Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. Der er jeg så nok lidt smartmoderne og brugte "NEJ" - med efterfølgende klik, kys (næsten) og guf. :slem:
  2. Jeg har haft problemet med hestepærer med alle vores tre airedales, så jeg bevæbnede mig med en masse småtskåret kyllingsguf og en klikker,. Og så gik vi ellers skovtur med det ene formål at stoppe ham, klikke og belønne. Det gik faktisk forholdsvist hurtigt at lære ham, at hestepærer i den grad var et no-go, dog med enkelte tilbagefald i starten. Så mit bedste råd til dig er, at dine ture de næste par dage udelukkende er "lad alt blive liggende på gaden"-træning. Så skråt op med alt andet de dage. Men jeg er klar over, at du skal være endog særdeles hurtig og udholdende, for en airedalehvalp er lynhurtig og snu. :hjerte:
  3. En oprykning til B-klassen gælder for den pågældende hund. Først når samme hund har fået begge sine oprykninger til B-klassen, skal fremtidige hunde starte i denne klasse - såfremt der ikke går mere end 10 år mellem oprykningshunden og den fremtidige hund. Lidt klodset skrevet, men håber, at du forstår. Men hvorfor vil du ikke have begge i B-klassen i år? Det er jo en lidt skæggere klasse end C-klassen.
  4. Jeg har aldrig oplevet det som et problem, at hunde skal dække af for en genstand på stub eller pløjemark. Hvis en hund ikke vil dække dér, har man nok også problemer med, at den ikke vil gå der, fordi underlaget er noget stikkende....? Men man skal gøre, som man selv synes bedst.
  5. Jeg bliver lidt nysgerrig....hvordan har du lagt de genstandsspor, hvor længe har de ligget og hvordan har hun reageret på dine dæk-kommandoer? Ikke at du skal stå til regnskab eller noget, men jeg er bare nysgerrig.
  6. Ejj, hvor smart. :blink: Som ovenfor nævnt så tænkte jeg faktisk udelukkende på den berøring, der koster 2 points. Sårn et bette dut, du ve'. Hvor hunden liiiiiige strækker hals et øjeblik og siger hej til figuranten. For vi snakker vel ikke om, at hunden lynsnart vender rumpen til figuranten og forsigtigt bakker ind i vedkommende?
  7. Jæs, men jeg tænkte bare på den berøring, som koster 2 points. Den anden er "alvorligere" - bortset fra kysset, som man som figurant inderst inde selv synes er ret hyggeligt.
  8. "Det betragtes som en fejl ved halsgivningen, hvis hunden berører figuranten. Der trækkes 2 points". Der trækkes altså ikke noget for et næsedut og noget andet for et stød. Der trækkes for berøring. Det er således ikke dommerne, der er stupide. De følger blot programmet. Ret skal være ret.
  9. Jeg troede, at der stod fjernbetjening.
  10. Aaarh, det troede jeg nu heller ikke. Du plejer da at være en fornuftig kone. Jeg kan ikke huske, at der har været "rigtige" problemer med A'et i DcH, men det er nok, fordi der også er en lavere version og den starter folk jo på. Hvis der har været vrøvl med, at en hund ikke ville over, så har hundeføreren gerne sat snor i hunden og har så løbet (trukket) hunden over - og tilbage igen. Har hunden først været over A'et på den måde et par gange i træk, har der aldrig været problemer senere. Heller ikke, hvis folk så er gået over til det høje A. Faktisk har jeg afprøvet teorien (bare over, do - ikke så meget vrøvl) på mig selv, da vi engang fik stillet et stillads op, så vi kunne male gavle på vores hus. Jeg har højdeskræk, også i den grad, så jeg tvang mig selv til at kravle på rystende spaghettiben op og ned 10 gange i træk. Derefter kunne jeg stille og roligt tage malingen med op og gå i gang. Det virker s'gu.
