Ascha

Jo jo, jeg har haft et par uger hvor jeg har tudet og tudet fordi Thailo bare virkede helt slut og havde faktisk bestemt en dato for aflivning, hvis ingen af de prøver der var blevet taget, viste noget. Og så var det bare de skide orm. Panacur fik vi første gang men har aldrig prøvet mikstur`en. Sidste gang fik Thailo Advocat, fordi der var så mange orm at dyrlægen var bange for at de ville klumpe sig sammen i hjertet hvis han fik en kur der virkede for hurtigt. Denne gang var der ikke ret mange og han er på noget der hedder Milbemax. Ingen af de behandlinger han har fået har givet dårlig mave. Det er også ret nemt, han skal have to piller om ugen, den samme dag i ugen, i 3 uger.

Er der iøvrigt nogen der kan huske hvor længe hunden smitter omgivelserne efter at være kommet i behandling?. Jeg er efterhånden ved at blive lidt træt af at skulle kæmpe mig igennem alverdens krat, for at samle lort op.

Jeg vil så bare sige at jeg i det mindste er med min hund ude og ser/ kontrollerer hvad han laver. Det kan man ikke sige om hverken forældre og katteejere. Naturen er ikke overladt til sig selv, men kors hvor er jeg træt af at høre: din hund skal bare være i snor, for så generer den ikke nogen,.... når andre (der kan genere mindst ligeså meget) bare SKAL have lov til at rende frit, uden opsyn.

Jeg forstår det altså ikke. Har siddet timevis ved ringsiden og kigget flatter og jeg har aldrig lagt mærke til det du taler om. Men okay, hvis man kommer til at stille sin hund op så den står for bredt med bagbenene (og det kan let ske med en hund der skal kunne stå selv) er det jo klart at tæerne nemt vil komme til at pege lidt ud af. Kan bare ikke forestille mig at en hund med det problem, når den står stille, ikke også har det når den bevæger sig,... og så falder hammeren altså, hvis man er en flatcoat.

Perker er et andet ord for en mørk person der oprindeligt kommer fra et andet land syd for DK. Er de lyse og kommer nordfra kaldes de sneperkere. :blink: ..... Altså ikke at jeg nogensinde tager de ord i munden.

Nu lever alle hunde der er tilmeldt en udstilling jo ikke lige godt op til standarten, men en korrekt flat må ikke franske på sine ben, så det bliver der ihvertfald ikke avlet hen mod.

Hunde kan ikke smitte hinanden, fordi det kræver en snegl som mellemvært. Kan ikke helt huske hvordan deres cyklus er, men det er ihvertfald via sneglens slim at en hund får parasitten ind i sit system. Min hund har haft hjerte-lungeorm 2 gange og jeg er blevet så hysterisk at jeg tester 3-4 gange årligt. Og så skal man huske at det ikke er ligegyldigt hvordan man opbevarer prøverne. De skal ligge koldt men må ikke udsættes for frost.

Nu er det bare sådan at hundene står for en forsvindende lille del at udbredelsen (kan ikke huske hvor jeg ved det fra, men det var en eller anden der arbejdede med parasitter). Den store synder er rævene, og dem er der jo altså ingen der samler op efter. Denne snylter er så farlig, at man kun kan beskytte sin hund ved at teste den regelmæssigt og det gør egentlig ingen forskel om der er mange eller få parasitter i et område. Så længe de er der, er der en risiko som desværre ikke er til at udryde og som med tiden vil sprede sig til hele landet, måske undtagen Bornholm (der jo ingen ræve har).

Nej det gør de ikke, fordi flokken hovedsageligt består af voksne individer, men vore dages hunde udvikler sig heller ikke til at opføre sig som voksne ulve. Så kunne vi nemlig slet ikke magte at have dem som kæledyr. Min hund får da heller ikke lov til at hilse på alle hunde, men det er bare meget sjældent at jeg synes det er et problem. Hvis en hund ikke kan håndtere at hilse på andre hunde og dens ejer slæber den med et sted hvor der er mange løse hunde,.. så har hunden da et problem. Jeg har ikke behov for at gå i bymidten, men min hund skal da være klædt på til at kunne forholde sig til det, hvis jeg vælger at slæbe den med derop. Det er fuldt ud lovligt at køre 30 i timen igennem byen, men magter man ikke at køre hurtigere skal man sgu tage bussen, for kan man ikke følge med trafikken, kan man ikke tillade sig at alle andre skal tage hensyn til en enkelt der vil have at tingene er anderledes. Jeg kan ikke selv lære min hvalp hvordan man bliver til en hund og det problem har alle andre også, så i mit miljø hjælper man hinanden med den slags. Hvis du vil kalde det at skulle tage ansvar for, så ja. Men det er et utopisk spørgsmål, da folk med voksne hunde som regel "jagter" hvalpeejeren, for selv at hilse på hvalpen. Når jeg ser en hvalp bliver jeg da helt syg for at røre lidt ved den,... det gør du måske ikke?. Fuldstændig enig. Jeg synes så bare ofte det opstår når hundene stort set kun omgås kendte legekammerater og ikke lærer om finesserne,... om forskelligheden der kan være hos hunde. Det kan jeg godt forstå er irriterende og sådan noget ville jeg også blive gal over. Sådan en hund ville jeg skærme min egen fra, men jeg synes bare ikke jeg møder den slags ret tit. Neej, det tror jeg ikke du kan.

Jeg har aldrig været udsat for andet end det modsatte problem, at folk reagerer negativt hvis man ikke ønsker at ens hvalp skal hilse på deres hund. Somom man synes der er noget i vejen med den,... men det er nok afhængig af hvor man bor (som det også plejer at være i disse tråde). Jeg kan sagtens følge dig. Jeg måtte stoppe til hvalpetræning fordi Thailo terroriserede alle de andre hvalpe på holdet og træneren bare blev ved med at sige at jeg ikke skulle stoppe ham, fordi de andre skulle lære at sige fra. Selvfølgelig skal man ikke sætte sin hund i en situation hvor den bliver endnu mere styrket i en dårlig vane, omvendt (og det lyder måske lidt nedladende) synes jeg heller ikke at man bare kan forvente at andre skal rette ind efter en hund der har et problem med at håndtere hundemøder i forskellige afskygninger. Der mener jeg at man må forsøge at lære hunden hvordan den kommer igennem sådan noget, eller gå steder hvor man er fri for at løbe ind i den slags. F.eks. ved jeg at nogle mennesker har fobi for hunde, men møder jeg dem i en hundeskov er jeg altså ikke nær så hensynsfuld som hvis jeg møder dem andre steder. Nu kender jeg jo ikke din hund, men hvis hun var min ville jeg nok køre endnu mere på med noget hilsetræning (det formoder jeg du allerede har gjort) men måske få lidt hjælp udefra. Sommetider kan man ikke se hvad man gør fordi man er for tæt bundet følelsesmæssigt. Ja, undskyld det lyder lidt flabet, men jeg kan ikke rigtig finde et andet svar. Okay, jeg er så bare den type der kaster sig ud i det og det er nu gået meget godt begge gange, selvom jeg er gået ud på den allerførste tur og klikket snoren af. Har du prøvet Tokkekøb Hegn i Allerød?. Det er en ret stor skov hvor jeg ikke synes jeg møder ret mange hunde og faktisk har jeg mødt en del der tager snor på deres hund når man møder dem. Du skal bare passe på flåterne om sommeren.

Tak for jeres svar, det var rart at høre at en del spiller på flere heste, når de skriver sig op, og at opdrættere er vant til det. I øjeblikket er jeg kun skrevet op et sted men har en mail liggende klar til afsending til opdrætter nr. 2 og tror faktisk jeg vil nøjes med at være skrevet op de to steder. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og åbnede en mail fra min dyrlæge der fortæller at Thailo har hjerte-/lungeorm, så måske er det årsagen til at han virker lidt slatten visse dage og muligvis kan holde længere end jeg render rundt og tror i øjeblikket. Og så løser tingene sig måske helt af sig selv. Jeg vil dog skrive mig bag øret at jeg skal huske at give besked til den anden opdrætter når jeg endelig har en hvalp som bliver min. Det fortalte den første opdrætter jeg kontaktede også lidt om, samt at det kunne gøre ventelisterne lidt kortere :klap:og jeg kan godt sætte mig ind i at det må være irriterende at man ikke ved hvad man har af potentielle hjem. Tak for jeres input, allesammen.

Jeg er begyndt at kigge mig lidt om efter hvalp og det har faktisk vist sig at der er ventelister (det troede jeg ikke var tilfældet hos flatten) især på tæver. Det har været noget af et dilemma for mig, da jeg jo ikke ved hvor længe Thailo kan holde endnu. Nogle dage tænker jeg uger, andre dage tænker jeg måneder. Jeg har da også været lidt oppe at slås med min samvittighed over, om man i det hele taget bør tænke på hvalp allerede. Det har jeg dog fundet ud af at man bliver nødt til, især hvis man ikke har lyst til at gå flere år uden hund. Jeg troede jeg var blevet skrevet op til hvalp hos en kennel (på en slags "hvilende" venteliste) for flere år siden, men vi har vist misforstået hinanden, så der er udsigterne ikke ret gode for at der kan blive en hvalp til mig før måske sommeren næste år,... måske endda senere. Kontaktede derefter en anden kennel der kunne være interessant og udsigten er ikke anderledes, med mindre jeg vil have hanhund (den er så oppe at vende lidt nu). Jeg kan ikke holde tanken ud, at jeg måske skal stå uden hund i 1½ år, for så er jeg ikke sikker på at jeg kan undgå at blive lokket af alt muligt andet end en flatter. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan holde stand hvis jeg læser om en lille stakkels hund der skal have nyt hjem og jeg har bare sådan brug for at starte med en hvalp der opfører sig normalt, så det hele ikke bliver op ad bakke som det var med Thailo (ja, det ved jeg godt at der ikke kan gives garanti for, men jeg ønsker mig noget problemfrit denne gang). Nu er det så jeg vil høre med jer, om I synes man kan være bekendt at kontakte en 3. opdrætter (har før kigget på denne kennel). Jeg er ikke blevet skrevet op hos opdrætter nr. 2, men overvejer også det. Er det for langt ude?. Jeg skal lige skynde mig at sige at der er meget lille forskel i tankerne bag opdræt/ sundhed osv. mellem ihvertfald 2 af disse kennelerer, alt efter mit kendskab, så hvornår er ved at overskygge hvorfra i mit lille hoved. Hvad siger I? og hvis der er opdrættere der læser med, hvordan ville I have det hvis en hvalpekøber var skrevet op 3 steder?.

Jeg kan ikke se hvordan situationen er anderledes for dig end for mig. Og jeg skal godt nok også lede noget rundt i min hjerne for at finde episoder hvor lalleglade lømler har svaret igen på en hund der bliver sur.

Jeg kan så fortælle at ingen af mine hunde har opført sig sådan, til trods for at de stort set kun har gået i hundeskov hele deres liv. De har bare snuset lidt til den anden og måske leget lidt,... måske bare gået videre. Faktisk har de opdraget på rigtig mange unghunde, der ikke helt har lært hvordan man hilser pænt. Det er der ingen der har taget skade af og mennesker er bare ikke nær så gode til at lære hunde hundesprog, som hunde er. Når jeg skal have min næste hund, vil det jo være netop denne opdragelse jeg vil søge i hundeskovene, ved at lade fornuftige voksne hunde fortælle hvor grænserne går og hvordan man forventes at opføre sig,... det kan jeg kun lære min hund i meget begrænset omfang. Selvfølgelig kunne jeg vælge kun at mødes med hunde jeg allerede har i min omgangskreds, men på den måde tror jeg netop at man får lagt en grobund for den voldsomme hilsen som man ser mange ungehunde have, fordi hunden vænner sig til at alle den får lov til at hilse på er tålmodige og udtalt venlige.

Men i realiteten kan der jo heller ikke ske noget ved det. Jeg bliver f.eks. nødt til at undgå at store unghunde kommer væltende hen i hovedet på min gamle, sarte hund og kommer der et buldrehoved løbende, tager jeg bare min hund helt tæt ind til mig. Så sker der jo ikke noget og den unge finder hurtigt ud af at Thailo er ret kedelig og løber videre. Jeg kan ikke se problemet. Du har fuldstændig ret og det kan ikke diskuteres at hundeloven også gælder i hundeskovene. Dog må jeg indrømme at når jeg har hvalp, så ryger den med i skoven uden snor på, for det med en sporline til sådan en lille fætter er jo nærmest umuligt. For det første vejer den noget, uanset hvilket materiale man vælger, og jeg gider ikke at min hund lærer at trække. For det andet har hvalpen ingen erfaring med hvordan den kan gå udenom ting for ikke at sidde fast, så det vil den jo gøre hele tiden i en skov der er fuld med buske. For det tredje kender den ikke sit navn og man kan ikke gøre en skid hvis den f.eks. får viklet et ben ind i linen og derefter drøner afsted og måske bliver skadet. For det fjerde kan den ikke hilse på andre hunde fordi det hurtigt kan blive farligt,.... og jeg kunne blive ved. Træning af indkald med line er en udmærket måde til lidt ældre hunde, som har en vis erfaring og som ikke er et helt blankt blad og ikke så sart. En hvalp skal sgu ud uden rekvisitter og det er heldigvis accepteret af langt de fleste andre brugere af hundeskovene, at man bliver nødt til at starte et sted og at alle skal lære.

Personligt synes jeg at springeren ser tåbelig ud når dens øre bliver klippet helt skaldet oppe fra ansættet og ned til midt på øret, hvor der så bliver en kant hvorfra pelsen skal være så lang som mulig (dèr går der for meget pudel i den for mig). Da jeg udstillede bad jeg altid trimmeren om at lave en glidende overgang, for selvom jeg gerne ville udstille, ville jeg altså ikke være bekendt at gå med en hund, trimmet på den latterlige måde, på gaden. Flatten er jo ikke en race der skal trimmes, men jeg kan personligt godt lide en flat der er trimmet hårdt. En den utrimmet kommer den til at miste sin elegance og kommer til at se klumpet og ked-ud-af-det og jeg synes godt at udseendet må understrege personligheden. Man kan sige det er forkert at hunden ikke får lov til at ligne det den ville ligne, uden indgriben, og at det måske også er lidt falsk varebetegnelse (folk der kun ser racen på udstilling tror måske de ser sådan ud af sig selv) men sådan er det jo med smag og behag,... og mode.

Ja, det gør ikke humøret bedre at tale om disse ting, men jeg tror det er nødvendigt at man sommetider overvejer hvad man har tænkt sig at gøre. Så er man måske lidt bedre forberedt når tiden kommer. Jeg ved ikke om jeg ville ønske at skåne min hund, ved at udelukke den i selve aflivningssituationen. Det gik så fint som det kunne da jeg fik aflivet Ascha at jeg aldrig ville vælge at gøre det anderledes. Det er jo svært at afgøre hvad en hund føler og jeg er sikker på at det ikke har været rart for Thailo at opleve (det var det nu heller ikke for mig), men i det mindste var han ikke i tvivl. Jeg tror jo at usikkerhed, forvirring, uvidenhed osv. er noget skidt når man står i en krisesituation og mener at det kan retfærdiggøres at det gør ondt at blive "klædt på", men at det på sigt trods alt gør det lettere for hunden.

Tillykke med det. På den anden side ville jeg da heller ikke kunne forstå hvis ikke du skulle komme ind, højt på listen. Der er da ikke ret mange mennesker der har sat sig bedre ind i deres race end dig. :5up:

Det var nogle ubehagelige aflivninger du har stået med, det er jeg ked af at du har skulle opleve. Jeg har kun haft en enkelt situation at bygge mine erfaringer på og da må jeg sige at min yngste hund opførte sig eksemplarisk. Normalt vimsede han jo rundt og skulle op at kigge i reolerne osv., men ikke den dag. Og sjovt nok var det faktisk først da vi tog hjem, at jeg kom i tanke om hvor usynlig han havde været. Jeg tror det var fordi han kunne fornemme at der var noget helt galt, for hans urolige opførsel hos dyrlægen vendte tilbage efter et par besøg.

Det var bare af nysgerrighed jeg spurgte. Det med rødt kan jeg godt følge, og som jeg skrev før, også om de ville blive utrygge i hjemmet, hvis jeg fik aflivet mine dyr hjemme (det gør jeg dog ikke).

Må jeg spørge hvorfor du ville undgå at have den anden hund med ved selve aflivningen?.

På den anden side synes jeg man skal passe på med at ville forklare alt med at hunden kun reagerer instinktivt. Undersøgelser har vist at hundes hjerner er udviklet, svarende til et 3-års barn og dem ville man da forsøge forklare et eller andet,.... eller ville man ikke? (nu ved jeg godt nok ikke så meget om børn).

Uh, det er en grim en. Har selv en gammel slidt hund så jeg ved præcis hvordan I har det. Den dybeste sympati herfra. :ae: Når det er sagt, synes jeg næsten det nærmer sig dyrplageri at aflive en hund i "det skjulte". Hvis folk fik lov til at se en hund reagere på at dens kammerat døde, tror jeg ikke der ville være ret mange der var i tvivl om hvad det bedste er. Mange tror måske de skånder deres hund, men de udsætter den bare for en unødig bekymring og unødigt savn. Personligt tror jeg på at en hund også gennemgår en sorgproces og den afholder man den jo fra at komme igang med, fordi den ikke ved hvad der er sket. Thailo var med hos dyrlægen da Ascha blev aflivet og han var lige henne og "græde" lidt i øret på hende, da hun døde, men så var han også afklaret med det og ledte efterfølgende ikke efter hende. Til gengæld måtte jeg samle ham op og bære ham ind til dyrlægen, første gang efter aflivningen, og han var ellers så spændt på at komme til dyrlægen at han altid sad og sang i bilen, når han opdagede hvor vi skulle hen. Det var slut dèr, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville gøre hvis min hund skulle aflives i sit eget hjem. Det er jo ikke godt at vide hvad der går igennem hovedet på de små kræ, og det ville jo være uheldigt, hvis hunden føler sig utryg i sit eget hjem.

Jeg synes det er en supergod idè de har fået i Maxizoo. Desværre er mennesker underlige. Førhen skulle man bare selv lægge tingene ned i en kasse, men nu skal man aflevere til personalet fordi der er folk der stjæler af det indsamlede. :damn:

Puha, jeg er glad for at jeg ikke har så meget erfaring som dig. Jeg har aldrig oplevet en kampsituation mellem individer der kender hinanden, men man skulle jo tro at der ville være forskel på intensiteten, alt afhængig af om hundene kender hinanden eller ej.