CBK Skrevet Juni 4, 2012 Rapporter Share Skrevet Juni 4, 2012 Som hestepige ved jeg nogle hestepiger indimellem har fået stillet et ultimatum af deres partner, om at vælge mellem hestene eller at fortsætte forholdet. Jeg er også selv blevet "opgivet" en enkelt gang, grundet hestene - at den stakkels fyr så fortrød så inderligt 14 dage senere, var jo bare lidt underholdende for mig dengang. Jeg synes dog ikke jeg har helt oplevet/hørt om samme tendens inden for hundeverden - Men kunne godt forstille mig, at der var det. Så er der nogle af jer der nogensinde har fået stillet et ultimatum? Både i forhold til at vælge mellem hund og partner, men også "bare" i forhold til at skrue ned for hundeaktiviteterne. Hvordan tror I selv i ville reagere i en sådan situation, og er der situationer, hvor I rent faktisk kunne overveje partneren frem for hunden? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Zaz-zaz Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg kan generelt ikke leve med at få stillet et ultimatum, såååååååå.............. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
HNP Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Fik jeg det valg, ville jeg vælge hunden! Han skal kke bestemme om jeg skal have hund eller ej. Han har jo selv sagt ok til det i sin tid.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Tror ikke det er den rigtige partner jeg har, hvis jeg fik et ultimatum der hed ham eller hundene. Så der blev det nok bare hundene. Men bad han mig på en pæn måde om at prioritere ham højere og min sport lavere - eller på anden måde finde mere tid til ham, så ville jeg da lytte. Omkring 50-95% af min sparsomme fritid er jo dedikeret til hundene og træning, så hvis jeg i en periode skulle skrue lidt ned ville jeg såmænd have forståelse for det. Det tror jeg så ikke sker foreløbigt, da han er en af de mænd der nyder at kunne have tid til venner og arbejde uden at have en sur mokke stående derhjemme og vente ved kødgryderne Dog tror jeg, at det vil nærme sig skilsmisse årsag, hvis jeg kom og ville have en hund mere Det har jeg så fuld forståelse for! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
FOX Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg prøvede det med min gamle hund, da han var hvalp. Og det var ikke hunden der røg ud :blink: Forøvrigt var det på min fødselsdag, og da hans forældre kom til aftenkaffe måtte jeg jo så sige, at deres søn ikke boede på adressen mere, men vi fik da spist kage og drukket kaffe alligevvel Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
chr68866 Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Når man leger ultimatumslegen, så skal man nogen gange være forberedt på man kan tabe. Det ved min mand heldigvis godt, men eftersom han er allergiker, så har jeg også måtte sluge et par kameler undervejs, og hvordan jeg skal få forklaret ham jeg er "kommet til" at beholde en hvalp i sidste kuld, det har jeg endnu ikke grejet.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
nr 49 Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 de mænd jeg har kendt vidste godt at ultimatummer ikke ville virke for at overtale mig til noget - sund fornuft og kærlige ord fungerer strålende overfor mig Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Valhrona Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg ville også vælge hunden, hvis jeg fik stillet et ultimatum. (Det sker så ikke hjemme hos os, for min mand elsker hundene lige så højt som jeg) Men alfa og omega er, at et forhold må bygge på kommunikation og kompromiser og ikke på ultimatummer og "jeg vil ha min vilje". Så er det dømt på forhånd og så kan man jo lige så godt skille sig af med ham først som sidst. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst bøvle Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg ville også vælge hunden, hvis jeg fik stillet et ultimatum. (Det sker så ikke hjemme hos os, for min mand elsker hundene lige så højt som jeg) Men alfa og omega er, at et forhold må bygge på kommunikation og kompromiser og ikke på ultimatummer og "jeg vil ha min vilje". Så er det dømt på forhånd og så kan man jo lige så godt skille sig af med ham først som sidst. Jeg er helt enig her, med at man må give sig begge veje, og da min mand bruger en del tid på at være brandmand og spille fodbold, så jeg har tid der til mine hunde, og det kører fint, der ville ikke komme noget omvejen for at vi skulle vælge, da vi giver hinanden plads og tid til vores interrasser, og når vi er sammen er vi det 100 procent:hjerte: det må ikke være sjovt at skulle vælge og ikke have plads til det man kan lide... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Som folk skriver så dur et ultimatum bare ikke... Og det uanset hvilket man stiller i et forhold... I mine øjne "truer" man bare ikke hinanden på den måde, og det er jo en trussel at sige "Hvis det ikke bliver sådan, så går jeg", i mine øjne fungere et forhold ikke sådan, og uanset hvilket ultimatum min kæreste måtte stille så kan han da i hvertfald bare smutte hvis vi ikke kan finde et kompromis! Dog er jeg dobbeltmoralsk nok til at jeg gjorde det klart fra starten at jeg ville have en hund, og at det var en stor del af mig og mit liv at jeg var et hunde-menneske... Han havde aldrig haft hund før og var egentlig lidt imod det, men "overgav sig"... Nu er han lige så meget hundemenneske som jeg. Men kompromis gør vi tit... Dexter er en kompromis hund! Næste hund har eg fået frit valg Det være sagt hvis "verden" stiller os et ultimatum så tager jeg det gerne.... Bliver min kæreste pludselig så allergisk at han ikke kan bo med hunde, så ville jeg vælge min kæreste... Jeg har dog altid sagt at jeg ikke vil have børn, fordi jeg ved jeg ville blive så bitte rhvis en lille unge skulle være allergisk så jeg ikke kan have hund Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Naturligvis ville jeg ikke kunne leve med at få stillet et ultimatum. Men omvendt vil jeg også sige at jeg ikke synes at man i et forhold kan té sig 100% egoistisk. Jeg ville til enhver tid tale med min mand om f.eks. nyanskaffelse af hund og forsøge at få det (og hverdagen i det hele taget) til at hænge sammen på en fornuftig måde som vi begge kan være tilfredse med. I mit forhold går vi ikke bare ud og gør ting, som stiller den anden i en så fortvivlet situation at ultimatummer føles som den eneste vej ud. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Raenil Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg tror måske at hestepiger i forhold til hundepiger har det problem, at for at være sammen med hesten, kan de ikke være hjemme. Og derfor er der nok mere ultimatumer i de forhold. Måske problemet også ligger lidt i de forskellige personlighedstyper der støder sammen. Hvis fodboldspilleren træner tre gange om ugen og løber derudover støder sammen med hestepigen der bruger tre timer hver aften på sin hest, så er problemet nok ikke så stort. Men hvis jeg stødte sammen med en hestepige, der ikke gad være hjemme sammen med mig, så ville jeg føle mig nedprioriteret - og det ville nok ende ud i et ultimatum. Jeg er et udpræget hjemme/hygge menneske og er fundet sammen med en ligesindet - og det er jo fantastisk. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Raenil Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Det jeg prøver at sige er nok, at et ultimatum vel kan være et svar på noget der opleves som et ultimatum fra den anden side. Men sådan nogle virker selvfølgelig kun hvis modparten er paret til at skride. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
sonja77 Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg tror måske at hestepiger i forhold til hundepiger har det problem, at for at være sammen med hesten, kan de ikke være hjemme. Og derfor er der nok mere ultimatumer i de forhold. At være hundepige er jo ikke nødvendigvis = at være hjemme. Jeg er ude at træne eller undervise minimum tre hverdagsaftener + en weekendformiddag om ugen, ofte mere, og rigtig, rigtig mange weekender er jeg til kurser eller konkurrencer. Og så kommer der alt muligt andet oveni med gåtursaftaler med hundevenner, ekstra træningsaftaler, trænermøder, arrangering af konkurrencer og træner- og dommeruddannelse (og selvomfølgelig turene med hunden, som jo også er et par timer væk fra hjemmet ). Så selvom en del af min træning foregår derhjemme, ville en kæreste skulle være indstillet på, at jeg er "til hund" mange aftener og weekender. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Et ultimatum duer ikke... nu er jeg så i den "heldige" situation, at min mand rejser meget og dermed er væk ca. halvdelen af året... så han har stor forståelse for, at jeg altså har fyldt mit liv med hund og ikke nødvendigvis sætter det på standby bare fordi han er hjemme Fik jeg det ultimatum ville jeg vælge hundene... ikke fordi jeg nødvendigvis elsker dem højere, men fordi jeg ikke ville kunne acceptere at ultimatum'et (? hedder det det i bestemt form) var blevet stillet i første omgang... Nå ja, og så tror jeg nu at, hundepiger er ligeså meget hjemmefra som hestepiger (ihvertfald nogen af os). jeg underviser 2 aftener om ugen, træner på hold med mine egne hunde 2 aftener om ugen og weekenderne går med stævner... så det er faktisk kun fredag aften jeg er hjemme i løbet af en uge... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Som hestepige ved jeg nogle hestepiger indimellem har fået stillet et ultimatum af deres partner, om at vælge mellem hestene eller at fortsætte forholdet.Jeg er også selv blevet "opgivet" en enkelt gang, grundet hestene - at den stakkels fyr så fortrød så inderligt 14 dage senere, var jo bare lidt underholdende for mig dengang. Jeg synes dog ikke jeg har helt oplevet/hørt om samme tendens inden for hundeverden - Men kunne godt forstille mig, at der var det. Så er der nogle af jer der nogensinde har fået stillet et ultimatum? Både i forhold til at vælge mellem hund og partner, men også "bare" i forhold til at skrue ned for hundeaktiviteterne. Hvordan tror I selv i ville reagere i en sådan situation, og er der situationer, hvor I rent faktisk kunne overveje partneren frem for hunden? NEJ! Jeg har været i et forhold, hvor der var en der mente at han skulle bestemme... Og hvis han ikke fik sin vilje, skabte han sig værre end en fem-årig... Det gider jeg ikke igen... Så hvis en fyr mener, at han skal bestemme over mig, stejler jeg fuldstændig (meget apropos heste) Vi kan snakke om tingene, hvis han mener, at jeg bruger for meget tid på hunden, men han skal ikke diktere mig en skid... Jeg er villig til at gå på kompromis med mange ting, så det kan han jo bare benytte sig af i stedet for... Eller gå sin vej... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
skipper-odense Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 hvis ultimatumet er at skille mig af med hunden, så er det ikke en mulighed. Hvis det handlede om at skære ned på hunderelaterede aktiviteter, så ville jeg da overveje det hvis jeg godt kunne se hans pointe. Lige nu træner vi 1x ugen så det tvivler jeg på at han kunne overbevise mig om var for meget. Jeg ville acceptere et ultimatum om fx kun 1 hund af gangen, men selvfølgelig ikke hvis det først kom efter vi havde købt hund nr 2. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg tror det er lidt sværere at være hestepige, for hvis din hest kræver x timers motion/dag +hyggepleje, kan den hurtigt uden motion gå over i en akut kolik med frygtelige smerter til følge. Den svigtede hund, bliver så BARE rastløs og hyperaktiv eller depri og forvirret af overskudsenergi. Jeg har også prøvet at bo med een , hvor vi kun havde en kat , og min hest i pension andet sted. Da jeg bestilte en ny katte kammerat , sagde han NEJ, ikke flere dyr. Jeg hentede killingen, men han flyttede ikke. Mine hunde er mit ansvar og ingen nok så stor forelskelse har kunnet få mig til at lægge denne livsstil på hylden. Mine naboer har været gift i vel 25 år, deres børn er overt 20 år og hun vil så gerne have sin egen hund. Manden synes da, de er meget søde, men altså afhængighed, tid og ikke lige kunne rejse, når man lyster, det gider han ikke. Heldigvis stiller hun så næsten daglig op her for en 2 timers i det grønne, hvor vi slapper og griner af hundene, der plasker rundt i å eller søer.Jeg er meget heldig med sådan en nabo. I øjeblikket bor den ældste hjemme for at forkæles ,mens han examensforbereder sig, og han går også gerne med . Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst stenshoej Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Det eneste ultimatum jeg er gået med til er rygningen.. der fik jeg af vide første dag at jeg måtte vælge til eller fra.. Ang. hunden ved han også godt hvem der ryger hvis det bliver stillet som ultimatum. så istedet er vi begge bare gået rigtig meget på kompromis. det er vi så blevet gode til.. jeg havde lidt svært ved det i starten, da jeg aldrig havde været i et rigtigt forhold før, og lukket nogle så tæt ind på. Men det er mest med hunderelaterede ting, rengøring, træning og ikke mindst køb af ting. Han er så snus fornuftig når det kommer til økonomien... Det er jeg ikke ligefrem.. men nu kan jeg faktisk gå i flere uger uden at købe alle mulige mærkelige ting til Nissan.. så ja... ultimatum fungerer kun for mig hvis jeg kan se det er tåbelige ting, som jeg sagtens kan undvære.. fx nikotinen, som jeg ved jeg ville have fortrudt om 20 år ikke at have valgt fra.