  11. Nemlig! :5up: Det lyder i øvrigt også, som om I har nogle gode retningslinier på pladsen. :banan:
  12. Det er stort set også sådan, man lærer en hund at gå på stiger. Men vores hunde fik aldrig lov til selv at vælge at springe ned, for oftest var der alt for højt ned til den spøg. Jeg husker en hundefører, der panikkede lidt, da hendes hund gjorde tegn til at springe fra en 2 meter høj forhindring. Hun tog et skridt fremad, greb hunden....og gik i brædderne. Hun måtte på skadestuen, hvor det viste sig, at hun havde fået en lille skade i ryggen. Men hun fik læst og påskrevet, fordi hun ikke havde fulgt anvisningerne (lært hunden at gå ordentligt på en stige), men var gået direkte til den høje forhindring. A'et i Beredskabet var iført en kæde i hver side og kunne dermed reguleres. Ingen hund fik lov at fare op på den stejle version, før den havde vist, at den kunne klare et par mindre stejle versioner. Derfor var det også ret let for en hundefører at stoppe sin hund i at få den gode idé at springe ned fra toppen/midtpå af en lav version, og denne gode vane var således godt indlært, når hunden skulle tage den stejle version. Det var så af gode grunde også den eneste forhindring, hvor det var tilladt hunden at have fart på.
  13. Jeg tror, at mange klubber måske har to balancebomme (?), og at man med fordel kan starte med baby-udgaven. Faktisk mest for hundeejerens nervers skyld, for har man aldrig haft en hund i højderne, så forestiller man sig de frygteligste fald. Også nogle hunde kan jo godt være lidt bange for at gå i højden første gang, så hvis klubben kun ejer den høje udgave, så kan jeg ikke helt forestille mig, hvordan man kan gøre "det forberedende arbejde godt og grundigt"? A'et er mere fredsommeligt, for løber hunden op, kan ejeren lynhurtigt træde et skridt frem og evt. tage imod hunden på vej ned.
  14. Næ, jeg synes ikke, at du er specielt sart eller hysterisk, for det er jo ikke bare et flip, du har, med at alle hunde skal holde sig fra alle hunde under alle omstændigheder. Din hund bliver jo direkte generet af "forholdene på pladsen", og så må der gøres noget. Udover at snakke med træneren skulle du måske vende et par ord med den hundeejer, hvis hund ikke kan kaldes hjem. Han har et problem, der går ud over bl.a. din hund og det er ikke rimeligt. Det er derimod helt rimeligt, at hunde er løse, når de skal på banen, men når de har løbet, skal de i snor igen, så andre hunde kan få chancen for et godt løb. Jeg synes også, at det er lidt sært, at A'et og balancen er i fuld højde, når der er hunde, der har store problemer dér. De risikerer at falde ned og så skal man mentalt samle dem op. Det er synd - og det rene træningstidsspilde. Men hvordan du kommer igennem med nye restriktioner, når du selv er ny - tja, træneren lyder ikke, som om vedkommende er meget observant.
  15. Jamen, selvfølgelig skal du da nyde en lokalkonkurrence og så i øvrigt skråt op med, hvordan det går. Sådanne dage plejer at være hyggelige. Jeg kan ikke sige noget om din rundering, for jeg har aldrig trænet med bringsel, men du kan snildt nå at få genstandene på sporet på plads inden konkurrencen. Hvis du har besluttet dig for, at hun skal dække for genstanden, så kan du fx lave et par 10-15 m lange spor, hvor genstandene ligger med en meters mellemrum. Ved hver genstand giver du en dæk-kommando - og belønning, forstås. Når hun har gået 2-3 stykker af den slags, har hun et temmelig klart billede af, hvordan hun skal reagere, når hun på et spor møder de små fjogede træpinde. Bare et forslag - go' vind med konkurrencen. :5up:
  16. Dina

    hundetræning

    Tak, fordi du deler din opfattelse med os. Jamen, det gør du da så bare.
  17. Dina

    hundetræning

    Bruger han så boldbelønning eller....? Ved du, hvad der er hans begrundelse for aldrig at bruge godbidder og hvad siger han til, hvis en kursist insisterer på, at godbidder er en fin idé ind imellem?
  18. Ork jo - man kan lære, at det ikke hedder gentagne gange, men gentagende gange OG - oh gys - at det ikke hedder at lægge den ned, men at ligge den ned. Inferiøre detaljer, men alligevel. og så deler jeg indvendingerne som anført i stort set alle tidligere indlæg.
  19. Det er ikke spor dumt og selvfølgelig kan I da lære hende, at hun fremover hos jer er Zelda. Go' vind med hende-:banan:
  20. Men det er vist en helt anden situation, for at pege mod spring - eller fremadsendelse - er imod reglerne. Det står højt og tydeligt....et eller andet sted.
