Hvad er vigtigst

[Gæst lottepigen]

En tanke der opstod efter en snak over PB "Hvad er vigtigst? Socialisering eller sundhed?"

Hvis man køber en 8-9-10 uger gammel hvalp, hvad er så vigstigst? eller hvad synes I er vigtigst?

En socialisering der er helt superb og så er der slet ikke kigget på sundheden hos forældrene (og længere bagud)?

Eller sundheden er så gennemtjekket som overhovedet muligt, men hvalpen er ikke superbt socialiseret(socialiseringen er måske bare ud og møde nye miljøer? køre i bil? møde andre hunde i samme størrelse som sig selv?)

 

Hvad der står om socialisering på en hjemmeside behøver jo ikke passe, men sundheden kan alle vel tjekke? hvis man spørger efter forskellige attester og noget, mener jeg..

[Therese]

Begge dele er vigtige for mig. Og jeg mener ikke det ene behøver udelukke det andet. Jeg vil i hvert fald ikke købe hvalp et sted, hvor der hverken har været fokus på sundhed eller prægning på forskellige ting.

 

Dog vil jeg mene, at hvis hunden er præget på forskellige miljøer, hverdagslyde (som gerne skulle komme helt naturligt) andre hunde og mennesker samt bilkørsel m.m. er det rigtig godt. Mere vil jeg ikke forlange af en opdrætter, som trods alt også skal have tid til at have et liv ved siden af og jo har mere end en hvalp at tage sig af.

[Gæst Ninjamor]

Begge dele kan gradbøjes og sundhed handler ikke kun om kendte arvelige sygdomme og sundt temperament.

 

Noget andet er at en hvalp som ikke er optimalt socialiseret kan "rettes op" de første uger hos køberen og en hvalp som evt. er disponeret for en sygdom behøver ikke udvikle denne.

 

Begge dele er vigtig og bør efter min mening prioriteres lige højt af opdrætteren.

[Siri]

Personligt har jeg som et krav at min hvalp er både topsocialiseret og har sundheden i orden - så jeg går aldrig på kompromis med nogle af delene!

 

Men skulle jeg vælge - altså sådan helt teoretisk - så ville jeg vælge at vægte socialisering højest. Men jeg ville aldrig selv vælge en hvalp, hvor jeg ikke kunne se linjerne bag og undersøge sundheden.

[JeanetteH]

Jeg vil ikke gå på kompromis med nogle af tingene..

[Splinten, mor og mig]

Skal man vælge

 

Hvis jeg absolut skal... så vil jeg helst have en hvalp med mangelfuld (læs ikke forkert) socialisering efter en både fysisk og mentalt sunde linier.

[Gæst ENVY]

Jeg bryder mig heller ikke om at vælge..

Jeg ville klart også prioriterer begge dele lige højt

[Gæst MorTilKatja]

Hvis jeg ikke havde barn ville jeg godt turde være ligeglad med socialiseringen..

 

men med et lille barn er socialisereringen nok et tak vigtigere end sundheden :hmm:

 

Selvfølgelig er sundhed også vigtigt, men hvis hunden er aggresiv, ikke kan med børn og er total angt 24/7 så er det bare ikke hunden for os

[Nazak]

Begge dele SKAL være iorden, - hvis ikke........

- så må opdrætter kigge sig om efter en anden køber:!:

[Gæst Malene Nielsen]

Skal man vælge

 

Hvis jeg absolut skal... så vil jeg helst have en hvalp med mangelfuld (læs ikke forkert) socialisering efter en både fysisk og mentalt sunde linier.

 

Jeg hopper på den samme som SMM, hvis man skulle vælge

[Lonny]

Jeg ville ikke kunne vælge, de to ting du har nævnt er netop de to ting jeg under ingen omstændigheder vil gå på kompromis med...

[DKWiechert]

Uden nogen som helst tvivl, ville jeg vælge en hvalp med mangelfuld/forkert socialisering, fremfor en hund der ikke kan holde.

 

Socialisering kan du altid gøre noget ved. En dårlig hund kan du ikke gøre så meget ved efterfølgende.

[Gæst Frigga]

Hvis situationen er, at der er tale om 2 DKK-opdrættere af en race uden egentlige sundhedsproblemer, og begge opdrættere lever op til kravene om sundhedstjek, hvor den ene f.eks lige bruger lidt sundere hunde eller tjekker for flere sygdomme, men til gengæld ikke socialiserer hundene, og den anden kun lever op til sundhedskravene, men til gengæld laver hvalpe, der er mentalt sunde, så ville jeg vælge nr. 2.

 

Hvis der var tale om en race, som mopsen, der er plaget af sygdomme, så ville jeg nok vælge at melde pas. Enten ville jeg vælge en anden race og vente med at få mopsen til den dag, hvor der er kommet en ny opdrætter på banen, som lever op til mine krav, eller også ville jeg kigge i udlandet. Men her ville jeg ikke gå på kompromis med det ene eller andet.

 

Men den er svær

[Drentsche]

Lært af erfaring, vil jeg slet ikke gå på kompromis på nogle af dele, har desværre en hund herhjemme, som ikke kan gå en tur, på vores gågade af bare angst, så det er for mig en vigtig ting, at hunden er præget ordentligt.

Det skal så siges, at jeg først hentede ham da han var 16 uger, hvis jeg havde fået ham som 8 ugers, havde problemet slet ikke været noget problem, så havde jeg kunnet nå at "fange" ham, da han har et godt temperament.

Sundheden, puha den er svær, selvom jeg tjekker linier, og vælger de sundeste forældre, kan man jo aldrig sige sig sikker, det har jo desværre også prøvet.

Så nej ingen kompromis mere herfra.

[KimC]

En af mine hunde, "Lille P." kommer fra en opdrætter der har lagt et stort arbejde i både mental og fysisk sundhed. Det er en ren fornøjelse.

 

Min irske ulvehund Happy er velsocialiseret på børn og meget andet, men har har tilsyneladende noget af et gammelt jagtinstinkt intakt som kan trigge i utide, og der skal jeg være yderst opmærksom. På sundhedssiden har han adrig fejlet andet end at han skulle repareres efter klumre-skader.

 

Så har jeg borzoierne hvor der er lagt stor vægt på eksteriør, men fysisk er sundheden også i orden. Men de er opvokset i en stald med mange hunde der står tæt, og minimal kontakt til mennesker, og den menneskekontakt der har været har ikke altid været positiv. Jeg har trænet med den hunde siden jeg har haft dem, men noget godt resultat kommer der aldrig ud af det, højst noget man kan leve med hvis man kan tilpasse sig deres mangler. Grunden til at der henstår ca 40 hunde ved den opdrætter er at hundene kræver mere tilpasningsevne og erfaring end nogen vil kunne give dem.

 

Jeg har valgt at kaste mig ud i gaven med ikke-perfekte hunde fordi jeg har lært en masse ved det, og fordi jeg kan indpasse min tilværelse efter at hundene ikke alle bryder sig om at blive overendt af mennesker.

Men hvis jeg engang skal til at have en ny hund - om maaaange år - tja, kan jeg redde en skrot-borzoi igen gør jeg det vel, og ellers går turen til Lille P's opdrætter.

 

Det er meget op i tiden at skulle omregne alt til Kr. og €. Lille P har kostet mig mere i anskaffelse end skrotborzoierne, men diverse specialtræning, og specielle hensyn ved dyrlægen æder hurtigt den merudgift.

[Gæst Obelix]

Jeg synes også det er umuligt at gå på kompromid med nogle af delene.

 

I vores tilfælde da vi havde besluttet os for at vælge Westien, var sundheden rigtig vigtig da det desværre er en race som lider meget af allergi.

 

Men samtidig har vi også 2 mindre børn, så det betød også rigtig meget at hunden var vant til børn og ikke var angst.

Så for os betød begge dele rigtig meget, og jeg tror ikke jeg kunne ha valgt noget frem for noget andet.

 

Havde vi nu ikke haft børn tror jeg MÅSKE sundheden havde været vigtigst!

Det er

 

Vi fandt heldigvis en opdrætter med begge dele iorden

 

Hmm.. Jeg tror virkelig ikke jeg ville kunne vælge! Havde jeg ikke børn ville sundheden nok betyde mest (tror jeg).

[Gæst Obelix]

Jeg synes også det er umuligt at gå på kompromid med nogle af delene.

 

I vores tilfælde da vi havde besluttet os for at vælge Westien, var sundheden rigtig vigtig da det desværre er en race som lider meget af allergi.

 

Men samtidig har vi også 2 mindre børn, så det betød også rigtig meget at hunden var vant til børn og ikke var angst.

Så for os betød begge dele rigtig meget, og jeg tror ikke jeg kunne ha valgt noget frem for noget andet.

 

Havde vi nu ikke haft børn tror jeg MÅSKE sundheden havde været vigtigst!

 

Men jeg tror også det afhænger meget af racevalg.

 

Vi fandt heldigvis en opdrætter med begge dele iorden

[brittagarly]

Jeg vil vælge en opdrætter der vælger at undersøge sine avlsdyr for sygdomme som er konstateret i racen og ikke kun for de som der er restriktioner på.

Hvis vi tager Mops som eksempel, en opdrætter der har undersøgt for: demodex, patella, hd, øjne osv. Er en der har sat sig så grundigt ind i racen og derfor nok ikke en opdrætter der vil lade sine hunde gå i en stald, og vil sørge for at socialiseringen også er i top.

Spørgsmålet er nok mere om sådan en opdrætter findes.

Men jeg vil gå efter målbar og registret sundhed!

Mvh

Britta

[korvis]

Jeg svarer som de fleste af de andre: "jeg vil ikke gå på kompromis med nogen af tingene - men hvis jeg skal vælge så..." For det er jo vigtige ting, begge to. Men som nogen var inde på - sundheden kan man ikke gøre så meget ved, medens der endnu er nogle uger hvor man som hvalpekøber kan rette op på en mangelfuld socialisering.

 

Muligvis kan svaret også afhænge af hvilken race man tænker på..? :hmm: For jeg kan se at jeg er enig med SMM og Malene, og vi har den samme race. Bordercollien er ikke en race der er ret svær at socialisere, til gengæld døjer de med nogle arvelige sygdomme. Ved det ikke, bare en tanke..?

[Ulla H]

Hvis jeg kun havde en eller 2 hunde, så ville sundhed står øverst med store bogstaver. Hvad hjælper det ,at den er godt socialiseret , hvis den mellem 1-2 år får medfødt grå stær, ser usikkert og derfor ændre sig til en usikker hund. Eller udvikler en begyndende HD inden 1 årstiden og så går rundt med smerter uden at kunne bruge sin energi , på en livsglad måde.

En sund hundehvalp uden skavanker er nok nemmere at rette op pzykisk, end en der hele tiden generes af en sygdom, der ofte som ung er svært at identificerer og behandle.Tænker her også på bugspøtkirtelproblemer, nyre problemer og andre indre sygdomme.

[Jane]

Jeg ville ikke gå på kompromis. Hvorfor skulle man det, når det er muligt, at få begge dele.

[Freudika]

Jeg er ikke enig i, at dårlig/forkert socialisering kan der altid rettes op på, hvor sundheden ikke kan ...

 

En hund der har fået konstateret patella lux kan jo opereres - og oven i købet leve et godt og smertefrit - og arbejdsomt liv efterfølgende ...

En hund med angst eller andre mentale skavanker kan vel ikke altid rettes op ... men måske den kan få et tåleligt liv, hvis den kommer ud til nogen der accepterer dens skavanker ...

 

Jeg hverken kan, skal eller vil vælge mellem de to ... sunde hunde, med god socialisering - ja tak.

[Gæst Buddha]

Jeg er på ingen måde i tvivl, sundhed er allervigtigst for mig. Men nu ved jeg ikke hvad i mener med socialisering, jeg ville ikke købe en hvalp der ikke boede inde med familien og som ikke havde haft normal kontakt til mennesker - men alt det med at de skal se diverse ting i verdenen, det gør jeg jo alligevel når hvalpen flytter hjem til mig.

[cs-dumle]

En tanke der opstod efter en snak over PB "Hvad er vigtigst? Socialisering eller sundhed?"

Hvis man køber en 8-9-10 uger gammel hvalp, hvad er så vigstigst? eller hvad synes I er vigtigst?

En socialisering der er helt superb og så er der slet ikke kigget på sundheden hos forældrene (og længere bagud)?

Eller sundheden er så gennemtjekket som overhovedet muligt, men hvalpen er ikke superbt socialiseret(socialiseringen er måske bare ud og møde nye miljøer? køre i bil? møde andre hunde i samme størrelse som sig selv?)

 

Hvad der står om socialisering på en hjemmeside behøver jo ikke passe, men sundheden kan alle vel tjekke? hvis man spørger efter forskellige attester og noget, mener jeg..

 

Uh ha... nu har vi jo før prøvet at købe en hund hvor hverken sundhed eller socialisering var i top. Vi har kæmpet med begge og at sundheden var dårlig og den mentale tilstand heller ikke var god har nu gjort at vi må kæmpe med dyrelægeskræk også.

 

Den næste hund var både sundhed og socialisering i top. Jeg vil nok sige at jeg prioriterer sundhed højest, men hunden skal ikke have levet i en stald, den skal være vant til indendørslyde, mennesker og måske endda også gerne andre hunde eller dyr, men resten kan vi godt selv klare at socialiserer på, når bare hunden har noget gåpåmod

Så faktisk prioriterer jeg vel egentlig også socialisering højt... måske ikke så meget socialisering, men at hunden er mentalt god. For nu er jeg godt klar over hvor meget kamp der skal til for at rette op på det... eller lære at leve med det... når den ikke er.

[Ascha]

Hvad menes med dårlig socialisering?. Personligt synes jeg at flere og flere ting er krævet af opdrætter (jeg hører om bl.a. renlighedstræning, bilkørsel, tilvænning til halsbånd osv.) for at hvalpene er ordentligt socialiserede.

 

Jeg forventer at købe en hund der ved at den er en hund og at mennesker er væsener den kan kommunikere med. Alt det andet er jeg helst fri for at opdrætteren gør noget ud af, for skal der laves fejl, vil jeg have det bedst med at begå dem selv. Foretrækker klart et blankt blad at skrive på, så sundheden vægter jeg højere, end hvad jeg tror folk generelt tænker når de hører ordet socialisering.