-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Dina
-
Jeg har kendt nogen, der havde kerry blue. Jeg fik dengang at vide af ejeren, at der "var noget med temperamentet" i den race, men om det har noget på sig, aner jeg ikke?!
-
Kampagner virker fint mht øko, så det er godt. At advare mod hundehandlere ved jeg ikke, for nogle af dem er jo - min påstand/fordom - medlemmer af DKK. Oplysning er altid godt, men kan kun bruges, hvor oplysning findes. Ellers er vi enige.
-
Fantastisk sjov og sød lille hund, men noget reserveret af natur. Hvis man synes, at det er helt fint, så er det en dejlig hund.
-
Ja - så er det bare spørgsmålet, hvem "man" er. Det kunne det da naturligvis. Hvis en opdrætter ved, at det koster skydning ved daggry at avle på D- eller E-hofter, så kunne det jo nok være, at de undlod at gøre det. Det eneste fornuftige, Stalin nogensinde sagde, var: Tillid er godt, kontrol er bedre. Hvis der intet krav er om fotografering af hofter, så fotograferes hofter ikke automatisk. Derfor elsker jeg krav og restriktioner. Jeg stemmer nu stadig mest for skydning ved daggry.
-
Igen er jeg helt uenig, for så vigtig en ting kan man altså ikke lægge ud til almindelige hvalpekøbere. Det kræver fagfolk, og det er netop her, at DKK kommer ind....eller rettere sagt BURDE komme ind med kontrol og restriktioner og krav om sundhedsundersøgelser. Og så skriver du "hvis hvalpekøberne var oplyste", jamen - hvordan skal de kunne oplyses, hvis de ingen steder kan se en hujende skid om en bestemt opdrætter? Du må huske, at der er racer, der ikke er så almindeligt udbredt som din og der er man nemt på Herrens Mark. Næ do, det er s'gu et arbejde for DKK. Det kunne de passende bruge nogle af medlemspengene på. Ikke meget kan vel være vigtigere end hundes sundhed? Og jeg siger: Velkommen til virkeligheden. Prøv (for sjovs skyld) at forestille dig, at du ønskede at købe en airedalehvalp. Go' fornøjelse med at skaffe dig oplysninger fra hundeweb. Jeg ønsker ikke at lægge airedaleopdrætterne for had, for de er hverken bedre eller dårligere end så mange andre, men er der noget, netop den gruppe kan stå sammen om, så er det, at fx mentaltests er noget opreklameret skidt, så det blev - trods manges ønsker - afvist som krav, og at HD skyldes hvalpekøbernes forkerte foder/motion. Her kunne DKK have gjort en indsats, men i stedet overlod de alt til opdrætterne, hvoraf flere tilsyneladende mener, at bare hofterne kan hænge sammen med lidt tyggegummi, så er den i vinkel. Good for you! Men ikke alle skal jo have border collier, og ikke alle racer har en oplyst specialklub. Her er vi så enige. Det kan så bare ikke altid lade sig gøre, fordi DKK har svigtet sit ansvar, i hvert fald i mine øjne.
-
Kæft, hvor er hun SØD! Og rå! Sofus, den pivskid, sniger sig rundt i haven under buske og træer. (Og jeg forstår ham....)
-
Det kunne jeg godt regne ud. Problemet for mig var, at jeg ikke fattede, at du følte trang til at quote netop mit indlæg med den udmelding? Jeg har flere gange givet klart udtryk for, at man for sin egen - og ikke mindst sin hunds - skyld skal lave så grundigt et forarbejde som overhovedet muligt - OG samtidig erkende, at der også skal held med i spillet, som ved alle lotterier. Jeg er ikke enig. For mig er det største problem de pengefikserede opdrættere, der bevidst avler på dårligt materiale (de findes og jeg kender nogle af dem!). Og hvis der ingen restriktioner er, så kan disse opdrættere bilde hvalpekøbere hvad som helst ind. Og hvordan skulle hvalpekøberne kunne checke oplysningerne, hvis de ikke foreligger på nettet? Derfor skal der være restriktioner og krav om sundhedstilstand fra DKK's side. Det er ingen garanti, men man kan vælge på et mere oplyst grundlag end på rene opdrættersalgstaler. Men held eller snarere fravær af uheld kommer man stadig ikke udenom. Og er der tale om en "ordentlig" opdrætter, så er uheldet faktisk ikke vedkommendes skyld.
-
De kan lære at holde totalt bøtte på et "Ja tak!". Jeg trænede engang sammen med en, der havde en BT og en lille pudel. Især den sidste har ualmindelig svært ved ikke uafladeligt at oplade sin skingre røst. De fik lov at gø ved havelågen, når der kom gæster og efter nogle ret få bjæææææfffff, lød ja tak'en. Og så var der ro. Det kommer helt an på, hvad de skal lave. Hvis det er noget, som de selv synes er hylende morsomt, så har de den største impulskontrol, nogen kan forlange. Så står/sidder/ligger de og dirrer, som om de gik i tomgang. Jeg er sikker på, at du - med din ihærdige træningsindsats - ville komme helt til tops med sådan en fesen fætter. Og du ville grine dig halvt ihjel undervejs. Måske en dag......hvem ved?! :slem:
-
Lige hvad jeg tænkte! For hvis hunden har været alene hele dagen, bliver luftet og efterladt alene igen i nogle timer, bliver natluftet og derefter forventes at sove til næste morgen, hvor den igen skal være alene hele dagen.......er en hyggeaften i venners lag så virkelig den pris værd? NIX. Men måske en af jer kan arbejde hjemme sådan en dag, og så er det ikke noget problem - for hunden.
