Ninjamor

Vi prøvede et par udstillinger med min datters jagtgolden. Kæft nogle oplevelser! Topsy (Golden Game Petruska) var meget harmonisk bygget og som sådan smuk at se på. Udstillere af de tungere, og meget lysere goldens, hviskede meget højlydt (og uhøfligt) om hende og mente, at hun måtte være en hund som havde fået stamtavle uden at være født med den og jeg ved ikke hvad. Topsy blev dømt ned på manglende størrelse og manglende pels. Humøret og gnisten blev derimod omtalt meget positivt og en engelsk dommer syntes, Topsy var "lovely" blandt andet fordi da hun, dommeren, gik rundt og knipsede med fingrene for at få kontakt med hundene var Topsy bare på og stod og logrede "til" hende med fuld øjekontakt. De andre goldens virkede sløve og dvaske ved siden af, men det var det man hellere ville have - altså et eksteriør i stedet for et temperament. På anden udstilling blev Topsy dømt fuldstændigt ned i støvet, men dommeren sagde trøstende til min datter at Topsy jo kunne blive en glimrende familiehund alligevel! Lobo var labrador af jagtlinier. Han havde en tyrenakke og vejede i slank udgave ca 40 kg, stor og klodset i sine bevægelser, men et fantastisk sind. Der er mega variation indenfor labradors både hvad udseende og temperament angår. Jeg oplever stadigt flere labber der opfører sig som de uheldige eksemplarer af goldens, dem som ikke vil samarbejde og som heller ikke accepterer en grænse hverken fra ejer eller andre hunde. Uheldigt i det hele taget og yderst uheldigt i kombination med visse labbers øgede sex- og dermed kamplyst og sænkede stresstærskel. Labrador kan ikke længere rutinemæssigt anbefales som førstegangshund, desværre

Det bliver jeg nødt til at kommentere, og det er ikke for at være personlig, men ingen hund "lever på sine instinkter". Måske lever hun i visse situationer på sine "drifter". Disse kan komme under kontrol, men det var jo ikke det snakken gik på Det er det nemlig ikke. Hellere fri i line end låst ved fod på turene. Pelle ville slet ikke ane hvad "plads" betød, til gengæld ved han hvad "vi følges ad" betyder og kommer ind på "plads" positionen. En sjov observation, ift. det du skriver er, at han selv vælger denne position når han vil hurtigt frem til noget. Han erfarede meget hurtigt, at han kommer hurtigere i mål, hvis han følges med mig end hvis han bare styrter frem. Hunde er fantastiske

Det er en myte at hunde tester grænserne af ved at gøre ting de enten ikke plejer eller ikke plejer at måtte. Grænser som udfordres vil være ift. et individ og vil derfor være i nærheden af dette individ. Hvis vi skal gå ud af "teste grænser" tangenten, kræver dette at indkald og mad som du skriver om, er blevet grænsesat og hunden nu prøver at se, om det alligevel kan lykkes at omgå reglerne. Dette passer dårligt med at hun gør disse ting på afstand af dig. Ikke at tage mad fra bordet er ikke blevet en fast regel, som Freya forstår, heller ikke "nej" for så ville hun stoppe hver gang du siger "nej". Det lyder mere som unghundekuller evt ifm overstået løbetid/falsk drægtighedsperiode? Uanset; nogle hunde lærer aldrig at acceptere at forladt mad ikke må tages, da det jo ligger frit og ikke i øjeblikket bliver krævet af en anden hund eller person. Derfor er det med hundens øjne ejendom til den der er hurtigst. Træning kan ske ved at træne meget "forbud til tilladelse" på alle typer foder og mad. I starten evt i line, hvis nødvendigt, og med gode belønninger for at overholde et forbud. Når dette er i orden tæt på dig, skal du til at øge din afstand til fristelsen lige så stille. Altså den lange trænings- og forståelsesproces. I træningsperioden er det uhyre vigtigt, at Freya ikke får mulighed for at tage mad fra bordet. For hver gang hun oplever succes med dette, skal der lægges meget ekstra træningstid på. Mht indkald ville jeg selv sørge for dels at gøre turene ekstremt muntre og spændende dels ikke at give hende muligheden for at smutte, da det meget hurtigt bliver et indlært mønster. Det er en periode, hvor det er rigtig godt at have overskud og en ekstra portion humor, så man ikke tager det personligt at det ikke pt. kører på skinner.

