Hvor meget må en hund fylde i hverdagen?

[Bernhardiner]

Tak Gryn:bighug:

[NickiA]

Jeg hopper også lige med på denne tråd her. Bernhardiner jeg kan virkelig sætte mig ind i din problemstilling. Selvom jeg heldigvis ikke oplever den så drastisk selv hos min egen hund.

Det fylder ubeskriveligt meget at have en stresset hund. Og alle de følelser du går igennem dem kan jeg hundrede pct. sætte mig ind i. Jeg må desværre også erkende at jeg i perioder har været rasende på min hund i ren afmagt overfor hvad jeg skulle gøre.

 

Herhjemme sås stressen i at hun var enormt lydfølsom, og gøede af alt! også ting vi ikke kunne høre. Hun kunne ikke passes i hjem med hunde uden at hyle hele tiden, og tisse på gulvet. Hun ødelagde alt og var praktisk talt umulig at få renlig. Jeg kunne heller ikke få hende til at falde til ro, og var der gæster var det helt umuligt.

Det kom i perioder, især op til løbetid og falsk drægtighed var det som at starte forfra. Så hver gang jeg følte at nu gik det den rigtige vej, så kom der pludselig et kæmpe slag i ansigtet.

Især gik det op for mig på en ferie sidste år hvor påvirket mit nervesystem var af at leve sammen med hende. Hver gang der kom den mindste lyd spændte jeg fuldstændig fordi jeg var så vant til at få et chok fordi hun pludselig ville gø.

Vi har også haft mange til at kigge på hende, og der er også mange holdninger om hende.

 

Jeg har været heldig at finde en løsning som har reduceret hendes stress i hjemmet næsten hundrede pct. Hun ville sikkert også kunne passes ude nu, jeg har dog ikke givet det et forsøg, da jeg har gode pasnings ordninger der tager hensyn til hendes sind. Men en af de ting jeg stadig lever med er at jeg ikke kan sove med vinduet åbent medmindre jeg går i seng i så god tid at jeg kan være over hende indtil hun er faldet i søvn, fordi hun reagerer på alle lyde. Samtidig så spiller radioen godt og vel konstant herhjemme, da hun ellers ville reagerer på alle små lyde. Når vi er ude har jeg altid hendes bur med, så kan hun gå derind når hun ikke kan overskue sin verden, eller søge mig og så holder jeg hende tæt indtil hun falder til ro.

Men jeg er så heldig at stressen kun er centreret omkring hjemmesituationer (hos mig og i andre hjem) hun fungerer super godt ude.

 

Så jeg kan godt forstå at du vil gå langt. Så længe du bare husker at du skal passe på dig selv også, for det hjælper hverken ham eller dig at du er i minus energi.

Jeg kan fortælle at det har hjulpet rigtig meget at min hund er begyndt at blive voksen. Aya er snart 4 og over det sidste halve år er der sket den mest fantastiske udvikling med hende. Dette står selvfølgelig ikke alene da der også bliver arbejdet meget med hende hver dag. Men jeg begynder at kunne nyde hvert skridt fremad uden at bekymre mig om tilbagefald. Men det er jo din mavefornemmelse der skal fortælle hvornår nok er nok, og jeg har stor respekt for dig, for at være så åben omkring din hunds stress og dine egne overvejelser. Det har taget mig et par år at turde erkende hvordan jeg selv har haft det med Aya, fordi jeg ikke ville ses som en dårlig hundeejer. Så lige meget hvordan din situation ender, så skal du vide at du er hamrende sej! og en fantastisk hundeejer.

[Bernhardiner]

Jeg hopper også lige med på denne tråd her. Bernhardiner jeg kan virkelig sætte mig ind i din problemstilling. Selvom jeg heldigvis ikke oplever den så drastisk selv hos min egen hund.

Det fylder ubeskriveligt meget at have en stresset hund. Og alle de følelser du går igennem dem kan jeg hundrede pct. sætte mig ind i. Jeg må desværre også erkende at jeg i perioder har været rasende på min hund i ren afmagt overfor hvad jeg skulle gøre.

