Krampeanfald

[PinPoynter]

og et eller andet sted vidende, at hun var skyld i det hele..

hvordan i alverden skulle en hund nogensinde kunne vide at den var "skyld i det"?? Sikke noget sludder.

[Louisen]

Hvis du har overskud, vil du så prøve at skrive hvilke slags medicin du har afprøvet, hvor mange anfald han har og hvad medicinen har gjort ift. anfaldene. Jeg vil rigtig gerne prøve at høre min dyrlæge om alternativerne. Spurgte hende lige her over sms da jeg læste dit indlæg og hun siger der er virkelig mange muligheder, der ikke påvirker adfærden på samme måde som pheno gør.

 

Det er sødt af dig.

 

Problemet er, at det med al sandsynlighed ikke er medicinen, der påvirker hans adfærd, men årsagen til epilepsien. Neurologen mener, at episoderne med ændret adfærd, er "petit mal", dvs. et lille anfald.

Hvilket også er mit eget gæt. Det minder nemlig uhyggeligt meget om det, der sker hos nogle mennesker, når de har et petit mal, hvor de pludselig bare er udadreagerende og sære, og slet ikke dem selv - men ikke besvimer eller kramper.

 

Derfor er der ikke lukket helt ned for medicinen endnu - men jeg er nødt til at finde ud af, om det er medicin eller epilepsi, der giver ham disse anfald. Jeg håber, det er medicinen. Hvis ikke, har selv store doser af det mest virksomme epilepsimedicin ikke kunne fjerne hans anfald af petit mal...

Derfor fjerner jeg medicinen nu.

Det medicin han får, er i øvrigt det du anbefalede tidligere. Fordi Pheno var noget mega lort, der gjorde ham til zombie.

 

Det som lidt er problemet, er at der er risiko for at anfaldene stammer fra arvæv i hjernen, efter at han som hvalp /ung var syg meget meget høj feber. Måske uopdaget meningitis. Han fik drop og feberstillende medicin, samt en stor dosis antibiotika dengang, men havde ikke de almindelige symptomer på meningitis.

 

Neurologen har gennemlæst hans dagbog/"journal" som jeg har holdt hele hans liv, hver gang han var syg eller der skete noget ekstraordinært (dårlig mave, hoste, opkast). Og snakkede med vores dav. dyrlæge og indhentede journal, for at undersøge denne "episode" der skete, da Taiki var ung /stor hvalp.

 

 

Neurologen undersøger noget ang. medicin og vil vende tilbage i morgen. Men jeg har sagt, at jeg er tøvende.

 

Problemet er også alle de blodprøver. Taiki er så angst hver gang, og skal bedøves hver gang. Det er også selve forløbet, som jeg er tvivlende over for nu.

 

 

Jeg gik en tur alene, og græd og græd. Han skulle ikke mærke, hvor ked af det jeg var. Nu kan jeg være stærk igen, men jeg er samtidig også meget fokuseret på, at Taiki ikke skal strækkes igennem en masse lort.

Jeg er ikke helt sikker på, hvor grænsen præcis går, men det må jeg mærke efter i mig selv - med mit kendskab til Taiki.

 

 

Jeg burde virkelig ikke, men jeg bestilte en pizza og han fik altså alle skorperne.

[Gæst DorteDK]

Har slet ikke nogen ord. Vil bare sende en masse tanker og kram afsted til dig :ae:

[Bustertrold]

Sikke meget du og Taiki går igennem, masser af tanker og kram til jer begge to

[Sitto]

Kæmpe, kæmpe kram til dig Louise hvor er du sej at kæmpe sådan for Taiki! :kys: Jeg håber inderligt at din kamp lykkes og I når i mål, med anfaldende under kontrol og du får din gode "gamle" Taiki tilbage hele tiden :ae:

 

ALT krydset herfra : det må være sindssygt hårdt at gennemgå det I gennemgår lige nu!

[Jane]

Det gør mig ondt for dig og Taiki, hvad i går igennem. Jeg tror det er noget af det sværeste man kan gå igennem som hundeejer. Jeg har ikke selv stået med det, men har set venners hunde, der havde det. Og set på sidelinien har det været forfærdelig. Jeg ved ud fra dine indlæg om Taiki, at du gør hvad du mener er det bedste for Taiki. det er det bedste vi kan gøre. Nogle gange kunne vi ønske, at vi havde svaret, på hvad det rigtige er at gøre.

 

Jeg håber det bedste for dig og Taiki.

 

Mange tanker herfra. :hjerte:

[Hofferne]

Stor respekt for alt hvad du gør - jeg håber der viser sig en løsning

 

:bighug:

[Birgitta]

hvordan i alverden skulle en hund nogensinde kunne vide at den var "skyld i det"?? Sikke noget sludder.

 

Ja... Jeg mente at hun et eller andet sted ville vide, at hun forårsagede det skete...

Ordknepperi.

[PinPoynter]

Ja... Jeg mente at hun et eller andet sted ville vide, at hun forårsagede det skete...

Ordknepperi.

det er jeg så ligeså uenig i. Der er ikke noget der indikerer at hunden kan huske hvad der sker under et anfald, bagefter.

[Birgitta]

Tjah.. Vi har lov til at være uenige... Jeg taler om hvad SILKE ville opleve i den situation.

Men hun er jo en gammel hund med et ret stort verbalt tankesprog.

Hunde er forskellige. Ejer kender bedst sin hund.

 

Du kender ikke Silke. Du kan kun udtale dig om hunde generelt. Og om dine egne hunde.

[Agnete87]

Tjah.. Vi har lov til at være uenige... Jeg taler om hvad SILKE ville opleve i den situation.

Men hun er jo en gammel hund med et ret stort verbalt tankesprog.

Hunde er forskellige. Ejer kender bedst sin hund.

 

Du kender ikke Silke. Du kan kun udtale dig om hunde generelt. Og om dine egne hunde.

Det jeg tror PP prøver at sige er at når dyr (og mennesker for den sags skyld) går i krampe/anfald, så husker de ikke hvad der skete under krampen/anfald..

 

Og det er ikke individuelt, men noget der fysisk sker ved alle, hjernen registrerer simpelthen ikke noget når det sker...

[PinPoynter]

Det jeg tror PP prøver at sige er at når dyr (og mennesker for den sags skyld) går i krampe/anfald, så husker de ikke hvad der skete under krampen/anfald..

 

Og det er ikke individuelt, men noget der fysisk sker ved alle, hjernen registrerer simpelthen ikke noget når det sker...

tak, ja det var lige det jeg prøvede at sige.

[Louisen]

Hvad hunden husker eller ikke. Om den tror den er årsag eller ikke. Er det ikke rart at "vågne op" til det kaos, Birgitta beskriver.

 

Så i mine øjne, har I begge to ret - og beder om, at diskussionen stopper her.

[Buddha]

Pyh, hvor lyder det voldsomt. Det er jeg ked af på jeres vegne. Vi har jo også problemet men slet ikke på jeres niveau og han er aldrig aggressiv eller bange når han vågner. Han er dog mærket af stemningen bagefter, har jeg tydeligt fundet ud af, det skal ikke være en hemmelighed at jeg har været sindssygt ked af det men nu tager jeg mig sammen, og er glad når han vågner, for så er han det også.

 

Pt er jeg også heldig at kunne arbejde meget hjemmefra, vi er helt med på at det er stressende for vores anden hund og det skal han ikke stå alene med. Da dyrlægen stadig har en tro på at vi kan arbejde os igennem det, har vi bare en tidshorisont som hedder, at vi prøver indtil jeg skal være væk fuld tid igen. Det er forfærdeligt at tænke på, men også beroligende, for så skal jeg ikke gå og overveje det hele tiden.

 

Jeg ved ikke så meget om det endnu og venter på at min dyrlæge ringer tilbage, men prøv at Google "taurine dog epilepsy" - nogle i USA skriver at de har haft held med det.. Der står også et af stederne om folinsyre og om vitamin B og B12, mener jeg at det var. Men så vidt jeg husker, skiller hunde ikke taurin ud ligesom en kat, så vil lige høre dyrlægen om hvad dosis man kan prøve, og om der er nogle bivirkninger man skal være obs på. Kan jo ikke sige om det virker endnu, men ville lige give den videre.

 

http://www.vetinfo.com/taurine-for-dogs-with-epilepsy.html#b

[Siri]

Det er sødt af dig.

 

Problemet er, at det med al sandsynlighed ikke er medicinen, der påvirker hans adfærd, men årsagen til epilepsien. Neurologen mener, at episoderne med ændret adfærd, er "petit mal", dvs. et lille anfald.

Hvilket også er mit eget gæt. Det minder nemlig uhyggeligt meget om det, der sker hos nogle mennesker, når de har et petit mal, hvor de pludselig bare er udadreagerende og sære, og slet ikke dem selv - men ikke besvimer eller kramper.

 

Derfor er der ikke lukket helt ned for medicinen endnu - men jeg er nødt til at finde ud af, om det er medicin eller epilepsi, der giver ham disse anfald. Jeg håber, det er medicinen. Hvis ikke, har selv store doser af det mest virksomme epilepsimedicin ikke kunne fjerne hans anfald af petit mal...

Derfor fjerner jeg medicinen nu.

Det medicin han får, er i øvrigt det du anbefalede tidligere. Fordi Pheno var noget mega lort, der gjorde ham til zombie.

 

Det som lidt er problemet, er at der er risiko for at anfaldene stammer fra arvæv i hjernen, efter at han som hvalp /ung var syg meget meget høj feber. Måske uopdaget meningitis. Han fik drop og feberstillende medicin, samt en stor dosis antibiotika dengang, men havde ikke de almindelige symptomer på meningitis.

 

Neurologen har gennemlæst hans dagbog/"journal" som jeg har holdt hele hans liv, hver gang han var syg eller der skete noget ekstraordinært (dårlig mave, hoste, opkast). Og snakkede med vores dav. dyrlæge og indhentede journal, for at undersøge denne "episode" der skete, da Taiki var ung /stor hvalp.

 

 

Neurologen undersøger noget ang. medicin og vil vende tilbage i morgen. Men jeg har sagt, at jeg er tøvende.

 

Problemet er også alle de blodprøver. Taiki er så angst hver gang, og skal bedøves hver gang. Det er også selve forløbet, som jeg er tvivlende over for nu.

 

 

Jeg gik en tur alene, og græd og græd. Han skulle ikke mærke, hvor ked af det jeg var. Nu kan jeg være stærk igen, men jeg er samtidig også meget fokuseret på, at Taiki ikke skal strækkes igennem en masse lort.

Jeg er ikke helt sikker på, hvor grænsen præcis går, men det må jeg mærke efter i mig selv - med mit kendskab til Taiki.

 

 

Jeg burde virkelig ikke, men jeg bestilte en pizza og han fik altså alle skorperne.

 

Pexion burde ikke kunne give de adfærdændringer, så jeg tror du har helt ret - det er petit mal. Men hvor må det være skræmmende, for det er jo svært at se at han har et anfald, udover at han pludselig komplet ændrer adfærd! Puha så grimt

Jeg kender 2 der har haft stor succes med at tilføje kaliumbromid til Pexion, altså som et add-on. Det er eventuelt noget du kan overveje. Det er ikke altid et spørgsmål om hvor meget af et pågældende medicin hunden får, men mere et spørgsmål om den rigtige kombination. Får han stadig grand mal anfald?

[Nollike]

Puha Louisen, sikke en tid du og Taiki går igennem Jeg har ikke noget fornuftigt at byde ind med, andet end medfølelse og krydsede fingre :ae:

[Louisen]

Medicinen er langsomt ved at forsvinde ud af kroppen og jeg tager alle de hensyn jeg kan. Vi undgår alle andre hunde end vennerne - i en grad, hvor jeg laver en uvending hvis der kommer en fremmed imod os på stien. Han kan, nogle gange, godt passere uden at hidse sig op, men jeg tager ingen chancer. Særligt på morgenturen, hvor han er ekstra udsat fordi han lige er vågnet - der sker ingenting på denne tur, udover at han får tisset, pøllet og snuset til den store guldmedalje.

 

Indtil videre ingen anfald af nogen art.

 

Til gengæld begynder dele af hans "gamle" personlighed at vise sig igen. Han er ved at blive min dejlige Taiki igen. I går stjal han for første gang siden det hele begyndte, min vante, og stak af med den ... Normalt et irritationsmoment, at han er så fræk, men i går fik det mig til næsten at græde af glæde og rørelse - så ved man, at han er "på vej tilbage" ud af medicintågerne (nu, hvor han er taget af medicinen, lægger jeg mærke til alle de små ting, jeg ikke så før, at der manglede. Alle hans små finurligheder).

 

Han får beroligende blomstermedicin i sit vand, og jeg er langsomt ved at tage ham over på rå-fodring. I første omgang "bare" med kød fra slagteren - på mandag skal jeg til Hedvigs Hundecenter og snakke med dem, opdrætter siger at de er super dygtige og har også en dyrlæge tilknyttet ift. kosten.

[Louisen]

Jeg kender 2 der har haft stor succes med at tilføje kaliumbromid til Pexion, altså som et add-on. Det er eventuelt noget du kan overveje. Det er ikke altid et spørgsmål om hvor meget af et pågældende medicin hunden får, men mere et spørgsmål om den rigtige kombination. Får han stadig grand mal anfald?

 

Blodprøverne sagde nej til kaliumbromid, det var nemlig også noget jeg undersøgte.

 

Det har været lidt on/off med anfaldene - men er faktisk først blevet bedre efter at jeg begyndte at tage mange hensyn, især på morgenturen hvor han har været særlig udsat.

[Therese]

Jeg håber virkelig for jer, at det er ovre nu og aldrig sker igen

[WinWiz]

Taiki er heldig han har dig, du elsker tydeligvis din smukke hund meget højt og jeg synes du klarer det virkelig flot!

-Ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis det skete for min Mysse hund.

Jeg har ingen forstand på det men hvis kramperne skyldes gammelt arvæv i hjernen, fra da han var stor hvalp, er det så ikke lidt underligt at kramperne først er begyndt her for nylig?

Vi krydser fingre og poter for at i finder en god måde til at undgå flere anfald

[Louisen]

Taiki er heldig han har dig, du elsker tydeligvis din smukke hund meget højt og jeg synes du klarer det virkelig flot!

-Ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis det skete for min Mysse hund.

Jeg har ingen forstand på det men hvis kramperne skyldes gammelt arvæv i hjernen, fra da han var stor hvalp, er det så ikke lidt underligt at kramperne først er begyndt her for nylig?

Vi krydser fingre og poter for at i finder en god måde til at undgå flere anfald

 

Neurologen siger, det er meget typisk. Fordi hjernen har vokset og det først er nu, arvævet er begyndt at "hive" og være til besvær, fremfor da han var mindre.

 

Og så er det ikke til at sige, hvad der lige har udløst at det var nu og ikke for ½ år siden, men altså, det er ikke atypisk sagde hun.

[Birgitta]

Hvordan går det med Taiki? Er han ok?

[Birgitta]

.......

[Birgitta]

Intet nyt er forhåbentlig godt nyt

 

Ja... Måske skal vi bare råbe lidt højere... :scared:

 

eller være lidt mere tålmodige..

[Gæst DorteDK]

Jeg venter også spændt på hvordan det går :hjerte: