Inkognito

Måske her: http://www.snowpawstore.com/?

Jeg kommer søndag med Emma; måske skal resten af familien med også, da vi måske skal en "smuttur" over grænsen og handle (og ja, fra Fredericia er det en smuttur for os dåmme køvenhavnere *GG*).

Jeg kører fra Hvidovre kl. 17 og så er det bare køretiden derfra og til dig. Jeg tager netdækkenet med også, så kan du prøve det samtidigt. Sender du mig lige en besked med din adresse?

Det her er Canosan: http://www.dyrenesbutik.dk/kosttilskud/led-og-knogler/canosan-pellets-til-hund-1300-gr Jeg har ikke afprøvet Canosan'en, da jeg ikke syntes de andre glukosamin-tabletter virkede og hun har klaret sig fint uden (Jessie er jo en anelse kræsen og vil ikke have tilskud tilsat maden). Jeg bemærkede først, at der "var noget galt" med Jessie, da jeg så alle de ting Emma kunne uden problemer f.eks. sidde i Bamse, rejse sig i stående stilling på bagbenene fra sit og generelt kunne hoppe ekstremt højt uden anstrengelser. Jessie manglende rygmuskulatur til at gøre det og vi er kommet så langt nu, at hun kan sidde i Bamse med lidt hjælp og hun forsøger nu at rejse på bagbenene fra sit. Hopningen har vi ikke gjort det så meget i. Jeg skal være til et bestyrelsemøde kl. 18.30 og får fri kl. 17, så jeg kan bare smutte til tiden istedet for arbejde over, hvis det passer dig?

Hvordan går han med halen? Der er ikke hul til halen i regndækkenerne, så hvis han har høj haleføring, så vil han nok blive generet af bagklappen (den bør kunne klippes pænt af og erstattes med et stykke elastik). Jessie har en lignende histore som Egon med kontinuerlige retninger og hun fik konstateret begyndende slidgigt i ryggen i sommers. Hun har haft god brug af netdækkenet efter hver længervarende gåtur (det bruges indendørs) og regndækkenet uden foer ved regnfulde dage - det har hjulpet hendes muskulatur til at undgå opspænding. Hun har dog ikke været konstant smertepåvirket, så hun er jo ikke så plaget af det som Egon er. Jeg købte også diverse glukosamintilskud, men har droppet dem igen, da de ikke hjalp noget rigtigt (jeg har dog stadig kapsler af glukosamin og Canosan, hvis du vil overtage det og prøve). Hun kommer forbi en massør/fysioterapeut/KST en gang om måneden cirka og hun kan faktisk holde til 1½-2 måneder imellem nu efter hun er begyndt at sætte muskler korrekt (jeg fik nogle øvelser til hende og ingen opspænding pgr. af dækkenerne har styrket hende). Hvis du vil prøve et regndækken, må du gerne prøve Jessies (hun måler 63 i ryggen og jeg mener hendes dækken er str. 58 for at passe hende). Send mig en besked, hvis du er interesseret i tilskudene og at prøve dækkenet - jeg skal på Amager på torsdag efter job.

Jeg er gammel hestepige, så jeg har adopteret mine dækkenvaner fra hesten Mine tøser har hver flg. i deres garderobe: 1 BOT-netdækken. 1 BOT-regndækken uden foer. 1 ObTrack-Rogle-fleecedækken. 1 Bonedryerwannabe-fleecedækken. 1 Furdry-håndklædedækken. 3-4 udstillingsdækkener. Furdry'en bliver brugt efter bad; om det så er på stranden eller i bruseren og det er primært for min dovenskabs skyld, da jeg ikke gider lange tørretider. Udstillingsdækkenerne bliver brugt efter bad og frem til efter udstillingen for at lette mit pelsarbejde og det er jo også for min dovenskabs skyld. BOT-regndækkenet bliver, sjovt nok, brugt på vores lange gåture, hvis det regner og på regnfulde udstillingsdage incl. forberedelsesdagene og det er igen for min dovenskabs skyld. BOT-netdækkenerne bliver brugt efter hver lange gåtur og før og efter træning samt i overgangsperioderne som opvarmningsdækken i bilen til gåturene. Dette er ikke for min dovenskabs skyld, men for hundenes muskler. Fleecedækkenerne bliver brugt som op- og nedvarmningsdækkener i bilen om vinteren samt som venteovertøj, hvis de skal vente i bilen eller mellem træningspas om vinteren og dette er heller ikke for min dovenskabs skyld Jeg kan finde på at bruge fleecedækkenerne under gåture, hvis det er ekstremt koldt. Jeg er egentlig ret ligeglad med hvad andre vælger at putte på deres hunde, sålænge hunden har et godt hundeliv; så må de for min skyld farve vovsen pink med lilla pletter og jeg har aldrig taget mig synderligt af hvad andre mente om hvilket udstyr jeg valgte at give mine hunde på. Jeg har hørt alt fra Louis Vitton-hunden til vat/tøjhund om mine hunde (Louis Vitton-kommentaren kom fra en hundetræner, da jeg mødte op til træning med Mollie i en sele fremfor kvælerkæde). Jeg kan tydeligt mærke forskel på Jessie om hun har haft sit BOT-dækken på efter gåtur eller ej, så for hende er det helt sikkert gavnligt (hun har fået konstateret let begyndende slidgigt i ryggen); Emma lider ikke af nogle skavanker, så hende kan jeg ikke mærke forskel på. Der er forøvrigt ikke et halehul i BOT-regndækkenerne.

Mollie blev reddet fra en aflivning af Lone Fabricius fra The Touch og derfor fortsatte jeg med at bruge hende til Jessie og en enkelt eller to gange til Emma. Men kiropraktik var ikke den rette behandling til Jessie, da hun ikke har sat ret mange muskler - det kan jeg se nu, hvor vi har prøvet noget andet. Det var umiddelbart den rigtige behandling til Mollie, så det er ikke Lones evner jeg antaster. Derefter prøvede jeg/vi Sidsel Sommer i Farum, som på 3 behandlinger fik Jessie til at bevæge sig helt anderledes i positiv retning. Emma fik også rn behandling, men hun "heler" sig selv, så der var ikke en mærkbar/synbar forandring på hende. Jeg valgte så at tage en tur forbi Thomas i Ll.Skensved, da han er kiropraktor, KST-behandler, osteopat og dyrlæge. Han brugte en anelse kiro på Jessie og ellers osteopati. Hans behandlinger rullede Sidsels positive forandringer tilbage og han kunne ikke fortælle mig hvor mange behandlinger, der skulle til. Det havde jeg ikke økonomisk råd til og da Jessie lige pludselig fik ekstremt ondt i ryggen (hun begyndte at knurre og sige fra overfor Emma meget voldsomt og uden grund), tog jeg til dyrlæge Kåre på Køge Dyreklinik, der er KST-behandler. En behandling fra ham samt et tjek og al det positive fra Sidsels behandlinger var tilbage. Lige pt. har jeg valgt en hundemassør med KST-uddannelsen, der ligger i Glostrup og som økonomisk er bedre for mig end de andre og som er lige så dygtig til Jessie som Sidsel og Kåre. KST står for kranio sakral terapi. KST er helt sikkert den rigtige behandling for Jessie, men dermed ikke sagt, at hun ikke igen får behov for Lones hjælp og så vil hun få en sådan behandling.

Jeg lider helt sikkert af Münchhausen by hund. Jeg har haft en allergihund med en allergi (flere), der ikke var kontrollerbar og som stille og roligt ødelagde hende. Behandlingen med Prednisolon (binyrebarkhormon) ødelagde sindet på hende og til sidst fik hun kun ro fra kløen ved at få adrenalinet til at køre ved at slås med/overfalde Mollie. Mollie var skæv i kroppen og det påvirkede hende voldsomt, da hun gik med det i 3 år førend det blev opdaget. Hun udviklede problemer med andre hunde. Jessie blev rettet af en kiropraktor første gang, da hun var 7 uger og derefter 4-6 gange om året frem til sidste år. Disse hyppige retninger har højst sandsynligt skadet hende mere end de gavnede, men jeg var hysterisk bange for at ende med en hund som Mollie igen. Jessie bliver nu kun masseret og gennemgået KTS-style 1 gang om måneden, da hendes ryg er totalt åndssvag (højst sandsynligt på grund af de hyppige retninger) og behandleren arbejder hårdt på, at intervallet skal ned. Emma vil behandleren ikke engang se på, da hun åbenbart ikke har problemer overhovedet på trods af hendes kamikazeopførsel. Emma fik allergilignede symptomer, da hun var ca. 1 år og jeg gik totalt i panik. Min egen dyrlæge fejlbehandlede hendes symptomer og da jeg nærmest havde overbevist mig om, at hun skulle aflives, kørte jeg op til Rosies allergilæge. 14 dage efter var Emma helt uden symptomer, da hun "bare" havde en massiv gærsvampeinfektion. Men hvis tøserne knurrer lidt af hinanden, så ser jeg straks Mollie/Rosie-relationen for mig og begge tøser er nærmest til omplacering med det samme. Klør tøserne sig lidt ekstra, så tænker jeg straks "allergi" og aflivning. Hvis tøserne pasgænger lidt ekstra på turen (pasgang er normalt for racen), så tænker jeg straks skævheder og smerter. Heldigvis har jeg en mand, der er god til lige at snakke mig lidt ned Hvis man har et uheldigt forløb bag sig med enten sygdom eller adfærd, så tror jeg det er helt naturligt at lægge ekstra mærke til ting, der har betyde det hos en ny hund, da man forhåbentligt ikke ønsker en gentagelse.

Jeg har godt nok engelske springere, der jo ikke minder ret meget om en havaneise (staves?), men de har ikke ret meget pels og Jessie har tit en tør pels op til hendes løbetid. Jeg har, efter mange forsøg, fundet frem til Groomers Crown Coat with Royal Jelly (shampoo) efterfulgt af Groomers Avocado and Cucumber (conditioner). Det giver mine synligt mere pels og Jessies tørhed forsvinder fuldstændigt. Er det op til et show, så er det Chris Christensens Volumeserie, der ryger i som efterbehandling under tørringen - er det ikke en showvask, så får de bare lov at tørre efter shampooen og conditioneren. Men hvordan Groomers er til langhårede pelshunde, aner jeg dog ikke, men mon ikke forhandlerne kan fortælle om det.

Er det politikerne, der håbløse at høre på eller er det eksperterne? Jeg har først mulighed for at se det senere på ugen, da jeg er på job og de synes ikke min arbejdstid skal gå med at lytte til høringen

Æhm, sidst jeg læste var Cleo (tak til Kaya og Mette for give navnet på retrieveren :5up:) blevet dømt til aflivning og det var det, der startede hele debatten på facebook om, at ens hunds rettigheder var sat ud af spil eller noget i den stil. Her står der lidt - resten står i grupper på fjæsen: http://www.skrivunder.net/cleo Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om den sag, da der igen er tale om vidnesudsagn/fremstilling af forløbet, der ikke rigtig minder om hinanden og det virker som om der var tale om nabostridigheder længe, inden der blev tygget grundigt i de små yorkshireterriere.

Det er jeg MEGET glad for at høre. Tak for afklaringen.

Hvis jeg boede i et område som dit (med mange løse hunde) og jeg havde den største hund eller en hund, der kunne mistænkes for en af de ulovlige, så ville jeg også være utryg på alle gåture. Men i den henseende er jeg så heldig, at jeg stort set aldrig møder løse hunde og de hunde jeg møder i snor holder sig på afstand sammen med deres ejere. Derfor er jeg ikke utryg hver dag (jeg møder kun andre hunde på 50% af vores gåture), men jeg bliver utryg, hvis jeg møder mindre hunde i fleksline og en ejer, der ikke virker indstillet på at vise hensyn. Mødte jeg den type hver dag, så ville jeg nok også opgive hundehold. Jeg så helst en tilbagerulning af hundeloven til den gamle, hvor det samtisigt blev indskærpet overfor politiet, at de skulle tage overfaldsanmeldelser seriøst end de lod til at gøre før hundeloven blev udtænkt. Men jeg tror ikke på en tilbagerulning af loven og derfor synes jeg ændringerne (efter at have læst rapporten, der følger med lovændringsforslaget) er et lille skridt i den rigtige retning; det er bedre end ingen ændring overhovedet.

Jeg skriver fra telefonen, så jeg beklager den mærkelige quote. Golden vs. små hunde gennem et hegn kørte/kører på facebook, hvor hver side har oprettet deres egen gruppe. Golden-hunden var købt som en partner til familiens handicappede barn og lavede i første udgave af historien lidt overfladiske skrammer på en lille nabohund. Nabohunden er (iflg. deres ejer) i virkeligheden to små hunde (jeg kan ikke huske racen), hvoraf den ene vist mister det ene forben, der blev brækket meget voldsomt og den anden har store skader på fronten. Iflg. goldenejeren har de små længe provokeret deres hund gennem hegnet og til sidst fik den nok. Der ligger helt sikkert også noget nabostridighed over ødelagte hegn i den historie og jeg har opgivet at finde hoved og hale i den, så måske har jeg ikke gengivet den 100% korrekt. Og jeg håber virkelig heller ikke politiet har tal på årlige aflivninger :-( jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg læste det, da jeg både følger med på Fairdogs facebook og på bevar hundelovens facebook (den åbne gruppe).

Er Cato ikke weimaraneren, der mødte en dansk/svensk-gårdhund på stranden?

Jeg synes generelt, at det er svært at finde den sande historie om situationerne, når de rammer medierne (inkl. Facebook) - de er følelsesbetonet og det er vel kun i Thorsagen og i sagen om den retriever, der åd nogle små hunde gennem et hegn, at dyrlægeattesterne er lagt ud offentligt og selvom dyrlægeattesterne er lagt ud, så er der 3 sider af sagen og den fulde sandhed om situationen kommer aldrig frem. F.eks. blev jeg meget forarget over politiets beslutning om Thor, da jeg læste den første udgave af historien, men efter de andre udgaver af historien og dyrlægeattesten kom frem, så håber jeg sgi godt nok, at Thor befinder sig i udlandet og aldrig kommer tilbage til Danmark, for den hund vil jeg ikke møde med mine to. Og det er også Thor-sagen, der har fået mig til at være noget mere kritisk til de historier, der kommer på "forsiden". Meeeeeen på den anden side så bliver jeg igen bekymret, når det kommer frem, at politiet har tal på antallet af hunde, der skal aflives hvert år i stil med hvor mange bøder, der skal kræves ind om året på landevejene og jeg håber sådan, at det er en and. Mine nuværende tøser vil ikke reagerer som Thor eller Cato; de vælger flugt, hvis nogen laver udfald mod dem eller hvis de bliver usikre og ressourceforsvar har de kun overfor virkelig lækre tyggeting som kødben og det får de ikke i nærheden af fremmede (de kommer ikke engang i konflikt med hinanden derhjemme, hvis de har fået en lækker tyggeting - de respektere hinandens knurren, hvis de får overtrådt hinandens privatsfære). Bliver de trængt op i en krog og her tænker jeg f.eks. på en udstilling i en af standene, hvor en anden hund får trængt dem fysisk op i et hjørne, så knurrer de, hvis jeg ikke har opdaget "faren"=den anden hund og jeg kan træde imellem, men det er uhyre sjældent, at jeg oplever, at de ikke bliver respekteret i deres knurren. Hvordan de ville reagerer i en krog, hvis de ikke kunne få hjælp? Tja, jeg tror de ville gøre meget for slippe ud uden at eskalerer konflikten og jeg ville blive meget overrasket, hvis de ville vælge at angribe/bide. Hvis de bliver angrebet og bidt, så tror jeg dog godt, at de ville kunne give igen, men det har vi heldigvis aldrig været udsat for (altså overfald med fysiske skader som resultat - vi har prøvet et overfald med psykisk skade som resultat). Hvis de skulle vælge at gnave i et menneske, så ved jeg ikke rigtig hvad der skulle være årsagen, da de også her vælger flugt. Jeg tænker vi skal ud i noget overfald af mig, gennembankning af dem selv eller en indbrudstyv og jeg er ikke engang sikker på, at de ville vælge bid i de situationer og jeg håber aldrig, at jeg kan svare på det spørgsmål. Men ligesom Louisen er jeg bekymret/nervøs over andre menneskers ærlighed omkring en konfliktsituation og generelt andre menneskers tankeløshed samt det faktum at politiet er dømmende og udførende magt. Jeg vil dog ikke sige, at jeg er specielt bange for hundeloven i min hverdag, men jeg er nok blevet mere hys med at overholde min regel om, at de ikke hilser på vilkårlige fremmede hunde i snor. Den regel har jeg dog haft lige siden jeg fik erfaring med hundeslåskampe og hvor svære de er at skille. Jeg holder mig heller ikke væk fra hundeskoven på grund af hundeloven; jeg kommer ikke ret tit i hundeskoven, men det er på grund af de mentale skader jeg har fået af at leve med to slåssende hunde. Alligevel hilser jeg ændringerne om skambidning velkomne, da de lige netop rammer de kritikpunkter af skambidningsparagraffen og hvis de så bliver håndhævet, som rapporten lægger op til, så vil det blive fornuftigt. De andre ændringer har jeg det sådan lidt ambivalent med.

:5up: Men det kræver stadig, at familien respektere det Jeg kender godt hjemmesiden efter min korte tid som ansat i begravelsesbranchen og regner med at udfylde min sidste vilje, men jeg er ikke kommet så langt i min proces, at jeg har fået udfyldt den. Det er forøvrigt en god ide og jeg har da også tænkt mig at spare op til min egen ligbrænding just in case, at Martin dør før mig, for jeg synes ikke mine brødre skal stå med al det bøvl til den tid og jeg ved at de er for pligtopfyldende til bare at overlade det til kommunen.

Øv, jeg troede lægerne respekterede ens ønsker :-( Så kunne jeg lige så godt have ladet være med at melde mig for min mor vil altid sige nej. Hun er endda sygeplejerske og hendes søster er sygeplejerske samt min onkel og kusine er læger. Jeg har forsøgt flere gange at forklare min holdning og hun er fuldstændig kold overfor mine argumenter. Hvor mange pårørende bliver mon spurgt...

Jeg skal brændes og jeg ønsker ikke nogen form for kirkelig ceremoni eller gravsted. Jeg kunne godt tænke mig at blive spredt ud over enten havet eller en skov. Jeg håber mine efterladte, der højst sandsynligt på det tidspunkt kun tæller manden og mine yngre brødre (med en evt. familie) vil respektere mine ønsker, men der er ikke tradition for at gøre netop det i min familie (derfor skal min familie heller ikke spørges om organdonation - det beslutning har jeg truffet for dem, da jeg ved min mor vil sætte sig på bagbenene over min beslutning om organdonation og jeg har underskrevet et livstestamente eller hvad det nu hedder, hvor lægerne ikke skal gøre hvad som helst for at holde mig i live). Jeg er ikke specielt troende, er medlem af folkekirken pgr. af dovenskab og sætter meget nødigt mine ben i en kirke, så for mig virker det hyklerisk, at der skal stå en præst og udtale sig om mit liv, når det er slut baseret på hvad mine efterladte vil fortælle. Rosie blev fælleskremeret og jeg har derfor ikke hendes aske - det var mandens beslutning og ikke min, så jeg har fortrudt det. Mollies urne har jeg og den står i mit klædeskab, da jeg ikke mentalt er klar til at begrave den eller sprede asken. Hendes urne stod i næsten 1 år under min seng, så det at den er flyttet ind i klædeskabet er stort. Det kom forøvrigt meget bag på mig hvordan jeg reagerede på hendes urne og hvor lidt klar jeg er til at skille mig af med den. Om jeg vil have Mollies og evt. fremtidige hundeaske (hvad hedder aske i flertal?) spredt ud sammen med mig? Tja, hellere det end at urnerne bare bliver smidt ud til den tid, hvis jeg stadig har dem.

Jeg har engelsk springer spaniels (standardudgaven) og har haft det siden 2004. Hvad vil I vide om dem? Med hensyn til det I kan tilbyde hunden, så kan det godt fungere, men ja, de har jagtinstinkt og man skal tænke over hvordan man vil opdrage dem. Det er ikke en kæft-trit-og-retning-hund og det er en meget social hund, der sætter pris på selskab. Herhjemme skal man altid huske at kigge ned og bagved en inden man pludselig skifter retning for de er stort set altid hvor jeg er. Men det er en race, der kræver pelspleje og de er aktive udendørs (bliver de ikke motioneret og aktiveret korrekt, så er den det også indendørs). Hvis I befinder jer i storkøbenhavn, så må I gerne opleve tøserne IRL.

Jeg tænkte jeg ville komme med en opdatering. Jeg skulle jo have været afsted til træning lørdag den 7/9, men jeg måtte melde afbud på grund af sygdom, så jeg kom først afsted i lørdags og jeg valgte at tage Emma med. Jeg fik ikke lejlighed til at snakke med træneren, da jeg gerne ville tage samtalen sådan semiprivat, men det første hun spurgte mig om var om Emma kom, når jeg kaldte og om hun blev hos mig, hvis hun arbejdede uden snor (Emma havde jo ikke været med derude før) og jeg svarede, at det mente jeg hun ville, men da hun ikke havde været der før, så ville jeg gerne beholde snoren på, indtil jeg var sikker - dette blev helt accepteret Jeg fik dog opsnappet sådan i brudstykker, at der lød til at have været nogle problemer med nogle af hundene den 7/9, så der var mere fokus på, at man arbejdede med hunden i snor eller havde et sikkert indkald. Timen startede da også med at en ejer af en lille terriere (muligvis cairn) blev bidt i hånden af sin egen hund, da han lagde sig imellem sin egen og trænerens afbundne hund - terriere havde fået lov til at opsøge den afbundne hund i snor og lige pludselig kunne den ikke håndtere det og lavede udfald. Min "plageånd" fra den første time var ikke til stede, så om den stadig er irreterende, finder jeg ud af næste gang den kommer. Emma og jeg blev sat på hold med en ung pige og hendes kooikerhanhund og jeg forudså straks problemer med en tæve, der godt nok var ude af sin løbetid, men stadig havde lidt duft tilbage.... Emma kiggede en gang på kooikeren og så havde hun besluttet sig for, at han da var mega lækker og jeg var da årtiets møgkælling for ikke at slippe hende, da han lagde op til leg under en af hans smutture rundt om forhindringerne. Hun glemte ham dog lidt, da hun pludselig fandt ud af at forhindringer=kalkungodbidder. Emma var bare så god til de andre hunde, så hun gjorde helt sikkert alle mine bange anelser til skamme og jeg tror faktisk, at Emma havde en super træningsdag - hun fik hilst på en cavalier, en sheltie og kooikeren (vi sprang cairnen over og en lille cotonhanhund, der kom hen til imod os med frække ører - han gik dog igen, da vi gik længere væk fra hans ejer) uden at have problemer og uden at jeg døde af skræk. Så jo, vi havde begge en god træningsgang og det virker som om, at der var mere fokus på ikke at genere andre (cairnen blev næsten mandsopdækket og jeg havde så ondt af ejerne, da alle undgik dem og det var pigen i familien, der trænede med den) og at der skulle være plads til alle. Jeg tror dog stadig ikke, at jeg vil fortsætte på letøvede, da jeg er virkelig dårlig til hunde i højt gear og ikke er agilitynørd som sådan og ikke lægger helt så meget energi i træningen hjemme, som jeg helt sikkert burde sammenlignet med alle de andre.