 

Herhjemme sås stressen i at hun var enormt lydfølsom, og gøede af alt! også ting vi ikke kunne høre. Hun kunne ikke passes i hjem med hunde uden at hyle hele tiden, og tisse på gulvet. Hun ødelagde alt og var praktisk talt umulig at få renlig. Jeg kunne heller ikke få hende til at falde til ro, og var der gæster var det helt umuligt.

Det kom i perioder, især op til løbetid og falsk drægtighed var det som at starte forfra. Så hver gang jeg følte at nu gik det den rigtige vej, så kom der pludselig et kæmpe slag i ansigtet.

Især gik det op for mig på en ferie sidste år hvor påvirket mit nervesystem var af at leve sammen med hende. Hver gang der kom den mindste lyd spændte jeg fuldstændig fordi jeg var så vant til at få et chok fordi hun pludselig ville gø.

Vi har også haft mange til at kigge på hende, og der er også mange holdninger om hende.

 

Jeg har været heldig at finde en løsning som har reduceret hendes stress i hjemmet næsten hundrede pct. Hun ville sikkert også kunne passes ude nu, jeg har dog ikke givet det et forsøg, da jeg har gode pasnings ordninger der tager hensyn til hendes sind. Men en af de ting jeg stadig lever med er at jeg ikke kan sove med vinduet åbent medmindre jeg går i seng i så god tid at jeg kan være over hende indtil hun er faldet i søvn, fordi hun reagerer på alle lyde. Samtidig så spiller radioen godt og vel konstant herhjemme, da hun ellers ville reagerer på alle små lyde. Når vi er ude har jeg altid hendes bur med, så kan hun gå derind når hun ikke kan overskue sin verden, eller søge mig og så holder jeg hende tæt indtil hun falder til ro.

Men jeg er så heldig at stressen kun er centreret omkring hjemmesituationer (hos mig og i andre hjem) hun fungerer super godt ude.

 

Så jeg kan godt forstå at du vil gå langt. Så længe du bare husker at du skal passe på dig selv også, for det hjælper hverken ham eller dig at du er i minus energi.

Jeg kan fortælle at det har hjulpet rigtig meget at min hund er begyndt at blive voksen. Aya er snart 4 og over det sidste halve år er der sket den mest fantastiske udvikling med hende. Dette står selvfølgelig ikke alene da der også bliver arbejdet meget med hende hver dag. Men jeg begynder at kunne nyde hvert skridt fremad uden at bekymre mig om tilbagefald. Men det er jo din mavefornemmelse der skal fortælle hvornår nok er nok, og jeg har stor respekt for dig, for at være så åben omkring din hunds stress og dine egne overvejelser. Det har taget mig et par år at turde erkende hvordan jeg selv har haft det med Aya, fordi jeg ikke ville ses som en dårlig hundeejer. Så lige meget hvordan din situation ender, så skal du vide at du er hamrende sej! og en fantastisk hundeejer.

 

Hvor er jeg glad for at høre at dig og Aya er kommet hen til et bedre sted. til både dig og Aya.

[Bernhardiner]

Nå, så har vi været afsted. Det var noget af en hård oplevelse. Billederne viser ikke rigtig noget, andet end "måske lidt" på albuerne. Så de bliver nu sendt videre, så jeg kan få en second opinion. Men der var ikke noget der skulle indikere, at hans adfærd skyldes noget fysisk.

 

Men Oliver har bestemt ikke haft en god dag. Han eksploderede da vi ankom, og jeg var nødt til at få ham udenfor at vente til det var vores tur. Jeg kunne næsten ikke holde kontrollen over ham og aner ikke hvordan jeg fik ham ind uden at blive væltet omkuld eller at han rev sig fri. Men vi kom ind og han kæmpede så sindssygt imod bedøvelsen og knurrede løs af alle, at dyrlægen til sidst sagde at vi nok var nødt til at putte ham helt under. Men efter endnu 15 minutter, hvor vi sad bare mig og ham var han væk. Jeg kom så med ind for at være der hvis han skulle komme til sig selv.

 

Han var begyndt at vågne til allersidst så der kom lidt hast på. Men han kom meget usikkert på benene og jeg fik ham bugseret ud i bilen og hjem, hvor han lige fik leveret en gang tynd tynd diarré. Havde været på forkant og købt en omgang canikur så jeg lige kan hjælpe stressmaven lidt på vej.

 

Hvordan jeg har det med det hele??? Det må i ikke spørge om, jeg er udmattet og kan ikke tænke helt klart lige pt. Men jeg er da glad for i det mindste at have fået dét afklaret.

[pivpiv]

kæmpe stor kram til dig.

Jeg har ikke noget klogt at sige, men du kan tro jeg tænker ofte på jer.

[Niels M]

Nå, så har vi været afsted. Det var noget af en hård oplevelse. Billederne viser ikke rigtig noget, andet end "måske lidt" på albuerne. Så de bliver nu sendt videre, så jeg kan få en second opinion. Men der var ikke noget der skulle indikere, at hans adfærd skyldes noget fysisk.

 

Men Oliver har bestemt ikke haft en god dag. Han eksploderede da vi ankom, og jeg var nødt til at få ham udenfor at vente til det var vores tur. Jeg kunne næsten ikke holde kontrollen over ham og aner ikke hvordan jeg fik ham ind uden at blive væltet omkuld eller at han rev sig fri. Men vi kom ind og han kæmpede så sindssygt imod bedøvelsen og knurrede løs af alle, at dyrlægen til sidst sagde at vi nok var nødt til at putte ham helt under. Men efter endnu 15 minutter, hvor vi sad bare mig og ham var han væk. Jeg kom så med ind for at være der hvis han skulle komme til sig selv.

 

Han var begyndt at vågne til allersidst så der kom lidt hast på. Men han kom meget usikkert på benene og jeg fik ham bugseret ud i bilen og hjem, hvor han lige fik leveret en gang tynd tynd diarré. Havde været på forkant og købt en omgang canikur så jeg lige kan hjælpe stressmaven lidt på vej.

 

Hvordan jeg har det med det hele??? Det må i ikke spørge om, jeg er udmattet og kan ikke tænke helt klart lige pt. Men jeg er da glad for i det mindste at have fået dét afklaret.

 

fra mig og snudepuf fra Aslan...

[Doberfan]

Åh, det må bare have været så hårdt at komme igennem, og så uden at få noget brugbart svar. :ae:

[Anettesb]

Puha hård dag

men godt I gjorde det

[korvis]

Kan kun bidrage med en og en :ae: Kan snildt sætte mig ind i hvor hårdt det er...

[Hofferne]

Åh det lyder som en hård tur - :ae:

[Gæst DorteDK]

I får lige sådan en her begge to :ae:

[Therese]

Lyder slet ikke sjovt :ae: Håber I begge to har det bedre efter en god nats søvn

[Nollike]

Jeg har fulgt med i tråden, men ikke skrevet endnu. Jeg vil egentlig bare give dig et kram og sige at du har min største respekt Hvor meget en hund må fylde i hverdagen? Så meget så det stadig føles rigtigt, det må vel være rettesnoren Der er ikke nogen der kan fortælle dig hvornår nok er nok, det skal du selv mærke efter i maven :ae:

Virkelig brugbart indlæg ik'?

[pivpiv]

Hvordan går det med ham i dag. Håber han er ok igen efter bedøvelsen.

[Bernhardiner]

Jeg har fulgt med i tråden, men ikke skrevet endnu. Jeg vil egentlig bare give dig et kram og sige at du har min største respekt Hvor meget en hund må fylde i hverdagen? Så meget så det stadig føles rigtigt, det må vel være rettesnoren Der er ikke nogen der kan fortælle dig hvornår nok er nok, det skal du selv mærke efter i maven :ae:

Virkelig brugbart indlæg ik'?

 

Tak skal du have Og alt er brugbart kan du tro.