-
Hvad med en border terrier? Den er livlig, aktiv og arbejdsduelig. Og så grim, at den er SMUK. :slem: Og så har du både BC og BT. Der skal nok lægges et lidt stort arbejde i sådan en lille fyr, men så bliver den dæleme da godt nok også god. Og du elsker at træne hund. Jeg ved godt, at dit hjerte ikke banker for terriere, men det siges jo, at enhver synder kan jo omvendes.
-
Nå for søren, Anna....tror du virkelig det?
-
DET er sande ord! Held skal der desværre også til, trods meget forarbejde og omtanke.
-
JEG undrer mig. Jeg synes, at der skal være masser af restriktioner. MASSER. Jeg kan ikke lide, at avlsarbejdet skal være afhængig af den enkelte opdrætters samvittighed. Jeg ved, at mange opdrættere er udstyret med en sådan, men jeg ved godt nok også, at adskillige bestemt ikke er.
-
Det var en reklamefilm for det svenske postvæsen (husk at sende juleposten i tide...eller noget) og det er længe siden - i 1998. Jeg fik en indædt respekt for skuespillere, der kunne holde til at indspille en hel film. Vores varede kun i to dage, men der var en spildtid, så jeg var ved at blive sindssyg. Men hunden hyggede sig gevaldigt og var den fødte skuespiller (læs: frikadelle). Han svansede rundt på settet blandt kamera- og lyd- & lysfolk, som om han aldrig havde bestilt andet. De talte alle med ham på engelsk, tysk, spansk, norsk og fransk. Han lod pænt, som om han forstod dem. Der var også en engelsk skuespiller med og han snakkede meget med min hund. Jeg tror også, at han kedede sig. Efter indspilningen foreslog instruktøren, at vi indspillede endnu en lille film, der skulle optages i Portugal. Jeg sagde pænt nej tak. Det ville min tålmodighed slet, slet ikke holde til. Men det var skægt de første timer.
-
Det er da kun sjovt, at du skriver sådant et indlæg. Og de fleste hundeejere vil formentlig være udmærket tilfredse med forplejning og en kopi af filmen. Jeg har selv prøvet det, da min første airedale indspillede en reklamefilm. Jeg fik et eller andet beløb for det, men jeg var totalt ligeglad (kan ikke engang huske beløbets størrelse), så længe jeg bare fik en kopi. Og det fik jeg. Og ultrafin forplejning. Men har du overvejet, at det er temmeligt vanskeligt at fotografere en sort hund(s ansigt)?
-
Jeg forstod godt, at du lavede sjov, men jeg kom pludselig til at tænke på, hvad den gule sløjfe egentlig skulle bruges til eller rettere i hvilke situationer. For selvom du og flere andre mener, at "alle skal holde deres hunde væk fra alle andre med mindre man har aftalt andet", så er den opfattelse dømt til fiasko, hvis man selv opsøger de løse hunde, fx på "vinterstrande" eller i hundeskove. Lidt ligesom de cyklister, der ved, at de har ret til ved et stoplys at holde helt oppe ved siden af en lastbil, der viser, at den agter at dreje til højre. Selvfølgelig har cyklister ret til det, men specielt klogt er det ikke. Men løse hunde har vi diskuteret til bevidstløshed, så det behøver vi ikke at diskutere igen.
-
Jeg er i tvivl her.....gælder den gule sløjfe løse hunde? Jeg troede, at de, der gik ind for sløjfen, brugte den, når de luftede deres hunde i snor og skulle passere fremmede hunde i snor?
-
Det stopper, hvis alle dommere griber ind. Det så jeg for år tilbage til Eremitageløbet, hvor også meget unge piger deltog. Hende, der vandt, blev pænt kaldt op - og så fik hun ellers at vide, at fordi hun havde været meget hård ved sin hest, så fortjente hun ikke nogen præmie. Hun måtte skamfuld gå ned igen, mens folk klappede. En hård lektie, men mon ikke hun lærte et eller andet ved den lejlighed? Hvis du overvejer at tage familien med til konkurrencer, må de også tage med til træning. Ellers fiser hunden over til dem af bare henrykkelse over, at de er med på konkurrencedagen. Det er set før - til hundeførerens store ærgrelse.
-
Hjælpe? Hvor er egentlig problemet med alle de hunde, der absolut vil hilse på andre hunde? Jeg møder dem ikke selv, derfor spørger jeg. Er det kun, når hundene passerer hinanden i snor eller skal sløjferne også påmonteres, hvor hunde render frit?
-
Man fortæller den om betydningen, lige inden man slipper den løs. :slem:
-
Jeps. Men hvordan generne spiller sammen, mangler vi desværre at hitte ud af. Det bliver ret spændende, når det sker.
-
Jæs, så har den noget at lave, den regel. :5up: