Hop til indhold

Hvor blev der dog stille.


sachamusen
 Share

Recommended Posts

Så kom beskeden som man frygtede. Troede man havde forberedt sig på den.....Det gør man aldrig.

 

Du blev til det sidste til set at de bedste læger m.m. vi kunne finde på området vedr. din albueledsdysplasi.

 

Da vi tog det smertestillende medicin fra dig for at få dig undersøgt ordentligt, kunne vi for alvor se du led af rigtig mange smerter.

Vi var 100% indstillet på at du ingen smerter skulle have, men medicinen sendte vores tanker i en anden retning.

 

Var du mon så dårlig som vi havde fået af vide.

 

Tilfældet var desværre langt værre. Du faldt hen og vi kunne ikke kende dig mere, for hvor var vores glade hund.

Ord som "skal vi træne - skal vi svømme - skal vi køre bil - skal vi gå spor - skal vi gå en tur, hvor du tidligere smilte og lyste op...Ja som om du sagde...

Ja Ja Ja..."jeg er klar". lå du bare og var blank i blikket.

 

Det hele skulle slutte som det begyndte. Jeg sov sammen med dig denne sidste nat, vel vidende du skulle til et bedre sted uden dine smerter og leve livet som en hund burde gøre i blandt os alle sammen. Lå i rigtig lang tid og tænkte tilbage i tiden hvor vi lige havde fået dig hjem. De første 4 uger sov vi ligeledes sammen og du kom og slikkede mig i hoved når du skulle ud og tisse om natten, man kunne mærke på dig du følte dig tryg med følgeskab i nattens mørke.

 

Tårrene trillede meget inden vi faldt i søvn, du passede på mig og slikkede mine tårer af med din tunge, som om du sagde "det skal nok gå" hvor var det dog hårdt.

 

Vi har selvfølgelig været ude at gå "spor" i dag, inden vi kørte til lægen. Spor arbejde var du bare den bedste til...Og du elskede at komme ud og søge. Dette skulle jeg selvfølgelig ikke tage

fra dig, inden din sidste rejse. Det var for din skyld - intet mindre havde du fortjent.

 

Hos lægen lagde du dig mellem mine ben og slappede helt af, Vi lå og hørte musik mens du fredsfyldt sov ind. Mit hjerte krympede af sorg, men vigtigst af alt

du havde fået fred og var fri for dine store smerter, mens du sov ind hos mig.

 

Rigtig mange vidunderlige oplevelser skulle du berige os med, og hvor er vi dog glade for det. Min video "vedhæftet" bekræfter hvor dejlige og vidunderlige ting du bragte ind

i vores hverdag. Stunder og øjeblikke som vil være printet på vores nethinde for altid. Skønne billeder.

 

Og hvor er jeg dog glad for de ting vi fik gjort de sidste dage, vi nåede at gøre alle de ting du elskede så meget.

 

Du blev kun 1 år og 22 dage gammel da vi valgte at give dig fred. Håber du nu løber rundt og hygger dig sammen med alle andre hunde, hvor du end er.

Mit sidste ønske nu hvor du har fred i sjælen og fri for smerter, er min video her under. Brug 5 minutter til at se hvor dejlig en hund vi har måtte sige farvel til

i en alt - alt for tidlig alder. Noget jeg med sikkerhed ved Paw ville have elsket, da han altid var glad for nye gæster.

 

Vores højt elskede Paw.

 

Du er om nogen anden i vores hjerter gemt...Men du vil aldrig, ALDRIG nogen sinde blive glemt.

 

God rejse.

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Sov sødt, Paw:hjerte:

 

@sachamusen, hvis du ikke allerede kender fortællingen om regnbuebroen, så er den her:

 

"Lige inden man når himlen, ligger der et sted, der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, ét, der har været specielt knyttet til én hernede, vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker, hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.

Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de, der var sårede eller lemlæstede, er raske og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: De savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger i en stor flok, men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense, og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere løber dens små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte. Så kan I krydse Regnbuebroen sammen"

Ukendt forfatter

Link til indlæg
Del på andre sites

"Lige inden man når himlen, ligger der et sted, der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, ét, der har været specielt knyttet til én hernede, vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker, hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.

Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de, der var sårede eller lemlæstede, er raske og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: De savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger i en stor flok, men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense, og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere løber dens små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte. Så kan I krydse Regnbuebroen sammen"

Ukendt forfatter

 

Hvor den dog varmede en smule i vores hjerter i en meget svær tid. Håber så sandelig der er mere mellem og jord, end man lige går og tror.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...