 

Hvordan går det med ham i dag. Håber han er ok igen efter bedøvelsen.

 

Nja. Foretrak sådan han var igår da han var godt skæv og bare vaklede rundt. I dag er stressen helt helt oppe og maven er smadret. Det kræver nogle dage at få ham ned igen.

[pivpiv]

God han har dig til at hjælpe ham tilbage til dagligdagen.

Jeg ville sådan ønske jeg kunne hjælpe på nogen måde.

[Gryn]

[Doberfan]

@Bernhardiner, hvordan går det? Tænker tit på jer. :ae:

[Bernhardiner]

Min højt elskede lille dreng sov ind i mine arme i morges, herhjemme hvor han havde det aller bedst, bare mig og ham.

 

Efter en sidste samtale med Karen, hvor vi fik vendt nogle ting, og hvor jeg, igen, forsøgte at gribe efter et halmstrå, blev jeg i stand til at bestille tiden. For hans skyld og for min egen. Denne verden var for stor og uoverskuelig for ham.

 

Jeg savner og mangler min bedste ven noget så grusomt. Her er så tomt og ensomt og jeg er sønderknust.

Ja, jeg er bare tom.

[Anettesb]

Min højt elskede lille dreng sov ind i mine arme i morges, herhjemme hvor han havde det aller bedst, bare mig og ham.

 

Efter en sidste samtale med Karen, hvor vi fik vendt nogle ting, og hvor jeg, igen, forsøgte at gribe efter et halmstrå, blev jeg i stand til at bestille tiden. For hans skyld og for min egen. Denne verden var for stor og uoverskuelig for ham.

 

Jeg savner og mangler min bedste ven noget så grusomt. Her er så tomt og ensomt og jeg er sønderknust.

Ja, jeg er bare tom.

 

Åh mit hjerte bløder for dig

 

Men så stort du kunne gøre det for ham

[Therese]

Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg har selv været med til at træffe beslutningen om at aflive en ung hund og det er så frygteligt at skulle tage det valg "før tid," men nogle gange er det bare den bedste løsning. Men pisse hårdt er det.

 

Masser af tanker til dig

 

Sov sødt Oliver :hjerte:

[Sitto]

Min højt elskede lille dreng sov ind i mine arme i morges, herhjemme hvor han havde det aller bedst, bare mig og ham.

 

Efter en sidste samtale med Karen, hvor vi fik vendt nogle ting, og hvor jeg, igen, forsøgte at gribe efter et halmstrå, blev jeg i stand til at bestille tiden. For hans skyld og for min egen. Denne verden var for stor og uoverskuelig for ham.

 

Jeg savner og mangler min bedste ven noget så grusomt. Her er så tomt og ensomt og jeg er sønderknust.

Ja, jeg er bare tom.

 

Det er jeg ked af at læse! Puha det er så hård en beslutning men nogen gange er verden desværre bare for stor, og så er det bedste vi kan gøre at give dem fred. Det valg tog jeg for min gamle hund for 6 år siden. Puha det var (og er!) hårdt...

 

Kæmpe kram herfra :ae:

Sov sødt Oliver :kys:

[Shii]

:bighug:Den sværeste beslutning nogensinde, men jeg er sikker på det var den rigtige for ham

[Niels M]

Min højt elskede lille dreng sov ind i mine arme i morges, herhjemme hvor han havde det aller bedst, bare mig og ham.

 

Efter en sidste samtale med Karen, hvor vi fik vendt nogle ting, og hvor jeg, igen, forsøgte at gribe efter et halmstrå, blev jeg i stand til at bestille tiden. For hans skyld og for min egen. Denne verden var for stor og uoverskuelig for ham.

 

Jeg savner og mangler min bedste ven noget så grusomt. Her er så tomt og ensomt og jeg er sønderknust.

Ja, jeg er bare tom.

 

For satan, og undskyld ordvalget, men for helvede, hvor gør det mig ondt på dine vegne!!! Kan kun sende dig tusind kæmpekram!!! 's

[Niels M]

Ja, og sov godt lille Oliver... :hjerte: