie varianter, når nu jeg ud af 4 kun har Jessie, der ikke virker til at have problemer med høj-proteintyper. Jeg er nu igang med afkode mit hovedet, så hunde godt må få korn i foderet Tak for alle svarene Jeg har igen lært noget af debatten

Eftersom I siger det samme, så får I lige en samlet tilbagemelding Jeg troede faktisk ikke jeg ville være så påvirket af reklamer og ideologier, at jeg ville kæmpe imod hvad mine tøser synes er bedst Og det er kun de sidste par år jeg er begyndt at tænke "korn og majs er skidt" - før i tiden brugte jeg det foder hundene gad spise og kunne tåle. Emma er altædende, så hun er sådan lidt ude for nummer, men Jessie er kræsen og spiser ikke hvad som helst - hun fik ved en fejl lidt af Emma's RC i hendes foder imorges (jeg var træt og så ikke lige hvilken skål jeg hældte op i) og hun spiste faktisk, da skålen blev sat foran hende. Normalt går der 10 minutter før hun begynder at spise. Så måske er valget også RC for hende (det er forøvrigt også det mærke hun er vokset op på). I har så meget ret i det I skriver... Jeg ved det jo godt og havde nok bare behov for at blive sparket i r**en af nogen, der er hundemennesker eller blive bekræftet i at jeg ikke er hundemishandler, hvis jeg vælger et majs- og risfyldt foder Tak for svarene

Jeg har jo kære lille Emma, der efterhånden giver mig grå hår i forbindelse med fodervalg. Emma fik Eukanuba fra opdrætteren og det fortsatte vi med, da hun flyttede ind, indtil jeg syntes hun begyndte at blive lidt rød i huden. Derefter blev hun flyttet over på Nutra Nuggets Gold hvalpefodervarianten, som hun trivedes godt på, da Jessie jo fik Nutra Nuggets Gold voksenvarianterne på det tidspunkt. Da hun skulle af hvalpefoderet, kom hun derfor over på voksenvarianten. En dag faldt jeg over N&D i Maxizoo og jeg kunne godt lide ingredienserne (det er kornfrit og jeg er jo blevet hjernevasket de sidste par år). Tøserne spiste sig igennem 2 1/4 sæk af N&D, hvorefter Emma lige pludselig havde en massiv gærsvampeinfektion i både ører og rundt omkring på kroppen (dette var i august sidste år) og da jeg jo har haft en allergihund før, gik jeg jo i panik og stod hos Flemming Kristensen en uges tid senere. Han mente ikke hun er allergihund og at det simpelthen var en gærsvampeinfektion, der ikke var blevet slået ordentligt ned - hvad der forårsagdede infektionen var så lidt mere usikkert. Det kunne være en foderintolerance, men det var langt fra sikkert. Hun blev derfor sat i en hård behandling mod gærsvampene og hun blev flyttet tilbage til Nutra Nuggets Gold, da Flemming gerne ville have hende på Hills Z/D Ultra for at se om det havde en effekt, men det foder er jeg hysterisk overfor, da Rosie (allergihunden) ikke trivedes på det og det er hydrolyseret, så hun skulle have tilsat ekstra fibre for at leve på det. Hun kom igennem gærsvampeinfektionen og blev helt fin at se på igen, men hun fik ekstremt nemt til at tage på og jeg besluttede derfor at prøve Wolfsblut; i første omgang deres varianter med lam/ris og deres laksevariant med ris eller hvad det nu er. Det fungerede egenlig også fint nok, men til den pris så ville jeg have kornfrit og prøvede derfor deres kornfrie varianter, hvilket igen fik hendes ører til at bryde ud og hun mistede pelsen omkring haleroden igen. Derfor røg de begge tilbage på Nutra Nuggets Gold og så er det min hukommelse bliver svag, selvom det jo ikke er ret lang tid siden. Jeg kan simpelthen ikke huske om hun blev pænere eller ej. Jeg valgte dog at prøve med N&D igen, da Jessie så fantastisk ud på det i sidste omgang og nu har de spist det siden april.... Emma har (igen?) tabt pelsen om haleroden og blev lettere rød på kinderne og rundt om munden samt ørerne begyndte at øffe igen. Hun har derfor de sidste 14 dage spist Royal Canin Cocker-varianten og det tog mig 45 minutter at tage posen ned fra hylden i butikken og tage den med hjem, da jeg jo ikke er imponeret over ingredienserne. Jeg har dog en trimmehund, der lever på dette foder efter hendes mennesker (der forøvrigt er forhandler af RC) snakkede med RC og blev anbefalet det fremfor den almindelige RC på grund af mange øreinfektioner. Siden denne hund skiftede foder har den ikke haft en øreinfektion. Der skulle være tilsat noget til foderet, der er bakteriehæmmende. Nu er jeg så kommet i et dilemma... Udover at jeg har 60 kg. N&D, så er jeg ikke glad for ingredienserne i RC'en, da halvdelen af dem er hydrolyseret. Foderet er dog tilsat HUSK (jeg kan ikke huske hvad de skaller hedder), så det burde ikke indvirke negativt på tarmsystemet. Men kræet er jo blevet pæn igen - hun er ikke længere rød på kinderne og rundt om munden og hun er sågar begyndt at få pels rundt om haleroden. Jeg har der virkelig dårligt med ingredienserne og har de sidste par dage kigget på Nutra Nuggets Gold eller Acana, da det jo har et lavt proteinindhold sammenlignet med N&D og stadig har gode ingredienser.... Men tør jeg skifte igen? Hvad synes I? Ville I prøve endnu et foderskift eller ville I få de små stemmer i mit hovedet, der messer "majs og ris er størstedelen af RC-foderet" til at holde mund? Hyppige foderskift er jo heller ikke særlig smart, vel? Og nåååå ja, en dyrlægekiropraktor med alternativ tilgang til livet mener, at både Emma og Jessie har bedst af et glutenfrit foder, så den udtalelse tænker jeg også på.... Det er tilladt at skælde mig ud - det kan måske endda få de irreterende stemmer til at blive stille....

Min Jessie er under mistanke for at lide af enten idiopatisk eller symmetrisk lupoid onychodystrofi (http://www.dyrlaegeboysen.dk/01_kliniknyt/nyhedsbrevdyrlaeger/Nyhedsbrev%20dyrlaege%2006.pdf), der åbenbart (?) kun kan konstateres ved at amputere en tå og undersøge tåen. Jessies negle ligner både SLO-neglene i linket og de idiopatiske negle i linket, men hun har altså kun mistet en enkelt negl, som vi så også kæmpede med i et halvt år. Det var udseendet på hendes negle og det lange forløb med en relativt uskyldig flækket negl, der har gjort, at mistanken er faldet på en af disse to lidelser, selvom hun var 3 år førend hun mistede neglen og ikke tidligere har mistet negle. Jessie får en E-vitamin til mennesker i foderet (Apovits E-vitamin), GAC-Biotin Forte i foderet og Velcote-olie i foderet. Før hun mistede en negl, fik hun kun olie i maden og olien var ikke sammensat korrekt til hendes behov. Hendes negle er undergået en synlig forbedring på disse kosttilskud, som blev igangsat efter min dyrlæge havde snakket med nogle, der vidste mere om denne lidelse. Før vi begyndte på kosttilskudene, følte hendes negle ved klipning som en knivtang i blødt træ=de smuldrede næsten ved klipning og det var smertefuldt for hende, men dette har helt ændret sig. Hun har stadig følsomme negle ved klipning og slibning af dem, men hun kan holde det ud nu - det kunne hun ikke førend, hvilket jo bare forstærkede problemerne, når de blev for lange. De ser dog stadig anderledes ud (når man kigger på undersiden af dem, så ligner de SLO-neglene i linket) end f.eks. min anden hunds negle, der ikke fejler noget. Personligt, hvis jeg skal vælge en diagnose til hende, hælder jeg mest til, at Jessie lider af den idiopatiske-version, da hun jo netop ikke mister sine negle systematisk og aldrig har gjort det, men jeg lader hende ikke teste, da tilskudene hjælper og hun ville ikke kunne deltage i nogle former for hundesport (hun er semi-udstillingshund) med en amputeret tå (jeg har svært ved at tro, at de skal fjerne en hel tå for at kunne konstatere det, men det var det svar min dyrlægen fik fra dem hun kontaktede).

Øj, det var da en ualmindelig farlig netbutik for min bankkonto Jeg siger mange tak for linket.

Ej, det kan de da ikke være bekendt... Hvor skal man så købe interessante bøger på de nordiske sprog :-(

Tak for svaret Det stemmer meget godt overens med det jeg fandt mest af i min søgning

Er der nogen, der, i modsætning til mig, har hørt om butterfly-vertebrae før? Og hvordan levede vovsen fremadrettet? Og er butterfly-vertebrae det samme som hemivertebrae? Jeg synes at der blev sat lighedstegn i nogle af beskrivelserne på nettet mellem disse to og i andre beskrivelser var de ikke relaterede.

Det så altså også fedt ud, at I "bare blev ved at myldre ind i ringen" Og sikke meget sjov I havde under fotograferingen Det ses ikke ret tit med så mange babyer i klassen og slet ikke søskende. Det var da også en meget nydelig kritik hun fik Tillykke med det

Hvis vi skal gå et sted med mange mennesker og/eller mange hunde (f.eks. udstilling, seværdigheder osv.), så har de snoren i halsbåndet. Går vi i skoven, i lokalområdet (fabrikskvarter) eller strand, så har de sele og flexline på. Her er selen en sikkerhed mod pludselige træk i snoren ved møde med et stykke vildt/vildtfært, da de så godt kan glemme at gå pænt i snor sådan 20 meter. Jeg går også med flexline i halsbånd ved vores morgenture rundt i området. Til træning bruger vi som hovedregel halsbånd medmindre jeg forventer vild hund i snoren Mine tøser trækker meget sjældent i snoren, så det er egentlig lidt overkill at have gåturseler til dem. De har forøvrigt altid halsbånd på, når vi er ude af huset uanset om de har seler på eller ej, da deres hundeskilt sidder i halsbåndet og jeg er for doven til at skifte skiltet mellem halsbånd og sele og for nærrig til at have to sæt skilte.

Jeg tror ikke Ulla mente det som værende talen fra at købe en cocker. Det er nok mere ment som gode råd, da aktive mennesker i spanielverdenen rigtig rigtig tit møder folk, der er faldet for racernes (alle spaniel-racernes) søde udseendet og ikke har været klar over hvad de reelt fik i den søde indpakning. Spanielracerne er jagthunde, hvilket kan gøre dem noget tungnemme, hvis de ser et rådyr eller fugl og ikke har snor på samt ikke har fået den korrekte træning. Derudover kan de blive en pestilens at leve sammen med, hvis de ikke bliver aktiveret nok i hverdagen. De har også som hovedregel meget pels, der kræver ihvertfald ugentlig opmærksomhed i form at udredning og ihvertfald 4 gange årlig trimning - dette er ikke kun for udstillingshunde, da den korrekte pelspleje er nødvendig for at opretholde hundens sundhed. Spaniels kan få mange og store problemer med huden og ørene, hvis de ikke bliver udredt og trimmet. Trimning ude i byen (kontra hvis man lærer det selv) kan hurtigt blive en kostelig affære, som man skal iregne et hundebudget. Men al dette vil en god opdrætter også fortælle jer, når I begynder at finde frem til sådanne. Jeg vil råde til at finde en opdrætter fra Dansk Kennel Klub/DKK, der også dækker over Spanielklubbens opdrættere, da I ellers kan risikere at ende op med en FT Cocker og det er ikke en hund, der er egnet til den gennemsnitlige familie. Spanielracerne har mange gode egenskaber og positive ting, men de har altså også de negative og de skal også tages seriøst. Der er nok ikke den race, der ikke har negative ting.

Ejer ville begraves med sine frosne hunde - TV 2 Nyhederne Jeg ved ikke om man kan stole på denne artikel som værende sandheden, men ejeren giver da ihvertfald en forklaring på både opholdet i fryseren og dødsårsagen.

Det markerede: Ja, men kan godt give hunde antihistaminer ved tilfælde af allergi. Min allergihund fik antihistaminer i samråd med den behandlende dyrlæge og det var menneskeantihistaminer. De hjalp hende meget lidt, men dermed ikke sagt, at de ikke kan hjælpe andre allergihunde (Rosie var ikke allergisk overfor luftbårne ting og hendes allergi var ikke kontrollerbar).