Hop til indhold

En lille hemmelighed.


Hewlett
 Share

Recommended Posts

:mrgreen:

 

En lille (lang) historie:

 

Casper og jeg havde snakket om at skulle have hund nr. 2 i 2014. Denne skulle ikke nødvendigvis være en hvalp, men allerhelst med stamtavle for at have en sund hund, ihvertfald på papiret.

 

Jeg oprettede endda en tråd herinde hvor folk var søde til at komme med forslag til hvilken race der kunne passe ind i vores hverdag (tak til dem som gav sig tid til at svare :-D)

 

 

 

Skæbnen ville dog at der et par dage efter min tråd, blev oprettet en anden tråd nede i omplaceringen. Dér sad Molly og kiggede ud bag fra skærmen. Jeg var helt solgt og tænkte, at jeg virkelig måtte gå i tænkeboks for at få hende præsenteret ordentligt for Casper, som på visse punkter kan være en smule sortseer. Ejeren lagde ikke nemlig skjul på at Molly ikke brød sig om at være alene hjemme.

 

Til at starte med afslog Casper blankt - NEJ! Og desuden snakkede vi jo først hund nr. 2 i 2014? Men Molly havde sat sig fast, og jeg fik næsten ondt i maven af at tænke på hende, og til sidst blev han så træt af at høre på det, at vi lavede en aftale. Vi ville køre til Jylland med Ninja, møde Molly og hvis han derefter stadig sagde NEJ!, ville der ikke komme så meget som en pip fra mig om Molly.

 

Vi aftalte med ejeren at komme og besøge Molly. Først var Molly en smule bange for Casper, men det gik over efter ca. 5min., og derefter valgte vi at hente Ninja ind. De to kom bare så godt ud af det med hinanden. De var lidt vilde/stressede til at starte med, men da de kom ud i haven kunne de sagtens rende rundt lidt for sig selv, når de da ikke løb rundt i haven og legede.

 

Vi sagde derefter tak for besøget og begyndte på den lange tur hjem til Sjælland igen. Jeg sad som på nåle i bilen, men turde ikke slå hul på isen, og spørge Casper hvad han tænkte om det hele, nu hvor vi havde fået lidt mere af vide samt mødt skønne Molly. Casper startede heldigvis selv samtalen, og da han begyndte at snakke rent praktisk ifh. ferie osv., vidste jeg med det samme at det ikke længere var helt udelukket at vi skulle have Molly med hjem. Men han holdt mig på pinebænken, næsten en hel uge!, før han kom med sin endelige beslutning - Molly skulle herhjem, hvis ellers ejeren også synes vi var et godt match (og det gjorde hun heldigvis) :banan:

 

Så 14 dage efter satte vi os endnu engang ind i bilen for at starte den næsten 4 timer lange køretur (denne gang blev Ninja passet af min bror, som også skulle hjælpe os med sammenføringen af de to tøser).

 

Køreturen hjem med Molly var en smuuule lang, og det tror jeg også hun syntes :ae: Men hjem kom vi, og min bror stod og ventede på os i parken, så de lige kunne få hilst på hinanden med plads omkring sig.

 

Siden da er det bare gået ud over alle forventninger, og det er nu lidt over 1 måned siden vi hentede hende 'hjem'. Molly (som vi har valgt at omdøbe til Mollie) har klaret det hele med bravour - hun er fra dag 1 faldet helt til, og vi havde ellers troet at de første nætter ville være lidt urolige, men nej - hun sov igennem, og det var endda Ninja der vækkede os om morgenen, da hun syntes det var ved at være op-tid :hjerte:

 

Tøserne imellem er det også gået glimrende, det kan tælles på en hånd hvor mange 'konflikter' der har været imellem dem, og de har været overstået på sekunder hvorefter der intet har været. Mollie har en smule ressourceforsvar, men det accepterer Ninja fint, og Mollies radius er blevet markant mindre - Ninja skal nu næsten stikke snuden helt tæt på før Mollie skælder ud.

