Hvor langt ville du gå?

[Charlotte1970]

På aftenturen i går, møder vi en golden han på 13 år. Han er godt brugt, og har tydelige problemer med "bentøjet" det ene forben er helt skævt, og hans gang er præget af smerter. Vi går sammen 100 meter, langs en græsmark. Luca går lidt ind på marken, og han går efter. Han falder to gange i sit forsøg på at komme hen til hende.

Jeg spørger selvfølgelig indtil hvad de gør for at hjælpe, og han er på smertestillende, plus tilskud af en slags. Ejeren fortæller han spiser og virker glad.

 

Vi havde en lang snak i familien om hvor grænsen gik. Personligt var min grænse trukket her, og han havde fået fred. Det er selvfølgelig også meget nemmere at sige når det ikke er ens egen hund. Jeg er dog ret sikker på jeg ville vælge det samme for Luca hvis hendes liv var så begrænset og smertefyldt, og gik og faldt over selv små forhindringer.

 

Hvor langt ville I gå?

[Hofferne]

Min grænse går helt sikkert dér hvor der ikke er livskvalitet. Og et liv med smerter er ikke livskvalitet!

Har svært ved at tro hunden er glad, men hunde er jo gode til at skjule at de ikke er OK.

Og ærlig talt - 13 år, så har han jo haft et godt langt liv, og så skylder man sin bedste ven at være loyal og tilsidesætte egne behov og følelser.

[Birgitta]

Silke er 12. Hun har gigtknuder i den ene albue og i begge poter.

Der ER dage, hvor hun halter. Men der er også dage, hvor hun bevæger sig ret flot. Og hun render altid et stykke foran mig.

Hun har også allergi. Og sidste år havde hun voldsom hudbetændelse og ørebetændelse.

Dengang troede jeg at vi var ved at nå til vejs ende...

 

Men hudbetændelsen viste sig ikke at være allergibetinget, men ræveskab.

Og hun er nu kommet på varig behandling mod ræveskab (som samtidig virker på hjerteorm). Hun har hår på halen, ser ikke mere afpillet ud, OG hendes humør er steget ti grader eller mere.

 

Joo, hun halter stadig indimellem.

Hun får nu en hjertemagnyl før vi går tur morgen og eftermiddag. Og det ser faktisk ud til at virke. Bedre end dyrlægens smertestillende, der ingen virkning har haft.

 

Måske kommer der en dag hvor hun ikke kan tåle medicinen. Måske får hun mere ondt, så medicinen ikke mere er nok. Eller måske dukker der en helt anden livstruende sygdom op.

Jeg vil ikke spekulere i død og aflivning hver eneste gang min gamle hund er sølle..... Jeg vil hellere bruge energi på at finde ud af, om jeg kan gøre noget for at hun kan få det bedre.

 

Men lige nu HAR hun det godt. Det er det vigtigste..

 

Hvad jeg ville sige? Jo, når vi ser andres hunde, som har det skidt, så ser vi kun et øjebliksbillede. Vi ved reelt ikke noget om, om elendigheden er permanent. Mange hunde (incl. Silke) er tilbøjelige til at blive endnu mere ynkelige når man taler om dem og ynker dem.

[AnneMangetal]

Jeg har besluttet, at den dag Bella ikke selv kan hoppe ind i bilen, skal det slutte. Samme kriterie havde jeg for min tidligere hund. Eller når hun har flere dårlige end gode dage. Måske allerede når hun ikke længere kan træne - men det bliver en vurdering.

 

For Dorit gælder pt det med flere dårlige end gode dage. Hun er jo så ung, at hun endnu ikke har vist sin personlighed.

[PinPoynter]

man skal huske at det lige så ofte er hundens egen personlighed, som ens egne kriterier, der hjælper en til at finde det rigtige tidspunkt.

[Aussiepower!]

Det er umuligt at svare på og sætte faste kriterier på, synes jeg, som PP så kommer det også meget an på hundens personlighed..

