Therese

Han lyder som en ret ubehagelig type :hmm:

Nå nå...

Det virker da helt urimeligt at man kan blive vurderet skyldig, når man egentligt ikke har gjort andet end at binde sin hund på sin egen grund

Da jeg læste i den her tråd i morges, sad jeg faktisk lige præcis og tænkte, at man burde lade ham tage en offentligt debat med en uddannet træner, som havde styr på sine begreber og kunne bruge dem i praksis. Ikke nødvendigvis for at ydmyge ham, men så folk kan se, at han måske ikke har helt så meget styr som det, som de tror. Hans argumenter holder jo altså ikke og han gør det stik modsatte af hvad han siger han gør - det kunne måske være meget godt at se en direkte sammenligning og se ham prøve at forklare sine metoder overfor en træner/adfærdsbehandler, som formentlig kan henvise til forskning og ikke bare "det virker, det kan du jo se."

Bobo kan også få det, kun om vinteren dog. Ved bare ikke om der er tale om reverse sneezing her. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet det som Lenschow beskriver i forbindelse med hans anfald :hmm:

Henvendelserne hjælper åbenbart :5up:

Håber I finder et godt hjem til hende - hun lyder som en god hund, som fortjener at blive passet godt på.

Jeg tænker også, det kan være frustrationer/stress - og så at det er blevet en træls vane nu. Det kan godt være en svær omvæltning at have måtte være i sengen 4,5 år for så ikke at måtte være det mere. Får de lov til at komme i andre møbler? Og hvordan ser det ud med aktivitetsniveauet efter du har født?

Min første tanke er umiddelbart, at de to første problemer er ret almindelige for corgi'en. Det er mit indtryk, at det er en ret "snakkende" race, som godt kan finde på at "hyrde" folk ved at nappe dem i benene. Men det kan @AnneMangetal måske fortælle lidt mere om? Hvad har adfærdsbehandlerene anbefalet?

Jeg synes nu heller ikke, det er i orden at sulte sin hund. Hvis den selv springer et måltid over eller man bruger maden som belønning/aktivering, er det en anden snak, men at nægte den mad, fordi den ellers ikke er motiveret for træningen - og at rådet åbenbart skal bruges helt generelt :hmm:- synes jeg ikke er okay. At man ikke giver hunden morgenmad, fordi foderet skal bruges senere til træning, er selvfølgelig også en undtagelse og det er jo heller ikke det samme som at sulte sin hund, for den får jo stadig sin mad. Den får det bare senere på dagen.

Hvor træls :ae:

Det lyder også som en ret dårlig forretningside

Hvad blev der lige af uforpligtende besøg?

Vådfoder, en kong, 2 kg. hjortekød, 2 kg. lammekød og en helvedes masse godbidder. Nu kan vi vist klare os i lang, lang tid

Åh altså :megaked:

Så tænker jeg umiddelbart, at det kan skyldes, at han ikke helt er med på, at det skal foregå udenfor. Sådan et problem løses kun ved at træne det igen, altså ved at rose til skyerne, når han gør det udenfor og ignorere det, når det sker indenfor samt prøve at sørge for, at han kommer ud ofte i løbet af dagen, så han slet ikke får mulighed for at gøre noget indenfor. En voksen, rask hund burde også kunne holde sig en arbejdsdag medmindre vi taler virkelig lang alenehjemme tid, så mit bedste bud må være, at han bare ikke helt har lært det.

Bobo har faktisk ikke så mange forskellige lyde :hmm:Han gøer og knurrer, hvis han kan høre et eller andet i opgangen og så piver han, hvis han synes, jeg er for langsom til at blive færdig, når han skal ud at gå. Og det er egentligt det, tror jeg. Han er ikke særligt snakkende

Jeg håber seriøst aldrig Dorit bliver rigtig voksen

Og han har været helt renlig indtil nu?

I dag grinte jeg af Bobo, da han stod og lurede på mig bag soveværelsesdøren, da jeg støvsugede. Jeg fik desværre ikke et billede af det, men han stod sådan så jeg kun kunne se den ene halvdel af hans ansigt og derfor selvfølgelig også kun det ene øje. Man skulle måske have været der, men det så virkelig ud som om han ikke vidste om han turde komme frem eller om han skulle blive på sikker afstand af den farlige, farlige støvsuger Senere grinte jeg af ham, fordi han gakkede fuldstændig ud ude på græsplænen udenfor min lejlighed. Min søster og mor kom over for at spise og jeg ville lige ud og tisse ham af, da min søster stillede sig på altanen og kaldte på ham. I starten kunne han ikke se hende, men da han fik øje på hende, blev han så glad over at "finde" hende, at han spurtede afsted, snurrede rundt om sig selv 3-4 gange i træk og spurtede så igen. Det så virkelig sjovt ud og det er rart at han gør det. På den måde kan man sagtens mærke, at han har tabt sig. Han tog slet ikke sådan nogle spontane løbeture før og slet ikke på den måde, hvor han bare løber og løber :hjerte: I går grinte jeg af ham, fordi han var åndssvag og prøvede at trave og klø sig på samme tid :stupid:

Jeg synes også, det kunne være rart at få en alder på Nico. Der kan være forskellige løsningsforslag alt efter hvilken alder han har. Hvis han er en hvalp, har han måske ikke helt renlig endnu, hvis han er unghund kan det skyldes hormoner (i hvert fald at han markerer indenfor) og hvis han er en ældre hund, skal der måske kigges på en fysisk årsag.

Nå, så prøver jeg lige for sidste gang: hunde skelner ikke nødvendigvis mellem mennesker og andre hunde og de er ikke automatisk klar over at mennesker i nogens øjne ikke er nogen man bør knurre af, mens man godt må af andre hunde. Ja, der kan være hunde, som ikke knurrer af mennesker ifm. mad, men jeg synes stadig ikke, man kan gå ud fra at hunden automatisk ved at der er forskel. Jeg kan ikke forklare det tydeligere nu, så hvis det stadig ikke giver mening, synes jeg vi skal lade emnet ligge

Nej, men det er jo heller ikke alle hunde, der har tillid til mennesker. Jeg tror ikke, jeg er helt med på hvor du vil hen?

Men hvis en hund føler, at dens grænser bliver overtrådt, så er det vel det den føler og så tror jeg altså den er ret ligeglad med om det er et menneske, en hund, en kat eller hvad det nu kunne være, som kommer for tæt på dens mad. Den reagerer bare uden at skele til om det er den ene eller den anden. Når hunde ikke reagerer på mennesker tæt på deres mad, så er det vel fordi de ikke forbinder det med en trussel. Men hvis en hund føler sig truet af et menneske, forsvarer den sin mad på samme måde som hvis det havde været en anden hund og så skelner de jo ikke imellem om det er en hund eller et menneske. I hundens øjne er truslen den samme.