Har din race/racer nogle negative tendenser/træk?

[Lonny]

Jeg har lidt svært ved at udtrykke mig generelt om racen, da jeg syntes der er enormt stor forskel på hvilke linier man har. Der er forskel på både aktivitetsniveau, hvor let den er at tænde (både på leg og slagsmål), størrelse osv., det eneste træk der egentlig er gennemgående hos dem alle er forkærligheden for at hoppe op af alle mennesker de møder...

 

I Luna's linier skal man nok være opmærksom på følgende:

 

- Stort aktivitetsniveau

- Stor tænding som skal guides i den rigtige retning

 

En af de ting jeg syntes snyder ved min race er jagtinstinktet.

 

I ønske profilen står der at den er en langsom starter og tager byttet tøvende, og af mig tolkes det som ikke særlig stor jagtlyst. Og det tror jeg bestemt også er korrekt når du sætter en klud fast på en snor, for den er da bare overhovedet ikke spændende

 

Men går du så ud i den virkelige verden og oplever de bevægelser et rigtig "byttedyr" laver, så syntes jeg bestemt at jeg oplever en stor jagtlyst hos de fleste amstaffs jeg har mødt. Måske er det bare de linier af racen jeg omgås, men her syntes jeg da bestemt jeg ser jagtinstinktet.

[Ninjamor]

Det er rigtigt spændende at læse om den side af hundene, tak skal I have.

Det er lige til en bog

 

Løverne:

 

Aktive/konstant i bevægelse.

Følger efter sin ejer gennem huset.

Vil have selskab også/især i haven.

Finder selv på ting hvis ikke den bliver aktiveret mentalt

Vil "snakke" med alle gæster

 

 

Udover første punkt, tænker jeg mere "hund" og ikke racebestemte særpræg.

 

Altså du må ikke sige det til nogen, men Nanna er ikke den allerklogeste hund jeg har mødt, men hun er sød.

 

Tror ikke de er specielt dummere end så mange andre racer, men tror at det kommer af at de generelt har en ikke eksisterende selvkontrol, det betyder at de bliver let frustrerede i træningssituationer, forstyrret af andre ting omkring dem og derudover kan de være svære at belønne.

 

Mht belønning så opfandt jeg en, når jeg selv skal sige det, genial, belønning til Mettes Mille, som du jo kender. Mette skulle lave musespring og man må sige hun var heldig. Første gang hun lavede musespringet kom Mille styrtende til og fandt en mus! Mette blev pludselig GUD

 

 

Og de er svære at træne, for hvis man er for hård så gider de slet ikke (stoltheden), men er man for blød finder de éns svage punkter og misbruger dem, fordi de er så snu.

 

Jeg ved at shibaen har ord for at være vanskelige at træne, det er bare slet ikke min oplevelse! Jo traditionel lydighedstræning giver ingenting, men de mere moderne og muntre metoder virker jo. Bankov herinde har lært sine shibaer mange ting.

For nogle år siden havde jeg en shiba unghund i indkaldstræning og efter vel 3 træningslektioner kom hun spurtende ved kald og ikke nok med det, hun holdt sig tættere på sin ejer efterfølgende. I familien fandtes en voksen shibatæve som aldrig fik lært "lydighed" og det var familien blevet noget trætte af, derfor kom unghunden i træning.

 

Jeg har også mødt et par hanner af denne type..pænt besværlige hunde faktisk!

 

Hvor er jeg glad for at du siger det, Altså ikke på racens vegne, men jo flere som oplever det des hurtigere sker der vel noget

 

Der er begyndt at komme temperamentsproblemer i form af egetkønsaggression/hårdhed og stress i nogle af linierne, hvilket betyder, at det samarbejdende karaktertræk racen ellers er kendt for bliver formindsket, så man skal kigge sig godt for.

Om det hele er genetisk, kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved, da mange stadig behandler hundene hårdt og det kan de ikke tåle=de reagerer aggressivt.

 

Det må vel næsten være genetisk? Jeg mener, hvis træningen altid har været for hård og dette ikke har givet de problemer du beskriver, så må det vel være avlen?

[NannaSoko]

Mht belønning så opfandt jeg en, når jeg selv skal sige det, genial, belønning til Mettes Mille, som du jo kender. Mette skulle lave musespring og man må sige hun var heldig. Første gang hun lavede musespringet kom Mille styrtende til og fandt en mus! Mette blev pludselig GUD

 

 

Genialt og måske en smule heldigt

 

Jeg gør en del ud af at få gudestatus hos hundene. Hvis jeg på vej hjem cykler forbi et sted hvor der sidder en kat, et egern, rådyr eller andet spændende, skynder jeg mig hjem og henter hundene, får dem til at gøre et eller andet i nærheden og så får de som belønning "go sniff" mens jeg viser dem hvor det kan betale sig at snuse. Særligt Soko (tror jeg) er ret imponeret over at jeg kan finde de gode snusepletter med min ellers så sløje næse :slem:

 

Nanna er så madglad, at det næsten slår alle andre belønninger, så hun er heldigvis ret let i den retning.

[Lonny]

Jeg har lidt svært ved at udtrykke mig generelt om racen, da jeg syntes der er enormt stor forskel på hvilke linier man har. Der er forskel på både aktivitetsniveau, hvor let den er at tænde (både på leg og slagsmål), størrelse osv., det eneste træk der egentlig er gennemgående hos dem alle er forkærligheden for at hoppe op af alle mennesker de møder...

 

I Luna's linier skal man nok være opmærksom på følgende:

 

- Stort aktivitetsniveau

- Stor tænding som skal guides i den rigtige retning

 

En af de ting jeg syntes snyder ved min race er jagtinstinktet.

 

I ønske profilen står der at den er en langsom starter og tager byttet tøvende, og af mig tolkes det som ikke særlig stor jagtlyst. Og det tror jeg bestemt også er korrekt når du sætter en klud fast på en snor, for den er da bare overhovedet ikke spændende

 

Men går du så ud i den virkelige verden og oplever de bevægelser et rigtig "byttedyr" laver, så syntes jeg bestemt at jeg oplever en stor jagtlyst hos de fleste amstaffs jeg har mødt. Måske er det bare de linier af racen jeg omgås, men her syntes jeg da bestemt jeg ser jagtinstinktet.

 

Jeg glemte "meget signalfølsom", det oplever jeg hos de fleste amstaffs, og det gør at man som ejer skal være meget opmærksom på hvilke signaler man selv udsender, både bevidst og ubevidst

[korvis]

Jeg er rørende enig med dig - lige med undtagelse af det understregede. Jeg mener nemlig på ingen måde, at en BC skal være reserveret og følsom. Jeg mener faktisk at især det at være reservereret er en diskvalificerende fejl ift. avl. En BC'er bør netop være social og udadvendt.

Måske kan misforståelsen med at de kan være reserverede (jeg har hørt det mange gange før) stamme fra, at de ikke er snakkesagelige, når de arbejder. De er jo avlet til at holde et vildt fokus (for hvis man kigger væk eller fjerner fokus, så skrider fårene), og når de arbejder, så arbejder de. Men jeg synes at netop det at være social, krælig og udadvendt er et stærkt karakteristika for racen.

 

Til det markerede - det tror jeg du har ret i, har ikke tænkt på det før, men nu du siger det så lyder det logisk, er man ikke vant til det så vil man jo tro at hunden ikke er interesseret i mennesker... :hmm: Men er ellers enig, BC'ere skal absolut ikke være reserverede af natur.

 

Følsomme, der er jeg ikke helt enig. For de skal jo være enormt signalfølsomme, og lydfølsomme, for at kunne arbejde. Men følsomme på "den dårlige måde", altså i form af et svagt sind -agtigt, det skal de selvfølgelig ikke være...

 

----------------------------------

Jeg synes det er lidt svært, at sige noget om negative sider. For de ting jeg elsker ved bordercollien er givetvis ting som andre ville synes var negative. De ting der ofte bli'r sagt om BC'en er f.eks. at de klatrer på væggene, hyrder på alt, eller er "på" hele tiden uden at kunne slappe af. Og jo, sådan kan de bli', hvis de havner i de forkerte hænder - jeg synes bare ikke det siger noget negativt om racen, men om ejerne... Hvad jeg selv ser som negativt ved selve racen er egentlig kun fældningen... Kan godt bli' småt vanvittig i fældeperioderne, hvor der bare flyver rundt med store pels-nullermænd over gulvene, selv om man støvsuger og fejer nærmest hele tiden... Men når det er sagt, så er der selvfølgelig opdrættere der avler på en for mig uforståelig måde, og får noget ud af det der IMØ indeholder nogle ting der absolut ikke gavner racen, og får trukket den i en mindre god retning. Men det er jo lidt en anden diskussion...

[Siri]

Til det markerede - det tror jeg du har ret i, har ikke tænkt på det før, men nu du siger det så lyder det logisk, er man ikke vant til det så vil man jo tro at hunden ikke er interesseret i mennesker... :hmm: Men er ellers enig, BC'ere skal absolut ikke være reserverede af natur.

 

Følsomme, der er jeg ikke helt enig. For de skal jo være enormt signalfølsomme, og lydfølsomme, for at kunne arbejde. Men følsomme på "den dårlige måde", altså i form af et svagt sind -agtigt, det skal de selvfølgelig ikke være...

 

 

Jeg er helt enig ift. følsom - fik vist bare formuleret det lidt vagt. De skal netop, som du skriver, være signal- og lydfølsomme. Men følsomme på den negative måde synes jeg er uønsket (altså forsigtige, tilbageholdende, lydforskrækkede osv).

[Louisen]

 

Jeg ved at shibaen har ord for at være vanskelige at træne, det er bare slet ikke min oplevelse! Jo traditionel lydighedstræning giver ingenting, men de mere moderne og muntre metoder virker jo. Bankov herinde har lært sine shibaer mange ting.

For nogle år siden havde jeg en shiba unghund i indkaldstræning og efter vel 3 træningslektioner kom hun spurtende ved kald og ikke nok med det, hun holdt sig tættere på sin ejer efterfølgende. I familien fandtes en voksen shibatæve som aldrig fik lært "lydighed" og det var familien blevet noget trætte af, derfor kom unghunden i træning.

 

 

Altså, MIN opfattelse er da også at shibaer er nemme at træne. Vi går ikke til lydighedstræning, for Taiki kan alle øvelserne perfekt ved 2. eller 3. gennemgang og så keder han sig, og begynder at bølle.

 

Men han kan alle de ting, vi synes at det er vigtigt at vores hund kan. Bortset fra indkald. Det var smadder godt, da han var hvalp, men lige nu er damerne bare alt for spændende til, at vi kan stole på ham. Og her i byen duer det bare ikke.

 

90% af tiden kan jeg dog altid lokke ham til mig, ved at lade som om at jeg har fundet noget helt vildt spændende i græsset. Hans nysgerrighed har ingen ende.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg er rørende enig med dig - lige med undtagelse af det understregede. Jeg mener nemlig på ingen måde, at en BC skal være reserveret og følsom. Jeg mener faktisk at især det at være reservereret er en diskvalificerende fejl ift. avl. En BC'er bør netop være social og udadvendt.

Måske kan misforståelsen med at de kan være reserverede (jeg har hørt det mange gange før) stamme fra, at de ikke er snakkesagelige, når de arbejder. De er jo avlet til at holde et vildt fokus (for hvis man kigger væk eller fjerner fokus, så skrider fårene), og når de arbejder, så arbejder de. Men jeg synes at netop det at være social, krælig og udadvendt er et stærkt karakteristika for racen.

 

Fuldstændig enig - Men det ved du jo, da du var med på råd da jeg skulle vælge kuld.

Jeg synes absolut ikke det burde være nødvendigt at nævne det som noget der kan ligge til racen - For det burde ikke være sådan og jeg oplever jo også netop mit eget kræ som du beskriver.

Glad, imødekommende, social og udadvendt.

 

Men der er bare så mange som er decideret sky - Og ikke bare fokuserede i deres arbejde.

Dårlig avl, uden tvivl... For mener heller ikke det er noget der burde være i racen.

 

Men godt at gøre opmærksom på, at det forekommer, så man har en mulighed for at styre udenom dem.

 

Til det markerede - det tror jeg du har ret i, har ikke tænkt på det før, men nu du siger det så lyder det logisk, er man ikke vant til det så vil man jo tro at hunden ikke er interesseret i mennesker... :hmm: Men er ellers enig, BC'ere skal absolut ikke være reserverede af natur.

 

Følsomme, der er jeg ikke helt enig. For de skal jo være enormt signalfølsomme, og lydfølsomme, for at kunne arbejde. Men følsomme på "den dårlige måde", altså i form af et svagt sind -agtigt, det skal de selvfølgelig ikke være...

 

----------------------------------

Jeg synes det er lidt svært, at sige noget om negative sider. For de ting jeg elsker ved bordercollien er givetvis ting som andre ville synes var negative. De ting der ofte bli'r sagt om BC'en er f.eks. at de klatrer på væggene, hyrder på alt, eller er "på" hele tiden uden at kunne slappe af. Og jo, sådan kan de bli', hvis de havner i de forkerte hænder - jeg synes bare ikke det siger noget negativt om racen, men om ejerne... Hvad jeg selv ser som negativt ved selve racen er egentlig kun fældningen... Kan godt bli' småt vanvittig i fældeperioderne, hvor der bare flyver rundt med store pels-nullermænd over gulvene, selv om man støvsuger og fejer nærmest hele tiden... Men når det er sagt, så er der selvfølgelig opdrættere der avler på en for mig uforståelig måde, og får noget ud af det der IMØ indeholder nogle ting der absolut ikke gavner racen, og får trukket den i en mindre god retning. Men det er jo lidt en anden diskussion...

 

Det er jo lidt sjovt med bc'en - For du har jo fuldstændig ret i, at de negative ting kun er negative hvis hunden ender i de forkerte hænder.

De her ting jeg selv nævner som negative, er jo sjovt nok også dem der har gjort at jeg selv har valgt bc'en.

 

For uden drive, energi, fokus og en evne til at opfange små signaler, så havde jeg slet ikke valgt racen.

Det er jo samtidig de ting som kan udvikle sig negativt hos den forkerte ejer.

 

Måske det er bedre at kalde det "egenskaber man skal være særligt opmærksom på, inden man vælger racen" fremfor negative sider :blink:

 

Og ja.... Der er noget skrammel avl.

Det er primært de her hunde jeg tænker på, når jeg (især overfor potentielle bc købere) påpeger nogle områder de skal være opmærksomme og stille krav inden de køber hund.

[Ascha]

Flatten har ry for at være hvalpet hele livet og at ville slikke på folk hele tiden. Den nyeste jeg har hørt skulle være at de har tendens til at spise hundelort.

 

Det jeg ved der med sikkerhed er rigtigt er, at der er en øget tendens til at hundene får cancer i en ung alder i forhold til gennemsnittet hos andre racer. En del har også tendens til at lave hyrdehundeangreb, hvilket bør stoppes med det samme da hunden ellers kan udvikle for aggressiv adfærd overfor andre hunde.

[Lonny]

En del har også tendens til at lave hyrdehundeangreb, hvilket bør stoppes med det samme da hunden ellers kan udvikle for aggressiv adfærd overfor andre hunde.

 

Hvad er det?

[Inkognito]

Det må vel næsten være genetisk? Jeg mener, hvis træningen altid har været for hård og dette ikke har givet de problemer du beskriver, så må det vel være avlen?

 

Du er da irreterende Hver gang jeg er blevet enig med mig selv om noget, så kommer du og stiller et spørgsmål, som jeg ikke havde overvejet og så skal jeg starte forfra

 

Jeg slås stadig med mig selv om hvor jeg synes nature stopper og nuture begynder, men jo, jeg mener, at opdrætterne har en udfordring foran sig med hensyn til at stoppe den negative udvikling... Så mon ikke jeg dybest set mener, at problemerne ligger i genetikken?

 

Kan du ikke lige forklare mig hvad jeg mener?

[Ascha]

Hvad er det?

Det er når en hund, der ser en anden hund komme imod den, ligger sig ned og stirrer indtil den anden hund kommer tættere på, hvorefter den rejser sig meget hurtigt og løber direkte hen til den anden hund (sommetider ind i den anden hund). En del ejere gør intet ved den form for møde fordi de mener hunden bare vil lege. At andre hunde så føler sig truet, indtil de finder ud af at hunden ikke gør noget, det ser de slet ikke, eller er ligeglade med.

 

Sommetider gør hunden ikke noget hvis den det går ud over ikke bliver skræmt,... men den får en overhaling hvis den viser frygt. Altså en hund der banker dem der ikke er risiko for, at den selv får bank af.

[Ascha]

Du er da irreterende Hver gang jeg er blevet enig med mig selv om noget, så kommer du og stiller et spørgsmål, som jeg ikke havde overvejet og så skal jeg starte forfra

Det kan man ligeså godt vænne sig til. Sådan har hun altid været. :blink:

[Shii]

Det er når en hund, der ser en anden hund komme imod den, ligger sig ned og stirrer indtil den anden hund kommer tættere på, hvorefter den rejser sig meget hurtigt og løber direkte hen til den anden hund (sommetider ind i den anden hund). En del ejere gør intet ved den form for møde fordi de mener hunden bare vil lege. At andre hunde så føler sig truet, indtil de finder ud af at hunden ikke gør noget, det ser de slet ikke, eller er ligeglade med.

 

Sommetider gør hunden ikke noget hvis den det går ud over ikke bliver skræmt,... men den får en overhaling hvis den viser frygt. Altså en hund der banker dem der ikke er risiko for, at den selv får bank af.

 

 

Det gør Dexter! Og det får han lov til! Så længe han ikke "farer op", så ser jeg hellere at han ligger sig ned, end at han stiller sig til at "puste sig op" overfor andre hunde...

 

Men det er vel heller ikke selve det at hunden lægger sig der er et problem, men det at den farer op antager jeg? (Det gør han så også nogen gange.... Men kun hvis den anden hund er legesyg )

[Nollike]

Det er heldigvis ikke "typisk golden" endnu, men jeg har efterhånden mødt en del af de store modeller som ikke var særlig minded for at træne og samarbejde i det hele taget. Hvor hanhunde rent ud sagt sked på afvisninger fra tæver, bare ville have deres vilje (med tæverne) og blev knotne hvis nogen ville fjerne dem fra tæven.

 

Samme goldentype "gider" ikke træne, kan ikke lokkes, stort set ikke holde fokus og er i det hele taget mere eller mindre konstant udadrettet i sin kontakt/opmærksomhed. Det er langt fra den blide og medgørlige hund vi er vokset op med at golden er.

 

Jeg tror det var sidste år jeg spurgte mig for hos DKK, om det bare var mig der havde gjort den observation og fik det svar at man i avlsudvalget også var opmærksom på det, så lidt må der være om snakken.

 

Sådan er min Bortset fra at hun altså heldigvis stadig har det blide golden-sind Indtil hun blev steriliseret gad hun stort set ikke mad/hundeguffer, hvilket gjorde hende enormt svær at træne med Det eneste der talte i hendes verden var andre hunde og det er lidt svært at hamle op med Det er så heldigvis blevet bedre efter hendes sterilisation og måske også efter at hun er blevet voksen, men nogen træningsnørd bliver hun helt sikkert aldrig og jeg tror aldrig at jeg kommer dertil hvor jeg kan stoppe hende i at løbe ud i et mudderhul

 

Desuden er hun ikke særlig kælen og gider faktisk ikke rigtig at kæle med fremmede mennesker, hvilket jeg kan se at en del bliver overraskede over. Hun er dog begyndt at blive mere kælen og kontaktsøgende over for mig og mine forældre, så det går i den rigtige retning

 

Jeg har mødt mange goldens som har de samme tendenser som Noomi mht. træning og samarbejde, så der må være sket noget i racen Til gengæld har hun stadig et super godt hundesprog og er en fantastisk tante :hjerte:

[MiniBillen]

Det er når en hund, der ser en anden hund komme imod den, ligger sig ned og stirrer indtil den anden hund kommer tættere på, hvorefter den rejser sig meget hurtigt og løber direkte hen til den anden hund (sommetider ind i den anden hund). En del ejere gør intet ved den form for møde fordi de mener hunden bare vil lege. At andre hunde så føler sig truet, indtil de finder ud af at hunden ikke gør noget, det ser de slet ikke, eller er ligeglade med.

 

Sommetider gør hunden ikke noget hvis den det går ud over ikke bliver skræmt,... men den får en overhaling hvis den viser frygt. Altså en hund der banker dem der ikke er risiko for, at den selv får bank af.

 

Hvordan har du haft succes med at afvænne det? Jeg har læst du vendte Ascha fradet på en weekend?

 

Charlie gør det når han leger med bestemte venner og jeg synes det ("%/#%&"#¤ irriterende, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal fravænne ham det

[luciente]

Inspireret af en tråd hvor der bliver gået lidt heftigt til den over formentligt misforståelser om en hunderaces adfærdstræk, synes jeg det kunne være interessant at høre, hvilke negative sider din race eventuelt har. Jeg tænker adfærd og mentalitet ikke sygdomme og skavanker.

 

Jeg har labrador og nogle negative tendenser hos denne race er lav stresstærskel, egetkønsaggression for hannerne og en ofte stærk sexfksering.

Egetkønsaggression og sexfiksering findes ofte sideløbende med mindsket villighed til at samarbejde.

Tæverne kan være meget følsomme i det med tendens til at krybe.

Så er det værste vist også sagt

 

Naturligvis findes der mange hunde af racen som ikke har disse træk/tendenser og naturligvis er der linier som er helt fri for disse ulemper ligesom der er linier hvor disse træk findes oftere.

 

Hvad med dig, ser du din race genem en sky af candyfloss eller ser du dens evt. negative sider?

ALDRIG! Hvis mine racer havde nogen fejl,ville jeg være den første til at se det:klap::klap::klap:

[Jane]

Det er heldigvis ikke "typisk golden" endnu, men jeg har efterhånden mødt en del af de store modeller som ikke var særlig minded for at træne og samarbejde i det hele taget. Hvor hanhunde rent ud sagt sked på afvisninger fra tæver, bare ville have deres vilje (med tæverne) og blev knotne hvis nogen ville fjerne dem fra tæven.

 

Samme goldentype "gider" ikke træne, kan ikke lokkes, stort set ikke holde fokus og er i det hele taget mere eller mindre konstant udadrettet i sin kontakt/opmærksomhed. Det er langt fra den blide og medgørlige hund vi er vokset op med at golden er.

 

Jeg tror det var sidste år jeg spurgte mig for hos DKK, om det bare var mig der havde gjort den observation og fik det svar at man i avlsudvalget også var opmærksom på det, så lidt må der være om snakken.

 

Det er Oskar du der har beskrevet. Det har dog hjulpet betydelig at han blev kastereret. Både hvad angår træning og tæver. Han er blevet bedre til at holde fokus, når vi træner og det er kun sjældent, at han forsøger at humpe en tæve og i dag kan jeg nemt stoppe ham. Jeg har dog ikke fundet ud af hvorfor det stadig sker, at han tænder og forsøger at parre nogle tæver selvom det heldigvis er sjældent. Nogle tæver er han ligeglad med, selvom de er højløbske og andre tæver der er f.eks overe deres løbetid kan tænde ham.

 

Så Oskar var lang fra den golden, som jeg havde forestillet mig. Jeg elsker ham meget højt, men jeg skal ikke have en golden igen, der har hans fars linier i sig. Oskar har givet mig alt for mange frustrationer. Nu hvor han er 7½ år, er han blevet mere blid og medgørelig. Jeg har aldrig nydt vores forhold så meget som jeg gør nu.

 

Victor er heldigvis en typisk golden til den possitive side.

[Retrieveren]

Nu i andre Golden folk siger det (havde helt selv glemt det). Fremmede folk rører barney en høstblomst. Han skal nok stå stille hvis de vil snakke med ham men han interessere sig altså ikke for dem. Til gengæld elsker han dem han kender og viser gerne sin glæde Så er han ikke ret madglad (men det ligger til hans familie) og så har han faktisk heller ikke gidet det med at hygge, nusse og putte. Nu er han 1,5 og sover for første gang i sengen i mere end 10 minutter. Men alt det der ae og nusse - det gider han simpelthen ikke.

[Ascha]

Hvordan har du haft succes med at afvænne det? Jeg har læst du vendte Ascha fradet på en weekend?

Når hun havde set en fremmed hund og havde lagt sig, fik jeg hende op i stå og derefter afledte jeg hendes opmærksomhed fra den anden hund, ved at lave øjenkontaktøvelser mens hun stod op. Når hunden så var 2-3 sekunder fra hende sagde jeg hilse, og så var de så tæt på at hun ikke kunne nå hele ritualet.

[Eris]

Jeg ved at shibaen har ord for at være vanskelige at træne, det er bare slet ikke min oplevelse! Jo traditionel lydighedstræning giver ingenting, men de mere moderne og muntre metoder virker jo. Bankov herinde har lært sine shibaer mange ting.

For nogle år siden havde jeg en shiba unghund i indkaldstræning og efter vel 3 træningslektioner kom hun spurtende ved kald og ikke nok med det, hun holdt sig tættere på sin ejer efterfølgende. I familien fandtes en voksen shibatæve som aldrig fik lært "lydighed" og det var familien blevet noget trætte af, derfor kom unghunden i træning.

Teach me god!!

Jeg synes personligt også, at shibaen er nem at træne Eris kan lave et super flot plads, vinke, gå på mine fødder, det basale osv Man skal bare ikke forvente, at de gider hele tiden, og man skal SLET ikke forvente, at de gør det, fordi de SKAL. De gør det hvis det er sjovt, udfordrende og hvis det kan betale sig (lækre godbidder, kaninskinds dummy, legetøj og nogen gange bare for sjov ).

[bernerazuro]

Berneren:

Tendens til egetkønsaggresivitet hos hannerne

Selvstændige

Egenrådighed

 

Ingen af disse ting er generelle for racen. Nogle opfører sig nærmest som labradors, mens andre virkelig ikke kan se den store fidus i ejers idéer, medmindre denne virkelig disker op med noget.

 

Men racen skal dog have en vis selvstændighed.

 

Tendens til egetkønsaggressionen er heldigvis også kun en tendens...!

 

Godt emne, racernes mentale karakteristika bliver ofte gjort til noget charmerende eller til noget "man" bare ændrer på når hvalpen kommer med hjem.

Jeg ser selvfølgelig på emnet gennem et par opdrætterbriller og mener det er helt enormt afgørende at man tager stilling til sine avlshundes temperament og egenskaber og daner sig et avlsmål for dette, helt på lige fod med den fysiske sundhed og eksteriøret.

 

Min race beskrives som skeptisk/mistroisk/tilbageholdende/selektiv og racens reserverede fremtoning bruges indimellem til at bortforklare skyhed med.

Det ville være langt mere gavnligt om der fra alle parter blev talt rent ud af posen sådan at en reserveret hund ikke sidestilles med angste og sky hunde.

 

Pruh, det med skyhed har jeg virkelig tænkt over ved granden faktisk. Synes forholdsvist ofte jeg ser grander med halen helt inde mellem benene i udstillingsringen og endda vinde :-/

 

Kendte også en opdrætter kortvarigt og hun fik et kuld hvalpe derimens. Tæven var blevet angst-halvaggressiv efter sit første kuld og derfor ikke så hyggelig at være i selskab med. Før da skulle hun have været helt fin.

 

Nu har jeg aldrig været med til et sundhedseftersyn af et kuld hvalpe før, men de tog det godt nok rigtig grimt nogle af dem og de andre tog det heller ikke særlig godt. De var godt nok nervøse.

 

Berner hanner har en tendens til at være egenkønsaggressiv, hvilket ikke er skide smart, når man er størrelse 50 kilo og op.

Og så synes jeg at hver eneste dyrlæge jeg møder, mener at berner generelt er aggressive? Det synes jeg så ikke, men de må jo have noget at have deres mening i, siden de siger det.

Det betyder så også at de alle er helt vilde med Chinook, for han er nok så "anti-aggessiv" som noget kan være

 

Tror det stammer tilbage fra for år tilbage, hvor der var store problemer med temperamentet hos racen? Og så findes der sikkert stadig nogle uheldige eksempler, der holder liv i fordommene :-(

[Riesenfan]

Ret højt aktivitetsniveau som kan tage livet af mange især i de første 3 år. Kan være noget hærgende i sin omgang med hjemmets inventar. Er ret voldsom i al leg - både med dyr og mennesker. Har ikke noget problem med at opholde sig på endog meget lang afstand af ejer. En del ressourceforsvar på nogle linjer. En del vogtning generelt på nogle linjer. Den "rigtige" riesen er dog social men altså ofte bare ret voldsom

 

Jeg ser desværre avlsarvejde på linjer især i udstillingskredse hvor der fremkommer ret sky usikre hunde og hunde som ikke er særligt trænbare (mangelfuld belønningsinteresse ) og hvis dette fremkommer i cocktail med vogtning er det ikke særlig hensigtsmæssigt!!

[Ninjamor]

Jeg ser desværre avlsarvejde på linjer især i udstillingskredse hvor der fremkommer ret sky usikre hunde og hunde som ikke er særligt trænbare (mangelfuld belønningsinteresse ) og hvis dette fremkommer i cocktail med vogtning er det ikke særlig hensigtsmæssigt!!

 

Det er da næsten så atypisk racen det kan være. Synd!

 

Tror det stammer tilbage fra for år tilbage, hvor der var store problemer med temperamentet hos racen? Og så findes der sikkert stadig nogle uheldige eksempler, der holder liv i fordommene :-(

 

Jeg ved fra kollegaer i Jylland at de ser en hel del frygtsomme/angste bernere. Muligvis er det fra en bestemt opdrætter, jeg aner det ikke, men det sætter jo sit præg på racens ry

 

Teach me god!!

Jeg synes personligt også, at shibaen er nem at træne Eris kan lave et super flot plads, vinke, gå på mine fødder, det basale osv Man skal bare ikke forvente, at de gider hele tiden, og man skal SLET ikke forvente, at de gør det, fordi de SKAL. De gør det hvis det er sjovt, udfordrende og hvis det kan betale sig (lækre godbidder, kaninskinds dummy, legetøj og nogen gange bare for sjov ).

 

Du kommer bare

[Ulla H]

Det er når en hund, der ser en anden hund komme imod den, ligger sig ned og stirrer indtil den anden hund kommer tættere på, hvorefter den rejser sig meget hurtigt og løber direkte hen til den anden hund (sommetider ind i den anden hund). En del ejere gør intet ved den form for møde fordi de mener hunden bare vil lege. At andre hunde så føler sig truet, indtil de finder ud af at hunden ikke gør noget, det ser de slet ikke, eller er ligeglade med.

 

Sommetider gør hunden ikke noget hvis den det går ud over ikke bliver skræmt,... men den får en overhaling hvis den viser frygt. Altså en hund der banker dem der ikke er risiko for, at den selv får bank af.

 

Det du beskriver her er da desværre vist min Snoopy.Godt nok har han ingen banket endnu. Han bevæger sig også ala en border. Tak for den- jeg er helt flov, for kan godt se, han kan virke skræmmende med den opførsel.Også selvom jeg står der og råber den klassiske"Han gør ikke noget"