 

Jeg har stået der to gange nu med ældre hunde og begge gange har det været sådan nogle lidt mere diffuse ting, der har været med til at træffe beslutningen -samt mit ønske om at de helst skal herfra med så meget værdighed og så lidt lidelse som muligt..

 

Cody fik en hjerneblødning, hvilket gjorde at vi sagde farvel da vi gjorde, selvom han teoretisk kunne have rettet sig, og faktisk så han også allerede bedre ud den dag han blev aflivet, end han gjorde aftenen før hvor det skete, men han var meget tæt på sin 14 års fødselsdag og jeg havde faktisk i et stykke tid gået og betragtet ham og overvejet hvor meget livskvalitet han egentlig havde efterhånden, selvom der udmiddelbare ikke rigtig var noget fysisk galt med ham udover kraftigt nedsat hørelse.. Så hjerneblødningen blev tegnet, der også gjorde at han stadig kom herfra med en vis værdighed efter et langt og godt liv.

 

Det der var med til at tage den endelige beslutning med Flica, var da jeg fandt en knude på størrelse med en golfbold ved knæleddet på hendes ene bagben, som ikke havde været der to mdr. før.. Og hendes krop var også brugt, men hun kom også afsted med en hvis portion værdighed og håber jeg, ikke for mange smerter.. Hun var også meget tæt på sin 14 års fødselsdag.

 

Men jeg kan ikke sidde nu og sige hvor langt jeg vil gå før vi siger farvel til de to vi har nu, men det ligger forhåbentligt langt ude i fremtiden!

[Therese]

Jeg synes, det er svært at sige. Hunde er forskellige og hvor det for den ene hund kan betyde en væsentlig forringelse af livskvaliteten at få gigt (for at tage et typisk alderdomstegn) så kan det for andre hunde være mindre vigtigt.

 

Hvis man har en brugshund, der lever og ånder for sit job, kan jeg godt forstå, hvis man vælger at sige stop, hvis hunden ikke længere kan trænes og bruges.

 

Hvis man derimod har en selskabsrace, som har det fint med at tulle rundt derhjemme det meste af tiden sammen med "mor og far," kan den sagtens have det fint, selvom den har gigt.

 

Og så tænker jeg, at hunde ændrer lidt interesser med alderen. Selvom den godt kan lide at spæne efter en bold og lege vilde tumlelege, når den er 3, er det ikke sikkert, den bryder sig om det, når den bliver 8.

 

Jeg plejer at sige, at jeg vil sige farvel, når Bobo mister gnisten i øjnene og bliver trist. Desværre er det også bare svært, fordi sådan noget tit kommer snigende over tid og man måske ikke lægger mærke til det på samme måde, når man ser hunden hver dag. Men jeg håber, at jeg kan se det og tage den rigtige beslutning, når den tid kommer.

[Charlotte1970]

Tak for jeres svar.

 

Jeg er stadig ret sikker på, hvis Luca var i samme stand som pågældende Golden, var jeg ikke i tvivl. Når hunden halter 24/7 og falder pga det, så er det for langt for mig. Men igen. Luca halter også af og til, og kan heller ikke altid komme op i vores (høje) bil, så spørgsmålet er om jeg egentlig er et hak bedre om 3 år.. Det sætter en masse tanker igang.

[luckyluna]

Det er så individuelt. Faste kriterier som bil eller specifik træning kan man ikke bruge til så meget. Det kan komme langt tidligere end hunden ellers er færdig til. Sheila har ikke hoppet ind i biler det sidste år men da dette ikke skyldes smerter så betyder det jo ikke hun ellers har det dårligt. Og træne har hun ikke villet siden hun blev syg som 9 årig. Hun har helt andre prioriteter nu end tidligere.

 

Jeg havde aldrig troet jeg ville få en hund som kunne finde på at sige nej til en gåtur, men det har jeg nu. Ikke fordi hun virker dårlig, men måske bare fordi sofaen lige var så god:-D

 

Så flere dårlige dage end gode er næsten det eneste jeg forholder mig til og så om der kommer noget kronisk sygdom der ikke kan behandles eller ikke ville være etisk og at forsøge.

 

Og så hvis hunden bliver u renlig eller har meget svært ved at rejse sig eller bevæge sig uden smerter. Der bor for eksempel en labrador her i byen som har så ondt i et forbeb at hun lægger sig for hver ti meter hun går. Det er synd.

[anne-lise hansen]

På aftenturen i går, møder vi en golden han på 13 år. Han er godt brugt, og har tydelige problemer med "bentøjet" det ene forben er helt skævt, og hans gang er præget af smerter. Vi går sammen 100 meter, langs en græsmark. Luca går lidt ind på marken, og han går efter. Han falder to gange i sit forsøg på at komme hen til hende.

Jeg spørger selvfølgelig indtil hvad de gør for at hjælpe, og han er på smertestillende, plus tilskud af en slags. Ejeren fortæller han spiser og virker glad.

 

Vi havde en lang snak i familien om hvor grænsen gik. Personligt var min grænse trukket her, og han havde fået fred. Det er selvfølgelig også meget nemmere at sige når det ikke er ens egen hund. Jeg er dog ret sikker på jeg ville vælge det samme for Luca hvis hendes liv var så begrænset og smertefyldt, og gik og faldt over selv små forhindringer.

 

Hvor langt ville I gå?

Ikke så langt i alt fald - mine ville for længst være gået over regnbuen - jeg har for længst " lavet en aftale " med min dyrlæge om at hun skal fortælle mig hvis det er tid , og det ved jeg hun vil gøre , men en 13 årig hund der ikke kan gå , end ikke med smertestillende - der ville jeg IKKE være i tvivl !

[Ulla H]

Jeg har været der vel 10 gange og med alle en forskellig årsag. Cancer, senilitet, dårlig mentalitet, diskosprolaps, og andre legemlige sygdomme og en med svækket blodomløb(besvimede).

Mine kreterier er som jers, livet skal være værd at leve.

Jeg står der igen nu med Molly der den 21/6 bliver 14 år. På turen i dag gik hun selv i bad i åen, trods lidt stejle skrænter og vi var afsted i nok over 2 timer, dog mega langsomt tempo.På vejen hjem gik hun foran med en veninde og for 1 ste gang synes jeg hun gik som en rigtig træt gammel hund. Også i forhold til Laura, der er er over 11 år. Jeg har aldrig set hende falde. Men hun skal leve til hendes egen syn på verden bliver ændret, så hun ikke selv gider noget.

Min ene veninde har også en på 13 år og han går virkelig dårlig og skal ofte hjælpes for at stå op fra at ligge eller sidde. Men jeg vurdere ham som glad, når bare han er nær sin ejer..Min Molly vil nok kræve noget mere for at være tilfreds.

Men som Birgitta skriver, har disse ældre /gamle hunde ofte meget varierende dage . Husker det tydeligt fra den HD ramte tæve, jeg overtog.Perioder på stærkt smertestillende og perioder med stor livskvalitet. I øvrigt var jeg jo selv blevet aflivet, da min ene knæ var så nedslid,t at eneste udvej var implantat inden det andet også brød sammen. Og jeg føler især om sommeren stor livskvalitet, bare ved at gå ture og rode i min have.

Men som TS skriver , bliver jeg også betænkelig ved at se en gammel hund, der humper afsted og dårligt kan holde balancen.

[anne-lise hansen]

men det er jo svært når man selv står der - kan huske da min nabo havde en mellempudel der havde dårligt hjerte-nyrer - var blind og tilmed havde en masse bylder ( som dagligt blev renset - af egen bitter erfaring ved HVOR ondt det gør ! ) alligevel blev den først aflivet da den oven i det hele fik en hjerneblødning - den var 17 - 18 år.