Wauvv, enten eller simpelthen? Nå ja, jeg er så ikke enig i din kategoriske udmelding

Hehehe.. jamen så bare velkommen

Velkommen tilbage Funman

Bor du alene eller er der nogen som kan hjælpe dig med træningen? Det er nemlig meget ofte sådan, at det kan hjælpe en hund enormt i separationstræningen, at den hunden er knyttet mest til først forlader hjemmet og når hunden har accepteret dette og er faldet til ro går den person hunden er mindst knyttet så. På denne måde bliver hunden ikke "forladt så voldsomt" og kan nemmere slappe af når den er alene. Medmindre det er decideret angst, hvad det efter min erfaring egentlig ikke er så ofte. Er det reel angst, vil man hurtigt kunne se det og gå i gang med en behandling af angsten. Netop det at hente post, gå ud med affald, gå i vaskekælder mv. lærer hunde hurtigt betyder at man kommer igen snart og dermed bliver det man bærer eller gør (vasketøj, postnøgle, affald, den trøje man tager på mv.) signal til hunden om at den kan være helt tryg. Derfor synes jeg det kan være en god ide at gøre disse ting mange gange dagligt, så hun (hvad hedder hun?) hurtigt kommer til trygheden i situationen. Denne situation kan du så bruge som afsæt til alenetræning længere tid ved at du forlænger tiden det tager at hente post mv. med et minut eller to af gangen. Der skal være så langt interval mellem træningssessionerne, at hun er helt afslappet, inden du "går med vasketøj" igen.

Kender du "smækdæk"? Den vil du kunne bruge, det går tjept også selvom bevægelsen startes bagfra. Jeg mener heller ikke Nalas dækfacon kan straffes, hunde lægger sig forskelligt og det bør en dommer vide. Det må være hastigheden og hensigten der vurderes.

Kan hun være ekstra sulten pga. sin løbetidscyklus eller er der andre ting hun også forsøger sig med?

Det jeg ved er, at en jagtgolden elsker at stryge udover landskabet. Muligvis har flatterne det også sådan, jeg har bare ikke oplevet det ligesådan. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men vi ved at avl på forskellige egenskaber/udseende fører andet med sig, så mon ikke det er derfor? Flatteren er typisk noget større end en jagtgolden og måske er dette en del af den forskel i "løbeglæde", jeg oplever. Men måske skal du være glad på din races vegne, for hvis den er lidt "overset" bliver der ikke drevet rovdrift på den avlsmæssigt med uheldige konsekvenser til følge

Min personlige erfaring fra flere tollere er som de andres: Ikke specielt positiv social med andre hunde og en stresstendens som kan få hunden til at overreagere med grumme afvisninger. Jeg har dog også oplevet velfungerende tollere, men desværre flest af de andre :-(

Men de tråde er jo uoverskuelige at gå i gang med.. Sille-Bille, først og fremmest er du nødt til at tro det kan lykkes, ellers er det spild af tid. Du kan starte med at bruge 10 - 14 dage på at lave helt faste rutiner for al aktivitet, så din hund ved hvordan dagen kommer til at se ud. Lufte og træne på faste tidspunkter så hun lærer at hun ikke behøver følge dig i hælene overalt. Dernæst skal din hund være optimalt stimuleret og motioneret, så hun ikke har overskudsenergi. Gode lange ture løs eller i 20m line, fodersøg og lignende aktiviteter som trætter og tilfredsstiller hendes behov. Derefter skal du skrotte alt det du hidtil har gjort, for det virkede ikke og din hund har dannet et kedeligt mønster, som hun starter når du gør, som du plejer. Dvs. du skal ikke lukke hende ind i et rum, du skla i det hele taget ændre på det hele. Lav faste rutiner for hvornår hun bliver træne i separation og hvordan, så hun har forudsigelighed i sin hverdag Alenetiden må ikke overstige det tidsrum hun kan acceptere at være alene, dvs. du skal sikkert starte med bare at gå ud og komme ind igen med det samme.Dette er nogle få grundregler som du kan arbejde lidt med Hvis du tydeligt er ked af det, er dette desværre ikke tiden til separationstræning, da din hund bliver påvirket af din stemning.

Jep en jagtgolden. Jeg har ikke vurderet flatten ud fra hvad jeg selv synes, men ud fra det du også selv er inde på, at det ikke er en løbehund, hvad pudlen så heller ikke decideret er. Vi har haft den mest pragtfulde jagtgolden i familien, faktisk min datter som teenager, og der var ikke noget at dømme ned på hende. De jagtgoldens jeg efterfølgende har mødt har været fine at have med at gøre. Hvad er det du har oplevet som gør dem "ikke nemme"?

Pudel, dalmatiner eller golden af jagtlinier er det jeg tænker ud fra dine ønsker. Der kan være noget sygdom hos dalmatineren, men ellers synes jeg den passer perfekt. Trænbar og villig har de jeg har kendt absolut været og så er der jo historien for heste i dens baggrund. Min tanke er at du kan få den hund du vælger til at have fokus på det du ønsker og faktisk kan jeg sagtens se en cairnterrier passe ind også. De vil så frygtelig gerne arbejde når bare de får tilbudt den rigtige form, det var bare lige for at vende den med terrierselvstændighed du nævnte. Dalmatineren kan være lidt reserveret men eller synes jeg, den passer perfekt. Storpudel (min skal være hvid eller brun) vil også være et perfekt match tror jeg. Golden af jagtlinier elsker at løbe og med det du ellers kan tilbyde en hund er jeg sikker på, den også vil stortrives hos dig med hesteture, gæster und alles.

Hvad så med hele december og januar? Der er altså noget at gøre for en skudskræmt hund

Det er virkelig svært at finde boligforeninger med fornuftige regler, set med en hundeejers øjne Derfor har jeg selv lejet privat de sidste 28 år. Private udlejere kan være nogle stride bananer og jeg har været udsat for lidt af hvert. Nuærende udlejer er ikke rutineret udlejer og mente f.eks. han kunne komme uanmeldt og fixe noget i haven. Den misforståelse blev han så revet ud af og nu kører det fint, men som lejer af privat hus/lejlighed skal man sætte sig ind i lejeloven (ikke svært) så man kender sin ret og sin pligt. For eksempel indfører udlejere nogle gange noget på kontrakten som ikke oveholder lejelovens regler. Jeg har fået indført tilladelse til to hunde og tre katte i kontrakten. Vælger I privat udlejer kan jeg anbefale medlemskab af LLO, Lejernes Lands Organisation, som hjælper ved uenighed. Held og lykke med boligsøgning og tillykke med gevinsten

Hej Tommy Glædelig hvalp Jeg har ingen hvalp men en voksen labrador som er en fantastisk onkel for hvalpe. Vi bor i Ladepladsen så det var måske en mulighed?

Uden at ville tage illusionerne fra dig, så skal du ikke lægge noget forkert positivt i dette. Hunde som har en ubalance i relationen vil naturligt sørge for at sikre relationen/lodde stemningen efter adskillelse. Alt andet kunne blive farligt. Ligesom vi ikke kan lade være med at se først på en person vi er usikker på, når vi træder ind i et rum hvor vedkommende befinder sig blandt andre personer: Hvordan er stemningen? Man kan f.eks. netop se relationen mellem to samboende hunde, når de mødes igen efter den ene har været hjemmefra og kommer tilbage. Hvem synes hundene det er vigtigst at hilse på: Den anden hund eller ejeren? Hvis relationen mellem hundene er i balance og hundene har en god relation til ejeren er det min erfaring, at det er ejeren som hilses på først. Hvalpe undtaget. Der skal, efter min mening, en vis grad af underkastelsesadfærd til både ved hilsen på ejer og på hilsen af en samboende ældre/"ranghøjere" hund. Ikke noget voldsomt men øre/øjne/mundvige, lyd, krop- og haleposition. Vi vil så gerne at vore hunde er "ligeværdige" både med andre hunde og med os, men det er ikke naturligt for hunde ikke at underkaste sig til en vis grad for nogen den opfatter som "højere i hierakiet", eller for andre at ville fastslå den position de har - eller er vant til at have. Vi ser det især med unge hunde, de fleste skal nok sørge for at holde en passende lav profil, når de møder fremmede hunde og overfor mennesker. Til de har lært de andre at kende og der er etableret et "hieraki". Derfra forholder de sig til den relation, de har til den enkelte. Dette er jeg absolut enig i Der er sjældent ballade i en hundegruppes, eller ulvegruppes, top og bund, balladen findes altid hos hundene i midtergruppen - de ligeværdige - der er der problematikken omkring forret til ressourcer (rangorden) opstår. Det er blandt andet derfor man anbefaler en vis aldersforskel mellem hunde af samme køn. Den ældste hund bør være udvokset og have fundet ud af verdens sammenhæng og hvordan den selv skal gebærde sig der. Den skal have "fundet sig selv" og hvile i sig selv. Så bliver den en fantastisk opdrager som kan sætte fornuftige grænser og vedligeholde disse uden at gå over gevind. Problemet kan så opstå alligevel når en blid hund er ældre end en "fremfusende" hund, hvor sidstnævnte ikke bare vil indordne sig - eller den ældre hund ikke trækker hieraki kortet. Som jeg husker Nanna var hun ikke typisk "ledermateriale" for en hund med trang til at hævde sig, men det er naturligvis længe siden, jeg har set hende. Vi bryder os som regel ikke om hierakitanken, men må ikke være blinde for, at hunde har brug for faste rammer indbyrdes og at disse blandt andet etableres og vedligeholdes gennem hieraki, altså forret til ressourcer ved underskud, eller bare for at vise man kan, hvis det er den type hund og det er Soko muligvis.

Velkommen til Varmt vand og opvaskemiddel. Pelle får til dels hjemmelavet mad og han slikker ikke skålen ren, så den må sættes i blød først, hvis den når at blive tør efter et måltid. Slimet kan du få væk med en grovere opvaskebørste eller en skuresvamp, med den grønne grove side. Vandskålen tager jeg med vand og børste dagligt, så der kommer ikke kalkaflejringer i. Det er stålskåle jeg bruger. Kattenes skåle bliver vasket i opvaskemaskinen Jeg har aldrig hørt, at man ikke må bruge opvaskemiddel.

Jeg ville absolut også lade begge to være i bur hvis bur skal indblandes. Jeg har set videoer hvor hunden udenfor buret virkede bevidst provokerende, nu den kunne tillade sig det. Lige mht. bur mener jeg også at det er enten eller for dem begge, man kan utilsigtet komme til at trykke på knapper man ikke ønsker trykket i den situation.

Hvad var det du gav ham?

Bestemt

Fintfølende.. Host host... Tulle er vel bare ved at være meget voksen og ikke gammel... Er der sket en ændring i forbindelse med, at I er flyttet eller er det før det? Jeg tænker lige højt: At flytte kan være en stor mundfuld for en hund, den skal omstille sig til nye omgivelser, nye dufte mv. Ture i de nye omgivelser vil også være mere trættende end ture i vante omgivelser, så hvis I er flyttet til nye omgvelser kan dette sagtens være en delårsag til Tulles større træthed. Jeg vil tilslutte mig rådet om kortere ture, kortere i km men ikke nødvendigvis i tid. Meget voksne hunde synes tit at få meget mere ud af at snuse længe og grundigt end yngre hunde og kan tit have nok i kortere ture med mere tid til snusning. Hvis du er i tvivl kan et dyrlægetjek måske give et svar

Velbekomme og held og lykke med det

Jeg går ud fra træningen bliver lagt i Faxe Ladeplads? Jeg kan alle dage