KimC

Dem der betaler mest (695,-) kan bagefter deltage i ½ tiems Q & A med ham. Kunne være mægtigt sjovt hvis en af de gode og kendte adfærdsfolk kunne tage med og jorde ham. Vi kunne vel samle sammen til billetten hvis det skulle være?

For en del år siden holdt vi ofte sommerferie i Thyborøn. Det var bare anderledes. Når man kom ad vejen på tangen blev der altid kørt stærkt, ca 100 kører allle på den stækning. Så bliver man overhalet af en unge der vel knapt kan kalde sig teenager endnu, stående på trinbrættet af en Puch Maxi, fordi han er for lille til at kunne nå hvis han skal sidde på sadlen. Ingen hjelm, ingenting. Men han har styr på den maxi... Den daværende campingfatter mente at efter kl 21 var der kun spritbilister undervejs i byen, og det havde han vel nærmest ret i. Skal de indfødte nogen steder hen udendørs, og det så bare er 50 meter starter de knallerten. Hver gang. Men de har også lune, selv om de vist er lidt religiøse. Jeg kom en dag i snak med en som viste sig at være præsten - eller degnen, hvem ved? Jeg nævnte det med deres kørestil, og at en politipatrulje ville kunne dække statens underskud for et helt år med færdselsbøder i løbet af to timer. "Uanset hvor du læser i Biblen, finder du intet om motorkøretøjers fremførelse, så hvem kan da tale om at nogen synder?" Det er Westjysk humor.

Det trælse er at de problemhundehold der er blevet tilbudt her på egnen ofte ikke kan få tilmeldte nok til at de må oprettes. Minumum er 7 og maksimum 8 deltagere, hvor de andre "ikke-problem" hold har maks 12 deltagere, men også er billigere. Måske er det prisen på 835 kr for 10x 1½ time, heraf de 3 lektioner teori der skræmmer. Dog synes jeg det er prisen værd, og bortset fra nogle enkelte hundejere der har givet op efter første lektion, så forekommer det mig at alle har haft udbytte af kurset hidtil. Som deltager har holdene været spændende at deltage i, også fordi man får set hvad andre døjer med, og hvordan problemerne kan angribes. Vi har det faktisk ind imellem ganske sjovt på de hold, og komiske situationer kan forekomme. Normalt kan vi dog kun træne på de problemer der kan "genskabes" på træningspladsen, f.eks alene hjemme kræve en lidt anden tilgang. Således var der en der havde en hund der gøede helt vildt når de kørte bil. På trøæningspladsen findes en lille "rundkørsel, der bare er en vej rundt om et træ. Damen med hunden der ikke ville køre bil fik instrukser, og træneren kørte med i starten. Hun lå bare og kørte rundt i rundkørslen fordi det bedst svarer til en længere tur, og det var her problemerne var. Det gik så godt at hun bare blev ved. Da hun skulle hjem, måtte hun sidde længe og vente fordi hun var blevet svimmel af at køre rundt i den rundkørsel en times tid. Ind imellem er problemholdene også blevet brugt af nogen der ville lære deres hund noget specielt, som ikke lige kunne indpasses i den almindelige undervisning på de lidt billigere "normale" hold. Af og til har vi været på skovtur og gå spor, det kan problemhunde faktisk have rigtig meget ud af. Træneren er hardcore, og det går gennem brombærkrat, og over brede grøfter (hvor de er bredest). Det er bare så sjovt med langhårede borzoi... Sporen ender altid i en gammel rygsæk hvor træneren har gemt en omgang til hunde og førere.

Det er vist en meget Westjysk måde at lufte hund på. Har set det flere gange i Thyborøn. Man kører ud i fuglereservatet (Bilkørsel forbudt), vipper hunden ud af bilen, (Løse hunde forbudt) og triller en tur ned ad Cheminova til, vender spanden og kører hjem igen. Ved bygrænsen bliver hunden læsset op i bilen.

I går aftes lige før sengetid lukkede jeg hundene ud i haven, dem der ville. Store Happy og Lille P. havde ikke lyst. Mens jeg gjorde mig klar til natten må døren ud til haven være gået op, og de der var ude var kommet ind. Den ene af dem med en dybfrossen hundelort som skulle have været nattemad. Den konfiskerede jeg, og lukkede døren ud til haven. Vi havde en rolig nat, bortset fra at nogen af hundende virkede urolige i starten. Her til morgen mangldede der ligesom noget. Normalt bliver jeg voldskysset af en 6 cm bred hundenæse, men der var så stille, bare en borzoidame der hyggede sig under dynen hos mig. Nå, ud af jerene og som det allerførste lukke hundene ud i haven mens jeg kommer i tøjet. Da jeg vil åbne døren ud til haven står der noget uden for døren - Store jubbijubbi-Happy der er totalt glad for at vi stadig lever og gider snakke med ham. Happy ind til en varm velkomst, og de andre ud. Skrumlet har altså tilbragt denne kolde nat udenfor, men da han så at de andre hunde skulle ud i haven ville han med ud. Nu ligger han og sover, og jeg må hellere melde mig til første klasse i folkeskolen for at lære at tælle. Dvs, det er vist gået lidt ned ad bakke for folkeskolen i den sidste dig. Er det ikke måske snarere 6-7 klasse man skal i nutildags for at lære at tælle på fingrene? Og Happy har fået pladsbillet til pladsen i hovedenden i min seng til den kommende nat, nemlig.

Vi har alle rystet på hovedet af DR's "Så er der Hund" Vi har diskuteret Cesar Millan til hudløshed (og ellers har pighalsbåndet slidt hul..) Victoria er meget sjov, men de fleste afsnit handler stort set om det samme - mest fuldstøndigt håbløse mennesker som hverken burde have hunde eller børn, og som Victoria får lov til at sadopunke lidt. Igennem en del år har jeg trænet på problemhundehold, og mødt mange mennesker som i grunden er meget fornuftige, men som havde problemer med deres hunde. Ofte var der blevet forsøgt træning på en almindelig træningsplads, hvo rman ikke kunne kommeproblemet til livs. De hold jeg har været på har bestået af maks 8 deltagere. De første to gange har vi delt holdet så der ikke var mere end 4 ad gangen. Der har været mange forskellige problemhunde. Nogen der ikke kune koncentrere sig om noget overhovedet, nogen der var totalt stressede, aggressive, angste... Og ejere der nok havde haft en aflivning i tankerne. Bevares, der har da også været nogen stykker der nok aldrig burde have haft hund. Men alligevel er de fleste gået fra de kurser med en bedre hund end den de kom med (og som en bedre hundefører end da de kom!) Der burde laves sådan en dokumentar for at vise hvilke udfordringer livet som hundeejer kan byde på. For at vise folk der tænker på at købe hund første gang, hvad de kan gå ind til. For at vise at man nemt kan undervurdere visse brugsracers aktivitetsbehov. Men også for at vise at der kan gøres noget ved de adfærdsproblemer man kan risikere at løbe ind i, selv som nogenlunde kompetent hundeejer. Måske kunne det redde et par stykker af de raske hunde der ellers aflives hvert år. Sådan en dokumentar burde virkelig laves, ikke bare noget med en eller anden superpædagogisk pseudohundetræner der hjælper ungerne med at plage deres mor til at få en brugshund som de slet ikke kan håndtere... Kandidaterne kunne meget vel tænkes at komme fra den serie - uoverlagte hundeanskaffelser..?

Det lyder som at din hund har vænnet sig til at gøre tingene rigtigt - på træningspladsen. Der hvor jeg træner kobler vi en bytur på, som regel sidste træningsgang på kurset. Det er for at hundene skal lære at det de har lært på træningspladsen også gælder andre steder. Som regel fungerer øvelserne ikke helt så godt på den bytur, som "hjemme" på træningspladsen. Det er ikke usædvanligt, men det er her vi skal sætte ind i dagligdagen bagefter og overføre det der er lært på træningspladsen til hverdagen. Det kan være at din hund har en grænse for hvor tæt han kan lide at få andre hunde ind på livet, men det kan også være at han har vænnet sig til de hunde der er på træningspladsen. Hvis du er ude gå så sørg for at mødet med fremmede hunde forløber i en afstand hvor du med sikkerhed kan holde kontakten til ham. Gå over på den anden side af vejen, om ikke andet. Det er vigtigere at komme forbi den andre uden problemer, end at prøve at se hvor tæt det lykkedes at komme på.