PB sendt.

Tak for alle jeres svar Træningen foregår på 4 små baner a 3-4 forhindringer, hvor man så skifter bane efter et antal minutter, så det er svært at indføre kun en løs hund på banen ad gangen. Jeg valgte at have Jessie i snor det meste af tiden, da jeg fandt ud af, at hun havde en beundrer for så havde jeg da i det mindste hende under kontrol. De fleste var sat sammen to og to på de første to træningsgange, så jeg var på hold med mig selv Det passede mig egentlig også meget godt Jeg bryder mig ikke om at skulle opdrage på andre folks hunde, da jeg ikke helt føler mig sikker på, at de vil acceptere en fremmede, der "hvæser" af dem, men vores holdkammerater er alle små hunde og derfor ikke nogen, der sådan rigtigt er en trussel - hvis klubben har den træningsform på alle deres hold, så kommer vi ikke videre end begynderholdet, da jeg så hvilke hunde, der var på et af de øvede hold og de hunde "hvæser" jeg ikke af (det var store hunde i schæferstørrelse, der var virkelig ivrige for at komme igang og hunde i den størrelse samt ivrighed har jeg bare ekstremt meget respekt for). Jeg ville heller ikke bryde mig om, at mine egne hunde skulle hvæses af af fremmede, men jeg ville også være på vej hen og hente min hund, hvis hun vælger at ignorere mig uanset om det skal positivt eller ej. Et indkald er et indkald i min verden om det så foregår på en træningsplads eller ved en trafikeret vej. Der er en træner og en hjælpetræner, der cirkulere rundt på forhindringerne og hjælper, men jeg må udstråle et eller andet for hjælpetræneren kiggede på mig i 1½ minut og konstaterede at jeg godt kunne selv og så så jeg ikke hende mere; træneren hjalp mig i et par minutter med at holde Jessie for enden af tunellen, da hun ellers tog den lette vej udenom. Jessie kan ikke helt se hvorfor hun skal hoppe over eller løbe igennem noget, når man løbe udenom Men vi har det sjovt sålænge vi ikke har løse hunde i bagdelen. Jeg havde nævnt, at jeg havde gået en enkel sæson agility med Mollie og derfor ikke er helt grøn med hensyn til indlæring af forhindringerne, så jeg har egentlig ikke så meget imod, at de bruger tiden på dem, der er absolut helt grønne. Vi skal alligevel ikke på konkurrencebanerne, så det er "kun" til aktivering og jeg er bevidst om risikoen for fare og tilskadekomst på forhindringerne. Der var forøvrigt en, der nævnte, at hendes hund var faldet ned af balancebommen forrig gang uden at trænerne havde fået besked/set det og den derfor ikke ville op igen. Denne kursist fik derfor ekstra hjælp til bommen, så det er ikke fordi jeg tror trænerne ikke kan eller vil hjælpe. Jeg vil snakke med træneren og hvis det er umuligt at undgå gentagne besøg af de samme løse hunde under en time, så finder jeg et andet sted (hvis jeg kan). Måske er det også bedre på lørdag, når hun ikke er fremmede for de andre og jeg ved godt, at et indkald kan glippe, så helt snerpet er jeg ikke omkring det. Jeg forventer ikke de skal lave deres regler eller procedurer om for min skyld, hvis de har erfaring med, at det virker for dem.