 

Det hele med at flytte fra land til by har hun også bare taget i stiv arm. Der var lidt mennesker der lige skulle gøs ad, men det er gået i sig selv som hun er faldet mere og mere til. Folk i opgangen er desuden imponerede over at vi har to hunde, så lidt som de larmer :lol:

 

Vi har desuden haft adfærdsbehandler tilknyttet til lige at hjælpe os godt på vej her det første stykke tid, og hun har givet os mange spændende træningsmetoder vi skal i gang med, og mener desuden at vi skal tænke meget i Border Collie-baner når vi træner med Mollie, så det er jo en helt ny verden der har åbnet sig for os :mrgreen:

 

Mollie trak ret meget i starten, men nu går hun rigtig fint, og på gaden er de supernemme at gå med alene. Det er virkelig en lettelse :-D

 

Mollie er en lille hjerteknuser og alle i familien, både min og Caspers, har taget rigtig godt imod det faktum at vi nu har to hunde. De er SÅ imponerede over hvor dygtige de to hundepiger er, når vi har dem med ude. Mollie måtte af praktiske årsager med til Caspers mormors fødselsdag, vi snakker omkring 30 mennesker, og Mollie var bare rolig og kælen og smeltede vist et par hjerter til den fest :hjerte:

 

Sidenhen er hun også blevet steriliseret. Det valgte vi at gøre, fordi Mollie virker rimelig 'voksen' i hovedet, og vi ville ikke risikerer noget tøserne imellem i en evt. løbetid. Ninja er den der har bukserne på herhjemme, hun er lidt den overbærende 'storesøster' og tillader meget fra Mollies side, men en gang imellem skal hun liiige vise Mollie hvor skabet står, oftest igennem leg.

 

Alene hjemme-træningen er vi gået i gang med, og det længste de indtil videre har været alene i er 30min., hvor der hverken var piv eller hyl. Ellers går det lidt op og ned med stille piveri og en enkelt tissetår, men indtil videre er vi ved godt mod :-D (Hvis vi sammenligner med at tidligere ejers naboer troede at Mollie var ved at dø når hun var alene, synes jeg hun er rimelig sej :5up:)

 

Udover det ligger der en del arbejde i hende, og hun skal lige lære det der med indkald og kontakt, men jeg synes vi er godt på vej - hun er super lærenem, og er trods alt kun omkring de 15mdr.

 

 

Det blev lidt langt, så nu får I lige et par billeder som belønning for at have læst med :blink:

 

20906_10151713105850561_1831012936_n.jpg

Mollie fandt hurtigt ud af at sofaen var forbudt, men at sengen er noget man godt må være i

 

72864_10151713106850561_891966905_n.jpg

Smukke Mollie

 

378619_10151713107400561_964082053_n.jpg

 

390983_10151713107915561_764535688_n.jpg

Venter på far.

 

400726_10151713106685561_1944441053_n.jpg

 

431884_10151713106410561_1374788239_n.jpg

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 67
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Miss_menelli

Sådanne hemmeligheder må man ikke have :evil:

 

Men hvor er det bare dejligt skønne Mollie har fundet et godt hjem hos jer - Hun er vanvittig bedårende og jeg forstår godt hvorfor i faldt for hende.

Man kan virkelig ikke andet når man møder hende :lun:

 

Og tror adfærdsbehandleren har fuldstændig ret i, at i skal tænke i bc baner mht. træning - Så glæder mig til at rende i jer på konkurrencebanerne :slem:

 

Stort tillykke med hende og hvor er jeg bare glad for at hun endte hos jer!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak allesammen - det varmer virkelig at I synes hun har fået et dejligt hjem :hjerte:

 

Når jeg lige sidder og tænker tilbage må jeg igen sige, at jeg er ... VIRKELIG imponeret over at Mollie er faldet så hurtigt til, taget i betragtning at vi er hendes 3. hjem (uden opdrætteren). Jamen, jeg fatter slet ikke at det er gået så nemt :genert: Selvfølgelig er der alene-træningen, men det skal bare tages i små skridt. Hvis hun havde haft seperationsangst havde det jo vist sig med det samme, og det gør mig rolig at vi kan støtte os til adfærdsbehandleren.

 

Jeg tror også at Ninjas måde at håndtere det hele på har været med til at hjælpe Mollie til rette fra dag 1. Hun deler gladeligt sine sovepladser, og der har slet ikke været noget ressourceforsvar fra hendes side af - dygtige pige :lun: Og så har det bare været en bonus for Ninja at have fået en legekammerat - de giver den godt nok gas når vi er ude, og heldigvis er Mollie med på vild leg, og siger selv fra når Ninja bliver for voldsom.

 

Søster Lagkage: Mollie er ½ Dansk-Svensk gårdhund og så Golden Retriever samt Border Collie. :-D

 

MM: Haha, ja nu må vi se. Vi er nok ikke typerne der tager land og rige rundt for konkurrencer, og agility-ventelisterne herinde i København er jo urealistisk lange (ihvertfald ved de gode steder). Jeg tror vi kommer til at træne meget grund-lydighed - en god omgang kontakt og 'vi-mennesker-er-sjove-at-være-sammen-med'-øvelser vil være en god start.

Så kan vi lave vores egen agility i naturen. Hendes balance er helt håbløs, så der er også masser af sjove øvelser at tage fat i dér :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhhh Jasmin!!! Hvordan har du kunne holde det hemmeligt? :ivrig:

 

Hvor var det bare godt at du fik Casper overtalt til at tage til Jylland :banan:

 

Tillykke med hende. Hun ser virkelig skøn ud :lun:

 

 

Åååh, det har også været svært, men vi havde aftalt med tidligere ejer at hvis det ikke gik med os, så måtte vi gå den tunge vej til dyrlægen. Vi var enige om at vi er sidste stop. Så valgte ikke at skrive noget herinde, for hvis tøserne af en eller anden grund ikke kunne tåle synet af hinanden efter en uge, eller Mollie havde svær seperationsangst, så havde det ikke fungeret og dét havde ikke været sjovt at annoncere herinde :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Eiiii, sikke en hemmelighed! :-D Mange gange tillykke med hende, hun er bare så fin. :lun:

 

Hvordan klarer I det rent praktisk med at tage alene hjemme-træningen i så langsomt tempo? Er jeres arbejdstider så forskudte, at I altid kan være en hjemme?

 

 

Jamen jeg studerer og er kun på skole onsdag+torsdag hver anden uge. Jeg skal så mødes med min gruppe en gang imellem, men de er så smaskforelskede i Mollie at de blev skuffede over at jeg en dag ikke havde hende med, fordi Casper havde ferie :lol: Ninja er så alene når jeg tager Mollie med, men synes det er meget godt lige at holde hendes helt-alene-træning ved lige også.

 

Men ja, jeg læser så hjemme i hverdagene, og Casper har så kunnet tage fri de to dage jeg er på skole indtil videre. Hans arbejde skylder ham virkelig mange timer, så vi regner ikke med at det bliver et problem for ham, og kan han tage de to dage fri, giver det os 14 dage mere at træne i.

 

Hveranden lørdag har jeg arbejde, men der er Casper så hjemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er jeg glad for denne tråd :) Dejligt at det går så godt med Mollie :) Hun er bare en dejlig hund, hun er også meget savnet, men jeg ved at det var den helt rigtige beslutning at sende hende hjem til jer :) I må give hende mange kys og kram herfra :)

 

 

Jeg er glad for at du har fundet vej ind til denne tråd, så kan du selv holde dig opdateret når du føler for det :-)

 

Jeg har fuld forståelse for savnet, vi ser jo stille og roligt den hund I har kendt folde sig ud herhjemme, og jeg må sige at hun får os til at grine hver dag - hun er virkelig skøn og har en stor personlighed! :hjerte:

 

 

