Louisen

Kloning er for mig kun interessant, hvis det bruges til medicinske formål. F.eks. kunne det da være rigtig smart, hvis man stod og manglede en nyre, at man kunne få lavet en kloning uden sygdom - det ville jo være et perfekt match og man var ude over alle problematikker omkring afstødelse fra kroppen og lignende, som der er store risici for ved alm. transplantation fra anden donor end én selv. På samme måde kunne kvinder uden livmoder få reetableret dette, så de kunne få børn selv - man har dog i dette aspekt haft held med, at et par kvinder har båret og født egne børn, efter at have fået implanteret deres mødres livmødre. Meget sært, men også dejligt for disse kvinder, så de kunne få egne børn uden om en rugemor. Anyways, at klone for at skabe en replika af et levende væsen, er jeg ikke fan af - mest fordi jeg finder det unødigvendigt ressourcespild. Man kan jo bare avle.

Man kan her i huset ikke indtage gnaveben med kallun, hvis der ikke er et menneske til at holde dem for én. Så man kan ligge og pibe og savle og skabe sig, indtil nogen melder sig frivilligt. Alle andre gnaveben, kan han ordne selv..?

De akitaer jeg har mødt, var bare store shibaer. Holy shit. En af dem gjorde som Taiki og satte sig ned, og nægtede at gå med mindre der blev hostet en (velfortjent) godbid op. Og hvad skal man gøre i den situation, når hunden vejer 50 og ikke 15 kilo. Jeg håber også, det ikke er noget.

Jeg synes det lyder som om, at race B er mest rigtig for dig/jer. Til gengæld synes jeg ikke, det lyder skide-godt med den opdrætter af race B. I har bare fået en tæve udvalgt, uden at den eller I er screenet på personlighedsmatch. Så du aner ikke, om du får den mest nervøse, utrygge, ikke-B-race agtige tævehund sendt i favnen. Og hvad så? Jeg har selv en race hvor der er markante karaktertræk, der går igen i de fleste hunde. Men der er også store individuelle forskelle og jeg er ret sikker på, at var jeg (vi) ikke blevet matchet så godt med vores hund som vi blev af opdrætter, der lyder meget lig opdrætter A, så var jeg løbet surt i det, med de udfordringer vi også har haft (både med hunden, men også ift. ophør af samliv og at jeg nu er alene i hverdagen med Taiki). På trods af, at jeg har MEGET stærke meninger om, hvilke racer jeg gider dele hjem med, ville jeg til hver en tid vælge en hvilken som helst hvalp, der var matchet på personlighed af en kyndig opdrætter til mig - fremfor en hvalp af den "perfekte" race, hvor det var et værre lotteri, hvad jeg fik med hjem ift. personlighed og karaktertræk. Ja, jeg er faktisk så sort/hvid (og det ER jeg - jeg ér lidt af en ekstremist på det her punkt, lol!), at jeg hellere vil betale penge for at få en labrador der er matchet, fremfor en GRATIS shiba der ikke er. (Jeg er ikke stor fan af labradors - mildt sagt.)

Han har næsten lige været i bad, men jeg prøver igen i morgen. Selve mærket ligner meget et modermærke og ikke en af hans brystvorter. Den er også markant større. Giver ham et bad og sender nyere billeder pr. mail til dyrlægen for en hurtig vurdering af, om det er noget de gider se på. Hvis de skal dét, skal Taiki bedøves og det er en værre historie. Troede ellers at ugens drama var hans run-in med stødhegnet, hvor han straks efter kastede sig på ryggen i ren "Jeg er død" stil, så jeg nærved havde givet ham mund-til-snude og hjertemassage. Da jeg gnubbede ham hårdt på ryggen for at få liv i min tilsyneladende bevidstløse hund, blev han skide sur og fnyste mig så kraftigt ind i ansigtet, at der sad snotdråber på brilleglassene. Tak tak... Vi er en frygtelig kombination... En meget pylret og nervøst anlagt hunde-mor og en dramaqueen til hund. Hvis det her viser sig ikke at være noget, trækker jeg stregen i sandet. Så bliver den næste hund altså en labrador!

Fandt dette i dag. Har ikke set noget tidligere. Han har altid haft skønhedspletter på maven og i dét område ved dilleren, men nu er det pludselig temmelig stort synes jeg, og der er et større hudområde rundt om, der er brunt /misfarvet. Dog er der ikke rødligt eller ømt nogle steder. Det hele er bare forskellige nuancer af brun. Ringer til Dr. Dyr på mandag. Men jeg er ikke glad. Google var heller ikke flink ved mine nerver.

Taiki duer ikke på Orijen, han bliver oppustet af det.

Ifølge petfoods.dk er Applaws tørbarf, men jeg kan simpelthen ikke læse mig frem til det. :hmm: http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/applaws_toerfoder/356126

Men deltager der små børn eller kun den 4½ måned? I mit hoved er en baby ikke det samme som et barn, og en baby på 4 måneder laver jo ikke andet end at sove, skide, æde og gå fra favn til favn. Ikke så relevant ift. hundene, der jo ikke er i samme "højde" som baby. Skal baby ligge og nusse for sig selv, har de vel en kravlegård?

Jeg ville ikke lade min hund være alene hjemme juleaften, men det er sgu på grund af alle de indbrud. Jeg har også boet i højrisiko-områder, så jeg er nok meget farvet, men nu ved jeg at du PBC bor i hus, som er et yndet indbrudssted. Jeg ville ikke turde lade hundene alene, for tyvene, ja de har jo bare peberspray med og giver hundene en ordentlig dosis, eller lukker hundene ud (eller skræmmer dem ved at slå dem, og låse dem inde i små rum eller et skab). Men nu er jeg også præget af nogle jeg kendte, hvis (lille) hund var blevet smidt ned i deres kummefryser af tyvene og var lige ved at dø af kulde pga. det, samt nogle andre jeg kender hvis hund fik peberspray og blev blind på det ene øje, så jeg har også to skræmme-eksempler tæt på.

For tiden lægger han sig til at sove på min hovedpude, over mit hoved, så det nærmest ligner at jeg har en pelshat på når jeg sover. Efter et par timer, smutter han ned i sin kurv, som står op ad sengen. Han sover aldrig mere end ½ meter fra mig om natten. Så selvom han er meget sin egen i dagtimerne og meget selvstændig, er jeg slet ikke i tvivl om, at han er mors dreng. Også når han er syg osv., skal han være tæt på mig. Og den bedste middagslur er mens jeg sidder ved computeren i sengen, så kan han ligge med hovedet oppe på min mave og være mega meget i vejen. Når jeg så nusser ham imens, ligger han og brummer lykkeligt.

Jeg har skrevet testamente, hvor eks-kæresten får Taiki hvis jeg dør, samt jeg har udtrykt ønske om, at mit indbo sælges og pengene også går til eks'en, men øremærket Taikis pasning. Da opdrætterne har tilbagekøbs-klausul i kontrakten var jeg usikker på det juridiske, så jeg har en skriftlig tilkendegivelse fra dem (pr. mail), om at det er helt fint at eks'en får Taiki i tilfælde af dødsfald. Min familie er også bekendt med mit ønske - og heldigvis er der gode toner mellem dem og eks'en, så eks'en får masser af hjælp til pasning m.m. fra min familie. De elsker jo dyret højt. Kunne eks'en ikke have Taiki, ville det være mit ønske at opdrætterne hjalp med at finde en sød familie. De ville bestemt ikke være hverken mig eller min eks, bevares, men det betyder jo ikke, at Taiki ikke kan have det godt hos dem. Der vil nok være et tomrum hos ham, som han ikke selv forstår (han er jo "bare" en hund), men derfor kan han stadig have et liv med glæde og kvalitet.

PS. At lade Taiki være alene hjemme om aftenen er IKKE en mulighed, selvom området er roligt og han ikke er påvirket. Da jeg jo som nævnt antager automatisk, at folk er farlige idioter, er jeg som udgangspunkt også overbevist om, at en af mine unge naboer drikker sig i hegnet, tænder en raket og futter hele bygningen af. Jeg kommer derfor til at have en taske med alle de vigtigste dokumenter og medicin, lidt sovegrej og lidt af Taikis habengut, sådan at vi uden for megen krise og gene kan skride, hvis det sker. Jeg har ikke megen tiltro til mine medmennesker.

Taiki og jeg skal sidde alene derhjemme nytårsaften. Måske sammen med min mor - det er ikke aftalt endnu, hun har bare nævnt at det kunne være en mulighed. Om dagen skal vi til træning inde i KBH, fordi min hundetræner tilbyder noget træning, hvor hundene får rørt sig, brugt hovedet og næsen og leget igennem, så de forhåbentligt er godt trætte til om aftenen. Der kommer også andre fra shiba-klubben, så det bliver hyggeligt. Jeg bor lidt uden for Roskilde, i et dejligt roligt område. Alle mine venner og familie, bor inde i København. Når vi ikke har bil og derfor er afhængig af offentlig transport (og jeg ikke forventer, at venner holder sig ædru aftenen igennem for at agere chauffør for mig), virker det besværligt og dumt, at tage Taiki MED IND i "orkanens øje" ift. fyrværkeri (Københavns centrum), når vi rent faktisk bor ude på landet med ro. Taiki er IKKE bange for fyrværkeri, faktisk slet ikke, men jeg kan da mærke på ham at han heller ikke synes, det er vildt fedt med al den larm og støj, når man som ham er lidt anal med sine sove-rutiner. Det er sgu snarere af hensyn til MIG, fordi jeg simpelthen er nervøs for kombinationen af hund + færdes udenfor om aftenen + fulde mennesker + KRUDT. Det skal siges, at jeg i mine sene teenageår var ude for en episode, hvor nogle af de andre gæster til en fest, ramte et barn på den anden side af gaden med en raket. Der skete heldigvis ikke permanent skade, men det gav mig en indgroet mistillid til mennesker nytårsaften og jeg ANTAGER automatisk, at de alle sammen er farlige idioter. Så jeg har det sgu sådan lidt: Nytårsfester skal jeg nok få flere af, men jeg vil IKKE rende rundt inde i København med min hund, og være nervøs for om vi overhovedet kan komme hjem igen eller være usikker på, hvor vi skal sove, og nervøs for at nogen skyder min hund med raketter eller at vi træder i noget, når jeg bare kan blive på min pind, hygge mig med ham, snakke med venner over Skype og spise god mad, evt. i selskab med min mor. 28 år, godt på vej mod de 70. :blink:

Vi er hos min mor og jeg magter ikke at rende fra 13. etage med en hund der skal mega-skide pga. for god mad. Så han får et gnaveben at slappe af på, hvor der er viklet lidt kallun om og ellers bare sit sædvanlige mad. Og jeg må være efter min mor, så hun ikke fodrer ham med flæskesteg, FY!

Jeg leder efter tørbarf, dvs. foder ligesom barf, hvor man kan blande lidt vand i for at gøre det lækkert. Lidt som dette: http://animaks.dk/toerbarf-fuldfoder-104/toerbarf-fuldfoder-med-lam-1-kg-p7237 Jeg håber dog på, at det kan gøres lidt billigere, da mine udregninger viser, at jeg ville skulle bruge ca. 2 kilo om måneden til Taiki, og det ville så blive knapt 400 kroner hvis jeg bruger det i linket. Det SKAL være tørfoder, når vi pendler meget, han passes osv. af folk der bare skal kunne give ham foder nemt og ikke har fryserplads osv. Forslag? jeg har også luret denne: http://www.petfoods.dk/sam-s-field-lamb-rice-light-senior-13kg.html

Jeg ved ikke, om det er vildskab eller heltemod, eller hvad. Men da jeg var barn, kendte vi alle historien om Bulle, der var været nabo til en af mine klassekammerater. Bulle var en blandingshund, stor som en okse og meget meget kraftige kæber - måske en blanding af grand danois og rottweiler, eller noget andet helt vildt. Han var MASSIV. Det var ret kendt, at når børnene kom hjem med savl OVEN PÅ HÅRET, så havde vi været inde i haven og lege med Bulle. Han var større end os! Bulle var også gammel og doven, 10 år gammel. Lidt død i sværen. I sine unge dage jagtede han gerne postbude, men nu nøjes han med at løbe mens han lå ned på siden, når de kom ind i haven - han orkede det ikke. Det var virkelig sjovt at se, også hans lange læber/mundvige, der ploppede opad når han lå og halv-gøede af dem, men ikke rigtig magtede noget sådan helt vildt frygtindgydende eller voldsomt. De havde sommerhus i Tyskland, hvor damen havde familie. En aften de var dernede, bryder en røver ind i huset og overfalder damen i familien, han har muligvis slette intentioner udover røveri - historien bliver lidt uklar. Men hvad der ikke er uklart er, hvordan Bulle pludselig vågner op til dåd og stiller sig mellem røver og damen, og brøler som en anden bjørn, inden han kaster sig over røveren. Røveren bliver bidt én gang i låret, så han falder om på gulvet - hvorefter Bulle LÆGGER sig oven på ham. Hver gang røveren rører det mindste på sig, knurrer Bulle af ham. Og Bulle vejer snildt 80 kilo, så røveren kan IKKE komme fri. Politiet kommer og tager røveren med, men først må damen i familien finde en glaseret skinke i køleskabet til at lokke Bulle med, for han vil altså IKKE flytte sig frivilligt fra sit nedlagte bytte. Han endte med at få en medalje for sit heltemod - det var familien MEGET stolt over, for Bulle har aldrig været til træning eller på anden vis gjort sig fortjent til andet end medaljer i dovenskab og fedladenhed. Bulle døde som 12 årig, en sommerdag efter en dejlig lang strandtur stjal han lørdagskyllingen, fortærede den i sine ejeres seng og sov stille ind med hovedet under deres dyne, inden de overhovedet havde opdaget hans frækhed. Sådan var Bulle nemlig - han slap afsted med ALT, det dovne, frække kræ.

Præcis min oplevelse og derfor det var en stor lettelse for os, at flytte fra Nørrebro og ud på landet. Det har faktisk fjernet så mange spændinger, fra både Taiki og jeg, at jeg ikke længere er så nervøs for løse hunde. Her hvor jeg bor, er det sjældent fejlagtigt at antage, at folk har godt indkald på deres løse hunde og at man bare kan råbe "Vi hilser ikke!" eller "Nej!" (til hunden), så får de styr på deres hunde med det samme. Men jeg vil da gerne indrømme, at med vores oplevelser i bagagen, er hverken Taiki eller jeg kæmpe fans af løse hunde, hvor ejeren ikke af sig selv og i god tid, kalder hunden ind. Men det er langt, langt bedre end dengang vi var storbymus.

Dejlig side. Jeg vandt 200 kroner på min skrabe-julekalender fra min mor. Brugte 25 kroner på et kødben til Taiki, og resten har jeg sat ind på deres dyrlæge konto. Godt initiativ. Mange hjemløse sørger bedre for deres hunde end dem selv.

Men den hund er jo nok ejet af nogen, som ved at det er dén som har gjort det. Siden den ikke er fundet endnu, er min teori at den er rendt hjem eller fundet af ejeren. Den må have været fuld af blod i pelsen. Så der er nogen, der holder sin kæft lige nu.

PS. Jeg har ikke problemer med andres løse hunde, fordi jeg efterhånden er kendt som en sur, måske lettere farlig, dum k.lling, der råber og ter sig, hvis folk ikke kalder hundene til sig, så selvom det snart er et år siden jeg flyttede, så når folk på f.eks. Nørrebro ser mig og Taiki, kalder de hunden til sig --- de skal ikke nyde noget. Hahaha.

Det er svært at forklare, om jeg bor i en by eller på landet. Her er to supermarkeder, en lille og en lidt større, en frisør, en kiosk og en pizzamand samt en enkelt café. Der er mange mennesker i dagtimerne, fordi Roskilde Uni. ligger her, men ellers er her rimelig dødt. Omringet af marker og vi har en skov, m.m. Om 10-20 år er det nok en større universitetsby og de bygger også på livet løs. Som det er lige nu, kan Taiki og jeg gå en tur på 20- minutter og komme til enden på vejen, hvor asfalten bare stopper midt i det hele. Bum. Jeg oplever, at folk har styr på deres hunde - er de løse, er der styr på dem - så det er super dejligt. Før boede vi på Nørrebro, og der var ikke styr på en skid. Når vi besøger min kæreste i Brønshøj, er det samme billede trods to store naturområder omkring moserne. Jeg bliver her i Midtsjælland, skal ikke tilbage til KBH.

Problemet er, som jeg ser det, at vi sætter hundene i en unaturlig position. Normalt hvis to hunde var oppe at toppes, ville den ene tage flugten ud over stepperne og den anden ville lade den skride, og ikke gide jage den for evigt. Hvornår er de lige i stand til det, når de er sammen med deres ejer, i hundeindhegning, have eller lignende?

Mit problem er, at jeg bor småt og jeg synes, de normalt er meget store i det - de der poseløse støvsugere. Men så så jeg på Bilkas hjemmeside, at de havde en fiks lille sag, så den er nu endt på juleønskelisten.

Jeg kan fortælle, at Tennyo har fået nyt hjem. Ang. alt det andet, så var der lidt snak omkring dette inde på shibasiden på Facebook, men det kom hurtigt frem at alt var overvejet af ejer og at der blev vadet rundt i et ømtåleligt emne. Så det er også derfor, jeg opfordrede til, ikke at bore mere i det. Jeg ved også, at I nævner det i bedste mening.