Hop til indhold

Erfaringer med Berner Sennen/Golden Retriever blanding?


Gæst JaniT
 Share

Recommended Posts

Gæst JaniT

Hej med jer,

 

Min kæreste og jeg får på søndag vores første hund - og vi glæder os!! :-D Jeg snakker vist lige så meget om vores hund "to be" som vordende mødre! :hjerte: Vi er begge vokset op med hund, så det er ikke uvant for os, men det er vores første hund udenfor barndomshjemmet. Vi har forelsket os i en blandingshvalp, hvor moderen er en Golden Retriever og faderen en Berner Sennen. Er der nogle derude, der har erfaringer med sådan en blanding, og derfor kan "advare" os lidt om, hvad der kan vente os? Vi har selvfølgelig mødt forældrene, som begge to var superdejlige hunde på hver deres racetypiske måde - og ikke mindst sunde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Begge racer er relativt tunge racer, disponeret for hoftedysplasi, så medmindre forældredyrene begge er røntgenfotograferet, så tror jeg, at jeg ville betakke mig... Derudover tænker jeg, at der som sådan ikke er noget i vejen med blandingen af de to racer... Omend du nok ender med en jævnt stor og tung hund...

Link til indlæg
Del på andre sites

Begge er blevet tjekket - både hofter og albuer og den generelle sundhed - da "sket var sket" (Det var ikke en planlagt parring, og det er begge forældres første og sidste kuld, som blandt andet er grunden til, at vi har valgt at købe fra dette kuld) :)

 

Ja, det skulle gerne blive en stor og tung hund, da store hunde passer bedst til os :)

 

Vi har læst og læst og læst, men jeg har desværre hørt nogle trælse tilfælde, hvor schæfere har været inde over, og vil derfor sikre mig, at vi er på forkant med de eventuelle "særheder", sådan en blanding eventuelt kan ende ud i.

Link til indlæg
Del på andre sites

Især berneren har nogle ubehagelige sygdomme i generne... Kræft, allergi, temperament, og selvfølgelig ledsygdommene.. HD og AA. Berneren har en gennemsnitslevealder på 7 år. Af de 4 jeg har haft, er kun en enkelt blevet over 7.

 

Goldens er almindeligvis sundere. Men meget spinklere end en berner. Og det kan give led- og knoglelidelser fordi det hele ikke nødvendigvis passer så godt sammen. Tænk bare på golden-retriever-ben, der skal bære en berner-krop..

 

Hvis man endelig vil blande, så var det bedre at blive indenfor samme vægtklasse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mig bekendt minimerer man kraftigt risikoen for arvelige sygdomme ved at blande to rene racer og I må jo bare passe på med at fodre korrekt og holde igen med motionen som man altid bør med hvalpe.

 

Hvis jeg gad med al den pels kunne jeg somend godt selv finde på at købe sådan en blanding, for der er ikke rigtigt noget der kan gå hen og blive uhensigtsmæssigt i forhold til deres egenskaber, som jeg ser det. (f.eks. en lav stresstærskel hos 1. race og en lav forsvarstærskel hos 2. race,.. det kan gå hen at blive noget bøvl)

Link til indlæg
Del på andre sites

Goldens er almindeligvis sundere. Men meget spinklere end en berner. Og det kan give led- og knoglelidelser fordi det hele ikke nødvendigvis passer så godt sammen. Tænk bare på golden-retriever-ben, der skal bære en berner-krop..

Men det sker vel heller aldrig. Tænk bare hvad der ville ske hvis en italiensk mynde eller en whippet sprang på en rottweiler. Man ville da aldrig få en rottweilerkrop med myndeben,.. sådan blander generne da ikke udseendet hva`?. Altså jeg er absolut ikke ekspert men det skal jeg se for at tro.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men det sker vel heller aldrig. Tænk bare hvad der ville ske hvis en italiensk mynde eller en whippet sprang på en rottweiler. Man ville da aldrig få en rottweilerkrop med myndeben,.. sådan blander generne da ikke udseendet hva`?. Altså jeg er absolut ikke ekspert men det skal jeg se for at tro.

 

jeg kendte en rottweiler/border collie, og hun havde en kraftig krop med temmelig spinkle ben.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg kendte en rottweiler/border collie, og hun havde en kraftig krop med temmelig spinkle ben.

 

Og et lille hoved ikk`?,.. det er hvad der sker når hunde kommer til at veje for meget. :lol:

 

Ej spøg til side men knoglevæv er vel knoglevæv om det er ribben eller lårknogler. Er man kraftig bygget så er det vel i hele kroppen, ikke kun i benene. Ej, igen jeg taler som jeg har forstand til, men kan ikke se det for mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og et lille hoved ikk`?,.. det er hvad der sker når hunde kommer til at veje for meget. :lol:

 

Ej spøg til side men knoglevæv er vel knoglevæv om det er ribben eller lårknogler. Er man kraftig bygget så er det vel i hele kroppen, ikke kun i benene. Ej, igen jeg taler som jeg har forstand til, men kan ikke se det for mig.

 

den var ikke fed, nej. men den lignede en rottweiler og opførte sig som en border, virkelig spøjst :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mig bekendt minimerer man kraftigt risikoen for arvelige sygdomme ved at blande to rene racer og I må jo bare passe på med at fodre korrekt og holde igen med motionen som man altid bør med hvalpe.

 

Hvis jeg gad med al den pels kunne jeg somend godt selv finde på at købe sådan en blanding, for der er ikke rigtigt noget der kan gå hen og blive uhensigtsmæssigt i forhold til deres egenskaber, som jeg ser det. (f.eks. en lav stresstærskel hos 1. race og en lav forsvarstærskel hos 2. race,.. det kan gå hen at blive noget bøvl)

 

Nej. Man risikerer sygdommene fra begge racer. OG blandingshundenes forældre er sjældent testede for f.eks. HD og AA. Det forøger risikoen for at der er fejl i leddene.

Blandingshunde er ikke mindre i risikogruppe end en racehund hvor den ene hund har HD og den anden -af samme race- viser sig at have feks arvelig kræft eller AA. Det er jo også derfor vi har alle de debatter om hvor vigtigt det er ikke bare at købe en racehund, men købe en hund med dokumenteret garanti for at begge forældre ikke har racens sygdomme.

 

Der var da en hund her, der var et mix mellem to meget forskellige racer, rent bygningsmæssigt. Jeg husker ikke hvad brugeren hed...

Den fik allerede som ung uforklarlige smerter i leddene. Vokseværk? Ja... det kaldte man det jo i gamle dage, da hundene ikke blev testet for ledsygdomme inden avl. Og man ikke så tit gik op i det der med racer.. Men hunden vil døje med det hele livet.

 

Prøv at se hvordan de forskellige labblandinger kommer til at se ud. Uanset hvor meget man sulter dem, så får de benproblemer og stopper med at være aktive.. Tynde ben. Kraftig krop. Det er ret sjældent at man ser det modsatte.

De tynde ben må bære ret dominerende rent avlsmæssigt.

 

De bamsede hvalpe er utrolig yndige. Hvis man ikke kan lade være, så kunne man købe sig en newfoundlænder, evt en landseer. De har også deres problemer. Men ikke så voldsomme som berneren. Alle hvalpe af store racer har en høj nuttefaktor...

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har en dejlig blanding mellem netop golden retriever og berner sennen i hundeskoven. Min hund er helt skudt i ham og det er jeg også. Han er en forholdsvis stor og tung hund, med det dejligste gemyt, virkelig en super lækker hund. Så vidt jeg har hørt fra ejer så skulle han være en ret sund og rask hund. Men nu er det jo også svært med en blanding, de kan både arve det bedste og det værste fra deres forældre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej. Man risikerer sygdommene fra begge racer. OG blandingshundenes forældre er sjældent testede for f.eks. HD og AA. Det forøger risikoen for at der er fejl i leddene.

Blandingshunde er ikke mindre i risikogruppe end en racehund hvor den ene hund har HD og den anden -af samme race- viser sig at have feks arvelig kræft eller AA. Det er jo også derfor vi har alle de debatter om hvor vigtigt det er ikke bare at købe en racehund, men købe en hund med dokumenteret garanti for at begge forældre ikke har racens sygdomme.

 

Der var da en hund her, der var et mix mellem to meget forskellige racer, rent bygningsmæssigt. Jeg husker ikke hvad brugeren hed...

Den fik allerede som ung uforklarlige smerter i leddene. Vokseværk? Ja... det kaldte man det jo i gamle dage, da hundene ikke blev testet for ledsygdomme inden avl. Og man ikke så tit gik op i det der med racer.. Men hunden vil døje med det hele livet.

 

Prøv at se hvordan de forskellige labblandinger kommer til at se ud. Uanset hvor meget man sulter dem, så får de benproblemer og stopper med at være aktive.. Tynde ben. Kraftig krop. Det er ret sjældent at man ser det modsatte.

De tynde ben må bære ret dominerende rent avlsmæssigt.

 

De bamsede hvalpe er utrolig yndige. Hvis man ikke kan lade være, så kunne man købe sig en newfoundlænder, evt en landseer. De har også deres problemer. Men ikke så voldsomme som berneren. Alle hvalpe af store racer har en høj nuttefaktor...

Men når det nu er arvelige sygdomme, som f.eks. kræft, så giver det da meget god mening i min verden, at der er mindre risiko for at hvalpene får det, når det "kun" er en af racerne, der døjer med det fremfor hvis man parrede to Berner Sennen, som jo døjer rigtig meget med kræft.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke om goldens er udsat for samme type kræft som berner, men hvis ikke, kan en blanding jo ikke få den type kræft. Birgitta, hvis du ikke er klar over det, har man lokaliseret genet for bernerens kræft, og er nået frem til at genet er recessivt. Så kun parring mellem 2 hunde der begge bærer genet, giver kræft.

 

TS skriver jo at begge hunde er tjekket for AD og HD, så på den front kan der ikke gøres meget andet. Og er golden'en en udstillingsmodel, er den sket ikke så langt fra berneren vægtmæssigt.

 

Jeg synes egentlig det lyder som en blid og dejlig blanding:-)

 

TS, som andre skriver, skal i være OBS på at hvalpen får et godt hvalpefoder der sikrer en langsom vækst. Jeg glæder mig til at se billeder:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har bernere ikke tilbøjelighed til flere typer kræft?

 

DEn ene bekendtes blanding døde af kræft i maven som vist 6 årig.

 

Men kræft hos golden er heller ikke sjældent, så det behøver ikke være blandingen som sådan.

 

Uden at skræmme livet af hvalpekøber! Heldigvis bliver de fleste af vores dejlige hunde gamle og grå før de evt bliver syge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke om goldens er udsat for samme type kræft som berner, men hvis ikke, kan en blanding jo ikke få den type kræft. Birgitta, hvis du ikke er klar over det, har man lokaliseret genet for bernerens kræft, og er nået frem til at genet er recessivt. Så kun parring mellem 2 hunde der begge bærer genet, giver kræft.

 

Se det kan jo i sig selv være sandt nok.....

 

 

Men tænk lige lidt længere frem (og til siden for den sags skyld)

 

Hvis det er sandt, så kan du undgå kræften i tavlekræene, ved udelukkende at parre bærer med fri, eller fri med fri.

Så langt så godt. Nu antager vi at man blander, som du beskriver det ovenfor, og vi antager også at den race der blandes med ikke KAN bære samme gen for kræft, altså pr. antaget definition vil dén hund være fri.

Så er alt jo godt, ikke sandt? Nej. For hvad arver hvalpene? EN del af dem vil være bærere. Dvs i sig selv raske, men stadig bærere af genet der giver kræft. Hvad så når hvalpekøberne pludselig får den gode idé at lave et kuld hvalpe, hvad sker der så?

 

Ja dels skulle det undre mig om der blev testet for dét gen, eftersom det jo er en blanding og derfor slet ikke relevant for blandinger kan ikke besidde de sygdomme (eller nowet) og dels har du ikke mulighed for at undersøge linjerne bagud for om der skulle være en bærer af "problemgenet" bagud... det er jo en blanding.

 

you do the math.

 

 

Desuden er der ikke én eneste reel faglig velfunderet undersøgelse der bakker ideen om krydsningsvitalitet ifm avl på hunde (og andre dyre-arter der er så nært beslægtede som hunderacer faktisk ér) op.

Dem der gør, gør det baseret på helt andre forudsætninger end vi vil acceptere i hundeavl. Bl.a. afkomsstatistik og deraf følgende frasortering af alle avlsdyr der ikke bringer det ønskede resultat. Frasorteringen kan ofte være op til, og over, 90% af de potentielle avlsdyr.

SÅ massiv en selektion finder ikke sted i hundeavl.

 

Det reelle spørgsmål er nok nærmere om folk virkelig tror på at en hund er sundere hvis den er en blanding og bærer et "problemgen", end hvis det er en tavlehund der bærer samme "problemgen"!

Link til indlæg
Del på andre sites

den var ikke fed, nej. men den lignede en rottweiler og opførte sig som en border, virkelig spøjst :lol:

 

Så engang en rotte/gd blanding til salg på dba - den havde gd krop og farver, eneste der afslørede blandingen var hovedet der havde rotteform, virkelig mystidk hund at se på. Så blanding kan falde ud på mange måder inkl tynde ben og stor tung krop:)

Jeg har meget svært ved at forstå det. Altså, racehunde kan jo også have for spinkle benstammer, så hvordan man lige afgør om det er den anden race der er skyld i det,... men jeg giver mig. Det kan altså åbenbart godt ske.

 

Nej. Man risikerer sygdommene fra begge racer. OG blandingshundenes forældre er sjældent testede for f.eks. HD og AA. Det forøger risikoen for at der er fejl i leddene.

Blandingshunde er ikke mindre i risikogruppe end en racehund hvor den ene hund har HD og den anden -af samme race- viser sig at have feks arvelig kræft eller AA. Det er jo også derfor vi har alle de debatter om hvor vigtigt det er ikke bare at købe en racehund, men købe en hund med dokumenteret garanti for at begge forældre ikke har racens sygdomme.

Ja man kan risikere, men såvidt jeg husker skal sygdommen sidde samme sted i DNA'et (for at det kommer frem som sygdom) og det er vist forskelligt fra race til race. Jeg er ikke mester til det her, men havde en veninde der var cellebiolog som jeg tydeligt husker fortalte, at en blanding af to forskellige racer nødvendigvis måtte give mindre risiko for arvelige sygdomme. Men det gælder jo ikke rundkørsler, kun blandinger hvor begge forældre har stambog.

Der var da en hund her, der var et mix mellem to meget forskellige racer, rent bygningsmæssigt. Jeg husker ikke hvad brugeren hed...

Den fik allerede som ung uforklarlige smerter i leddene. Vokseværk? Ja... det kaldte man det jo i gamle dage, da hundene ikke blev testet for ledsygdomme inden avl. Og man ikke så tit gik op i det der med racer.. Men hunden vil døje med det hele livet.

 

Prøv at se hvordan de forskellige labblandinger kommer til at se ud. Uanset hvor meget man sulter dem, så får de benproblemer og stopper med at være aktive.. Tynde ben. Kraftig krop. Det er ret sjældent at man ser det modsatte.

De tynde ben må bære ret dominerende rent avlsmæssigt.

Nej, det billede kan jeg ikke se for mig. Men jeg har da set et par gravhunde/ labber og godt nok har de haft gravhundens korte ben, men resten af hundene har da været en mellemting.

 

De bamsede hvalpe er utrolig yndige. Hvis man ikke kan lade være, så kunne man købe sig en newfoundlænder, evt en landseer. De har også deres problemer. Men ikke så voldsomme som berneren. Alle hvalpe af store racer har en høj nuttefaktor...

Det sidste kan så diskuteres, og lige i dette tilfælde tror jeg bare det er en tilfældighed at TS lige er faldet for netop dette kuld.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kendte for mange år siden en herlig hvalp af rothweiler/lab. Da den voksede op fik den desværre rottens overbygning på nærmest myndetynde benstammer. Jeg snakkede meget med ejeren da den var vild med min hund og de legede så godt sammen.Jeg advarede mod for meget leg og gåture , men allerede som 7-8 mdr´s fik den en underlig gangart og bad dem få den til dr dyr. HD i svær grad, og et kort liv.

Men aner jo ikke om bedre benstammer kunne have bæret dens overkrop, hvis muskelmassen så passede bedre sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kendte for mange år siden en herlig hvalp af rothweiler/lab. Da den voksede op fik den desværre rottens overbygning på nærmest myndetynde benstammer. Jeg snakkede meget med ejeren da den var vild med min hund og de legede så godt sammen.Jeg advarede mod for meget leg og gåture , men allerede som 7-8 mdr´s fik den en underlig gangart og bad dem få den til dr dyr. HD i svær grad, og et kort liv.

Men aner jo ikke om bedre benstammer kunne have bæret dens overkrop, hvis muskelmassen så passede bedre sammen.

Men HD ´en kan den jo have arvet , både labber og rottveilere har det jo som arvelige sygdomme

og der er jo ingen garanti for at forældredyrene har været undersøgt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke om goldens er udsat for samme type kræft som berner, men hvis ikke, kan en blanding jo ikke få den type kræft. Birgitta, hvis du ikke er klar over det, har man lokaliseret genet for bernerens kræft, og er nået frem til at genet er recessivt. Så kun parring mellem 2 hunde der begge bærer genet, giver kræft.

 

TS skriver jo at begge hunde er tjekket for AD og HD, så på den front kan der ikke gøres meget andet. Og er golden'en en udstillingsmodel, er den sket ikke så langt fra berneren vægtmæssigt.

 

Jeg synes egentlig det lyder som en blid og dejlig blanding:-)

 

TS, som andre skriver, skal i være OBS på at hvalpen får et godt hvalpefoder der sikrer en langsom vækst. Jeg glæder mig til at se billeder:lun:

 

Jo. Goldens får tit samme type kræft som bernere. Men de er for det meste ældre. Berner sennen får den type kræft meget tidligere end andre racer får kræft. Kræft i sig selv er jo ret almindeligt hos ældre hunde.

 

Malign Histiocytose

Specielt Malign Histiocytose har været genstand for megen opmærksomhed, både p.g.a. sygdommens dramatiske forløb og fordi det viser sig, at én hunderace - nemlig Berner Sennenhunde - er i særlig risiko for at få denne sygdom, selvom også Rottweiler, Flat Coated Retriever, Golden Retriever og andre racer kan blive ramt af sygdommen.

 

Herfra:

 

Histiocytose

 

Så hvis man blander berneren med en anden race for at undgå sygdomme, så er golden nok det værst tænkelige valg..

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jeg ikke enig i, anne-lise hansen. Når TO selv spørger efter vores erfaringer med berner/ golden, så er det ikke for at vi skal skamrose den vidunderlige blanding.

 

Så er det for at blive forberedt på hvad de går ind til.

 

Jeg har haft både bernersennen og golden. De er meget forskellige -også af temperament. I uheldigste fald får man en stor tung hund med et højt akivitetsniveau. Det kan led og knogler ikke holde til.

 

Men man kan selvfølgelig også få en golden-type der er roligere og mere selvstændig end sædvanlig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej, det er sgu sjældent at krop og aktivitetsniveau ikke hænger sammen! Bliver det en gigant-bamse, vil den næppe opføre sig som en FT. Evolutionen har ikke givet helt op endnu:blink:

 

Mht kræft, bernere bliver ho ikke testet for genet, heller ikke i avlen, så hvorfor er det værre at parre en ikke testet berner med en ikke-testet golden, end det er at parre 2 ikke-testede bernere? Er det tavlen der gør forskellen? Risikoen er ihvertfald ikke større ved denne hund, end ved dem der indgår i registreret avl.

 

Nogle gange skal man måske lade være med at forsøge at tage modet helt fra folk. Jeg forstår egentlig godt hvis TS ikke gider denne tråd mere, for han bliver bare slået i hovedet med at det bliver en kæmpe hund med tynde ben og et skyhøjt energiniveau, og så dør den også af kræft.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...