Der findes masser af hundeejere der lader deres hunde løbe den vej næsen peger, og end ikke kommer dertil hvor de vurderer om det er forsvarligt eller ej at lade en hund løbe frit. Og selvfølgeligt ikke har virksomt indkald på hunden. Hunde der får lov til at styre deres ejere (på same måde som vi ser det i mange Victoria Stillwell afsnit) tror at de kan beherske hele verden. Den slags hunde er slet ikke sjældne. De har erfaret at deres ejre kan styres, og forventer at andre hunde, uanset størrelse, andre mennesker, samt busser og lastbiler føjer sig efter dem, ligesom deres ejere gør det. Erfaringen at det ikke forholder sig sådan kan blive ubehagelig. Og så er det at jeg der holder af mine hunde og ved at jeg bor i Makkelsen-Barofd land kan risikere at det er mine hunde der skal lade livet hvis de svarer igen med samme mimik. På det punkt er jeg flintrende ligeglad med hvad der sker med den anden hund, kun at det der skal gøres foretrækker jeg at gøre. Det tilkommer mig som flokfører for mine hunde, og ingen vil forlange mig aflivet.

Hvis nu den der store hvalp var stukket af fra sin ejer, og turen var gået over en vej hen til den anden hund. En bilist prøver at undvige og ramer derved en cyklist der bliver dræbt. Mener du så stadig at det bare er hændeligt uheld? Eller burde hvalpens ejer have været klar over at denne her hund endnu ikke er sikker nok i sit indkald til at kunne gå fri - uanset om der er en vej eller ikke mellem hunden og ting der måtte have dens interesse. Den anden hund som hvalpen farer hen til kan også være en blindehund på job. Det er ikke særligt sjovt for dem så. Makkelsen og Barfod har fået vedtaget en hundelov som kan ende op med at en hund der forsvarer sig mod en anden hund (og vinder) kan kræves aflivet, hvis man mener den har onde øjne og sådant. I den situation vil jeg vælge at se egoistisk på det. Hvis en fremmed hund kommer farende hen mod mine hunde, høj haleføring, ørerne stive, og alt det der, så kan jeg vente et angreb. Sker det vil mine hunde forsvare sig. Mine hunde er større end de fleste, og jeg går som regel med en 2-3 stykker ad gangen. Er angriberen en gravhund, spaniel, eller labrador (de hyppigste angribere heromkring) så vinder mine hunde hvis det kommer dertil hvor der skal prøves kræfter. I stedet foretrækker jeg at give den påtrængende hund et megalos. Muligvis tager den angribende hund skade af det. Så risikerer jeg som maximum en dyreværnssag, og den slags sager har i forvejen så små chancer i Dannevang at jeg tager det med største sindsro. Jeg risikerer ikke aflivning. Til hundetræning har vores træner nogle billeder fra Afrika hvor hun har været ude med minehunde. De holder med en bus ved en grænseovergang, og hundene er bundet i bussens skygge. En gadehund dukker op og skal hen og se hvad der foregår på dens territorium. Fire hunde retter opmærksomheden mod den. Gadehunden der kender hundesporg, og kan begå sig, sænker halen og vende rom og går sin vej. Hundene ved bussen mister interessen for gadehunden, og konflikten er afværget. Det nummer er der rigtigt mange hunde her i landet der ikke kan, de ville være endt i en konflikt. Så er det op til en eller anden tilfældig strisser at afgøre hvem der er mest troværdig, den ældre dame med en lille pekingeser eller manden med snavsede arbejdsbukser og skægstubbe hvis schæfer i virkeligheden blev angreb angebet af pekingeseren.

Belært af denne weekends hændelser vil jeg til at leve op til den amerikanske vittighed "forget the dog, beware of the owner". Kommer der en hund flagrende hen i hovedet på mine med noget der kan fortolkes som agressiv fræmfærd, sparker jeg kræet i kredsløb om jorden. Jeg kan godt se forskel på en lalleglad hvalp, og en hund der er vant til at kunne gøre lige præcis hvad den har lyst til, og gør det. Det kan mine hunde også. Det er "Stilwell kandidaten" jeg vil have i kredsløb om jorden, ikke hvalpen.

Igenem en del år har jeg gået på et specialhold for problemhunde med mine "byggesæt - hunde" På det hold er der også ofte hunde med de symptomer som trådstarter beskriver. Det allerførste ejerne får at vide er at undgå at hunden kommer i den situation hvor der vises angst/aggression. For mange overskridelser af den grænse kan gøre problemet sværere at komme af med. Så går vi i gang med kontaktøvelserne, det er en meget vigtig øvelse for at videre, og meget ofte her at problemet mellem ejer og hund findes. Hunden skal lære at holde kontakten til ejeren, og at dette betaler sig (mad!) Efterhånden som kontaktøvelsen sidder, begynder man at sætte baggrundsstøj på, i form af det hunden er bange for. Det/de skal være der, men ikke så tæt på at det udløser en angstreaktion. Og hunden der rænes på skal lære at holde kontakten mens den fremmede hund, barnet etc er i nærheden. Det har vist sig at mine byggesæt-hunde har været velegnet til at træne andre hunde på, og jeg har tit haft dem med til det formål, hvor formålet er at lære en hund at gå forbi en fremmed hund. Det sker på et tidspunkt hvor ejeren har kontaktøvelsen til at fungere, og er ved at have føling med sin hunds sikkerheds afstand til andre hunde. Ofte arrangerer vi det sådan at jeg f.eks går langs en linje på en boldbane, eller en vejkant, og følger denne linje præcist. Derved kan den anden hundeejer forudsige min kurs, og selv rette ind efter hvor tæt hans hund er tryg ved at komme på os, og at han kan holde kontakten mens vi passerer hinanden. Jo flere oplevelser hunden der trænes får med vellykkede passager af andre hunde, mens kontakten til ejer holdes, des bedre. Når de er ved at være rigtigt gode spiller jeg den dårlige hundeejer der ikke har kontakten til sin hund og lader den trække frem mod den anden hund. På et eller andet tidspunkt oplever man det i praksis, og så er det rart at have det trænet under kontrollerede forhold. Formålet med de øvelser er ikke at hunden der trænes skal snakke med de andre hunde. Kan en hund ikke lide andre hunde må det være sådan, men de kan stadigt lære at gå civiliseret forbi hinanden, eller enddog bære over med at der står en hund bag en hæk og gøer.

Det er en god pointe du har der. Af og til oplever jeg hunde der opfører sit totalt tåbeligt "set med hundeøjne". Mit problem med egne hunde på det område er dogmodsat, idet nogen af mine hunde har stået meget tæt i en stald, uden mulighed for at komme på afstand til hinanden, blevet fodret af ét trug, etc. Derved er de blevet signalfølsomme, og sender selv kun meget svage signaler. De har lært at overfortolke andre hundes signaler og dæmpe deres egne for at undgå en konflikt hvor de ikke kan undvige hinanden. Det giver af og til problemer når en hund der slet ikke kan kontrollere sit kropssprog kommer susende, og ikke kan forstå en venlig, men svagt formuleret hentydning fra mine hunde. I "naturen" vil en hund/ulv der kommer masende ind på en fremmed hund på den måde som i tråden med labben der kom farende hen til Vinnie meget snart være en meget død hund. Jegg tror at man i opdrættet glemer at hanhunde faktisk har en stor betydning i opdragelsen af et hvalpekuld, og rigtigt mange hvalpe bliver opdraget "fædreløse". I de hvalpekuld jeg har fulgt, har der været en tendens til at tæven er træt og trækker sig lidt tilbage i 6-7 ugers alderen, hvorefter kuldets far bliver en mere central skikkelse og lærer hvalpene hvad de må og ikke må - såfremt han er tilstede, hvilket som oftest ikke er tilfældet.

En hund der bare møver sig frem direkte ind på en anden hund opfører sig egentlig ikke pænt i hundeverdenen, og skal forvente kritik. Ligesom usenet brugere der topciterer eller BRUGER CAPS LOCK FUNKTIONEN må forvente en reprimande. Stik de forkerte folk en fremstrangt langfinger, det kan også nemt give problemer. Jeg oplever tit ubehagelige episoder med labrador, på mig virker det som at den race tildels har mistet evnen til at kommunikere med andre hunde, og foretager sig -muligvis uoverlagte- manøvrer som hurtigt kan udvikle sig til noget ubehageligt. Uanset hvor meget man vil forsvare den ene eller den anden hund, så var det labradoren der uledsaget løb over en vej. Det indebærer altid en risiko at en hund krydser en vej på egen pote. Der kan ske noget med hunden, men absolut også med trafikanter. At Vinnie giver lab'en tæsk mener nogen er forkert. Var labben belvet mast under en lastbil undervejs over til Vinnie havde det blot været en hændeligt uheld? For slet ikke at tale om hvis labben havde ramt en "blød" trafikant der var kommet til skade?

Det går helt fint. Happy kan være sammen med de andre. Men lille P er vist desværre blevet fyret som alfa af Jaroff. Derfor er Happy lidt mere obs på Jaroff igen, men der har ikke været noget. Da jeg skulle til træning her til formiddag, lukkede jeg happy ud i haven, og Jaroff smuttede med. Jeg prøvede at stoppe Jaroff, med det resultat at han strejfede dørkarmen lidt. Så løb han rundt ude i haven og skreg som en gal. Sådan er Jaroff. Happy reagerede ikke på skrigeriet, det havde han gjort før. På vejen til træning kom der en lille hund rendende ud fra en bil og gik løs på Happy. Happy ruskede den lille, men kølede hurtigt af igen. Umiddelbart ser det ud til at impulskontrollen virker, men kan forbedres. Og det er det vi arbejder på. Lille P. foretrækker at sove, og kan han få det han vil have, så er han ligeglad med hvem der er alfa. Men når nu min borzoitæve kommer i løbetid, formentlig en gang i starten af det nye år vågner han nok op, og kommer i tanker om at han vil være alfa igen. Det gode er at han og Jaroff kan bytte kasket fuldstændig diskret. Den kemiske kastration skulle efter planen udløbe inden længe, og så vil jeg se om han ændrer adfærd, og derudfra overveje hvad der videre skal ske. Min træner foreslår rigtig kastration, men hvis Happy for impulskontrollen på plads kan han for min skyld godt blive alfahan. Det kan han være lige så godt til som en patetisk Jaroff eller et dovendyr til Lille P. Skal man tro fabrikanten af Suprelorin - og kan man det? - skulle virkningen af hormonchippen ophøre langsomt, og uden bivirkninger (men det er der jo slet ikke ved det produkt ) og så skulle der ikke komme nogen pludselige og uventede overraskelser. Tiden vil vise hvad der sker, men jeg holder klart øje med hvad der sker.

Det er træls når sådan noget sker. Men en hund der kommer farende direkte hen mod en anden holder ikke ligefrem kamertonen i hundesporg, og der går det ofte galt. Mange hunde har glemt evnen til at kommunikere. Grundlæggende har du haft din hund under kontrol, og det er den anden der er kommet på egen pote og som jeg læser det ikke har været under opsyn eller kontrol i den situation. Der er vel ikke ret meget du kan gøre anderledes, andet end at træne bedre kontakt til Vinnie. Og din nabo kan måske lære at holde sin hund på matriklen. For den løb jo dog trods alt over en vej, hvor den kunne være blevet kørt ned, eller have forårsaget et færdselsuheld. Da jeg cyklede til træning i dag kom der en lille bastard flyvende ud af en bil, ingen snor, ud på vejen, lige i kødet på Happy. Den fik en rusketur, og slap en gang tyndskid. Jeg fik en tur i asfalten, og måtte tage diverse ukvemsord. Gamle folk mener ofte at de har retten på deres side, bare fordi de er gamle. Tja, shit happens.

Hvis sådan en ligger og roder rundt i et led kan den lave en masse problemer. Du kan mene at et sandskorn er lille og uden betydning, men får du det i øjet er det lidt noget andet, ik? Jeg har været gennem samme tur som Hayly med en ung und, og fik nogle splinter med hjem i en pose. Leddet fungerer bedre uden dem, men man skal være opmærksom på at der altså mangler noget i det led. Men det er muligt at finde en balance så hunden kan leve et godt liv, her er det meget vigtigt at holde hunden i ro i den første tid efter operationen - men hvor er det svært. Bagefterskal man til at finde grænsen for hvor meget hunden kan uden at der viser sig træthed i det opererede led. Og det er meget vigtigt at undgå overvægt. Alt godt for Hayly herfra!

Det er vel meget forskelligt hvad der sker med dem. Der var en del tæver i det kuld som min (ikke stambogsførte) irske ulvehund stammer fra, og det var svært at finde hjem til dem alle. Men opdrætten beholdt nogen og passer dem som sine egne hunde, og den måde det foregår på kan jeg ikke indvende noget mod. Så har jeg nogle "russiske" hunde som kommer fra et sted hvor produktionen bare kører uanset at der er et meget begrænset marked for den race. Og endnu mindre marked for fejlprægede hunde af slagsen. De står i en stald, to fra et kuld som blev født for 2½ år siden, 3 fra et kuld som blev født for 1½ siden, og nu hvalpe fra et nyt kuld som der heller ikke er nogen afsætning i. Stalden kan ikke varmes op, bjælkerne der bærer taget er gamle og der ligger meget sne på det tag for tiden. Hundene fodres fra fælles trug i hver bås hvilket ikke sikrer en ens fordeling af goderne og giver dem ressourceforsvarsproblemer senere i livet hvis de skulle være så heldig at komme ud i et hjem. De kommer ud på en gårdsplads en gang om dagen. Hundene har stort set ingen kontakt til mennesker og den smule de har er ikke altid positiv. Derfor er de menneskesky, og deres chancer for at komme ud i et hjem er lig 0. Så de kan se frem til at blive stående i den stald til de kradser af, eller taget falder ned i hovedet på dem. Desværre tror jeg ikke at det er noget enkeltstående tilfælde. Om det er et tabuemne? Givetvist. Både myndigheder, dyreværn og DKK har set gennem fingrene med dette tilfælde i mange år, dog har DKK nu noget modvilligt ekskluderet opdrættet i et par år efter vedholdende massivt pres. Hundenes videre skæbne er man ligeglad med. Mht afmelding af døde hunde i hunderegisteret var jeg ikke klar over at dette var påkrævet. Jeg kan dog se at de hunde som jeg har mistet med tiden ikke længere er registreret, så muligvis har dyrlægen afmeldt dem i forbindelse med aflivningen.

Astronauten til Rumskibet er vist endda træner..:stupid: For nogle år siden var der en udstilling arrangeret af DRU, hvor formanden (den daværende "krigskommanderkaptajn") gav nogle rygmærker gebyret tilbage og bad dem høvle af. Det var endda "kun" nogle Golden Retrievere de havde fået gejlet op til grænsen af mental nedsmeltning.

Det er desværre nødt til at være sådan. Mine russere har en baggrund hvor de har haft en dårlig opvækst og er menneskesky. De har endvidere stået meget tæt pakket i en stald hvilket har gjort dem signalfølsomme over for andre hunde. De sender selv knapt nok signaler men mere antydninger af det. Dvs at hvis der kommer en anden hund der sender megatydelige signaler så kan der opstå usikkerhed der også. Det skete på et hundetræf her i efteråret, hvor der kom nogle "rygmærkefolk" med brugshunde der var ca et sekund fra at tænde totalt af. Det var ikke nogen sjov tur fordi jeg havde Jaroff med, og for hans skyld smuttede jeg så snart gåturen var overstået. Dvs at hvis jeg skal have en af dem med, skal jeg have fuld fokus på den hund hele tiden for ikke at bringe den i en situation der skaber utryghed. Jeg kunne godt stille med en af russerne i stedet, men så skal jeg lade superkaoterne blive hjemme. Sådan er det at have mere eller mindre ødelagte genbrugshunde.

Brug noget mere CO2, det plejer at hjælpe. Jeg stiller med Happy (så er du advaret) og Lille P. hvis bentøjet virker den dag. Russerne bliver hjemme.

Jeg forlanger +20 grader og sol, bare se at komme i gang.

Her lige et par erfaringer fra mine oplevelser. I efteråret gik jeg til hundetræning med mine "byggesæt" hunde. "Fine" hunde med en alenlang stamtavle i de helt rigtige DKK farver. De er nervøse og menneskeangste. Ingen kan få lov til virkelig at røre ved dem. Men de har alle de papirer de skal have, og kunne sikkert rydde pokalbordet til en udstilling, bortset fra at (DKK)opdrætteren har sparket tænderne ud på den ene af dem. På samme hold var der en "Goldendoodle" som ikke havde nogen papirer men som i øvrigt var en helt igennem ligetil hund. Skulle lære lidt bedre lineføring, men det var da også det hele. Formentlig en hund fra Specialdogs. Men. Ved en anden lejlighed har jeg henvendt mig til Jeanette Larsen, og hun virker meget mistænksom, og vil ikke udtale sig på mail og alt muligt, som om hun forventede at jeg lige pludselig ville afsløre mig selv som Morten Spiegelhauer fra Operation X. eller sådan noget. Derfor opgav jeg at gå videre ad den vej. Man kan sige for og imod. Det der undrer mig mest er at de vil vælge hvilken hund en køber skal have. Med den begrundelse at de kender deres hunde bedre. Ja, men køberne kender vel deres eget liv, og forventninger til en hund bedre end Specialdogs ?

Når dyreværnsforeningerne kommer ind over, og det gør de sikkert i sådan en sag, svigter logikken ofte. Man kunne forestille sig at de gik den anden vej og forlangte kastration som standardprocedure. Fordi der i visse dele af Europa er nogen der avler på alt der kan kravle og gå. I USA har PETA & Co flere gange forsøgt at få indført tvungen kastration af alle hunde, - inden de er 12 uger gamle, man vil ikke risikere noget. Årsagen skulle angiveligt være at begrænse overskuddet af hunde. Sjovt nok indeholdt forslaget en undtagelse for hunde der bliver holdt som "livestock", dvs at de såkaldte puppymills ville gå fri! Officielt kan Dansk Hunderegister samarbejde med udenlandske (EU går jeg ud fra) instanser der arbejde rmed dyreregistrering. Virkeligheden er en anden. I dag har jeg en irks ulvehund, det er Happy. Han er egentlig ikke min første. For mange år siden overtog jeg en fra et internat som var blevet optaget i Kruså, bare 500 meter fra grænsen til Tyskland. Hunden var øretatoveret med et (fint læseligt) 6 cifret nummer som de bruger det i Tyskland. Jeg kunne se at der tidligere var bleveet lavet større operationer på hans ene ben, og undredes over at folk der ofrer mange penge på en operation af en hund bare lader den løbe. På grund af min mistanke kontaktede jeg et internat i Flensburg hvor der ganske rigtigt var en efterlysning af en ulvehund med det nummer i øret. Ejerne kom og hentede ham klokken halvto om natten og gensynsglæden var stor. Det viste sig at hunden var løbet hjemmefra pga et voldsomt færdelsuheld på tysk område, havde passeret grænsen, og blevet optaget der, og rapporteret til politiet i Gråsten. De tyske ejere havde forudset den mulighed at hunden kunne have krydstet grænsen, og havde kontaktet politiet i Padborg der ikke anede en skid om noget. Det ene politi aner ikke hvad det andet laver, ikke engang så lokalt. Da strisserne i Gråsten ikke havde fået henvendelser, og nummeret fandtes ikke i Dansk Hunderegister (som ikke havde tjekket tyske Tasso) ja, så blev hunden frigivet til formidling. Offentlige instaner når de er bedst. Håb ikke på hurtigtarbejdende udvalg. EU politikere er i reglen folk der er kasseret i de hjemlige parlamenter. Lad os kalde det EU's overskudslager for politikere.

Ved et par lejligheder har jeg oplevet at hunde fra samme kuld efter lang tid har genset en bror/søster. I første tilfælde havde de været sammen til ca 6-7 mdrs alderen, og derefter ikke set hinanden i 3 år. I andet tilfælde skiltes vejene i 9 ugers alderen og de genså hinanden i en alder af ca. 1½ år. Der er et par tilfælde mere hvor jeg ikke lige kan sætte "tider" på. Men jeg oplevede det som at de efter lige at have identficeret hinanden nærmest fortsatte hvor de slap som hvape, og jeg synes det så ud som der var genkendelse. Men er der det? Hvad har andre oplevet med kuldsøskende der har været fra hinanden i lang tid?