Dina

God træning er - i mine øjne - træning, hvor samtlige hunde og hundeførere er i mere eller mindre konstant aktivitet og hvor træneren går rundt mellem folk og kommer med gode råd, hvis nogen skulle trænge.

Sådan var Sofus' forgænger også. Han mente, at både hunde og mennesker var sat i verden for hans skyld, så derfor skulle ingen ignoreres. Vi selvtrænede derfor på for eksempel RET stor afstand af de andre. Han burde have startet i B-klassen, men jeg kunne med et halvt øje se, at det ville være totalt vanvittigt, så jeg "glemte" at give besked om, at han hørte til der. Fy mig! Først da han blev omkring 3 år og efter adskillige konkurrencer, blev han en fornuftig hund, man sagtens kunne komme i kontakt med, selvom det hvirvlede med andre hunde på banen. Men der var da et tidspunkt, hvor jeg frygtede, at denne tilstand aldrig ville indtræffe. Så jeg havde ikke de største forhåbninger med Sofus, da jeg startede i B-klassen med ham. Han var 4-5 måneder - og kunne til min store overraskelse og glæde sagtens gå både fri ved fod og rundere og lave feltsøg, selvom der var andre hunde tæt på. Jeg overvejede et kort øjeblik, om det monstro var mig, der pludselig var blevet temmelig genial, men jeg kom hurtigt til den konklusion, at det simpelthen er ret forskelligt, som hunde er indrettet oven i bærret. Ak ja, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Men helt generelt, så skal trænere tages med et gran salt. Det er ved grød ikke ret mange, der er bedre til ens egen hund end - en selv.

Jeg troede et øjeblik, at jeg var fløjet 25 år tilbage i tiden. Jeg troede slet ikke, at man stadig bød hunde (og deres mennesker) så åndsforsnottet en træningsform?! Mystisk. Selvfølgelig var det da et godt initiativ fra din side at sige fra over for sådan noget formålsløst pjank. Hvordan gik din selvtræning forøvrigt? Du skal altid kun gøre, som din træner siger, såfremt du er helt og aldeles enig med ham. Slut-prut.

:sjov: Den skal jeg ind og fortælle Sofus.

Den stædighed må belønnes med, at du begejstret kravler ind til hende. Og hvis det skulle lykkes jer begge at bakke ud, så beløn både hende og dig. :5up:

Pænt af dig at synes og jeg agter naturligvis slet-overhovedet-ikke at bore i dén antagelse. Men jeg tror ikke, at hjernevindingerne er helt så forskellige fra race til race. Alt bunder bare i ren og skær motivation, eftersom hunden stort set altid lader sig styre af sit id, der konstant tænker i foder, fornøjelse og f.....fornøjelse.

Jeg slår dig ikke oven i hovedet, jeg er bare ikke enig med dig. Til gengæld behøver du næppe direkte more dig over, at fx jeg ikke har et bud på, hvad intelligens er i hunde. Du har formodentlig heller ikke selv et hug- & stiklfast bud. Præcis sådan har de fleste hundeejere det. Ingen videnskabelig undersøgelse ligger bag, blot nogle personlige erfaringer.

Man skal jo nok ud i en masse FORSKELLIGE forsøg med en masse forskellige racer, før man kan begynde at spekulere over, hvor intelligent en bestemt race er. Jeg er i hvert fald overhovedet ikke enig med dig i, at spidshunde "ikke er pisse intelligente". Jeg har ikke set mange, men dog adskillige spidshunde lave yderst fornuftige og velovervejede eftersøgninger. Det kan en hund ikke, hvis den er dum som en dør. Hvordan jeg ville vurdere en hunds intelligens, så må jeg tilstå, at jeg ikke har et skema, man kan gå frem efter og krydse af på. Men for mig kan en races intelligens ikke KLART afgøres ved antallet gentagelser, der skal til, for at en hund fejlfrit kan udføre en øvelse. Her er vi i dén grad ude i motivation og belønning. For nogle racer er det jo belønning i sig selv at udføre moars kommandoer. For andre racer rager moars jubel dem en hujende skid. De vil langt, langt hellere behage sig selv. Det var s'gu da meget smart. Han fik serveret maden og hvis du havde været lidt blød i det, så havde du trænet det i laaaaaang tid = mere mad.

Kender du dette link? http://www.beagleklubben.dk/schweiss/proeveregler.aspx Måske de kan give svar på dine spørgsmål. Jeg har snakket med dem for år tilbage og de var meget hjælpsomme.

Der menes schweiss, men det ord bruges kun i forbindelse med jægere, hvis hunde er registreret som schweisshunde i Schweiss Registret. Er det på "hobbyplan", så hedder det vildtspor.

Hvis du nogensinde bliver træt at lille P, så....hit med ham. Han er hjerteskærende dejlig at se på, næsten lige så dejlig som en airedale. :hjerte:

Øh - ja?! Men det er vel også hensigten med dit "nej"?

Jeg er hard core og fuldkommen ligeglad med, om folk synes, at jeg opfører mig bizart.

Jeg kan ikke rigtigt hjælpe her, for jeg gør i grunden som du. Forskellen er bare, at hvor Sofus' forgængere var jubelidioter som Shandie, så er Sofus ret stilfærdig, når han møder andre hunde. Han lunter hen til nogle hunde og han ignorerer andre. Vil de lege, bliver de lige snuset igennem og er lugten tilfredsstillende, så leges der. Er den ikke, skrider han. Men helt generelt skal du nok bare huske, at man ikke kan behage alle mennesker. :slem:

Lidt OT (sorry TS), men prøv at lave "underlige ting" med din terrier. Fald ned på jorden ved siden af hende og kravl et lille stykke, gør et pivedyr spændende og kast det ind (helt ind) i en busk og bed hende hente det, grav en tennisbold lidt ned, giv hende en sit-kommando - og bed hende grave bolden op, drej rundt og rundt om dig selv lige foran hende og begynd så at spæne fremad....... Det mærkeligste, du kan finde på, er IKKE for mærkeligt for hende. Det vil forhåbentlig vække hende, så du ind imellem kan få noget "fornuftig lydighed fra hånden". En terrier arbejder hammergodt og koncentreret, når den er tændt. Er den ikke i den tilstand, kan du lige så godt snuppe en kop kaffe og avisen.

Tænker du ikke bare på de hundeførere, som har besluttet, at i dag skal vi træne det og det, og hvis hunden så ikke lige gider det, så tvinger hundeføreren sin vilje igennem?

JÆS til alle, pånær nr. 13 & 14.

Whoops, så har jeg misforstået problemet. Da jeg læste, at Cassi ikke skulle "have lov til at holde en fest på agilitybanen" og at "Hun var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde", så troede jeg, at Camilse mente, at kontakten af og til glippede helt. Derfor lagde jeg vægt på at træne kontakt. Jeg har ikke megen erfaring med AG, udover at jeg har trænet på absolut hyggeplan et par sæsoner. Men jeg har erfaring med forhindringer på en færdighedsbane, som skal kunne forceres - i god ro og orden, eftersom en færdighedsbane har helt andre og "grimmere" forhindringer end man har i AG, og hvor hunde derfor, såfremt de pisker afsted (super-forbudt), kan komme alvorligt til skade. Her er kontakt og styring i højsædet....også for collier. :blink: Men hvis problemet er Camilses handling, så kunne hun måske løbe banen rundt selv med en erfaren hundefører, som kunne vejlede hende i, hvordan krop og ikke mindst arme bør placeres ved de forskellige forhindringer?

Eller siger til sin mand ved fodgængerfeltet: STÅ

Ovennævnte udtalelser er sådan lidt i modsætning til hinanden, men nu skal det jo nødigt ende med, at du føler, at jeg ikke tror, at du har en god kontakt til din hund. Jeg har bare fået en lille fornemmelse af, at "når det gælder", så ryger kontakten og du føler, at du ikke kan styre hende. Er det lidt sådan, det er? Hvis jeg har ret, så er det forholdsvist nemt at fremprovokere disse situationer....når hun er tæt på dig/i smålang snor. Og så kan der arbejdes med dette ene issue. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun har det, der skal til. Det har du også - der skal nok bare særtrænes lidt på den kontakt. Så kan I begge komme langt og endda nyde det undervejs.

Energien og "bilmodellen" skal du prise dig lykkelig for. Du skal bare lære at styre det og det kan du ikke, før kontakten er i orden. Hendes måde at gå til opgaven på er FIN. Det er din måde at styre hende på, der halter. Jeg ved godt, at det er svært at få - og ikke mindst bevare - kontakten til en ung energisk hund, men så må du glæde dig over, at alene det, at hun bliver ældre for hver dag, der går, er til din fordel. Men Siris forslag om eneundervisning i AG er altså god, for så undgår I for mange forstyrrelser på banen og du kan lettere koncentrere dig om kontakten til hende.

Jeg tror - uden at have set din hund! -, at du skal sige skråt op med "roen" og i stedet benytte dig af den næsten maniske energi, som din hund udviser på banen, dsv. at du skal arbejde med kontakten og bestemt ikke ønske alt for megen ro. Er kontakten i orden, vil hendes store energi kunne udnyttes til flotte løb. Jeg tror også, at du måske skulle tænke på Siris: Hvis det er agility, så få hjælp. Find et sted at få eneundervisning, så du kan få styr på hende og tag med på kurser.

Jamen, så stiller du faktisk større krav til TS end man almindeligvis gør til en opdrætter af racerene hunde? Og med hensyn til pengeaspektet så kender jeg den første håndfuld opdrættere, som udelukkende avler for penge. Hårde ord, men de er faktisk sande. Så hvis jeg ikke var en pæn ældre dame, ville jeg fristes til at udstøde et "Føj for satan!". Jeg har naturligvis intet imod, at en opdrætter tjener penge, men jeg ønsker, at der også er andre krav til opdrættet end lige den ene ting. Jeg må så sige, at jeg også kender nogle gode opdrættere! Ret skal være ret.

Jeg tror, at holdningen er lidt småskærpet, fordi vi har flere opdrættere herinde, og de ser nok anderledes på den sag? Personligt har jeg intet - INTET - imod blandingshunde. Jeg har kendt mange både sunde, skægge og kvikke af slagsen og deres eneste fejl har været en, som de deler med de fleste andre hunde: De er ikke airedale terriere. Jeg er altid lidt forundret over, at man stiller så skrappe krav som fx til TS, når jeg tænker på de opdrættere, som jeg selv har haft den tvivlsomme fornøjelse at støde ind i gennem de seneste 25 år. De har brugt stort set enhver hanhund, der var inden for rækkevidde, og de har hverken stillet krav til egen hund eller til hanhunden mht sundhed. Fire ben og en 1. præmie....JÆS, den er fin nok! Og når TS så ser ud til at tænke over sagerne og måske også har hvalpekøbere (små hunde får vel ikke særligt mange hvalpe?), så ser jeg egentlig ikke det store problem.

Men udover, at de skriver, at de ikke har set loven blive misbrugt, så mener de ikke, at den nuværende lov er den bedste løsning og foreslår i stedet, at en lov skal give mulighed for "at give ejere til omstrejfende kæledyr et påbud om at indhegne deres grund". Jeg bryder mig ikke om tanken om at plaffe hunde ned, men jeg erkender, at der kan være tilfælde, hvor det er i orden.