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Linda Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Den er ikke så svær hundene fyldte hele mit liv inden Jonas blev en del af det han ved hvor meget det betyder for mig og hvor vigtigt det er for både mig og hundene at komme ud sammen Det eneste han kræver er at vi maximum har 3 hunde medmindre det bare er en ekstra hund vi passer, og det fint med mig jeg skal heller ikke have mere end 3 af gangen men ved han aldrig ville sige enten ham eller hundene:mrgreen: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Der er nok også en forskel mht. hvor man er i sit forhold. Hvis jeg kun havde været sammen med nogen et halvt års tid og han begyndte at brokke sig over at jeg havde hund, ja så var det nok rimelig klart hvilken vej han skulle. Min mand har jeg været sammen med i 9 år, og ingen af os havde hund da vi mødte hinanden. Jeg ville ALDRIG vælge en hund over ham. Aldrig. Og jeg håber da virkelig at han har det på samme måde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Jeg synes sjældent et ultimatum gør noget godt for nogen i denne ende af emnerækken. Hvis min kæreste var gået ind i forholdet mens jeg havde dyr eller andre fritidsinteresser som jeg brugte en del tid på, måtte han højst sandsynligt bare vænne sig til det. Men vi ville kunne tale om det. Et ultimatum: Det er mig eller hunden, kan jeg ikke se for mig ville falde ud til kærestens fordel. Fik jeg hund/dyr eller fritidsinteresse mens jeg var i forholdet og han syntes det var blevet for meget, måtte vi have en snak om det. Ret skal være ret til begge sider. Fik jeg en kæreste som dyrkede en sport/interesse han brugte mange timer på, ville jeg jo vide dette på forhånd. Fik han interessen mens vi var sammen og jeg syntes han forsømte mig, måtte vi have en snak om det! Er det egentlig ikke bare så simpelt og er det i grunden ikke mest kvinder, der kan finde på at stille det så stejlt op at der ligefrem blev fremsat et ultimatum Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Ligegyldigt hvilket ultimatum, så ville selve ultimatet pisse mig fuldstændigt af og gøre mig genstridigt - men har heldigvis en ja-mand, så tror ikke det bliver aktuelt nogensinde Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Beaglepack Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 At stille ultimatum på den måde - så kan man da ikke være i et par forhold - endsiger have børn sammen. Et par forhold bygger på gensidig enighed og accept om at man har hver sine interesser. Min mand er bidt af en gal racer cykel og cykler en del rundt på landevejene - ikke noget jeg går op i - men jeg er indforstået med at det er HANS interesse - ligesom han også accepterer MINE interesser, som IKKE kun omhandler vores beagler. Vores hunde er "mine" forstået på den måde at jeg tager mig af deres aktiveringer, pasning, pleje, foder mv - men hele familien er med i det her - for de er anskaffet i fuld enighed - Nu er mit parforhold også over 20 år gammelt, så det er slet ikke noget der er oppe at vende her i huset om hvad der er mit eller dit. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
DKWiechert Besvaret Juni 4, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 4, 2012 Man kan jo lige se lidt længere ud end lige nu og hér, og et ultimatum om den eller de hunde man har lige nu og hér. Hvor tit har man ikke set det gå nogenlunde således: Mand og kvinde finder sammen. De har måske begge interesse for hunde. Den ene for jagthundearbejdets skyld, den anden lidt mere "for sjov"........ EFter nogle år kommer der en tredje hund til, og der er i årene forinden også sneget sig et par katte med, for de havde det jo ikke godt der hvor de var..... Nu bor man jo på landet, og der ér jo også liiiige plads til en lille ponser... bare en lille shetlænder, så'n for hyggens skyld..... Og nu når manden jo har hegnet én mark ind, så kan han jo lige hegne marken ved siden af ind også, for så kan vi jo selv have et par grise og lam gående...... Og høns hører sig jo til på landet.... og gæs så sandelig også........... Åh nej. Nu er grisehegnet gået i udu igen. Godt det samme for reglerne er blevet strammet så der skal alligevel laves nyt hegn. Halvdelen af pælene er rådnet i jorden, og skal skiftes, og ponseren er for syvende gang gået igennem hegnet. Denne gang hang den dog heldigvis ikke fast i tråden. Halmen er ved at være brugt, så vi skal også have entet nyt af det, og stakket op i laden, Den gamle Kat har fået en kræftknude som skal opereres væk i næste uge, og omplaceringshunden vi fik for 7 år siden har ædt en rotte der har været i giften... ja man kunne jo fortsætte i det evige, men er det ikke værd at overveje hvorfor det egentlig ér at man ét eller andet sted i sådan et forløb siger: Nej. Ikke flere dyr, nu er det slut? Og ér det egentlig et ultimatum? Tror de flæste mænd bliver hængende uanset, og affinder sig med at den tydelige udmelding om at nu må det være nok, sådan set bare bliver ignoreret... Er dette et urealistisk scenarie, tror i? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.