Giv mig jeres positive historier om epilepsi...

[Therese]

Æv, hvor er det trist. Det er jeg ked af at høre :ae: Håber I finder en løsning, så I alle sammen slipper for så hyppige anfald

[Nollike]

Æv, hvor er det trist. Det er jeg ked af at høre :ae: Håber I finder en løsning, så I alle sammen slipper for så hyppige anfald

 

Det er super trist, jeg er rigtig ked af det :megaked:Både fordi det jo er forfærdeligt at se sin hund sådan og en kæmpe psykisk belastning hele tiden at være i "alarmberedskab" og fare op ved alle mærkelige lyde, også om natten, men også fordi jeg er hunderæd for at han er alene hjemme og fordi det er begyndt at påvirke rigtig meget i forhold til hvad jeg kan med ham Men det sidste siger Gudrun kun er for en periode og det håber jeg virkelig at hun har ret i, for både Zaros og min skyld

Det ville være dejligt lige at finde det der skal til for at holde ham anfaldsfri eller om ikke andet så bare med meget få anfald Det SKAL gå, han er så lækker, så jeg skal da ud og lave alt muligt sjovt med ham :hjerte:

[luckyluna]

Øv det er jeg ked af at læse. Det var mange anfald han har haft siden.

 

Jeg håber i finder en løsning så han får minimalt med anfald.

[Nollike]

Øv det er jeg ked af at læse. Det var mange anfald han har haft siden.

 

Jeg håber i finder en løsning så han får minimalt med anfald.

 

Tak, ja det håber jeg virkelig også!

[pivpiv]

Hvor lyder det uhyggeligt.

Jeg håber I finder en god løsning så anfaldene ikke er så ofte.

Kæmpe kram.

[Alfen]

:ae:

 

Øv ;( knus fra mig

[Siri]

Øv en træls opdatering

Håber I finder det, der virker allerbedst for ham. Har I startet ham på Pexion eller fenemal?

[Nollike]

Tak skal I have

 

Han er ikke startet op endnu, vi hører lige hvad Gudrun siger, men vi hælder til at starte ham i Fenemal og så håbe på at han er en af dem der responderer godt på det... 😕

[Siri]

Tak skal I have

 

Han er ikke startet op endnu, vi hører lige hvad Gudrun siger, men vi hælder til at starte ham i Fenemal og så håbe på at han er en af dem der responderer godt på det... 

 

Ja enig og start ham endelig op snarest. Det er godt at starte dem tidligt i forløbet. Hvis fenemal ikke virker godt nok, kan det eventuelt kombineres med kaliumbromid.

[Nollike]

Jeg kan ikke finde ud af at quote her fra telefonen og i det hele taget ser det hele ret mærkeligt ud, men jeg håber at det ser ok ud hos jer alligevel .

 

Siri: Jeg er også stemt for at vi skal se at komme i gang med noget mere så hurtigt som muligt, det er ikke godt for ham at have anfald (og heller ikke for mig, jeg er konstant i "alarmberedskab" og reagerer på alle lyde :-( Jeg har endda fået mavesår for at det ikke skal være løgn, så det er da heldigt at han ikke er hårdere ramt, så ville jeg nok få decideret stress haha )

 

Tak for tippet om kaliumbromid

[Doberfan]

Hvor er det altså bare trist og uretfærdigt. Og tænk at du har fået mavesår over det - ja ikke at det er helt overraskende for det er ulideligt nervepirrende med sådan nogle anfald. Man føler sig så desperat og så hjælpeløs på samme tid.

 

Men husk altid på, at det er meget værre for dig end det er for ham - medmindre han er så uheldig at komme fysisk til skade under et anfald. :ae:

[Gæst DorteDK]

[Trei]

Æv, hvor er jeg ked af at læse at han har fået det så meget dårligere - og at du også er blevet meget ramt, sikke noget møg Jeg håber at han hurtigt kan komme i behandling med det der medicin og jeg krydser alt for at det virkelig hjælper ham! Så I begge to kan få det godt igen og kan få ro på. Og så sender jeg jer lige sådan en stoooor en her begge to :ae:

[Ascha]

Sikke noget lort, for at sige det ligeud. :ae:

[Nollike]

Hvor er det altså bare trist og uretfærdigt. Og tænk at du har fået mavesår over det - ja ikke at det er helt overraskende for det er ulideligt nervepirrende med sådan nogle anfald. Man føler sig så desperat og så hjælpeløs på samme tid.

 

Men husk altid på, at det er meget værre for dig end det er for ham - medmindre han er så uheldig at komme fysisk til skade under et anfald. :ae:

 

Det er pisse uretfærdigt for at sige det lige ud Men når det er sagt, så har jeg, bortset fra epilepsien, fået den helt perfekte hund, han er SÅ lækker :hjerte: Og virkelig værd at vente 8 år på! Men det gør jo ikke epilepsi-delen nemmere, det havde nok været nemmere at håndtere hvis han havde været en møghund :blink:

 

Indtil videre er det helt sikkert værst for mig, han er (7-9-13) ikke kommet til skade og når han er alene hjemme er han i gangen, hvor det eneste han vel egentlig kan komme til skade på er trappen hvis han havner under den (han går ikke på trapper, så på den måde er jeg ikke bekymret). Han har en sækkepude og en blød hundeseng derude, så dem kommer han ikke til skade på. Selvfølgelig er der klinker på gulvet som han kan slå sig på når han falder, men det har han vist ikke gjort endnu og 3 ud af 5 anfald er foregået derude. Han er delt fra de andre hunde når de er alene, min mand har lavet en ramme af træ med rivenet i, så han kan se de andre hunde, men de kan ikke komme til ham. Jeg tror nu ikke at de ville gøre ham noget, men better safe than sorry. Freya virker tværtimod til at passe på ham, den ene dag havde han haft et anfald hvor min mand var ude i bryggerset og larmede med en støvsuger. Da han kort efter kommer ud i gildesalen (Zaro havde lige været i bryggerset og de to rum støder op til hinanden, så det er gået hurtigt), lå han og var helt stiv og havde tisset, så han havde haft et anfald. Freya stod lige ved siden af ham og det lignede at hun passede på ham Men de er også virkelig gode venner de to :hjerte: Og det er lidt sjovt, for Freya kan jo ikke lide fremmede hunde og brugte de første tre måneder vi havde Zaro til at knurre af ham for at få ham til at gå væk og nu elsker hun ham :hjerte:

 

Det er en stor stressfaktor at man ikke ved hvornår anfaldene kommer og det er virkelig ubehageligt at lade ham være alene hjemme Og så det at epilepsi er så lumsk, man aner ikke om det bliver værre eller bedre og om behandling overhovedet hjælper Hele tiden er nerverne sådan lidt uden på tøjet (selv om det egentlig er noget pjat, for når jeg er hjemme kan jeg jo hjælpe ham ) Det bliver så bedre når der er gået et stykke tid uden anfald og pludselig bliver man slået "hjem" og skal starte forfra med at være konstant bekymret. Det er sgu noget møg!

[Nollike]

Æv, hvor er jeg ked af at læse at han har fået det så meget dårligere - og at du også er blevet meget ramt, sikke noget møg Jeg håber at han hurtigt kan komme i behandling med det der medicin og jeg krydser alt for at det virkelig hjælper ham! Så I begge to kan få det godt igen og kan få ro på. Og så sender jeg jer lige sådan en stoooor en her begge to :ae:

 

Skidt med mig, det tager pillerne :blink: Men det der virkelig ville hjælpe, var hvis vi kunne finde en behandling som virker på ham, så er begge problemer løst Tak for krydser, fortsæt gerne lidt endnu :kys:

[Nollike]

Sikke noget lort, for at sige det ligeud. :ae:

 

JA!!

[Niels M]

I får også 'er og herfra!

[Nollike]

I får også 'er og herfra!

 

Tak Niels

[Hailey]

:ae:Jeg håber du får styr på hans anfald.

 

Min belgier fik Fenemal og Kaliumbromid, og han blev ikke fri for anfald. De blev dog mindre og der gik længere tid mellem dem.

Min erfaring gennem 8 år med en epilepsihund var dog at rutiner var virkelig vigtige for ham. Hvis de blev ændret væsentligt (f. eks. andre arbejdstider) så var der næsten garanti for at han fik anfald.

[Nollike]

:ae:Jeg håber du får styr på hans anfald.

 

Min belgier fik Fenemal og Kaliumbromid, og han blev ikke fri for anfald. De blev dog mindre og der gik længere tid mellem dem.

Min erfaring gennem 8 år med en epilepsihund var dog at rutiner var virkelig vigtige for ham. Hvis de blev ændret væsentligt (f. eks. andre arbejdstider) så var der næsten garanti for at han fik anfald.

 

Tak :kys:

 

Pyh, heldigvis lader det ikke til at Zaro er påvirket af ændringer i arbejdstider, for jeg har skiftende vagter og så kunne vi da nærmest ikke lave andet end at have anfald Men du kan godt have ret i det med rutinerne generelt, det har jeg faktisk ikke tænkt så meget på, det virker mere til at han får anfald når han bliver for stresset/opkørt over noget som f.eks. besøg en weekend hos min mands søster og svoger og deres hund, en gåtur ned til vandet forleden hvor han stressede både frem og tilbage fra bil til vand osv. Men det bliver bare svært at give ham et indholdsrigt liv på den måde så

[nr 49]

jeg kan ikke bidrage med gode råd - kun :ae:....

[Nollike]

jeg kan ikke bidrage med gode råd - kun :ae:....

 

Det er også meget velkomment - tak!

[Jane]

Også en stor :bighug:herfra og masser af de her:x:

[LUNITA]

Luna har nu haft anfald i 7 år, jeg har aldrig kunde finde noget der udløste anfaldene,

hun er noget mere træt pga. medicinen, men ellers en glad hund der leger med de andre hunde vi har,

og er altid med, hvis jeg spørge hende om vi skal ud på tur eller træne.