Dina

Det tror jeg heller ikke, at folk gør?! DKK kan mange ting, men lovgive - det kan de da trods alt ikke. Den billeddokumentation + underskrift af vitterlighedsvidner, som jeg foreslog, burde være dispensationsgrund nok for Justitsministeriet, såfremt politikerne ville bekvemme sig til lige at lave den bette ændring af loven, der ville muliggøre dispensation. I forvejen ser vores lovgivning jo alligevel ud som et sommerhusområde uden klausuler....med tårne og spir og voldgrave og altankasser på tagryggene, altsammen klasket på det eksisterende byggeri. Bare se på et andet byggeri som skattelovgivningen. Man lægger til og piller fra hvert eneste år, så man kan vel ikke hævde, at politikere ikke er ændringsparate. Men det kræver jo nok noget lobbyisme fra bl.a. DKK og andre organisationer. Et ministerium er godt nok en stor klods, men justitsministeren er ny, så måske der skulle hugges til nu?

Men kunne man ikke forestille sig, at en VIRkelig skadet hundehale kunne fremvises til kontrol et fornuftigt sted....jeg ved ikke hvor, men måske DKK's egen dyrlæge eller Landbohøjskolen eller noget? Altså med billeddokumentation og med underskrift fra et par dyrlæge-vitterlighedsvidner? Fanden, at det skal være så besværligt, men så har disse arme hunde da en chance for fortsat at dyrke den sportsgren, de måske elsker og hundeføreren kan stolt deltage i konkurrencer trods amputation. Noget må der i hvert fald kunne gøres, hvis viljen ellers var tilstede. Men det er den vist ikke.

Jeg er helt enig med dig i, at det er tåbeligt at kupere "af princip". Jeg er glad for og meget tilfreds med, at airedales fx nu har lov til at have den fulde hale. Kønt ser det ikke ud på mange af dem (krøllede grisehaler næsten), men skråt op med det. Måske man kan avle sig til kønnere haler, men særligt vigtigt er det nu ikke i mine øjne. Sundhed er vigtigere.

Jeg tror nu, at det kun er for en trods alt begrænset periode, at folk forsøger at finde smutveje. Men en hund, der fx er granvoksen og udtaget til landsholdet - hvis ejeren hævder, bakket op af en dyrlæge, at hunden har fået læderet halen i en bildør, så er det s'gu for surt, at hun må trække sin hund fra alle konkurrencer for tid og evighed. Regler er til for at blive overholdt, men stupide regler er til for at blive - ændret. :slem:

Øh...jow. Det var i hvert fald, hvad jeg tidligere tog stilling til. Men en hund, der senere i livet får kuperet halen af sundhedsmæssige grunde, skal i mine øjne nu stadig have lov til at deltage i konkurrencer. Den skal bare starte sit liv med en dejlig lang hale. Tidligere kuperede man traditionelt en trediedel af en airedales hale. I mine øjne komplet uden grund, men HVIS der dengang havde været kuperingsforbud og HVIS min hunds hale nu var blevet læderet i fx en bildør, så ville det da have været mærkeligt pludselig at stå der og aldrig mere kunne mønstre eller deltage i konkurrencer. Det ville jeg nok have haft temmelig svært ved at se det rimelige i.

Jeg har været lykkelig for, at vores seneste to airedales har haft naturlig lang hale og har altid gået helt ind for et kuperingsforbud. Men dine billeder er s'gu ærlig talt rystende. Den hund - og hunde som den - burde have kuperet halen, såfremt de fortsat skal fungere som jagthunde. Det er jo næsten ikke til at holde ud at se på.

:sjov:

Det er lidt skægt, for jeg find'ede på page rank og de eneste steder, jeg kunne finde det, var i dine indlæg. Jeg tror, at der sker sjove ting hos forskellige folk, alt efter opsætning måske.

Ikke forstået - men det er måske ikke møntet på mig?

Men der må vel strengt taget gælde nogle restriktioner, når skyderiet foregår i et almindeligt villaområde? Vi har en del katte, der løber frit omkring og hvis en af vores naboer en dag syntes, at det s'gu da var for meget, så ville jeg nødigt trisse omkring i min have med kuglerne piftende om ørerne. Men jeg er enig i, at man selvfølgelig forsvarer sit eget dyr pr. instinkt.

Jeg tror nu aldrig, at det kan blive lovligt at skyde hunde. Måske pande dem voldsomt ned i selvforsvar, men sgutte skyde?!

Nix, ejer har bestemt ikke overholdt hundeloven, men du kan bide spids på, at det er ulovligt at skyde hunde. :slem:

Mokke, tøs, bæst, kræ .... jeg tror som Bøvle, at din store vrede absolut intet godt gør for din lidt bange hund. Selvfølgelig skal folk da have styr på deres hunde, men du skal jo først og fremmest tænke på, hvordan du giver din egen hund mest ro og tryghed. Jeg forstår egentlig godt din irritation over en sådan hundeejer, men det er altså noget, man ind imellem kommer ud for. Man kan ikke kontrollere, hvad andre foretager sig, kun hvad man selv udstråler.

Hvor ville det være pragtfuldt, hvis trænerne sagde til alle: Skråt op med, om jeres hvalp går baglæns eller for langt ude i lineføring. Det eneste, I skal tænke på, at at få den til at holde øjenkontakt med jer. Og dernæst skal I tænke på at øge den tid, hvor hvalpen evner at holde øjenkontakten. Afbryd med mellemrum og skovl hvalpen op og kys den eller beløn den på anden vis. Leg lidt - og start så forfra med den satans øjenkontakt! Hvis fokus er indlært, er alt andet barnemad, synes jeg. Jeg har - dog ikke personligt, men set det - oplevet en træner, der kontant afbrød en leg, som en hundefører havde med sin hund. Den bestod i, at hunden glad hoppede op og greb forsigtigt fat i hundeførerens ærme. Og så trak de rundt med hinanden under grin og begejstret gøen. Legen havde til formål at peppe hunden op mellem øvelserne, men det syntes træneren ikke om. Hundeejeren fik at vide, at inden længe ville hunden overtage styret. Nu var det en ret blid og forsigtig hund, så det var nok en lidt kæk udmelding, og heldigvis sagde hundeføreren omgående: Den risiko løber jeg da gerne! Der er meget, som vi hundeførere og vores hunde skal lære, men det forekommer mig, at mange trænere også kunne lære et og andet.

Det kan du have meget ret i, men på den anden side så tror jeg egentlig, at sådan har masser af mennesker altid gjort. Men forholdet til en hund i dag er ganske anderledes end det var før i tiden. Det tror jeg faktisk er den store forskel. Folk går oftest til træning og der kan man både få gode, men så sandelig også dårlige råd. Og forventningerne bliver skyhøje, fordi alting skal være suuuuuper! Jeg tror, at man ofte glemmer bare at have det skægt med sin hund? Og fremfor alt lade tingene tage den tid, som de nu engang skal tage.

Som du beskriver det, lyder det for mig som ræveskab. Det kræver en indsprøjtning og piller og kuren skal så vidt jeg husker gentages. Sofus' forgænger blev behandlet for det et par gange eller tre, men blot man reagerer, er det intet problem. Men ræven - for den bliver det døden. Stakkels Mikkel, for det går ikke meget hurtigt.

Jeg tror, at det var en smutter, for i AG tager man jo halsbåndet af. Måske der mentes LP?

Hej Susanne - og hjertelig velkommen.

Du kan gardere dig imod slige uheld ved at kopiere dit svar. Lykkes det så ikke at sende, har du hele molevitten i clipboard'et og kan forsøge igen. Selvfølgelig har du ret i, at det ville være perfekt, om I boede anderledes, men det gør I så ikke lige nu og her. Men jeg synes, at du skulle være lidt mere rå over for din svigerfamilie og i det hele taget andre mennesker. Hvorfor lade lille, glade Dexter fise rundt og blive skrupforvirret, når der kommer gæster? I stedet ville jeg stille og roligt putte ham i buret, til alle havde sat sig ned og SÅ først ville jeg tage ham i snor og gå ind til gæsterne sammen med ham. Hav evt. godt med gode guffer til at tage hans opmærksomhed, hvis gæsterne gør mine til at "forvirre" ham. Han er kun et barn, så det er dig, der skal bestemme, hvornår han skal forvirres - om overhovedet. Jeg ville ikke være flov over at gå lidt frem og tilbage et sted i stuen eller evt. helt ud af rummet (og tilbage igen), mens jeg forsøgte at få Dexter til at holde fokus på mig. Du kan ikke regne med hjælp fra andre og vi hundeejere har i det hele taget ikke ret til at forvente hjælp. Vi må selv skride ind og bestemme både for os selv og - ikke mindst - for hunden. Ingen skal have lov til at fodre ham ved bordet, hvis du har sagt nej. Og har du ham i snor, er det ikke noget problem, hvis en gæst fremturer. Så kan du stille og roligt bortfjerne såvel Dexter som dig selv. Det er ikke for at minimere dine problemer, men blot for at fortælle, at det ER dine (og din kærestes, s'føli) og at det derfor er DIG, der skal bestemme farten mht Dexter. Du har åbenbart forsøgt med ord at fortælle folk, hvordan du ønsker, at de skal opføre sig over for din hund. Det har ikke virket. Så må du selv fysisk stoppe det. Eller evt. bede folk om at gå med ud i haven - og så lade Dexter rode rundt med dem, som de og han lyster. Men bliv endelig derude sammen med ham, så du kan fjerne ham, hvis du synes, at det går over gevind. Gav det mening?

Lidt mere høflig optræden ville have været passende her. Men fred med det. Var det mine spørgsmål, der generede dig? For det kunne måske have almen interesse at få at vide, om du virkelig mener, at der er nogle racer, hvor man er nødt til at bruge hårde metoder.

Og så glemte jeg noget - lidt senil er man vel altid. Den unge jæger, der i den grad ikke brillierede, var meget hård ved sin hund, og da den kom op fra vandet efter den mislykkede andejagt, blev den taget i snor og ført væk nærmest på tåspidserne. Det efterlod ingen tvivl, heller ikke hos hunde, at præstationen var ringe. Ikke mindst derfor glædede det mig, at den gamle mand vandt. Jeg håbede sådan, at det ville smitte af på specielt den unge mand.

Hver gang der diskuteres hårde midler, kommer jeg til at tænke på en tv-udsendelse jeg så engang. Det var et eller andet mesterskab for jægere, og især to jægere fangede min interesse. Den ene var en ung mand, der blev mere og mere desperat i løbet af konkurrencen. På et tidspunkt forsøgte han at dirigere sin hund, der padlede forvirret rundt ude i en å, men hunden fandt aldrig den ønskede and. Senere skulle den sendes ud for at hente en ræv. Den kom - noget lavbenet - og desværre også tommundet tilbage. Den anden jæger var en ældgammel mand på omkring 80 år. Han stod meget af tiden og strøg sin hund på begge sider, mens han fortalte hende, at "nu skal fars pige ud og hente den grimme, grimme ræv til far....dygtig pige....DYGTIG pige". Da han sendte hende ud, stormede hun afsted og der gik ikke lang tid, før hun kom slæbende på en ræv, der ikke var meget mindre end hun selv. Hun var heller ikke i tvivl om fars anvisninger, da hun sprang i åen efter anden. Det var bare så dejligt at se, at de to gik og hyggede sig på sådan en konkurrencedag. Og så vandt de forresten konkurrencen. :banan:

Mener du, at der eksisterer hunderacer, der er så specielle, at man bliver nødt til at bruge hårde midler for at man kan opnå de ønskede høje points? Er dit spørgsmål stillet i ramme alvor eller er det for sjov / et retorisk spørgsmål?

Du tager igen tingene for bogstaveligt. Når jeg siger, at man skal udtrykke sin mening, så er det naturligvis i enhver situation, herinde og udenfor. Det troede jeg var selvindlysende. Beklager, hvis jeg udtrykte mig for kortfattet for dig. Det var ikke min hensigt.

Jeg tror nu på, at vi mennesker kan påvirke hinanden med vores accept eller mangel på samme af andre menneskers tanker og idéer. Derfor er det vigtigt at udtrykke sin mening. Man aner aldrig på forhånd, hvornår noget bærer frugt.