Er der hunde du aldrig er bekymret for at møde?.

[Ascha]

Nu har vi jo haft ret mange tråde der handler om hvilke racer der er farligst, hvilke racer der er hvilke problemer med, hvilke racer man aldrig ville kunne leve sammen med osv.. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide om der er racer I, når I spotter hvilken slags det er, udelukkende har positive tanker omkring.

 

Min tanke er, at det ikke skal have noget at gøre med hvilken race/ type man gerne selv vil have/ godt kan lide, men kun vedrørende at hunden skal hilse på jeres hund.

 

Jeg starter: collie, eurasier, islandsk fårehund, samtlige mynder (dog ikke ulvehund), langhårede standart gravhunde, samtlige bassets, tibetansk spaniel,.... og nu skal jeg på job, så vender tilbage med flere eksempler på hunde jeg altid er helt rolig ved at min hund skal møde.

[Umulia]

Det bliver jeg nødt til at sige nej til. Det er ikke sådan at jeg partout er nervøs hver gang vi møder en hund, men jeg tjekker altid lige signalerne fra både hund og ejer, inden jeg afgør om der skal være kontakt eller ej.

[PinPoynter]

Hvem mine hunde gennem tiderne har fået lov at hilse på, kommer mere an på min egen hund, end dem vi møder... med mindre det er en åbenlyst agresiv hund vi render ind i selvfølgelig. Har ikke en liste over ja og nej racer.

[JeanetteH]

Jeg er mindre på vagt, når det er labber og golden retrievere..

[skipper-odense]

Jeg er mindre på vagt, når det er labber og golden retrievere..

 

den er jeg med på, med de racer ved jeg at de har nogenlunde samme legestil og jeg kan bedre afkode deres kropssprog

[Louise_J]

Jeg har ingen racer, som jeg ikke er lidt på vagt overfor.

Måske cavalier en lille smule, den eneste skarpe cavalier jeg nogensinde har mødt, er min egen

[Dina]

Jeg starter: collie, eurasier, islandsk fårehund, samtlige mynder (dog ikke ulvehund), langhårede standart gravhunde, samtlige bassets, tibetansk spaniel,.... og nu skal jeg på job, så vender tilbage med flere eksempler på hunde jeg altid er helt rolig ved at min hund skal møde.

Heeeey moster - du glemte airedales. :banan:

[GRAND DANE]

jeg er nesten altid let på merkerne men det kommer an på vordan tulle reagere når hun ser den på afstand.

[Gæst stenshoej]

hmm :hmm: kommer meget an på ejer og hvordan den anden hund og min agerer ..

 

men har aldrig haft dårlige oplevelser med amstaff/blandinger..

 

er dog blevet ekstremt varsom med hvem han hilser på efter han selv er begyndt at reagere voldsomt på andre hunde.. og så bider sådan nogle altså hårdt..

han har jo fået stort ar på snuden nu efter en bette bulldog...

 

men det ændrer ikke mit syn på dem... jeg tør bare ikke med robin i den anden ende.. bortset fra hvis det er tæver.

[a9]

Hvem mine hunde gennem tiderne har fået lov at hilse på, kommer mere an på min egen hund, end dem vi møder... med mindre det er en åbenlyst agresiv hund vi render ind i selvfølgelig. Har ikke en liste over ja og nej racer.

 

Jeg har ingen racer, som jeg ikke er lidt på vagt overfor.

 

Jeg hopper lige med på disse

[Lab-lover]

Alle hunde mindre end Cody..

 

Selvom de finder på at hapse efter ham, så ser han dem åbenbart ikke som fjender, men stadig nogen man kan prøve at gejle op til leg

 

Dog er han ikke så vild med en bestemt engelsk bulldoghan, der altid møffer ham rundt. Men tror det er vejrtrækningen (grynten) + at den altid vil humpe ham, der gør at han efter et stykke tid begynder at knurre og dominerer den. Men jeg er ikke bekymret for at møde den.

[LiseLyholm&Ronja]

Jeg aflæser altid hunden og ejeren, og vurderer ud fra det.

 

Selv min egen race, eller min drømme race får hun ikke bare lov at hilse på.

[Tonks]

Chier, cavalier, golden, dsg, sheltie, skt. bernhard, newfer og gd :hjerte: ved ik hvorfor, men de racer gir mig kriller i fingrene! MÅ nusse MÅ kysse

[Lenschow]

Jeg tjekker signaler fra gang til gang - jeg har oplevet at en hund som Hugo gik fint med en dag, var i rigtig dårligt humør næste dag.... hun var på vej i løb og ret hormonel, fandt jeg ud af - så de fik ikke lov at hilse

 

Hunde er jo ikke små faste størrelser. Hugo kan da også¨have en dårlig dag. Da han havde været med på skole var han bare så træt om mandagen. Så møder vi den der brune lab dreng, der bare vil LEGE! og så skældte han godt nok labben ud... For han var træt:-)

[Amocca]

den eneste race hvor jeg aldrig nogensinde har mødt en skarp en af slagsen er cavalier...

 

Men nu er min hund jo ikke særligt social og også ret skarp selv - så det er sjældent vi hilser på nogen vi ikke kender (hvis vi får valget)

[Shii]

Jeg holder mig også til at jeg altid er på vagt, men det er jo som sådan ikke det TS spørger om, man SKAL jo altid være på vagt men spørgsmålet er om man tænker "åh åh" når man ser en bestemt type i det fjerne eller ikke tænker åh åh...

 

Jeg vil sige at Labradors og Goldens er jeg også mindre tilbøjelig til at være "på vagt", end ved mange andre racer...

[Siri]

Jeg har ingen racer som jeg ikke er bare en anelse på vagt overfor - og får det aldrig. Det kommer for mig mere an på den anden hunds ejer og hundens udstråling og holdning. Men som udgangspunkt er jeg altid kritisk overfor at lade mine hunde hilse på andres...

[Lonny]

Det bliver jeg nødt til at sige nej til. Det er ikke sådan at jeg partout er nervøs hver gang vi møder en hund, men jeg tjekker altid lige signalerne fra både hund og ejer, inden jeg afgør om der skal være kontakt eller ej.

 

Jeg må erklærer mig enig i ovenstående, jeg stoler ikke på en hund udfra hvilken race den er men udfra dens signaler

[Gæst Miss_menelli]

Nu tror jeg de fleste er enige om, at man liiige tjekker hvilke signaler hunden sender - Uanset race.

 

Læser heller ikke TS mener, hvilke racer man konsekvent bare lader sin hund hilse på uanset hvad, men hvilke racer man generelt ikke har forbehold for at hilse på - Er det rigtig forstået?

 

Har det faktisk kun sådan med cavalier og cotoner - Fordi jeg endnu har tilgode at møde ét eneste hysterisk eksemplar af racerne, som mine hunde ikke begge kommer rigtig godt ud af det med.

DSV'er er tæt på, men har oplevet nogle få hystader, som gør jeg er lidt mere på dupperne når vi render i dem, end med de to før nævnte racer.

 

Og nu skal det ikke misforstås som om, jeg bare ukritisk lader mine hunde fare i hovedet af disse racer. Men det er racer som jeg kun har positive oplevelser med og som jeg er 100% tryg ved, fordi jeg ved mine hunde har SÅ mange positive oplevelser med disse hunde, at de godt kan klare en enkelt sur mokke.

Ikke dermed sagt at de skal opleve det og at jeg ikke lige vurdere om hunden virker venlig - Men man kan jo tage fejl og ved disse racer sker der bare knap så meget, hvis jeg fejlvurdere dem.

[skipper-odense]

Nu tror jeg de fleste er enige om, at man liiige tjekker hvilke signaler hunden sender - Uanset race.

 

Læser heller ikke TS mener, hvilke racer man konsekvent bare lader sin hund hilse på uanset hvad, men hvilke racer man generelt ikke har forbehold for at hilse på - Er det rigtig forstået?

 

Har det faktisk kun sådan med cavalier og cotoner - Fordi jeg endnu har tilgode at møde ét eneste hysterisk eksemplar af racerne, som mine hunde ikke begge kommer rigtig godt ud af det med.

DSV'er er tæt på, men har oplevet nogle få hystader, som gør jeg er lidt mere på dupperne når vi render i dem, end med de to før nævnte racer.

 

Og nu skal det ikke misforstås som om, jeg bare ukritisk lader mine hunde fare i hovedet af disse racer. Men det er racer som jeg kun har positive oplevelser med og som jeg er 100% tryg ved, fordi jeg ved mine hunde har SÅ mange positive oplevelser med disse hunde, at de godt kan klare en enkelt sur mokke.

Ikke dermed sagt at de skal opleve det og at jeg ikke lige vurdere om hunden virker venlig - Men man kan jo tage fejl og ved disse racer sker der bare knap så meget, hvis jeg fejlvurdere dem.

 

det var i hvert fald sådan jeg forstod spørgsmålet. For selvfølgelig slipper jeg ikke bare skipper ukritisk løs hver gang jeg ser en lab eller en golden :blink:

[Gæst n1nna]

Nu har vi jo haft ret mange tråde der handler om hvilke racer der er farligst, hvilke racer der er hvilke problemer med, hvilke racer man aldrig ville kunne leve sammen med osv.. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide om der er racer I, når I spotter hvilken slags det er, udelukkende har positive tanker omkring.

 

Min tanke er, at det ikke skal have noget at gøre med hvilken race/ type man gerne selv vil have/ godt kan lide, men kun vedrørende at hunden skal hilse på jeres hund.

 

Jeg starter: collie, eurasier, islandsk fårehund, samtlige mynder (dog ikke ulvehund), langhårede standart gravhunde, samtlige bassets, tibetansk spaniel,.... og nu skal jeg på job, så vender tilbage med flere eksempler på hunde jeg altid er helt rolig ved at min hund skal møde.

 

Mio og mig har kun mødt en Collie og en Ulvehund - Collien var en tikkende bombe, der den ene dag havde en chihuahua i munden og den næste dag hoppede rundt som ingenting. Ulvehunden var en afbalanceret dejlig hund der tog alting stille og roligt.

Konklusionen er, at jeg ikke er ubekymret omkring nogle racer, men selvfølgelig har en større eller mindre forudindtaget holdning baseret på tidligere erfaringer. De bliver jo så forstærket jo flere eksempler den ene eller anden vej man møder.

For mit vedkommende afhænger det også af køn - er næsten aldrig bekymret for at møde en retriever-tæve, men er det oftest med retriever-hanner, nok mest fordi jeg selv har en hanhund.. :hmm:

[Gryn]

Det bliver jeg nødt til at sige nej til. Det er ikke sådan at jeg partout er nervøs hver gang vi møder en hund, men jeg tjekker altid lige signalerne fra både hund og ejer, inden jeg afgør om der skal være kontakt eller ej.

 

Det samme her og så ser jeg på Groa om hun viser tegn på "gerne vil hilse".

[Ulla H]

Jeg har jo både hanner og hunhunde med, og endda en tæveaggresiv.

Jeg har aldrig mødt en sur cavalier, hellerikke pudel, kun få golden og få flatter.

Jeg vejret også stemningen.

[Hewlett]

Mobs er nok den eneste race hvor jeg ikke behøver se ejeren først.

 

Har aldrig nogensinde mødt en hidsig, sur eller agressiv mobs. aldrig.

[Gæst Trinus]

Som udgangspunkt er jeg ikke mindre forbeholden overfor nogle racer end andre, og jeg har hverken race mine hunde ikke må hilse på eller omvendt.

 

Mine hunde (og jeg) er generelt glade for at hilse på alle, dog har vi observeret, at Buddy kan være hurtig på aftrækkeren overfor andre hanhunde af samme størrelse som ham sig - så der er vi lidt på vagt.

 

Ligesom vi er klar over, at Luffe egentlig ikke er specielt interesseret i små hvalpe, altså han gør ingenting overhovedet, han vender bare ryggen til.

 

Så vi vurderer nok mere efter køn, alder osv. end race.

 

Heldigvis er det meget sjældent vi har mødt hunde, der har gjort udfald, snerret eller lign.