Jeg giver hende en masse kys og kram fra jer :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Tak allesammen - det varmer virkelig at I synes hun har fået et dejligt hjem :hjerte:

 

Når jeg lige sidder og tænker tilbage må jeg igen sige, at jeg er ... VIRKELIG imponeret over at Mollie er faldet så hurtigt til, taget i betragtning at vi er hendes 3. hjem (uden opdrætteren). Jamen, jeg fatter slet ikke at det er gået så nemt :genert: Selvfølgelig er der alene-træningen, men det skal bare tages i små skridt. Hvis hun havde haft seperationsangst havde det jo vist sig med det samme, og det gør mig rolig at vi kan støtte os til adfærdsbehandleren.

 

Jeg tror også at Ninjas måde at håndtere det hele på har været med til at hjælpe Mollie til rette fra dag 1. Hun deler gladeligt sine sovepladser, og der har slet ikke været noget ressourceforsvar fra hendes side af - dygtige pige :lun: Og så har det bare været en bonus for Ninja at have fået en legekammerat - de giver den godt nok gas når vi er ude, og heldigvis er Mollie med på vild leg, og siger selv fra når Ninja bliver for voldsom.

 

Søster Lagkage: Mollie er ½ Dansk-Svensk gårdhund og så Golden Retriever samt Border Collie. :-D

 

MM: Haha, ja nu må vi se. Vi er nok ikke typerne der tager land og rige rundt for konkurrencer, og agility-ventelisterne herinde i København er jo urealistisk lange (ihvertfald ved de gode steder). Jeg tror vi kommer til at træne meget grund-lydighed - en god omgang kontakt og 'vi-mennesker-er-sjove-at-være-sammen-med'-øvelser vil være en god start.

Så kan vi lave vores egen agility i naturen. Hendes balance er helt håbløs, så der er også masser af sjove øvelser at tage fat i dér :lol:

 

Haha - Men så må du jo i gang med noget lydigheds konkurrence - træning :drille:

 

 

Åååh, det har også været svært, men vi havde aftalt med tidligere ejer at hvis det ikke gik med os, så måtte vi gå den tunge vej til dyrlægen. Vi var enige om at vi er sidste stop. Så valgte ikke at skrive noget herinde, for hvis tøserne af en eller anden grund ikke kunne tåle synet af hinanden efter en uge, eller Mollie havde svær seperationsangst, så havde det ikke fungeret og dét havde ikke været sjovt at annoncere herinde :cry:

 

Det kan jeg godt forstå - Når tingene er lidt usikre så er det nogen gange rart nok at kunne få styr på dem i ro og fred, uden omverdenen hængende på skulderen.

Men det er da SÅ fedt det går så godt og hun trives hos jer!

 

I har simpelthen fået jer en chamør af rang :lun:

Sjovt at se hvor mørke hendes aftegn i ansigtet er blevet - Så bedårende!

Link til indlæg
Del på andre sites

Haha - Men så må du jo i gang med noget lydigheds konkurrence - træning :drille:

 

Ja, lydigheds-træning - var det ikke også det jeg skrev ?????? :drille::drille::drille:

 

 

 

Det kan jeg godt forstå - Når tingene er lidt usikre så er det nogen gange rart nok at kunne få styr på dem i ro og fred, uden omverdenen hængende på skulderen.

Men det er da SÅ fedt det går så godt og hun trives hos jer!

 

I har simpelthen fået jer en chamør af rang :lun:

Sjovt at se hvor mørke hendes aftegn i ansigtet er blevet - Så bedårende!

 

Ja, nemlig lige præcis det du siger dér. Man kan meget nemt føle sig en smule forpligtet til at opdatere, og hvis vi stod midt i et mareridt, så ville det være rart, lige præcis, at man ikke havde omverdenen hængende på skulderen.

 

Ja, det er fantastisk. Jeg kan mærke at følelserne bliver stærkere og stærkere for hende hver dag - jeg tror stadig ikke helt jeg forstår at hun er vores?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...