[Gæst DorteDK]

Det er rigtig svært at svare på, især når man ikke har prøvet det mine to er mine første hunde. Men jeg har en ide om at når eksempel Walther ikke kan gå mere så er det slut, men har også en aftale med dyrlægen om at hun siger til hvis hun synes det er nu.

En ting er sikkert der skal være livskvalitet og de skal ikke lide, og ikke holdes i live for min eller min mands skyld, men som sagt nok nemmere sagt end gjort.

[tjikson]

Vores gamle blev aflivet da han begynde at lide af gigt om vinteren.. og ikke ville gåture mere... Der fik han en sidste sommer

[nr 49]

Håber ikke så længe som ejeren ts mødte ...

[Therese]

men det er jo svært når man selv står der - kan huske da min nabo havde en mellempudel der havde dårligt hjerte-nyrer - var blind og tilmed havde en masse bylder ( som dagligt blev renset - af egen bitter erfaring ved HVOR ondt det gør ! ) alligevel blev den først aflivet da den oven i det hele fik en hjerneblødning - den var 17 - 18 år.

Ja, jeg kender også et menneske, som slet ikke kan se det. Jeg bruger det gerne som et skrækeksempel, for det er virkelig sørgeligt at se den tilstand hans hund er i. Han gider næsten ikke rejse sig og hilse på, når der kommer gæster, fordi han er plaget af gigt og gåturene er med garanti ikke nogen fornøjelse. Han kan ikke få lov til at gå i sit eget tempo - der bliver travet derudad og mest taget hensyn til hans unge hund, som sætter tempoet.

Man kan ikke ae ham, fordi han klør sig så meget og har så tør hud. Og det vil han ellers rigtig gerne. Han kan ikke lege mere, han kan ikke bade. Og alligevel bliver han tvunget til at gå 2 timer hver dag sammen med en masse andre hunde. Forestiller mig ikke, at det foregår i en gammel hunds tempo.

Og det værste er næsten, at der overhovedet intet liv er i øjnene. Han virker bare træt.

 

Jeg er så ked af det på den hunds vegne og ville sådan ønske, at han snart ville lade ham få fred. Men han mener desværre, at hunde helst skal dø af sig selv

[luckyluna]

Jeg synes, det er svært at sige. Hunde er forskellige og hvor det for den ene hund kan betyde en væsentlig forringelse af livskvaliteten at få gigt (for at tage et typisk alderdomstegn) så kan det for andre hunde være mindre vigtigt.

 

Hvis man har en brugshund, der lever og ånder for sit job, kan jeg godt forstå, hvis man vælger at sige stop, hvis hunden ikke længere kan trænes og bruges.

 

Hvis man derimod har en selskabsrace, som har det fint med at tulle rundt derhjemme det meste af tiden sammen med "mor og far," kan den sagtens have det fint, selvom den har gigt.

 

Og så tænker jeg, at hunde ændrer lidt interesser med alderen. Selvom den godt kan lide at spæne efter en bold og lege vilde tumlelege, når den er 3, er det ikke sikkert, den bryder sig om det, når den bliver 8.

 

Jeg plejer at sige, at jeg vil sige farvel, når Bobo mister gnisten i øjnene og bliver trist. Desværre er det også bare svært, fordi sådan noget tit kommer snigende over tid og man måske ikke lægger mærke til det på samme måde, når man ser hunden hver dag. Men jeg håber, at jeg kan se det og tage den rigtige beslutning, når den tid kommer.

 

Det er ligepræcis det. Rigtig gamle hunde bliversom lidt som gamle mennesker. Man kan godt have det godt uden at fare rundt til alt muligt hele tiden. Faktisk synes man måske bare at det er toppe af poppen at tage solskin i haven eller gnave kødben.

 

min barndomshund futte blev næsten 16 og de sidste 3 år af hendes liv ændrede hun sig egentlig ikke ret meget på det fysike plan ud over hørelse og syn aftog. hun havde haft gigt i nogle led siden hun var 11, men der efter en 13 år, så blev det tilsyneladene ikke værre. HUn havde svært ved at rejse sig fra et glat gulv, da hun desværre flyttede til et sådan som 15 årig, men hun lærte hurtigt kun at lægge sig på kludetæpper og lignende og ellers kaldte hun på hjælp;)

Hun virkede bestemt glad for bare at gå hjemme og ligge og snuse længe i haven.

Jeg har et kort videoklip af hende på hendes 15 årsfødselsdag og der har hun da fint overskud til at give flaben sheila en røffel over at være fræk.

[luckyluna]

Ja, jeg kender også et menneske, som slet ikke kan se det. Jeg bruger det gerne som et skrækeksempel, for det er virkelig sørgeligt at se den tilstand hans hund er i. Han gider næsten ikke rejse sig og hilse på, når der kommer gæster, fordi han er plaget af gigt og gåturene er med garanti ikke nogen fornøjelse. Han kan ikke få lov til at gå i sit eget tempo - der bliver travet derudad og mest taget hensyn til hans unge hund, som sætter tempoet.

Man kan ikke ae ham, fordi han klør sig så meget og har så tør hud. Og det vil han ellers rigtig gerne. Han kan ikke lege mere, han kan ikke bade. Og alligevel bliver han tvunget til at gå 2 timer hver dag sammen med en masse andre hunde. Forestiller mig ikke, at det foregår i en gammel hunds tempo.

Og det værste er næsten, at der overhovedet intet liv er i øjnene. Han virker bare træt.

 

Jeg er så ked af det på den hunds vegne og ville sådan ønske, at han snart ville lade ham få fred. Men han mener desværre, at hunde helst skal dø af sig selv

 

 

Sådan noget r jo virkelig synd! og faktisk bliver hunden jo misrøgtet, når den kløe med mere ikke bliver behandlet. Måske faktisk hunden ville hve det helt fint, hvis der kom styr på kløen og han ikke skulle tvinges til motion!

[Therese]

Sådan noget r jo virkelig synd! og faktisk bliver hunden jo misrøgtet, når den kløe med mere ikke bliver behandlet. Måske faktisk hunden ville hve det helt fint, hvis der kom styr på kløen og han ikke skulle tvinges til motion!

Hov, det bliver behandlet... Altså, jeg synes ikke han gør nok, men han gør noget

 

Og ja, jeg er helt sikker på, at han ville have det bedre, hvis han kun skulle tulle et par små ture i løbet af dagen og være lidt med i haven. Men han slider simpelthen hans hunde op.

 

Altså, jeg kunne fortælle om så mange hjernedøde ting han gør/har gjort med hans hunde, men jeg bliver så gal over det.

[luckyluna]

Hov, det bliver behandlet... Altså, jeg synes ikke han gør nok, men han gør noget

 

Og ja, jeg er helt sikker på, at han ville have det bedre, hvis han kun skulle tulle et par små ture i løbet af dagen og være lidt med i haven. Men han slider simpelthen hans hunde op.

 

Altså, jeg kunne fortælle om så mange hjernedøde ting han gør/har gjort med hans hunde, men jeg bliver så gal over det.

Det er sørgeligt når folk ikke kan eller vil ændre deres rutiner i takt med hunden.

[Ascha]

Jeg er holdt op med at forsøge at vurdere om det er synd for andres gamle hunde eller ej, for man ser jo kun et øjebliksbillede. Når man selv har haft gamle hunde, ved man at de i nogle øjeblikke virker friske og glade og i andre lidt slidte og trætte og selv dyrlæger kan have svært ved at hjælpe med gode råd fordi de jo ikke oplever hunden derhjemme og over længere tid.

 

Man må gå ud fra at folk gør det så godt de kan og når jeg ser hvad vi byder mennesker, når der ingen vej er tilbage,... bum bum, så må jeg sige at det i hvert fald ikke er hundene vi behøver at bekymre os om. Ofte lider de langt mindre end os i den sidste tid.