Hop til indhold

Forbrugertrends i markedet for hundeejere


Amocca
 Share

Recommended Posts

Bær over med dette indlæg, men det må skyldes min uddannelsesbaggrund eller noget i den stil :mrgreen: Jeg synes simpelthen det er dybt fascinerende, det skift der er sket.

 

Jeg er 35 år og har været hundeejer i snart 5 år - det er ikke specielt længe skulle man ikke mene - men i de 5 år, er der sket en stor forskydning i den måde producenterne henvender sig til hundeejere på. I min barndom og ungdom havde folk hunde på en hel anden måde end de har idag. Foder var noget man købte i supermarkedet, evt. i en foderstofforretning (hvis man fx var jagthundeejer). Hvis hunden havde legetøj, så var det en brugt tennisbold eller en gammel sko.

 

Godbidder var store hårde kiks og rullet oksehud var nærmest den eneste tyggepindsvariant på markedet. Gik bølgerne rigtigt højt så købte man et tørret griseøre til hunden. Dyreforretninger var bittesmå mørke lokaler, med et sortiment bestående af et lidt læderhalsbånd, hundesnore, en plastickurv og en kurv i flet, evt. en flexline og et par kædehalsbånd...

 

Da det begyndte at skifte blev hundefoder til videnskab, det blev vigtigt at påvise alle de fantastiske ting der var tilsat foderet for at hjælpe mod pelsmathed, tandsten, sart mave osv. osv. Foder blev delt op i racer, størrelser, typer af "problemer". Legetøjssortimentet udvidede sig. Seler og evt. lidt dækkener blev føjet til sortimentet i dyrebutikkerne, for Maxizoo og Petworld ankom på markedet og pludselig fik de små støvede mørke dyrebutikker svært ved at følge med...

 

Skiftet til at hunden blev "mere end en hund" var allerede sket da jeg fik hund som 30-årig. Men bare i de 5 år jeg har haft hund har det skiftet endnu mere. Hundefoder er nu religion og hundeejere er nogle hårde nysere af kunder, der ikke er blege for at stille hårde krav til hvad de vil have. Producenterne følger trop og foderet bliver kornfrit, økologisk, med kød fra fritgående dyr, uden dit og dat... Men markedet er stort, så de gør deres ypperste for at følge trop. Og som alt andet i denne verden, så er skiftet fra globalt til lokalt også sket i hundenes verden.

 

Og jeg finder mig selv forført at de smukke hjemmesider som forhandlerne nu om dage laver til deres foder. Ikke længere er det nok at fortælle om indholdet. Indholdet skal være på plads ja, men de sælger nu det gode hundeliv på pose. Dette har alle andre brancher gjort i årevis, så måske har foderproducenterne bare været længe om at følge trop? Eller måske har markedet ikke været klar til det før nu...

 

Essential foder

 

Nordic gold foder

 

Godbidder findes i så mange varianter at det er til at blive svimmel af, og selv discount supermarkederne har tørrede tyggeting til hundebasserne på hylderne.

 

Legetøjet er en verden for sig. Jeg har arbejdet i legetøjsbranchen (for børn) i rigtigt mange år. Og når jeg siger, at der reelt ikke længere er forskel på legetøjet, så lyver jeg ikke.

 

Hundehvalpelegetøj

 

Babylegetøj

 

Nå, men tilbage til det jeg egentlig vil med denne tråd - udover at fascineres over denne udvikling. Det er som regel sådan, at når noget tager fart, så vil der som oftest - i reaktion til dette - skabes en modsatgående bølge om man vil. I lang tid var vi globalt orienteret i vores konsumering og maden skulle gerne komme fra sit ophavsland for at være mest "rigtig". Nu er vi blevet lokalt fokuseret, primært grundet CO2 tanker og finanskrise, men uden tvivl også som en naturlig modreaktion på den tidligere globale tankegang...

 

Tror I det samme vil ske indenfor hundeverdenen? Jeg kan ikke se for mig, at sortimentet indsnævres igen, hverken i legetøj, udstyr eller foder / godbidder / tyggeting. Men jeg synes allerede at trenden går mod en mere "naturlig" hund. At udstyret bliver mere neutralt i farverne, at hundefoderet kommer i en mere "rå" indpakning osv.

 

Hvad tænker I?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 68
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg er SÅ enig!

 

Der er visse ting der er virkelig hypede - her på hf er det fx. tråden om Essentials foder. og den generelle anbefaling af Kong. En Kong er jo ret beset bare en gummiudgave af et marvben. Alligevel anbefales de i flæng til utrygge hunde, opkørte hunde osv. Ikke at der er noget galt med det, overhovedet!

 

Hunde og børn er tidens statussymboler. De skal have det bedste af det bedste, og skal opdrages efter pædagogisk korrekte metoder. Netop disse to forbrugerområder har haft en konsekvent stigning i forbrug under den økonomiske krise. Vores kæledyr har aldrig haft det bedre! Vi bruger tonsvis af penge på kiropraktor, akupunktur og adfærdsbehandlere uden at blinke. Hvad mon vi selv havde tænkt om de ting for 10-15 år siden?

 

Jeg tror at en del af det hype der er omkring kæledyr (og børn) er, at vi ikke længere har samme kontrol over vores økonomiske situation. Vi har ikke råd til at købe store huse og nye biler. Men for 500 kr mere om måneden kan vi give vores kæledyr det bedste der kan købes for penge. Og det giver os lidt af kontrollen tilbage.

 

Men jeg er jo selv en af dem:lol: Min hund får 4-5 forskellige slags foder, hvoraf 3-4 af dem er topkvalitet (imo). Det sidste foder er et foder der ofte betegnes "mellemkvalitetsfoder" på fora som hf, fordi første ingrediens er majs.

 

Jeg sætter en ære i at have en sund, velopdragen og velfungerende hund. Ikke kun for min egen skyld, men selvfølgelig for at folk ser det og roser det. Den lille pige med den store, velopdragne schæfer (ikke at hun altid er så skide velopdragen egentlig:mrgreen:)

 

Så ja, jeg er selv en af dem der bliver forført af foder- og legetøjsproducenter. Og jeg gør det med glæde:-) Jeg føler at min hund fortjener det bedste og det forsøger jeg at give hende. Og alt i alt giver det jo mig en god fornemmelse i maven, og det er vel ret beset dét vi altid jager:vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er 47, så har lige levet et par årtier mere med de små mørke dyrebutikker, ofte i kælderlokaler med en intens tør duft af fugl og en øredøvende larm fra undulater og zebrafinker. Det bragte lige minderne frem :lol:

Havde netop en snak med min lokale dyrehandler i sidste uge. Hun lever fortrinsvis af at sælge jagt- og fiskeriudstyr. Har ikke længere levende dyr i butikken pga. stigende udgifter til dyrlægekontrol, og nu er hundefoderet også på vej ud fordi folk køber på nettet. Og jeg måtte jo indrømme at det gør jeg også. En besparelse på 200 kr pr. sæk, og så leveret lige til døren - hvem kan konkurrere med det?

 

Jeg synes at udviklingen i vores forhold til hunde er gået både den rigtige og den forkerte vej. Det er da fint at folk interesserer sig mere for hundenes trivsel og sundhed. Ikke at de hunde, jeg husker fra min barndom, ligefrem havde det skidt. De kom til dyrlægen når det var nødvendigt, men ikke for småting som en flækket negl eller et lille sår. Det gør mine hunde heller ikke i dag, og det er nok min alder, der gør forskellen. Jeg er vokset op med at man klarer den slags selv.

 

Det, der efter min mening, går den forkerte vej, er at hunde nu er statussymboler og modetilbehør. At man har dem for selv at føle sig bedre eller smartere. Dels er det ikke altid til fordel for hunden (eksempel: taskehunde), dels er det med til at opstille nogle urealistiske krav og kriterier, man skal leve op til for at være god nok som hundeejer: Aktivere så og så meget, have så og så mange penge, eje det rigtige udstyr, gå til den rigtige alternative behandling, fodre med det rigtige mærke osv.

 

Jeg kan ikke selv sige mig fri for at være hoppet med på bølgen. Mine hunde har næsten så stor en garderobe som jeg selv, 4 - 5 forskellige halsbånd til hver, med matchende snor selvfølgelig. Og de får tyggeting hver dag - det fik min barndomshund ikke. Men jeg sætter nogle grænser der hvor jeg ikke længere synes det er nødvendigt eller fornuftigt.

 

Modreaktionen er her allerede, er jeg sikker på. Som bosat på landet kender jeg en del af de hundeejere, der synes at vi andre er nogle blødsødne fjolser, og som måske skruer lidt op for retorikken bare for at chokere. De fleste er ældre, men ikke alle. Tror også der er mange unge hundeejere, som dels i trods, dels fordi de ikke kan hævde sig overfor andre, behandler hunden brutalt og følelseskoldt. Det har altid været hundens rolle at være prügelknabe for en bestemt type menneske, og det sker endnu. Dem ser vi sjældent her på H-F, undtagen som trolls.

Link til indlæg
Del på andre sites

Helt enig!

Jeg fodrer min hund med "skodfoder", hvis man spørger herinde. Jeg mener selv at jeg fodrer med højkvalitetsfoder, men det er jo hverken kornfrit eller i en lækker og flot indpakning. Shit også!

Jeg arbejder med forbrugeradfærd og kommunikation, så derfor er det super spændende at følge med i udviklingen - men også lidt skræmmende. Jeg oplever at tendenserne dikterer en helt bestemt adfærd, som er ok for en hundejer, men samtidig også hvad der ikke er ok. Jeg bliver ked af det, når jeg står med en hundeejer, med en hund med alvorlig allergi - og på trods af mit og dyrlægens råd om allergifoder, så nægter hundeejer, for der er jo korn i. Eller når folk kommer på hold med nok så gode intentioner og alligevel har komplet ustyrlige hunde - fordi de aldrig har sat grænser eller sagt nej til dem.

Et af de helt store problemer, som jeg ser det, når det bliver så meget en videnskab at holde hund korrekt, er at fornemmelsen og fornuften forsvinder. Vi læser os til hvad vi skal gøre, hvordan vi skal fodre og hvad vores hunde skal lege med - i stedet for at bruge vores sunde fornuft.

 

Jeg er selv storforbruger af hundegrej! Så jeg er på ingen måde hellig. Men selvom man elsker at forbruge, mener jeg sagtens man kan bevare fornuften.

Det er som om, at der er blevet et meget tydeligt ideal om den gode hundeejer, hvor der tidligere var mange forskellige typer hundeejere. Og det ved jeg sgu ikke om jeg er super fan af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der skete det samme på børnemarkedet, da jeg fik min datter for 8 år siden.

Pludselig skulle tøj, sutter, børnemad være økologisk og hjemmelavet. Til nød købes i økokussebiks ( som Anne kalder dem) flaskebørn var bandlyst og man skulle helst rende med vikler og slynger, for det var da eet bedste for barnet.

 

Men er selv en sucker for god promotion og vil så gerne byde hund det bedste. Må også sige, at hun er den hund jeg har været tættest med nogensinde og pimper hende gerne, med fine seler og et dækken, der koster det halve af hvad børnenes overtøj står i.

I bund og grund er hun et tamt rovdyr, men her er hun også et familie medlem, og børnenes bedste ven.

Og som alle gode virksomheder, der sælger ting til børn og hunde, så spiller de på følelser og får derfor nemt revet, især kvinderne med. For hunden er jo nok for de fleste herinde, det ekstra barn:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Også enig herfra :-) mine to labber har en kasse med diverse legetøj, har ogå flere farver halsbånd og diverse liner :-) Så jeg er lige som Jer. Dog vil jeg sige "legetøjskassen" indeholder ikke en Kong og andet smart legetøj lidt er der godt nok :lun: Mine hunde elsker hjemmelavet legetøj (har jeg bildt mig selv ind) et viskestykke med en knude på som rigtig kan ruskes, en lang fodboldsok med en tennisbold i, smider jeg gamle cowboybukser væk, så klipper jeg benene af dem og de får et par knuder, så er der vild jubel i huset, mens jeg klipper benene af og binder knuder ved vovserne bare det er til dem, de står med store øjne og kigger og til sidst hopper og danser de indtil de får deres "ruskeklude".

En ½ liters cola flaske med guffer i er bare super sjovt, et gammelt pudebetræk med guffer i - ja jeg kan blive ved.

 

Men ellers er jeg helt enig og sidder tit og tager mig selv i at sidde og kigge på hjemmesider med hundeting, og spørger så mig selv har du brug for det? nej det har jeg faktisk ikke - de har jo hvad de skal bruge de vovser og de har det fantastisk godt..... :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror også det er helt rigtigt. Hunden er for mange blevet et statussymbol. Jeg får næsten dårlig samvittighed når jeg læser herinde hvor meget andre træner deres hunde og jager land og rige rundt for udstillinger og konkurrencer. Vi træner ikke, vi går hyggeture og så har vi da også et par hundespil, men jeg er ikke så sikker på virkningen af dem mere. Cookie lader til at blive helt kørt op på alle tangenter når vi spiller og tit ender hun med springe op i skødet på mig fordi hun slet ikke kan vente på at spillet bliver klar igen.

Vi har ingen børn og jeg er i tvivl om vi skal have nogen. Jeg vil faktisk hellere have en hund mere. Men det er ikke tilladt her!

Vi føler ikke vi har råd og overskud til en baby, men en hund kan vi sagtens klare. Det er jo vores pelsbaby og hun skal selvfølgelig have det bedste vi kan give. Vi kan ikke være med i konkurrencen om bedste babymos, men vi kan da købe en god og sikker sele til hunden.

Jeg synes det ville være dejligt hvis man gik lidt tilbage til det mere naturlige.. Cookie har en kæmpe kurv med legetøj og farvestrålende bamser, men hvis man begyndte at slappe lidt mere af på aktiveringsområdet ville det være fint med mig.. jeg tror jeg er lidt ligesom de der knap-så-overskuds-agtige mødre. Jeg vil rigtig gerne gøre alt det rigtige, men jeg føler aldrig helt at jeg kan følge med. Og sådan bliver jeg sikkert også med børn. Jeg kommer til at være hende i supermarkedet der stikker ungen en slikkepind for at få ro mens sukkerhystaderne står og sender mig foragtelige grimasser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det skal man altså ikke have dårlig samvittighed over Potemis!

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har hund for MIN skyld og ikke for hundenes. Jeg drøner land og rige rundt til kurser og konkurrencer for min skyld - er sikker på at mine hunde ville være lige så glade med træning herhjemme.

Synes godt hele det der "hvad kan jeg tilbyde en hund" kan blive lidt oppustet. Jeg ser mere på hvad hunden kan tilbyde mig ift. mit liv og mine mål.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt se at Tot & Racer er nogle stakler - de har kun et halsbånd & 1 snor hver - de er IKKE i fancy farver - og det bliver værre endnu for de passer slet ikke sammen i farven og de udskiftes kun når de går istykker, deres legetøjskasse er ganske vidst stor , men den består mest af gammelt legetøj , noget af det stammer helt fra min 1 hund og er næsten 30 år gammelt - nyt legetøj er noget man kun får til jul. Stakkels hunde - med sådan en ejer må de være oplagte mobbeofre ! men de klager ikke og jeg tror egentlig de er godt tilfredse.

Redigeret af anne-lise hansen
stavefejl
Link til indlæg
Del på andre sites

Personligt kan jeg mærke at jeg ikke længere selv hører til -hvad skal vi kalde det- cremen af hundeejere. Jeg gider ikke seler og ih du milde hvor får jeg mange reaktioner på at jeg går med halsbånd. Jeg har endda fået at vide af en dyrlæge, at det jo ikke kunne være særlig rart for min hund at have halsbånd på og jeg kan også se det i øjnene på andre hundeejere, at de synes jeg har misforstået et eller andet, når de ser min hund komme gående i halsbånd. Også på det punkt Siri nævner med, at det er forbudt at sætte grænser, er jeg faldet af vognen så at sige. Mener at det skal være en glæde at have hund og at den skal kunne fungere i samfundet,.. hvis man da ikke bor et sted hvor man kan melde sig ud af det.

 

Hvad angår markedet, så håber jeg da ikke at producenterne vil gøre legetøjet mindre farvestrålende, for det har jo trods alt en betydning for hvalpes udvikling. Men at det en dag bliver umoderne med plastik, og at man finder på mere naturlige materialer, det kan jeg godt forestille mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ligesom andre herinde oplever jeg, at der har været en massiv stræben efter et helt bestemt ideal blandt hundeejerne. Som andre også har nævnt, så skulle man fodre med det helt rigtige foder, man skulle gå til den rigtige træner, købe det rigtige udstyr, have en kæmpe opsparing hvis hunden blev syg, gå til træning hver tirsdag og torsdag + aktivering derhjemme, hvor man helst skulle lægge et spor dagligt og bestemt ikke lege med bolde eller pinde!

 

Jeg ved godt, at det nok er sat lidt på spidsen, men jeg synes der har været en tendens til, at hvis man ikke kunne leve op til det ideal, som blev fastsat af andre hundeejere, så var man en dum idiot, der ikke burde have hund, men burde nøjes med en tøjbamse. Det har i hvert fald været det indtryk man godt kunne blive efterladt med, tror jeg.

 

Og det synes jeg faktisk er lidt ved at vende. Jeg ved ikke helt om det bare er mig, der synes det, men jeg oplever i hvert fald ikke i samme grad, at man bliver set ned på, fordi man ikke gør alt det rigtige.

 

Man kan jo så også diskutere hvad det "rigtige" er. Jeg synes, der har været en tendens til, at når én hund fik stress af at lege med en bold, så burde stort set alle hundeejere holde sig fra at lege med bolde. Og hvis én hund kom til skade med en pind, så gik der jo nærmest en chokbølge gennem det danske land, hvor man næsten kan se for sig hvordan alle sidder hjemme i stuen og gisper forskrækket i kor og så kunne ingen hunde lege med pinde mere. Sådan synes jeg ikke det er mere. Selvfølgelig tager man nogle valg og nogle fravalg på sin hunds vegne, men jeg oplever mere og mere, at man følger sin egen (mave)fornemmelse og mærker efter hvad der virker rigtigt og forkert ift. ens egen hund i stedet for at lægge under for hvad andre mener og tænker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er helt vildt som det har ændret sig :shock:

 

Vores gamle hund døde i 2005 og han gik altid kun med kvælerhalsbånd. Ser jeg nogle gøre det idag bliver jeg forarget... Han havde kun tennisbolde, fodbolde og viskestykker som legetøj. Han fik mad fra supermarkedet, for det fik alle hunde vi kendte dengang. Vi trænede aldrig. Men alligevel fungerede han og han kunne da sit, dæk, rulle og bliv. Han fik ikke lange gåture på flere timer, det var der ingen vi kendte der gjorde. Godbidder fik han heller ikke og tyggeben gad han ikke. Han fik masser af menneskemad, som mange hunde ikke får nu om dage.

 

Vores hunds liv er så meget modsat vores gamle hund, men begge dele er et godt hundeliv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er efterhånden næsten 20 år siden jeg startede med at træne min første hund, og jeg må have været heldig at finde et af de "gode" steder. Vi blev anbefalet godbidder som skinke stykker, ost osv..... Og det passede mig fint, for det gør at man kan snyde :lol: (Jeg brugte mange timer på at have munden fuld af skinke, og spytte ud som belønning for kontakt :lol: Det går altså bare ikke hvis man beløbber med tørfoder :lol: )

 

Omend stilen i dag er anderledes, så var jeg nok bare heldig... Jo der var en helt anden tilgang til det fra de "normale" folk...

 

Men hvis du kiggede på "kernen", så synes jeg faktisk det er ufattelig lidt der har ændret sig.... Forskellen er bare at for 20 år siden var det jo ikke "normalt" at dyrke agility med sin hund "for sjov"... Der skulle man virkelig "gå op i sind hund", for at gennemfører andet end hvalpekursus/begynder holdet...

 

Jeg ser stadig de hårde metoder i dag, og de mere "kæft trit og retning" bliver også brugt. Men boblen omkring at det hele skal være lyserødt har også ramt hundeverdenen, og det er i mine øjne en stor del af problemet i dag. For det var altså yderst sjældent vi oplevede problemer til træning med f.eks. hunde de rkom op og slåes eller som var "aggressive", og det ser man jo nærmest i dag hver gang man komme rpå en træningsplads, at der i løbet af ens dag der vil være et par gnidninger rundt omkring; Vi må forstå at vi kan ikke bare elske vores hunds dårlige adfærd væk!

 

Vores hunde får billigt foder, som i mine øjne er super kvalitet.... Havde de været korthåret havde de fået "kvælerhalsbånd", bare fordi jegs ynes det ser brand godt ud... Vi bruger flexiliner, og vi lufter bestemt ikke vores hunde nok... Den ene bliver ikke engang trænet... Forfærdelige hundeejere... Vores hunde hopper op, gøer, æder sofaer og bider i leg.... Forfærdelige hundeejere er vi... Vi siger endda nej engang imellem :mrgreen: Jeg råber også af mine hunde, og jeg skubber også til dem med benet hvis de står i vejen!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Jeg er nok en af dem, som vist medvirker til andre føler sig utilstrækkelige.

 

Jeg bruger rigtig meget tid og penge på at dyrke min sport med mine hunde.

Det kræver daglig træning med alle 3 og mine hunde elsker det, så jeg kommer aldrig til at eje en hund der ikke bliver trænet med, på den ene eller den anden måde.

 

Jeg synes det er en rigtig fin udvikling at flere og flere laver noget med deres hunde, for hundene elsker det.

Om de så træner hjemme i stuen, hvor sit og gi' pote er rigeligt, eller om det er med henblik på konkurrencer, det er jeg ret sikker på, at hunden er ligeglad med.

Konkurrencedeltagelse er jo alene for ejerens skyld.

Ok... Kender en gravhund på hvad.. 10-11 år, som elsker, elsker, elsker konkurrencerne og jeg tror han dør lidt indvendigt, hvis han ikke får lov at komme afsted engang imellem. :lun:

 

Men når jeg nu kræver af mine hunde, at de skal være så aktive og deltage i konkurrencer for min skyld, så skylder jeg dem også at sørge for at de fysisk er i bedst mulig form.

Det indebære kiropraktor, svømning, daglige lange gåture og et godt foder de trives på, så må det koste det det koster.

 

Udstyrsmæssigt er jeg ikke rigtig med på beatet og afskyr farver og mønstre.

Den eneste grund til at jeg har army farver på mine hundes halsbånd er, at de er de mest praktiske, holdbare og behagelige halsbånd jeg har fundet - Og så koster de næsten ingenting.

 

Jeg har kedelige gummiliner fordi de er praktiske.

Deres dækkener er sorte og praktiske og købt fordi de er nogle af dem jeg anser som de bedste på markedet.

 

Legetøj skal helst være af god kvalitet, meget holdbart og ufarligt for hunden, hvis den splitter det ad/spiser det (hvilket mine hunde jævnligt gør og derfor får de ikke sokker og andet tøj at lege med).

 

Praktisk, behageligt og neutralt - det er noget jeg kan lide :mrgreen:

Synes simpelthen det er så grimt med alle de farver og dingenoter man kan putte på hundene efterhånden :genert:

 

Men lad dog folk... Det handler jo som Anne siger, om hvad der giver os som mennesker en tilfredsstillelse.

Og synes man det giver en noget, at putte et pink dækken med hjerter på sin hund, så fred være med det. Hunden er jo helt og aldeles ligeglad.

 

Hunden er jo i et vis omfang en del af en selviscenesættelse, ligesom stort set alt andet vi som mennesker beskæftiger os med.

Den og dens udstyr er med til at afspejle hvem vi er og hvad vores værdier er.

Og så længe det ikke går ud over hunden, så har jeg ikke noget problem med det, det må være op til folks egen pengepung hvad de vil bruge penge på.

 

 

Der er to punkter hvor jeg dog kan blive en smule bekymret for udviklingen.

Foder og opdragelse... Eller mangel på opdragelse.

 

Jeg fodre selv kornfrit fordi det er det mine hunde fungere på.

Dog aner jeg ikke hvad foder Yoda ender med at leve af, for det bliver ikke det samme som de to andre - Han vil skulle æde rå mængder for at kunne holde vægten på det foder.

Så jeg skal have fundet noget andet til ham og er det noget med korn i, så er det sådan det er.

 

Der hvor jeg måske kan synes det er lidt en bekymrende udvikling er, når der kommer så sindssygt mange nye mærker på markedet.

Alle med det tilfælles at de er lavet ud fra en hypotese om, at jo mere kød, jo bedre.

Men hvad med alt det andet?

Hvilken baggrund har disse producenter for at sammensætte et foder som kan dække hundens behov, ikke bare for proteiner, men også for vitaminer og mineraler?

Der kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved, om vi som forbrugere er blevet lidt for hjernevaskede og det er lidt for nemt for producenterne at udbytte en trend, uden egentlig at have baggrunden for at producere foder.

 

 

Og den der mangel på opdragelse og grænsesætning jeg også oplever.

Den kan ikke være til glæde for hverken hund eller ejer.

Jeg er om nogen fortaler for positiv træning og jeg bruger ikke ordet nej i min træning, medmindre hunden laver noget jeg absolut ikke vil acceptere, som f.eks at rende over til andre hunde.

 

Men herhjemme, så bliver nej brugt!

Jeg ville slet ikke kunne leve og bo sammen med 3 hunde, hvis der ikke var faste spilleregler for, hvad man må og hvad man ikke må - Og de spilleregler skal overholdes.

Tror også mine hunde ville være dybt frustrerede hvis de selv skulle administrere reglerne og selv skulle træffe alle beslutninger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mit indlæg skulle altså ikke forståes som om jeg selv var hellig ;-) Jeg er vist blevet outet som dækken-ho for længe siden og mine hunde har mere legetøj end et gennemsnitligt dansk barn. De kommer til kiropraktorer, A-touch behandlere og massører. Jeg kører land og rige rundt for at træne, deltage i kurser og konkurrencer....

 

Så det er ikke fordi jeg ikke selv er "hoppet med på vognen" om man så må sige. Jeg ved ikke om udviklingen nødvendigvis er uheldig - eller jo, nogle dele af den er nok - jeg var bare meget fascineret af, hvor meget der er sket i den korte tid jeg trods alt har været i hundeverdnen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at der er rigtig mange af de her ting der er af det gode. Som f.eks. at hundeejere generelt er blevet mere obs på (og mere vidende om) hundenes adfærd og behov. Det samme med foder og sundhed. Meeeen, så er der jo straks også nogle der indser at der kan laves penge på det - og så kommer alt det unødvendige, og desværre indimellem også rent dårlige ting. Lige som der også altid vil være nogle der misforstår eller "overgør" tingene, så det ender i den modsatte grøft (tænker her nok mest på træningsmetoder).

 

Men med nogle ganske få undtagelser, så tror jeg nok at de fleste hundeejere (og hunde!) nyder godt af "alt det nye", og selv er fornuftige nok til at vælge til og fra ud fra egne forhold - vi holder jo alle hund på forskellige måder! Jeg kan dog se en fare i den "fanatisme" der vist allerede er nævnt, som f.eks. at "kornfrit foder er det eneste der er godt", "boldleg er pr. definition stressende og dårligt for alle hunde" osv. - frem for at bare sige at "for nogle hunde/racer" kan dit og dat være en fordel/ulempe. Men det er måske bare en naturlig udvikling..? :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

kræet har ikke ret mange ting og den eneste grund til at han har flere liner, er fordi min mand har andre preferencer end jeg på det område :mrgreen:

 

han får en kong når han skal være alene for jeg synes tit at jeg ser splintrede marvben og så er det for farligt at han er alene med sådan et i 8 timer...

 

heldigvis fungerer han på alle slags foder og jeg har ikke noget belæg for at mene at kornfrit er bedre for ham, så det er lidt tilfældigt hvad han får

 

han er en hund og ikke et barn for os, men vi skal tage os af ham på bedste måde, for han er 100% afhængig af os.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige inden jeg fik Flipsedyret tjekkede jeg træningspladser og havde vilde planer, han levede af Pedigree og var fin og velnæret...

 

Men så flyttede han ind og jeg indså at ingen af os egnede sig til alt det der strømlinede holdtræning, men tilgengæld nyder vi lange oplevelsesture, ham med totalt gang i viskelæderet og mig med kameraet - sådan kan vi gå i mange timer i stille nydning :hjerte:

Pedigree fik han indtil jeg kom herind på hf og blev grebet af den store foder-åbenbaring, nu får han Golden Eagle (for det meste)

- en skijakke har også sneget sig ind, ligeså bamsestøvler som han bliver ren john cleese af at få på :sjov:

 

åh, er vidst hundeejernes version af landsbytossen... :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil da bestet mene at udviklingen går i den rigtige retning for hundenes vedkommende. Det er jo ikke ligefrem synd for hunden at have 20 dækkener, 5 sæt matchende seler liner og halsbånd, komme til dyrlægen hvis den knækker en negl, spise foder uden korn og komme til træning 3 gange ugentligt.

 

Problemer kan så opstå når godhenden tager overhånd, og der ikke grænsesættes for hunden, som andre er inde på. "ignorer uønsket adfærd og sig aldrig nej til hunden", læste jeg for ca. 10 år siden. Hmmmm ja, min hun blev da overhovedet ikke spor frustreret over det. Og den der overdrevne misforståede godhed er åbenbart stadig moderne.

 

Men for små 20 år siden, da vi i min familie købte vores 2. schæfer og 3. hund, der skulle den gå til træning hos hr. Mygdam, og der gik vi bla. rundt mellem hinanden med hundene i meget kort snor, og når hundene så trak i snorene, for at komme hen til de andre hunde, skulle man rykke hårdt i snoren, som naturligvis sad i et kædekvælerhalsbånd, og sige "Føj! Ikke rør!" Lavde hunden ulykker derhjemme, skulle man sørge for at have sit kvælerhalsbånd (kaldet kastekæde) eller et bundt nægler i nærheden, så man kunne haste det efter hunden. Det smarte i det var at hunden ikke skulle opdage at det var mennesker der påførte dem smerte.

Til gengæld fik hunden foder fra Hills. Det var det bedste foder man kunne få dengang. Ikke at vi anede hvad der var i det, men den skulle bare have det, for det sagde de nede i dyrehandlen.

 

Så jo, ud fra ovenstående er der sket rigtig meget på bare 10 år. Mit bud er at det er internettes skyld. Der skete bare noget der omkring årtusindeskiftet, hvor computere og internetadgang blev hvermandseje. Der opstod hjemmesider og debatfora, hvor man kunne læse sig klogere på alverndens ting, samt debattere og udveksle meninger og holdninger, samt blive påvirket og forsøge at påvirke andre. Det gør vi jo stadig den dag i dag og der åbnes hele tiden nye døre for os.

Længe leve globaliseringen.:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil da bestet mene at udviklingen går i den rigtige retning for hundenes vedkommende. Det er jo ikke ligefrem synd for hunden at have 20 dækkener, 5 sæt matchende seler liner og halsbånd, komme til dyrlægen hvis den knækker en negl, spise foder uden korn og komme til træning 3 gange ugentligt.

 

Problemer kan så opstå når godhenden tager overhånd, og der ikke grænsesættes for hunden, som andre er inde på. "ignorer uønsket adfærd og sig aldrig nej til hunden", læste jeg for ca. 10 år siden. Hmmmm ja, min hun blev da overhovedet ikke spor frustreret over det. Og den der overdrevne misforståede godhed er åbenbart stadig moderne.

 

Men for små 20 år siden, da vi i min familie købte vores 2. schæfer og 3. hund, der skulle den gå til træning hos hr. Mygdam, og der gik vi bla. rundt mellem hinanden med hundene i meget kort snor, og når hundene så trak i snorene, for at komme hen til de andre hunde, skulle man rykke hårdt i snoren, som naturligvis sad i et kædekvælerhalsbånd, og sige "Føj! Ikke rør!" Lavde hunden ulykker derhjemme, skulle man sørge for at have sit kvælerhalsbånd (kaldet kastekæde) eller et bundt nægler i nærheden, så man kunne haste det efter hunden. Det smarte i det var at hunden ikke skulle opdage at det var mennesker der påførte dem smerte.

Til gengæld fik hunden foder fra Hills. Det var det bedste foder man kunne få dengang. Ikke at vi anede hvad der var i det, men den skulle bare have det, for det sagde de nede i dyrehandlen.

 

Så jo, ud fra ovenstående er der sket rigtig meget på bare 10 år. Mit bud er at det er internettes skyld. Der skete bare noget der omkring årtusindeskiftet, hvor computere og internetadgang blev hvermandseje. Der opstod hjemmesider og debatfora, hvor man kunne læse sig klogere på alverndens ting, samt debattere og udveksle meninger og holdninger, samt blive påvirket og forsøge at påvirke andre. Det gør vi jo stadig den dag i dag og der åbnes hele tiden nye døre for os.

Længe leve globaliseringen.:-)

Det tror jeg du har så evig ret i! :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine snore til dyrene har jeg selv lavet..

 

Og jeg udstiller for min egen skyld. Cody ville nok hellere ligge derhjemme og snorke..

Foderet er jeg lidt afhængig af, eftersom jeg er ihærdig udstiller: Og pelsen skal bare være i orden.

Men prisen jeg giver for en pose Essential, ligger 25 kr over en sæk Pedigree hos zooplus.dk :hmm:

 

Legetøjet er lidt genbrug og lidt nyt.. Bamserne går ikke så langt på literen, når der bliver leget trækkeleg

 

Dækkener har vi 4 af.

2 lavet af et gammelt heste-ulddækken, 1 køledækken ( super effektivt), og 1 Back On Track til våde markprøvedage

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes så, at sikkerheden i legetøjet er elendig, med mange små dele som hundene kan sluge, og pladevat med lange fibre, som de kan spise og blive syge af, fremfor vat med kortere fibre, som passerer igennem tarmen frit m.m.

 

Samtidig sælges hundeseler til biler, som enten kun forhindrer hunden i at blive kastet rundt i bilen, men stadig knækker dens nakke eller smadrer den ind i sædet foran. Eller også virker de slet ikke og hunden er lige så meget en fare, som hvis den lå løs på bagsædet.

Og producenterne har frit spil til at sælge disse seler som "sikre", fordi der ingen regler er på området.

 

 

Sådan som jeg ser det, har vi stadig langt igen i henhold til mange områder og at tingene var endnu værre førhen, synes jeg er en ringe undskyldning.

 

Det samme kan jo siges om det at have børn, det var trods alt først i 1997 (!) at vi afskaffede revselsesretten helt, så indtil 1997 kunne man stadig slå sine børn med pisk eller pinde der var tyndere end ens tommelfinger, og ikke blive dømt for vold (det er efter denne regel, at talemåden "tommelfingerregel" stammer...) så længe man ikke overdrev det, forstås.

 

 

Indtil jeg kan slæbe et firma i retten for dyremishandling, fordi de sælger mig legetøj til min hund som de påstår er sikkert, hvorefter han bliver syg af det, så synes jeg faktisk ikke, at der er sket anden udvikling end at vi i dag opfører os civiliseret og giver vores hunde ordentlig mad. Så er der altid dem, der nægter samt dem, der overdriver. Disse typer mennesker vil altid eksistere, det har ikke så meget med udviklingen at gøre.

 

Tilføjelse: Det ovenstående er ikke et udtryk om ønske om amerikanske tilstande hvor man kan sagsøge for et godt ord. Jeg vil bare gerne have flere rettigheder som forbruger end jeg har nu, og at firmaerne ikke har lov til falsk markedsføring.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes så, at sikkerheden i legetøjet er elendig, med mange små dele som hundene kan sluge, og pladevat med lange fibre, som de kan spise og blive syge af, fremfor vat med kortere fibre, som passerer igennem tarmen frit m.m.

 

Samtidig sælges hundeseler til biler, som enten kun forhindrer hunden i at blive kastet rundt i bilen, men stadig knækker dens nakke eller smadrer den ind i sædet foran. Eller også virker de slet ikke og hunden er lige så meget en fare, som hvis den lå løs på bagsædet.

Og producenterne har frit spil til at sælge disse seler som "sikre", fordi der ingen regler er på området.

 

 

Sådan som jeg ser det, har vi stadig langt igen i henhold til mange områder og at tingene var endnu værre førhen, synes jeg er en ringe undskyldning.

 

Det samme kan jo siges om det at have børn, det var trods alt først i 1997 (!) at vi afskaffede revselsesretten helt, så indtil 1997 kunne man stadig slå sine børn med pisk eller pinde der var tyndere end ens tommelfinger, og ikke blive dømt for vold (det er efter denne regel, at talemåden "tommelfingerregel" stammer...) så længe man ikke overdrev det, forstås.

 

 

Indtil jeg kan slæbe et firma i retten for dyremishandling, fordi de sælger mig legetøj til min hund som de påstår er sikkert, hvorefter han bliver syg af det, så synes jeg faktisk ikke, at der er sket anden udvikling end at vi i dag opfører os civiliseret og giver vores hunde ordentlig mad. Så er der altid dem, der nægter samt dem, der overdriver. Disse typer mennesker vil altid eksistere, det har ikke så meget med udviklingen at gøre.

 

Tilføjelse: Det ovenstående er ikke et udtryk om ønske om amerikanske tilstande hvor man kan sagsøge for et godt ord. Jeg vil bare gerne have flere rettigheder som forbruger end jeg har nu, og at firmaerne ikke har lov til falsk markedsføring.

 

Med hensyn til legetøjet så er det jo ejerens egen skyld i mange tilfælde.. Måske jeg bare ikke har set forringelsen der er sket i DK de sidste to år, men hernede har de, som det var i Danmark da jeg flyttede derfra, påskrevet på det meste hundelegetøj at hunden f.eks. ikke må have det hvis det er gået det mindste i stykker, og den kun må lege med det under opsyn... Så er det jo ejerens egen skyld hvis de lader hunden æde et stykke legetøj der er gået i stykker...

Og det er jo ikke meningen at en hund skal splitte en bamse ad, der må man tage den fra hunden (eller helt lade være at give det til den!) hvis det går i stykker.... Det synes jeg virkelig er overdrevet at man skal kunne dømme et firma for dyremishandling over... Det må jeg indrømme i mine øjne er ret langt over Amerikanske standarder, og i mine øjne tæt på direkte latterliggørelse af hundeejers egne evner til at tage ansvar for deres eget dyr. (Du kan jo heller ikke sagsøge lego for børnemishandling fordi dit barn sluger en legoklods).

 

Med hensyn til sikkerhedsseler, så er det i mine øjne også forkert at der nogen steder reklameres med hundens sikkerhed. MEN det sagt: Hvad er "sikkerhed" ? I hvilekn grad? For i nogle tilfælde er det jo langt mere sikkert for hunden at sidde i en sele end frit... F.eks. kan den ikke falde ned af sædet ved en hård opbremsning, og det i mine øjne er jo også "sikkerhed"...

 

Her er en beskrivelse af en "sikkerhedssele" til en hund:

Trixie dog harness to keep your dog in place while driving, also suitable as a regular harness, fits with all conventional buckles.

The Trixie Dog Belt protects you and your pet.

It consists of strong, durable nylon webbing. The belt around the chest is padded with foam and protects your dog from discomfort if you suddenly brake. It can also be used as a general harness.

 

Der står altså intet sted at hunden er mere "sikker" i forbindelse med kørsel, men at hunden holdes på plads, igen sikkerhed ikke at have en hund hoppende rundt i bilen... Men der står intet sted at det er for at hunden ikke skal kunne dø i en bilulykke.

 

Endnu en:

 

Comfortable dog harness to keep your dog fixed in the car, with connecting element to seatbelt socket for most conventional seatbelt fastenersA dog harness is indispensable for the safety of dog and owner in the car where no crate is used.

The dog harness will keep your dog fixed during the drive, while still giving it some freedom to move around. You'll be able to open doors and windows without your dog jumping out.

The dog harness is made of robust nylon and is padded around the chest

 

Her nævnes sikkerhed, men at det netop lige så meget er for ejerens sikkerhed, som for hundens. Og igen; For at holde hunden på sin plads.

 

Der findes sikkerhedsseler, som ER gode og som også virker, men ligesom med alt andet er der også grænser for hvor meget det virker.. Du kan heller ikke 100% garantere hundens sikkerhed når den sidder i bur... Igen vil jeg mene det handler om hvordan man læser hvad producenten rent faktisk skriver/lover, og ikke pålægge det en masse, som måske ikke er beregnet på den måde...

 

På zooplus ser du også denne advarsel under alt legetøjet:

 

Note:

As with any other product, please supervise your pet with this toy. Check the product regularly for damage, and replace the toy if it is damaged or missing any pieces to avoid potential injury to your pet.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg for mange år siden havde min 1´ste hund ( det var længe før der var noget der hed sikkerhedsseler til hunde - de fandtes dårligt nok til mennesker ) købte vi en stor skumgummiblok og skar den ud så den passede til hulrummet mellem for og bagsæde i bilen , min hund elskede at ligge "på tværs" og faldt jævnligt ned mellem sæderne , det undgik vi med skumgummiblokken og den kunne let fjernes hvis vi havde passagerer med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...