Ninjamor

Der kan nok ikke ske så meget, men det var ikke det jeg så. Jeg så fædre kører ret stærkt og nærmest lave håndbremsevendinger, så kælkene stod i en bue rundt om bilen i øvrigt på en strand som var meget besøgt. Nemlig. Der hvor jeg så det flere gange var overskueligheden ikke stor pga. mange stier, kuperet terræn og ret høj bevoksning. Hundene flagrede bare rundt og når de skulle tilbage, kørte ejerne bare for så kom hundene. Ingen tvivl om, at hundene har syntes det var helt fint. Der var snorepåbud så vidt jeg husker, men jeg er ikke sikker. Hvis vi nu siger, at der måtte være løse hunde, svarer det til at slippe sin hund i en hundeskov og så bare sætte sig og læse avis og lade hunden passe sig selv. Det skulle nok få forargelse frem hos nogle.

Det kan jeg godt forestille mig, det er, ikke desto mindre farligt

Apropos bil, så kan jeg blive lidt småforarget over hundeejere, som kører ud et sted, lukker hunden ud af bilen og bliver siddende og læser avis imens. Om det foregår meget ved jeg ikke, men jeg så næsten dagligt et par stykker gøre dette, da jeg som ung red i Vaserne i Birkerød. Mere forarget bliver jeg, når fædre tage deres børn med på kælk efter bilen! Ja, det skete om vinteren da jeg boede på stranden. Kælken i en snor og ungen i højde med udstødningsgassen og til at få smadret ansigtet hvis der skete noget. Nå, men det har intet med uansvarlige hundeejere at gøre..

Jeg har ikke haft oplevet problemer med mine hanhunde, men man skal også se på den eventuelle racebetingede egetkønsaggressivitet eller bare reserverethed samt evt. vogtertendens hos hanhunden. Hvis du påtænker at få en hanhund skal du være obs på, at det kan rykke hele balancen mellem tæverne, at der kommer mandfolk til og det kan give problemer, men behøver ikke gøre det.

Jeg læste indlæggene og kommenterede, da jeg kom til et indlæg hvor en skrev, at en hund skal aktiveres og ikke bare løbe ved en bil, eller noget i den retning. Jeg argumenterer ikke for, at man skal lufte sin hund fra en bil, men WinWiz skriver netop, at det er et øde sted og jeg går ud fra, at han har erfaring for at være den eneste som bruger stedet på det tidspunkt. Jeg er i princippet ikke uenig med dig Vi kan diskutere vildtliv og bilkørsel i timevis, det er ikke det jeg har kommenteret, men nu vi er der, så må det også være forstyrrende at bilister kører gennem skove i de tidlige morgentimer, hvor vildtet ofte går fra mark til skov og omvendt om aftenen

Jamen dog... WinWiz skriver, at han nogle gange NATTETISSER sin hund på den måde på et øde område. NATTETISSER... Det er næppe på den tid af døgnet hunden skal aktiveres i hoved og røv og med mindre andet fortælles, må man gå ud fra, at hunden får sit aktivitetsniveau dækket på andre tider af døgnet. Selv kunne jeg ikke drømme om at nattetisse min hund på den måde, men dybt uansvarligt er det vel næppe i den beskrevne situation? Til gengæld håber jeg, at du WinWiz, samler din hunds lort op.

Rigtig god bedring med ham :ae:

Velkommen til Patrick Jeg har mærket godt efter og tænkt, at hvis jeg havde kunnet klone Rasmus, ville jeg så havde gjort det? Rasmus var jo HUNDEN i mit liv, vi stod hinanden utroligt nær, en tanke var som regel nok fra mig, så var han med på den. Men... Rasmus var jo den han var, OGSÅ pga. sin bagage her i livet, oplevelser hos opdrætteren (det var der han fik chok), min opdragelse og træning, familiens andre hunde, oplevelser i hverdagen. Det ville aldrig blive Rasmus uanset han var blevet klonet. Generne er trods alt kun en del af hele pakke resten er miljøet hunden sættes i. Alene derfor ville jeg ikke klone mit dyr

Jamen så er vi udenfor statistikken for gratis Mille er både øretatoveret, og dermed registreret, og neutraliseret

Det er svært at sige for efter sprog (signaler) kommer der en adfærd fra den anden hund og en hund kan være rigtig dygtig til at "læse" korrekt, men alligevel undlade at overholde reglerne Det med polarhundene og sprog/adfærd gik mest på, at de var meget nøjeregnende med at modparten overholdt de gængse spilleregler for god takt og tone, men når sproget har mistet over 100 mikrosignaler siden ulven, siger det nok sig selv, at hunde som ligger tættere på ulven også har bevaret mere sprog, så måske er det i virkeligheden bare det, det handler om - om en hund kan "alle ordene" eller om den mangler ordforråd, når en polarspids reagerer eller ikke gør det.. Spændende emne for man kan også spørge sig selv om en signalfølsom hund forstår sprog bedre end en ikke signalfølsom hund eller om den bare bevidst overdriver sine egne signaler for at undgå/opnå noget. Så er spørgsmålet hvilken af disse to hunde, der er dygtigst til sprog? I min verden betyder "god til hundesprog" nok mest, at en hund respekterer de signaler den modtager, men det er egentlig misvisende.

Ja, naturligvis repræsenterer de ikke heste- og katteopdrættere Det kan du have en mening om og jeg er godt klar over at du har et horn i siden på DKK, men det har intet med det jeg skrev at gøre

Ulækkert eller ej, sex med dyr skal forbydes efter min mening. Muligvis tager en brunstig hanhund ikke skade af at parre Fru Hansen, det gør den jo nok ikke, men hvis Hr. Hansen vil have sex med familiens tæve, ser det noget anderledes ud, eller? Hvorfor skal heste, køer, får, geder og endda langt mindre dyr lide under, at en liderlig mand har nogle unaturlige præferencer og ikke kan styre dem? Dyrene er nu engang de svageste her og de skal beskyttes mod overgreb af alle slags.

Jamen altså - at DKK evt. har været ind over, skal da ikke ligge dem til last De har formodentligt forholdt sig til det de repræsenterer, nemlig hundene. Det kan da aldrig være DKK's ansvar, at der ikke har været ansvarlige repræsentanter for andre dyrearter med til at rådgive. Jeg kunne godt bruge, at der tales lige så meget om katte, deres adfærd og behov - og gøres noget ved det lovmæssigt, katten er ligesom ude på et sidespor. Mange tror helt fejlagtigt at katten er sin egen, men katten er utrolig social og knytter sig stærkt til sine mennesker. Vi har katte her på vejen, hvor ejerne bare tager på ferie nogle uger og så lader en nabo fodre kattene. Sidste sommer fik vi en tilløben ung langhårskat på den konto. Han var så mager, at man kunne se hans knogler og han har været på foder her lige siden, undtaget en måned hvor jeg ville afvænne ham, han synes simpelthen han bor her, desværre. Selv 31 dages udeblevet fodring og kontakt fik ham ikke til at flytte hjem, han bliver derimod bare desperat i sine forsøg på at komme ind. Han vil have selskab i lige så høj grad, som han vil have mad. Denne kats pels er nu så filtret i store ugler at jeg ville gribe til selvtægt og tage ham til dyrlægen, hvis jeg havde økonomien til det. Jeg har kun kunne klippe lidt af. Næste skridt er, at jeg kontakter ejeren, men jeg har en rigtig god formodning om, hvordan det kommer til at gå. Naboens kat bliver også forladt flere uger årligt og selv om genboen, som fodrer hende, har fortalt ejeren at katten er rigtig ked af at være alene hjemme, siger han bare "ja" og det er så det. Nok de færreste ville behandle en hund sådan og gjorde de det, ville vi hundeejere harmes højlydt. Vi skal have kattenes velfærd dækket ind af en lov, ligesom hundene forsøges dækket ind. Nå ja, nu løb det lige af med mig..

Underligt at "fisk" ikke er defineret, det kan være hvad som helst og så synes jeg, at yucca ikke har noget at gøre i et godt foder. Det er en saponin beregnet til at dæmpe lugten af lort, men jeg ville ikke selv have nogle betænkeligheder ved at prøve foderet - hvis jeg havde en hund :sut:

Det er bare svært for en opdrætter at vurdere en hund, som bor sammen med andre hunde, som om den var alene. Det er jo lige så meget de indbyrdes roller,der definerer en hund i gruppe som alt andet. Man kan mentalteste og vurdere sin hund ud fra forskellige situationer, kendte som ukendte, men vide hvordan den ville være, hvis den var enehund, det mener jeg er svært. Godt det ikke er os mennesker, som kun må formere os, hvis vi er sunde i roen og friske i kroppen

Mener du ikke, at der er forskel på at være i konflikt med loven og en social konflikt, som er det der er blevet snakket om her? I tilfældet med hunden som vil tage mad fra bordet, ser jeg først konflikt, hvis hunden holder på at ville tage maden, selv om jeg siger nej... Jeg ser først konflikt, når der er en tydelig uoverensstemmelse og/eller stemningen bliver anspændt. Men vi definerer bare forskelligt og det er jo rart at vide, når der debatteres.

Jeg har også kendt en hvalp, som var rædselsslagen ved synet af andre racer. Dette skyldtes opdrætterens utilfredsstillende socialisering. Hvalpen blev først solgt ved 3 - 4 måneders alderen og indtil da havde den kun mødt sin egen race på kennelen. Ja, hvor ved jeg det fra? Jeg ved, at de aggressive hhv. frygtsomme hunde jeg har haft i terapi alle som en har haft en historie med enten mangelfuld socialisering, overfald eller andre for voldsomme oplevelser med andre hunde i hvalpe/unghundetiden eller et/flere uprovokerede overfald senere i livet. Ligesådan ved jeg det fra litteraturen, altså ikke min påstand, men hvad der sker med usocialiserede hunde. Der er lavet tilpas mange grumme forsøg hvad det angår. Næh vi udvikler os jo hele tiden og får noget erfaring som sætter spørgsmålstegn ved tidligere beslutninger. Vi gjorde vores bedste og så er det det... Den historie kan vi bare ikke bruge til at konkludere noget ud fra efter min mening, heller ikke at Milles opdrættere ikke mente hun havde oplevet noget, for en mening er ikke nok. Når du ikke aner hvad Rolf har oplevet den første del af sit liv, ved du heller ikke, om der kan være sket noget der. For hård opdragelse/træning kan jo gøre rigtig meget skidt. Jeg godtager heller ikke at Rolfs bror og fra blev aflivet pga. aggressivitet som argument for at de vitterligt var aggressive, desværre, ikke for at være på tværs, men det siger reelt ikke noget uden en kortlægning af deres adfærd og baggrund. Muligvis var der et aggressivt træk i faderens linie, muligvis ikke, men i så fald er det sygeligt idet almen aggressivitet ikke er hensigtsmæssigt for arten hund, ikke en del af hundens karakter og i naturen ville uddø af sig selv. Ved ikke om det var for vrøvlet formuleret.. Jeg har desværre mødt flere hunde som er blevet stemplet aggressive og aflivet uden en smerte/sygdomsudredning. Er det indenfor din egen hunderace du mener? Jeg spørger fordi jeg kun har mødt ganske få hunde af den kaliber, nogle chier og nogle cavalier King Charles hvor fællestrækket var en meget pylret og overbeskyttende ejer, som ikke lod hundene være selvstændige individer og nogle undskyldninger for sig selv, som havde meget hårde ejere. Den sidste sætning er jeg helt enig i, desværre næsten trygler nogle af disse hunde om at få overstået den ventede røvfuld. Den adfærd er der i øvrigt blevet forsket i og man mener, at det tjener et formål i en flok ulve, at banke en anden som konstant viser aktiv underkastelse, men det er næppe det samme, som er baggrunden her Man skal også lige tænke på at her er mennesker involveret, hvis der kun avles på "alfa" individer, hvad tænker du dette giver ift. mennesket?

Lige den markerede del kan jeg ikke forstå, du kan lægge ind under dårlig avl. Jeg har endnu til gode at møde en hund af de to kategorier du nævner, som er født sådan. Hunden er født med nogle tærskelværdier, ja, men ved almindelig socialisering og behandling bliver en hund ikke bange for andre hunde eller overfalder andre hunde uden der ligger sygdom/smerter eller en/flere voldsomme oplevelser eller chok til grund.

Hvis det løses med dæmpende signaler, er der vel ingen konflikt?

Labber og goldens har taget en meget trist drejning hvad tæver angår :-( Sådan en dåse med luft til at rense pc med, må give et ubehageligt pust tænker jeg. Jeg har faktisk haft overvejet at gå med sådan en dåse som "beskyttelse" mod hunde som ikke forstår en bestemt henstilling.

Ligesom der hos nogle hundeejere er stor opmærksomhed på at en unghund ikke må sættes i en situation, hvor en ældre irettesætter den (hundeejeren vil selv stoppe unghundens adfærd) er der også en del tæver - eller hunde i det hele taget - som ikke lærer at sige fra. Enten fordi ejer blander sig for hurtigt eller fordi den sensitive hund ikke rigtigt har det i sig og skal have sin grænse overskredet voldsomt og da vil dens sigen fra typisk også være "for" voldsom ift. forseelsen. Denne hund går jo fra situationen med en følelse af at det hjalp at være voldsom og det tager den med sig til næste møde. Derfor synes jeg, der er god grund til ikke at lade sin hund skulle sige fra for ofte ift. antallet af gode møder. Andre hunde igen er meget sensible overfor ejers eller den anden hunds menneskes "nej" og reagerer, som om det var rettet imod den og tør da ikke sige fra. Om de så er avlet forkert eller ej er ligegyldigt for det enkelte individ, når det står i situationen. Selv har jeg det sådan, at mine hunde altid får en chance for at lære at sige fra, men jeg vil ikke have, at vores ture skal ende med at dagsordenen er at hunden skal definere grænser igen og igen og igen. Hellere går jeg så ind og stopper, før dette bliver nødvendigt. Det giver min hund fred - jeg får muligvis nogle gode point i dens øjne - og det vigtigste er resultatet: At min hund slapper af på turene. Afhængig af min hunds psyke og helbred vil jeg i en akut opstået situation gøre hvad jeg kan for at den selv klarer ærterne, men den skal altså ikke mere eller mindre konstant gå og sige fra, det er ikke det billede af fremmede hunde, jeg ønsker den skal have.

Hvordan skulle man finde ud af om en adfærd bare er gemt væk? En masse af de informationer jeg har, er modtaget gennem kurser med blandt andre etolog Lars Fält, gennem mange år. Meget af dette er således mine egne noter enten på skrift eller det der har sat sig fast i hovedet. Til daglig, i almindelige diskussioner, går jeg ikke op i at holde rede i hvem der har lagt navn til hvilken forskning, kun i undervisningsbrug. Hvad der findes tilgængeligt på skrift om emnet ved jeg ikke, men du kan sikkert finde noget. Passiv underkastelse "bør" også respekteres, for en passivt underkastende hund, kan jo ikke gøre mere for at understrege sin gode vilje. Den passive underkastelse er sidste led. Aktiv underkastelse er i min verden meget vigtig og ikke noget man skal stoppe sin hund i, så godt du har accepteret

Næh, det var ikke dig jeg hentydede til, jeg husker ikke navnet på vedkommende. Hvis jeg redigerer mine indlæg hurtigt nok, kommer der ikke til at stå, at de er redigerede.. Jeg ser også disse signaler som et tegn på god kommunikation.

Sikkert- et eller andet sted... Men egentlig siger det vel sig selv, synes jeg. De fleste hunde lægger ikke mad op til hvalpene længere, den adfærd er fadet ud, da den ikke længere er nødvendig grundet rigeligt foder sikkert. Hunde har mistet over 100 småsignaler ift. ulven, der er mere nøjeregnende med signaler ende de fleste hunde. Bliver det ikke brugt forsvinder det... Tak Det var præcis det jeg mente, nogle hunde er hamrende gode til at BRUGE adfærd/sprog meget, meget bevidst for at undgå ubehageligheder. Spændende Jeg har set en meget selvsikker riesenhan bruge strategien overfor en setterhan som ikke havde rent mel i posen. Schnauzeren vurderede ham og lagde sig bare ned i passiv underkastelse og så var den potte ude. Nå men det er jo en del af charmen - også. Nemlig Jamen så tager vi da en griner sammen.... Jeg synes så til gengæld, det er "sjovt" at du vælger at fokusere på netop det. Når du har gennemlæst tråden igen, har du også læst at en anden end jeg har bemærket den sætning. Om indlægget hvori det stod er blevet redigeret, kan jeg umuligt vide, uanset skriver jeg også i mit startindlæg, at jeg ind imellem har læst det samme andre steder. Så hvis du synes, kan vi bare sige at det er derfor jeg startede debatten Det er muligt at "snothvalpen" har lært at hun får hjælp, måske er hun bare sådan, hvem ved? Uanset er det rigtig dejligt, når ens hunde ikke gider ballade med fremmede hunde

Udsprunget af en aktuel tråd, samt fordi jeg ind imellem har læst samme udsagn, starter jeg (forhåbentlig) en god debat i denne tråd. I omtalte tråd skriver en hundeejer, at hendes hund ikke skal sættes i en situation, hvor den tvinges til at vise dæmpende signaler. Dette er ift. hundemøder. Andre har ind imellem skrevet det samme og jeg kommer nu med et undrende, og oprigtigt ment spørgsmål: Hvad mener man mon, der kan ske ved det? Dæmpende signaler er lige så stor en del af en hunds naturlige adfærdsrepertoire, som glade signaler er - eller faktisk endnu større, da hunde er specialiserede i at undgå konflikter og hvis de opstår, at forsøge at løse disse vha. deres signaladfærd. Hvis vi lige gennemgår nogle af de dæmpende signaler: Se væk, lægge øren, lange mundvige, gabe, slikke sig om munden, smaske, langsom viften med halen, hen over de mere kropslige adfærd som at sænke ryggen, bagparten, halen osv. til hunden glider over i passiv underkastelse og bare lægger sig ned. I det følgende håndterer jeg de dæmpende signaler og ikke passiv underkastelse. Jeg ville blive meget forundret hvis en hund, især min egen hund eller hunde jeg passer, ikke viser mig dæmpende signaler. Det at min hund viser disse signaler betyder jo blot, at den anerkender min rolle som "overetellerandet", find selv en betegnelse, i visse situationer og intet andet! Fratager vi hundene muligheden for at anvende deres fulde sprog og adfærd, viser historien, at dette sprog og disse adfærd fader ud for med tiden at forsvinde. De adfærd der ikke er behov for forsvinder, ikke hos de nulevende hunde, men efter nogle generationer. Selv om min hund ikke skal indgå i avl, skal den stadig kunne en del sprog og adfærd for at kunne begå sig i sociale sammenhænge og jo mere sprog/des flere adfærd en hund er sikker i, des bedre kan den klare sig ud af en opstået konflikt. I min verden er det derfor helt ude på overdrevet at undgå situationer, hvor hunden udvikler og anvender sit sprog/adfærd. Hunden bliver kun stærkere af at kunne "snakke" sig ud af en situation, som er ved at blive ubehagelig. Der hvor min grænse går, og jeg synes selv, den er ganske fornuftig, er hvis en hund for det meste eller altid sættes i situationer, hvor den oplever at skulle "give sig", vise passiv underkastelse og aldrig selv oplever at være den toneangivende i et møde. Omvendt skal man ikke lade sig narre af, at visse hunde er så sprogbevidste at de anvender passiv underkastelse som en teknik beregnet til helt at undgå at skulle tage stilling til en potentiel konflikt, hvor lille denne så måtte være. Hunden smider sig ned allerede før en fremmed hund er nået helt hen til den. Jeg har set hunde, og selv boet sammen med en, som nærmest automatisk anvendte denne strategi. Imens kunne man iagttage, at hun overhovedet ikke mente, hun underkastede sig. Det var nærmest bare et ritual som skulle overstås og så kunne hun være en skrap moksak bagefter, hvis det skulle være. Smart hund. Hvad mener du?