Louisen

Det, som har hjulpet min hund, har været rutine, rutine, rutine. At han ved præcis hvad der sker hvornår... og at det betyder, at jeg kommer tilbage igen. Han har jo ikke kognitiv forståelse til selv at regne ud, at jeg nok ikke skrider for evigt. Men ligesom at han ved, at at "sit" og en pegefinger betyder, at sætter han røven i gulvet, så får han ros og godbid, så ved han også, at "Vi ses Taiki, jeg kommer igen snart!" sammen med en minigulerod på tæppet betyder "Hun går, men kommer tilbage". Det startede med intervaltræning, hvor jeg kun gik kort (og han kun fik små stykker af gulerod :blink: ). Men så eskalerede jeg tidsrummet jeg var væk, stille og roligt, så han opdagede, at det betød det samme uanset om jeg var væk 10 minutter eller 5 timer. Oh, så husker jeg også at have lidt lys tændt, nu hvor det bliver hurtigt mørkere. Bare lige et loftslys i stuen og emhætten i køkkenet, eller sådan noget.

I er rigtig gode!! Jeg vil gerne påpege, at jeg ikke sparer på de vigtige områder. F.eks. har Taiki lige fået ny sele og lys, da der bliver bælgragende mørkt her på landet, så jeg har fået nogen til at sy ekstra refleks og selvlysende neontråd i hans sele, og så har jeg sat ekstra stærke batterier i lyset i selen, så han kan ses på lang afstand. Han kommer til dyrlæge, har en god hundeshampoo uden parfume (også for min skyld) og spiser Kingsmore og lidt Acana. Men mit eksempel med støvsugerposer - eller jeres med prutteposer - er områder hvor jeg gerne sparer. At købe en støvsugerposeløs støvsuger, er sådan noget jeg gør, når jeg er færdig med skolen, ikke har andre ting at prioritere på ønskelisten til jul eller vinder i Lotto.

Ift. hunde, der gør uønskede ting over for mig, når jeg er gæst --- så gør jeg det samme, som jeg gør ved andres børn. Jeg gider ikke opdrage på dem; det er ikke mit job. Men jeg har lov til at markere mine egne, personlige grænser for, hvad man må udsætte mig for. Eks. har jeg en veninde, hvis dreng ofte kravler rundt på folk og er lidt for vild. Det orker jeg ikke altid efter en lang dag på job. Så jeg siger ikke, at han aldrig må kravle eller at han ikke må kravle på reolen. Jeg siger bare, at han ikke skal kravle på på mig. Det samme gælder folks hunde. Springer de op af mig, siger jeg nej eller "ah-ah" og forsøger at få dem til at sitte. Alternativt sætter jeg mig på hug eller på en stol, og accepterer hvis de så slikker mig i hele ansigtet (dvs. kommer ned til dem, fremfor at de hopper op til mig). Det kan godt være, at min vært er ligeglad med, at hundene hopper op på ham/hende - men jeg vil have lov til at (forsøge at) reducere det, fordi jeg ikke bryder mig om det. Jeg kan ikke diktere andres opdragelse - men jeg kan godt sige fra, hvis mine grænser overskrides.

Jeg oplever, at der er forskel på hunde. Nogle hunde har brug for meget konsekvente og tydelige regler, samt et meget konsekvent lederskab. Andre hunde, som min egen, kan godt navigere i regler, der varierer. F.eks. har jeg en lille sofa, så når der er gæster, bliver Taiki altså forvist fra den, hvis vi skal sidde der. Men er vi alene, eller sidder gæsten og jeg ved spisebordet, må han gerne være der. Han kan da godt fnyse og rynke næsen - det er sådan han brokker sig lidt - men han gør aldrig nogensinde mere end dét og han accepterer altid, hvad der bliver sagt. Og han forstår godt, at når vi rejser os for at gå i køkkenet eller andet, så må han gerne lægge sig der igen. Han forstår godt, at reglen er, at han må ligge der, indtil jeg siger at han ikke må. Jeg tror meget på tilladelse indtil forbud, men jeg har set hunde som bliver helt kuk af det. Hvor de kunne finde på at ressourcevogte sofaen, hvis jeg gjorde ved dem, som jeg gør med Taiki. Det er en spøjs observation.

Når han hilser på længe savnede gæster, napper han i dem med fortænderne. Det ødelagde min mors skindjakke... Han hopper dog ikke op mere!

Jeg er da meget bevidst om, at vores hundeadfærdsterapi efter Taiki blev overfaldet, galt lige så meget mig som Taiki. Jeg slapper mere af nu og er ikke så bange, da der er LÆNGE mellem dårlige møder (og ikke som tidligere, at det var hver dag og nogle gange flere gange om dagen!). Generelt er både Taiki og jeg langt mindre stressede, hvor vi bor nu, og det har en stor effekt.

Jeg kan lægge ud: - Det kan godt betale sig at iføre sig en billig latex- eller rengøringshandske og så tømme støvsugerposen ned i en skraldespand, og genbruge den. Støvsugerposer er dyre og især hvis man har en hund som fælder, kan der være gode penge at spare. Handsken er for at kunne hive støvsuget pels ud af posen. Et godt tip er, at gøre det uden for ... Det kan godt støve.

Hejsan, Inspireret af mit eget liv, hvor jeg forsøger at spare hvor jeg kan, når jeg er ene forsøger til en hund på SU. Der er selvf. nogle ting, der ikke kan eller bør spares på - specialfoder, dyrlæge ved akut sygdom osv. Mens andre ting, kan der spares på, hvis man er lidt smart... Så kom glad og gerne med jeres bedste spareråd!!

Taiki er nu 3 år!! Men stadig fuld af fup og fiduser!

Jeg gentager gerne: Hun har fulgt sin dyrlæges anbefalinger. Med mindre nogle af jer er dyrlæger, synes jeg at diskussionen om hundes kugler skal slutte her.

Kemisk kastration har været afprøvet og dyrlægen har også været inde over. Så den sidste udvej er altså denne.

Det er netop blevet foreslået hende, at kastrere enten denne hund, den anden hund eller begge. For at se om det løser problemet. Tak for input!

Jeg vil gerne tilføje noget her: Jeg har selv shiba, hanhund, som er sur på andre fremmede hunde efter et overfald. Det tager lang tid at træne, men med en god adfærdsterapeut og tålmodighed, kan man komme rigtig langt. Man kan nok ikke lære hunden, at holde nok af andre hanhunde til at den kan leve med dem. Men jeg har med succes opnået, at min hund kan gå tur med andre hunde og lege med dem i mindre intervaller, når den først har lært dem godt at kende. Fremmede hunde er han dog pr. default skeptisk over for. Dette skriver jeg for at sige, at med rette træning kan man måske! lære hunden at acceptere andre hunde i mindre doser, f.eks. hunde i den øvrige familie (ikke i eget hjem) --- men det kræver altså dedikation og en indsats, samt tid/råd til evt. professionel guiding.

På vegne af en bekendt: Vi står i den kedelige situation at vi skal af med vores højt elskede shiba, da han har set sig ond på vores anden hund. Han er typisk Shiba, helt sin egen men meget glad og kærlig over for os. Han kan bare IKKE! med andre hanhunde. Det er meget vigtigt for os at han kommer et sted hen hvor familien ved hvad de går ind til, uden andre hunde og små børn. Han er 4 år og ikke kastreret, men kan ikke bruges til avl da den ene kugle ikke er faldet ned. Han vil meget gerne i møbler men man kan sagtens holde ham på gulvet Han har fuld stamtavle fra avler i Norge. Hans træningsniveau er at han kan sætte sig, og til dels gå hen og ligge sig når man beder ham om det. Han går rigtig pænt i snor. Kan aldrig lukkes ud uden indhegning eller gå uden snor da han så stikker af med det samme. Vi bor i hus med have, men han vil sagtens kunne trives i lejlighed med de sædvanlige daglige gåture. Jeg vil understrege at han ikke skal i et hjem med andre hunde eller små børn. Og man skal have god erfaring med lidt besværlige hunde. Men hvis det er på plads ja så kan han blive en alle tiders ven Min mailadresse er [email protected] Skriv e-mail hvis du har lyst til at høre mere om ham. vh. Laila Her er et billede af Tennyo:

http://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/abc/borrelia-vaccine.aspx Skal jeres? Min skal. Bor nu i Roskilde, som jeg kender fra tidligere som flåternes højborg. Det er simpelthen min store skræk, da jeg har kendt til hunde, som blev aflivet pga. følgevirkningerne efter borrelia. Jeg er selv vaccineret, det betalte min arbejdsgiverkommune da jeg var pæd.stud. i en skov-/udflytterbørnehave pga. risikoen.

Jeg er så privilligeret, at Taiki kun passes i mit eget hjem, hvor min mor har egen nøgle, eller i sit eget tidligere hjem hvor min eks bor. Så jeg forlader ham som skulle han være alene, og ca. en time eller to efter kommer min mor og låser sig ind. Taiki bliver bare glad for besøget, og tænker ikke over at jeg er gået tidligere. Foregår pasningen hos min eks, siger jeg bare hej hej, møsser ham og skrider. Han er jo hjemmevant det sted, og er sammen med sin menneskefar, så hvis han tilfældigvis er pjevs, skal hans "far" bare minde om sin eksistens, så bliver Taiki fin igen.

Taiki er en shiba, så han er jo meget, meget renlig som racen er kendt for og ruller sig ikke i klamme ting. Med mindre det er en død, indtørret frø. Det er jo det, damerne vil ha'. Så rundt i pelsen med dén. Gerne så de rådne øjne hænger ved.

Egentlig fra sidste måned. Men det er mig og min bedste ven, Taiki. Mit livs bamse-kærlighed. :hjerte: (Ignorer venligst min frisure, som har sit eget liv.)

Hvilken præcis dato er der tale om? Kender en super sød pige som jeg uden at blinke ville lade passe Taiki, men det er et spørgsmål om hvorvidt hendes eks har hendes egen hund - derfor ønsket om dato.

Taiki er min hunde-sjæleven og min allerbedste ven i hele verden --- selv over alle mennesker.

Jeg bor også på landet, men i en lille ungdomsbolig. Jeg kalder den "hulen" og vi er her kun, når vi alligevel skal hvile os. Ellers er vi ude, for naturen er lige uden for døren, skønt! Skal ikke tilbage til KBH, magter det bare ikke. Nej nej nej!!

En veninde til Taiki, gerne en halvsøster eller niece. Egen hunde-sikret have, og en stor stue og soveværelse med masser af plads, tæt ved skov og/eller strand. En lille bil til udflugter. Og det er alt sammen realistisk!

Når jeg sætter en af de gamle Star Trek film på, kommer Taiki farende ved titelmelodien og lægger sig til rette. Jeg vil helst ikke forstyrres imens, så han får som regel altid et nyt tygge- eller kødben. Nu kan han slet ikke høre intro'en til Star Trek, uden at forvente alt muligt. :stupid: Hvornår er din hund en Pavlov-hund? Hvad har du betinget den med?

Marcus Mühle til hund som slås lidt med vægten, yay eller nay? jeg ved, at nogen hunde gylper af det, men Taiki kan klare næsten alt.

Taiki hedder: Bammis (Lammis, Flammis, Mammis) Lille bitte missekat Kattemissen Brutus!