  21. Jeg har bare aldrig hørt om så mystisk en dommer før. Jeg mener....du kan jo også gå og træne dæk, lige inden det er jeres tur? Det lyder mærkeligt, men du må jo selvfølgelig gøre, som du finder det bedst. Alternativt kan du jo lade Bamse slå dommeren ned. Det skal man s'gu da heller ikke. Hvor i reglerne står det, at man ikke må sige "Læg dig", når der skal hilses på dommere? Dommere er bare mennesker, der også kan have en dum dag, så derfor siger jeg igen-igen: Skråt op. Og du i øvrigt kan slippe af sted med de underligste gerninger, hvis du sørger for øjenkontakt og smiler pænt. Man skal bare for Guds og ens egen skyld aldrig begynde at argumentere med en dommer, så selvom din dommer før har "tilladt" dig en læg-dig-kommando, så er det yderst uklogt at påpege det over for ham. Dommere er lidt småsarte, når man antyder, at de i lighed med alle andre kan begå fejl. Men prøv at lære Bamse, at når du rømmer dig, så skal han smække sit luxuslegeme i grønsværen. Det er ikke meget sandsynligt, at en dommer også vil forbyde dig at rense halshullet.
  22. Fremover skal du gøre præcis, som du plejer + huske at smile pænt. Skråt op med en dommers mærkelige holdning til en læg-dig-opfordring. Hans indvending vil jo alligevel komme for sent og så har du allerede fået styr på Bamse. :slem: Jeg brugte konsekvent en pladskommando og det skulle dommerne faktisk være taknemmelige over, for ellers havde min hund nikket dem en kærlig skalle. Jeg har aldrig hørt en eneste indvending imod en pladskommando i forbindelse med "hilsning" på dommerne. Og eftersom alle øvelser alligevel starter med en pladskommando, så kunne "min" jo også have været taget for træning. Ak ja.
  23. Vi har amerikanske venner, der kun vaccinerer hvert 3. år og der er tilsyneladende ingen forskel på helbredet hos disse hunde og hos vores egne hunde. Men vi har altid fået vores hunde vaccineret hvert år, bortset naturligvis fra rabiesvaccinen. Jeg aner ikke, om det er for meget. Men når der i artiklen står: "Men mere bekymrende er det, at langtidsvirkningerne ikke er undersøgt. Vi ved for eksempel ikke, hvad det gør ved dyrenes immunforsvar", så tænker jeg nu alligevel, at det er noget vås, for størstedelen af danske hunde bliver vaccineret hvert eneste år, så der må da være riiiiigeligt med testmateriale at gribe fat i, såfremt det skulle ønskes? Mht allergiske reaktioner umiddelbart efter en vaccination så har jeg personligt kun hørt om en eneste hund (en BC), der fik en sådan. Allerede på vejen hjem fra dyrlægen lød hunden "mærkeligt", så ejeren ræsede tilbage til dyrlægen. Heldigvis. For ellers var hunden død. Nu blev den reddet. Hvordan den fremover blev vaccineret, kan jeg faktisk ikke huske.
  24. Helt enig. Det er faktisk temmelig få racer, der er trimmeracer og det ville være mishandling at trimme fx en schæferhund på samme måde som en airedale. Men jeg tror, at når folk siger trimmer, så mener de egentlig at klippe? Og det går jo for at være en dødssynd for en trimmehund, så vi hiver videre, som vi plejer. Pyha.
  25. Men det er jo netop, hvad man ikke gør ved - af økonomiske årsager - at avle på retrievere, som er bærere af noget skidt, skønt man kunne købe sig til avlsdyr, der ikke er bærere? Og så netop med lige den race, hvor det formelig vrimler med individer, lige dér kunne man vel nok have råd til at avle rent? Det tidspunkt kommer nok aldrig for mange opdrættere, så længe der er penge involveret. Jeg kender i hvert fald nogle eksemplarer, som slår om sig med en masse fine hensigtserklæringer, men som lukker øjnene for både D- og E-hofter, fordi "temperamentet er simpelthen SÅ godt hos denne hund, at det simpelthen MÅ videregives. Desuden kan man jo efterfølgende avle sig ud af HD-problemet, såfremt det skulle opstå hos hvalpene. Det kan man godt styre". Ja, goddaw.
×
×
  • Tilføj...