Jeg har for en del år siden gået til agility med Mollie hos en privat træner, hvor man ikke slap hundene af snoren, før man var sikker på ens indkald, så andre hunde ikke blev generet af ens løse hund, der stak af og man hilste ikke på hinanden i snor. Naivt troede jeg at det var sådan agility foregik "alle" steder. Nu er jeg startet i en klub til begynderagility og jeg har været fraværende de første to gange=jeg kommer med en fremmede hund på holdet. Jessie, som egentlig bare er standin for Emma på holdet pgr. af Emmas løbetid, blev præsenteret for hele holdet ved, at vi gik frem og tilbage forbi hinanden, men uden hilsen i snor (det kunne jeg jo selv styre, da alle hundene var i snor). Jeg blev så præsenteret for reglerne på holdet, hvilke jeg kendte 95% af fra klubbens hjemmeside og der var to regler, der viste sig at skabe problemer for mig. - Man skulle arbejde uden snor/sele/halsbånd pgr. af fasthængningsfaren (denne har jeg jo ikke det store problem med i teorien, da jeg jo ikke har problemer med mit indkald). - Kom der løse hunde hen til en, så skulle man skælde dem ud og sende dem hjem, da ejeren kun måtte fremstå som positiv. Jeg tror vi trænede i time og Jessie havde den samme hanhund hængende i bagdelen 4-5 gange, hvor ejeren bare stod og kaldte på den - jeg så ikke et eneste indkald, der virkede for ejer og hund og der var tale om indfang. Jessie synes overhovedet ikke det er spor sjovt at have en hund hængende i bagdelen og hun siger ikke selv fra, før hun er meget presset og jeg vil helst ikke have, at hun siger fra selv. Derfor sagde jeg fra på hendes vegne i overenstemmelse med klubbens regler. Jessie er bare meget lidt god til hævede stemmer og hunde qva vores forhistorie med hunde i hjemmet og slåskampe og hun bliver meget ked og trykket af det, men jeg fik ingen hjælp fra hverken hanhundeejer eller træner. Emma er temmelig usikker på andre løse hunde især i en træningssituation, så for hende vil det være en rigtig ubehagelig oplevelse med de løse hunde, så lige nu tror jeg ikke Emma kommer på holdet overhovedet. Vores gåturkammeraet er en 10 årige kastreret hanhund, der er meget diskret, hvis han snuser til bagdelen (han snuser bare lige i 2 sekunder og går så væk) og selv ham reagerer hun på, hvis han viser interesse. Jeg blev desuden lidt overrasket over at se både A'et og balancebommen op i fuld højde, selvom der var nogle, der havde store problemer på dem. Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg er sart og hysterisk og om det er normale forhold til agilitytræning? Og om jeg bare skal arbejde med vores problemer (det er ikke kun hundene, der har issues med andre folks løse dyr - det har jeg også efter vores tid med slåssende hunde) på et, i forvejen, nyt sted og en hel ny træningsform? Jeg arbejder naturligvis dagligt med vores issues. Ville I betegne mig som værende sart og hysterisk, når jeg har problemer med træningsforholdene? Jeg har kun personlige erfaringer med et andet sted at sammenligne med. Og jeg har naturligvis tænkt mig at vende mine tanker med træneren også.

Jeg kommer med Emma i åbenklasse om søndagen og jeg har Jessie med som pynt/selskab, da manden er med partiet til et eller andet Både Emma og Jessie er engelske springer spaniels.