Therese

Nåh, det er derfor du har valgt tre racer? Jamen, det forklarer jo alt Troede bare I havde tre hunde..

Altså, Bobo løb den anden dag ind i en stol... Men jeg havde jo også kastet et stykke mad - hvem havde lige forudset, at det kunne være en god ide at se sig for, når der flyver mad igennem luften? Og i dag hoppede han direkte op i hans vandskål, fordi han skulle skynde sig forbi.. Nå ja, du kan da bare sige, hvis du gerne vil have et vandbassin, hund!

Hold nu fast, han er sød Men jeg kan ikke helt se det.. Er det Golden Retriever eller Samojeden?

Arj, han er fandeme lækker! Haha.. Og sikke en fest de har haft

Jeg tror ikke du er syg Stella, og du er imo ikke klar til indlæggelse. En måned er meget kort tid - især når en hund fylder så meget i ens liv.. Der er mennesker, der sidder i meget længere tid og bliver triste, når de bliver konfronteret med deres hunds død. Så det er i mine øjne slet ikke urealistisk at kunne græde over det og være rigtig ked af det en måned efter. Synes bare du skal dele det du har lyst til - og du må gerne sende en privatbesked, hvis du ikke har lyst til at offentliggøre dine tanker. Jeg kan nok ikke bidrage med så mange ord, for jeg har ikke rigtig prøvet at have kæmpet så meget for en hund, som du har og derfor har min sorg slet ikke været den samme. Men jeg kan tilbyde at lytte uden at du behøver stå til ansvar for det bagefter og uden at du behøver se mig i øjnene bagefter.

Jeg synes vi skal holde os til en overordnet debat Mit udgangspunkt for debatten var ganske rigtigt min egen oplevelse med en lidt uhøflig hund, men det var ikke som sådan fordi vi skulle diskutere min situation med min egen hund

Nej, hvorfor?

Kan i øvrigt godt lide, at der er seks besvarelser, men nul visninger i denne her tråd Det er sgu godt klaret!

Ihh hvor spændende :banan:

Jeg har faktisk selv været inde på lidt af det samme. Bobo dæmper på en ret "hvalpet" måde.. Eller, hvalpet er måske et forkert ord, men det er ørerne helt tilbage, lav kropsholdning og masser af slikken i mundvigene.. Så jeg har tænkt på, at han måske bare enten virker rigtig usikker på andre eller at han forvirrer dem, fordi han virker hvalpet, men lugter som en voksen hund. Uanset hvad skal man vel have proppet noget mere selvtillid ind i ham, så han tør markere hans grænse. Men hvordan gør man det bedst?? Jeg synes, det er lidt synd, hvis Bobo bliver presset ud i at knurre, fordi noget er så ubehageligt, men jeg ved heller ikke om det hjælper ham, hvis jeg kommer og "redder" ham hver gang?

Det virker som om de begge to godt kan lide at lege brydekamp.. Bobo kan bare ikke lide at blive hoppet på af 50 kg. hanhund

Hov.. Vil lige påpege, at det ikke er fordi jeg tror at man decideret nedarver dårligt sprog, men tænker bare, at hvis moderen ikke er god til det, kan hun vel heller ikke lære hvalpene det ordentligt fra starten af?

Vi har jo de her hunde i familien, som jeg personligt synes leger ret "uhøfligt." Det er noget med at vælte Bobo ned på ryggen og fuldstændig overhøre, at han piber og viser dæmpende signaler og kæmper for at komme op. Legen stopper først, hvis Bobo knurrer. Det er jo helt tydeligt, at Bobo ikke synes det er sjovt, men det bliver bare ikke respekteret. I de sidste par dage har jeg gået og tænkt på hvordan det kan være, at nogle hunde fuldstændig kan overse andre hundes sprog. Er det bare fordi de aldrig har lært det ordentligt? Eller er der nogle racer eller nogle typer hunde, hvor der er en tendens til at de kan være lidt "handicappede" socialt? Jeg har tit hørt, at slædehunde og andre "oprindelige" racer er langt mere følsomme overfor sproget end andre racer. Og der tænker jeg umiddelbart, at det til dels kan skyldes avlen. Man avler vel efter brugsegenskaber og det at kunne fungere i en flok, når man avler slædehunde. Så jeg tænker, om man måske ubevidst har avlet hunde, der er sprogligt dårligere stillede indenfor andre racer, fordi man har lagt vægt på nogle andre ting i avlen. Giver det mening? Og hvad er jeres oplevelse/mening?

Jeg synes også, det er helt vildt hvor meget det betyder hvordan vi tænker/føler om en bestemt situation og hvad vores kropssprog derfor "fortæller." Da jeg var yngre, havde jeg en hund, der godt kunne finde på at forsøge at opsøge andre hunde og som var ekstremt belastende at passerer andre hunde med, fordi han trak og hoppede rundt i snoren. Og han vejede 40-45 kg., så han kunne godt være liiiidt svær at holde, hvis man ikke var forberedt. Men her efter han er blevet aflivet, tænker jeg da nogle gange, at det var underligt at han kunne hilse noget så fint og lystre markant bedre, når han var fri af snoren :lol Men det er da helt sikkert mig, der er blevet anspændt bare der er en anden hund i syne, tror jeg..

Men det ville min hund desværre.. Han ville blive vildt nervøs, hvis en fremmede kom hen og hev i ham. Eller, det bliver han egentligt uanset hvem der gør det. Han ville slet ikke kunne forstå, hvorfor han blev rykket sådan i. Han siger bare desværre ikke fra, men forsøger bare at dæmpe helt vildt. Og så kunne det egentligt godt tænkes, at det var mig, der blev skidehamrende vred..

Nej nej, men det kan du få

Og man kunne da heller ikke lære dem noget?

Årh pyha... Stakkels lille hund, altså... Det kan jeg næsten ikke rumme.. Sidder helt med tårer i øjnene nu..

Altså, jeg tror ikke DKK ville godtage det - det har jeg i hvert fald aldrig hørt om før og jeg tror desværre ikke de vil kunne se en fordel ved to specialklubber.. Men i teorien ville det vel være nok, hvis DKK godkendte det... Og hvis det bliver en realitet, må du love mig at arbejde for at undgå alt det sladder

Altså.. Man skal jo have et sted at stambogsføre, så man må jo nødvendigvis skulle finde en avlsklub som vil registrere klubben som deres raceklub. Og jeg tror ikke, at man vil have to klubber med samme race i DKK, for det vil nok være lidt uoverskueligt og bøvlet. Men der må da være nogle klubber, der arbejder udfra FCI standarden, selvom de ikke samarbejder med FCI, så det er da nok muligt at finde en avlsklub, hvor man kan stå inde for avlsprincipperne, hvis det er det man vil Tror jeg.. Og så smutter jeg vist bare igen, for jeg hjælper vist ikke specielt meget

Luna er altså bare skøn

Jeg har haft en hanhund, der synes andre hanhunde var stærkt, stærkt overvurderede. Men det var noget andet med vores anden hanhund og hanhunde, som han mødtes med jævnligt og derfor kendte rimelig godt. Så jeg tror helt sikkert det er noget andet, hvis de er en flok eller har et eller andet "fællesskab," i mangel af bedre ord

Men et eller andet sted er det nok svært at være hundeejer, fordi ALLE har en mening om stort set alt. Vi har vel alle sammen mødt hundefolk, som mener de har fundet de vises sten og gerne deler ud af guldkornene. Hvis man møder sådan nogle, som alle sammen giver forskellige råd, så bliver man da forvirret. Som fx. i går, hvor Bobo havde legekammerater på besøg, som tromler ham. En stor hanhund, som imo ikke rigtig har lært at lege "pænt" og som derfor hopper op og vælter Bobo ned på ryggen og holder ham fast der, selvom Bobo ikke kan lide det. Ejeren til legekammeraterne er af den holdning, at hundene selv skal finde ud af det, men det kan ikke være meningen at Bobo skal presses ud i at knurre og pive, fordi det gør ondt og er ubehageligt. Så jeg stopper det, men hvis jeg var mindre sikker på hvor jeg stod ift. hundeleg, så kunne jeg jo sagtens have lyttet til det. Når jeg så kom herind og fortalte om det, ville de fleste af jer jo nok anbefale, at jeg stoppede det. Og så skal man til at forholde sig til det. Det er nok svært. Så måske handler det om at folk bare skal blive bedre til at lytte til deres mavefornemmelse, hvis de er i tvivl :hmm:Min ville i hvert fald skrige "NEJ!!" hvis Bobo ligger under en stor hanhund og piver. Jeg ved selvfølgelig ikke om det har betydning, men jeg kunne godt forestille mig det.

Hahahaha.. Årh.. Lyder som en rigtig god tur.. Sød og sjov historie, flere af dem, tak :klap:

Og heller ikke ret godt for dem jo! Hvis vi alligevel presser/tvinger dem til at omgås alle hunde alligevel.. Det kan jo næsten kun gå galt