Når folk bare tror på deres dyrlæge.

[Ulla H]

Igår fortalte en hundebekendt om en hund, der led sig voldsomt gennem døden.

Hun var vist 10 år og skrantede og ejer gik til DR dyr med hende. Hun blev behandlet med noget for mave/tarm infektion,og ejer ventede så på,det virkede.

En morgen da de skulle på morgentur , smed hun sig ned udenfor huset og måtte bæres ind i en seng. Han gik så med den anden hund.Og meddelte sin kone at holde øje med den hund, der lå i datters seng, hvor hun elskede at ligge.

Da konene står op er hunden død og den køres til dyrlæge og obduktion. Jeg ved ikke om det er samme dyrlæge som har efterset hende.

Men dødsårsag er sprængt livmoder pga stor infektion.

Hvor ville jeg ønskle at flere mennesker som hundeejerer , der intet særlig vidste om alle de snigende sygdomme, der kan komme,ville relativt hurtigtat få taget en ny vurdering hos anden dyrlæge. Måske mente den 1 ste her, der måske ikke havde en ultralydsscanner, at det gik nok og ikke nødvendigt at henvise til et sted med bedre udstyr.

 

Jeg undrer mig til stadighed over dyrlæger, der ikke følger op på kritiske ting, og undrer mig så også over ,hvordan mange hundeejerer tror , at een konsultation måske er nok, fordi de bare tror at alle dyrlæger er så opmærksomme på alle symptomer.

 

Jeg bliver sku rigtig ked af at hører,at også elskede hunde skal afsted over regnbuen på den måde, fordi deres ejer har så stor tiltro til Dr. Dyrs vurdering,at de aldrig selv har sat sig ind i,hvad dyr kan fejle..

 

Og lige præsis dette kunne vel være sket her, hvis jeg intet anede om tævers kønssygdomme.

[Camilse]

Ehm... Altså, hvis ikke jeg har tillid til den dyrlæge jeg gik til med min hund, så ville der jo ingen idé være i at komme...

[Amocca]

Mennesker kan fejle og dyrlæger er også mennesker, ligesom læger er mennesker... Vi kan ikke altid vide alt - og tænker tit, at dyrlægens job må være uhyre vanskeligt, da dyret ikke kan fortælle præcis hvilke symptomer den nu engang har... Nogle hunde "lider" mindre end andre (ihvertfald ud af til) og nogle ejere er mere "pylrede" end andre... så situationer som den ovennævnte vil aldrig helt kunne undgåes.

 

Jeg har just været til dyrlæge med Karla i torsdags, for at få tømt analkirtler, da vi ankom sagde jeg til dyrlægen, at jeg var bange for, at de var nået at blive betændte denne gang og at hun havde ondt. "Hvad baserer du det på"? var dyrlægens ord. Alt jeg kunne svare var: "Det kan jeg bare mærke på hende" Jeg kunne ikke fortælle hende om adfærdsændringer, madlede, special opmærksomhed eller slikken bagi, ingen kurren på måsen eller reaktion ved berøring... jeg havde bare en fornemmelse af det

[Shii]

Jeg vil da heller aldrig tage til en dyrlæge, velvidende at jeg bagefter ville tage til en anden.. Bare lige for at være sikre...

 

Man skal stole på sin dyrlæge, og at denne gør det bedste.. Jeg ser ingen grund til at man ikke skal "være tilfreds" med det svar man får, hvis man har valgt sig en god dyrlæge; OG det må man vel antage at folk gør? Vælger en dyrlæge de stole rpå. Hvis de ikke gør dette, så har det intet med at få en "second opinion" at gøre, men at folk SELV vælger at deres dyr ikke er mere værd. Og det er i mine øjne ikke dyrlægens fejl.

 

Jeg tror bestemt at hvis man har en god kemi med dyrlægen, og kan se ens hund har en god kemi med dyrlægen, så kan de også aflæse hinanden bedre. Da vi fik hund, var det første vi gjorde at ringe rundt og spørge om vi måtte komme på besøg hos dyrlægerne i området, og vi valgte derefter den vi synes vi fik den bedste energi fra. Vi har aldrig fortrudt, omend vi er uenige i ganske få ting, så stoler jeg 100% på hende.

 

F.eks. da vi flyttede og Dexter blev alvorligt syg, ringede vi til en dyrlæge vi ikke kendte da vi var på besøgt et sted langt fra vores egen dyrlæge, hun kunne give os en tid 6 timer senere, på trods af at jeg sagde det lignede mavedrejning. Jeg tager tiden, men ringer alligevel til den næste dyrlæge på listen, som vælger at tage ham akut, og dermed i hendes frokost pause. På trods af den hektiske situation ringer jeg til første dyrlæge og afmelder tiden igen, hvorpå jeg bliver svinet til for at have bestilt en tid og så tage et andet sted hen. Som jeg fortalte til hende, stod jeg med en hund som var akut syg, faktisk så syg at jeg var ret sikker på det handlede om minutter og ikke timer, derfor ville jeg altså ikke vente til sidst på eftermiddagen... Men nej jeg var altså en kælling for at aflyse. Uanset hvor dygtig den dyrlæge var ville jeg da aldrig nogen sinde sætte min fod der. (Jeg forklarede hende symptomerne: Akut diarre, det stod ud med blod i begge ender, han havde ondt i maven, ville ikke stå eller bevæge sig, ville ikke tage føde, dette kom fra et øjeblik til et andet bogstavelig talt gik han fra at være 100% rask, og 15 minutter senere at være dødsyg, skrigende i smerte.. Hvis en dyrlæge mener det kan vente i 6 timer, og bliver sur over at jeg forsøger at finde et andet sted der kan klare det hurtigere er hun da ikke det værd).

 

Nå men sagen er at jeg vil kunne stole på at jeg ikke behøves en anden dyrlæges mening, hvis min dyrlæge siger min hund fejler noget, så antager jeg at hun har ret. Men den dyrlæge vi har nu er også rigtig dygtig, og hun er med i et netværk hvor de er flere dyrlæger der gennemgår hinandens sager, så de på den måde altid får andres øjne på de ting de er i tvivl om.

 

At hunden er død er tragisk, men ejeren kunne ikke have gjort noget anderledes, og det kunne dyrlægen måske heller ikke..

[Therese]

Jeg har måtte aflive en hund med kræft, som først blev diagnosticeret med forstørret prostata... Kræftknuden opdagede de først, da den blev så stor, at den prikkede hul på tarmen. Og jeg kunne sikkert have haft min hund i flere år, hvis jeg var gået til en anden dyrlæge, men det overvejede jeg bare ikke, når jeg fik at vide, at det var noget så simpelt, som kunne behandles med kastration og penicillin mod den blærebetændelse, han også havde fået sig.

 

Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det anderledes i dag. Hvis jeg går til dyrlægen med Bobo og får at vide, at han fejler et eller andet harmløst, vil jeg nok ikke få en anden dyrlæges vurdering. Det vil virke fjollet på mig.

 

Hvis jeg fik at vide, at min hund havde en mave/tarm-infektion og blev sat i behandling for dette, ville jeg nok heller ikke opsøge en anden dyrlæge, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville vide hvad jeg skulle bede dem om at undersøge hunden for

 

Hvad tror du, at hunden fejlede, siden du ikke tror, at det var en infektion? Og er det ikke muligt, at hunden "bare" var gammel og svækket i forvejen? Jeg ved godt, at det sidste kan lyde kynisk, for som ejer er man selvfølgelig vildt ked af det, men objektivt set er en 10-årig hund en gammel hund og måske havde den bare gået for længe med sygdommen til at medicinen kunne nå at virke. Og så har en gammel hund jo ikke samme modstandskraft som en yngre hund, tænker jeg.

[Bagge]

Man må jo gå ud fra de fleste tror på deres dyrlæge. Jeg er enig i, at man som hundeejer bør reagere hvis der efter x-antal tid ikke sker bedring, men man kan jo ikke rende til 2-3-4 dyrlægere for hver gang

Jeg har en gang gået til anden dyrlæge hvor hun havde haltet længe og hvor det ikke hjalp med ro og smertestillende, men det var først efter at have ventet nogle uger på at se en forbedring.

[luciente]

I "gamle dage" var jeg meget loyal overfor min dyrlæge, nu shopper jeg og vælger den jeg mener er bedst til jobbet. Og så skal man jo altid spørge, også selvom man har spurgt 10 gange før.

[Potemis]

Jeg synes det lyder lidt ondt det med at ejeren ikke har sat sig ind i hvad hunden kan fejle.. jeg stoler på dyrlægen, og på at de gør deres bedste. Naturligvis skal man da være obs på at man selv kender sin hund bedst og ved hvornår det er akut eller alvorligt, men man kan da ikke selv kende forskel på forskellige indvendige sygdomme..

Cookie gik f.eks næsten et år med et stykke plastik i maven. Hun blev mærket efter og tjekket i hoved og mås og da vi ikke kunne se andre symptomer end at hun havde problemer med maven, blev vi anbefalet forskellige diæter og allergifoder. Da hun fik smerter, troede jeg det var i benene og vi var afsted igen (hun ville ikke gå lange ture), igen var der intet at bemærke... Hun er generelt bare ikke en hun der viser smerte.... Så det var virkelig svært at sige hvad der var galt, der var perioder hvor der ingen problemer var og perioder hvor hun kastede op hver dag, dage med smerter som vi ikke kunne finde og dage hvor alt bare var fint. Til sidst blev der taget billede og en efterfølgende operation hvor dyrlægen fandt et stykke skarpt plastik der var i færd med at skære hul på mavesækken. Det havde ligget så længe at det var blevet helt hårdt, for det ligner noget fra en bold.

Vi fandt aldrig ud af hvor det stammede fra, hun kan have haft det maven fra helt lille. Og både vi og dyrlægerne gjorde alt det bedste vi kunne og behandlede ud fra symptomerne. Det er super ærgeligt når hunde dør fordi de ikke bliver behandlet korrekt, men man er nødt til at stole på at dyrlægerne kan deres kram og gør hvad de mener er rigtigt. Cookie kunne ikke sige at hun havde av-av i mavsen...(det havde ellers sparet os for en masse besvær!) Det kan jeg hvis jeg går til lægen, men med dyrlæger er vi nødt til at stole på dem..

[Shii]

Ærlig talt synes jeg faktisk ikke man "skal" sætte sig ind i hvad ens hund kan fejle... Jo vist sidder vi og søger når vores hunde er syge, men når alt kommer til alt, så tager jeg til en dyrlæge fordi denne har uddannet sig til at vide hvad min hund fejler. Jeg behøves ikke have noget som helst anelse om hvad min hund kan fejle, det er min dyrlæge der skal vide det.

 

Helt ligesom at hvis jeg ansætter en tømrer til at lave mit køkken så tjekker jeg altså heller ikke hvordan man hænger skabe op på den korrekte måde, for at sikre mig han gør det rigtigt.. Jeg antager at han ved hvad han laver og vælger den bedste løsning.. Ligesom at jeg antager at dyrlægen ved hvad min hund fejler.

 

Det er klart at vi har muligheder i dag for at undersøge på nettet og finde informationer, og søge andre dyrlæger eller andre alternative behandlingsmuligheder. Men i bund og grund så kan man aldrig forvente at folk skal kunne diagnostisere deres hund selv; Jeg synes det eneste krav der er, er at en ejer skal kunne se hvis der er noget i vejen med deres hund!

[JeanetteH]

Jeg stoler på min dyrlæge, det er jeg da nødt til.

[Ulla H]

Det der for mig er tragisk for denne tæve, er da, at Dr Dyr ikke for en sikkerhedsskyld får foretaget en livmoderundersøgelse på en syg fertil tæve i den alder. Nogle kan mærke det ved almindelig undersøgelse med hænderne, men de fleste vil vel røntgenfoto eller bruge ultralyd.Eller sende ejer viderer til en der kan.

Fejlen her er for mig at se, at der ikke har været en aftale vedr opfølgning, som f.eks ring om 2 dage og fortæl hvordan det går.

Selv lidt store racer s tæver kan reddes i tide, for jeg har selv sendt 2 forskellige kollegaer hjem fra job, da de kom og spurgte om noget vedr. ders svage ældre labbertæver over 10 år. Begge blev akutopereret og levede da flere år efter, og den ene fik nærmest sin ungdom tilbage. Og min egen Molly var kun en uge fra 11 år da hun fik denne sygdom.

[anne-lise hansen]

man er da nødt til at stole på dr. dyr - men man vil da også presse på for yderligere undersøgelser hvis man ikke er helt tryg ved det ens egen dyrlæge gør.

[Shii]

Det der for mig er tragisk for denne tæve, er da, at Dr Dyr ikke for en sikkerhedsskyld får foretaget en livmoderundersøgelse på en syg fertil tæve i den alder. Nogle kan mærke det ved almindelig undersøgelse med hænderne, men de fleste vil vel røntgenfoto eller bruge ultralyd.Eller sende ejer viderer til en der kan.

Fejlen her er for mig at se, at der ikke har været en aftale vedr opfølgning, som f.eks ring om 2 dage og fortæl hvordan det går.

Selv lidt store racer s tæver kan reddes i tide, for jeg har selv sendt 2 forskellige kollegaer hjem fra job, da de kom og spurgte om noget vedr. ders svage ældre labbertæver over 10 år. Begge blev akutopereret og levede da flere år efter, og den ene fik nærmest sin ungdom tilbage. Og min egen Molly var kun en uge fra 11 år da hun fik denne sygdom.

 

I den fortælling du laver i første indlæg ser jeg kun fejl fra ejers side; De reagere ikke da tæven skal bæres ind. Hvis en hund er så præget af smerter, uanset hvordan, så bør den (min mening) blive bragt til dyrlæge asap. Der er ikke noget som skal "ses an". Da Dexter havde mave infektion, fik han smertestillende, og det burde disse ejere som minimum have konsulteret lægen med.

 

Jeg er helt enig med dig i at havde EJERE reageret hurtigere, og var taget til dyrlægen da hunden havde smidt sig, så var den sikkert i live. Men en dyrlæge skal, i min verden, ikke pådutte scanninger osv. fordi hunden "skranter lidt", det er noget de skal opfordre til hvis de er i tvivl, og hvis ejeren ønsker det. Igen kan jeg henvise til da Dexter havde sin mave infektion, der var aftalen han fik sin medicin, og smertestillende, hvis han efter 12-16 timer ikke havde vist nogen bedring, ville han blive røngtenfotograferet, ELLER hvis vi ønskede det kunne hun gøre det med det samme. Hvis han på noget tidspunkt viste forværring; Så skulle vi afsted med det samme.

 

Og det i min verden er logisk, hvis min hund pludselig får det værre eller viser tegn på smerte igen, så ville jeg ringe til dyrlægen med det samme! At smide hunden på sengen, og ingen er i nærheden, synes jeg er tragisk og på grænsen til at virke ligeglad... Men det er også med tanke på at da Dexter var syg (Og jeg troede virkelig han skulle dø), kunne jeg slet ikke bærer at forlade ham.

[Therese]

I den fortælling du laver i første indlæg ser jeg kun fejl fra ejers side; De reagere ikke da tæven skal bæres ind. Hvis en hund er så præget af smerter, uanset hvordan, så bør den (min mening) blive bragt til dyrlæge asap. Der er ikke noget som skal "ses an". Da Dexter havde mave infektion, fik han smertestillende, og det burde disse ejere som minimum have konsulteret lægen med.

 

Jeg er helt enig med dig i at havde EJERE reageret hurtigere, og var taget til dyrlægen da hunden havde smidt sig, så var den sikkert i live. Men en dyrlæge skal, i min verden, ikke pådutte scanninger osv. fordi hunden "skranter lidt", det er noget de skal opfordre til hvis de er i tvivl, og hvis ejeren ønsker det. Igen kan jeg henvise til da Dexter havde sin mave infektion, der var aftalen han fik sin medicin, og smertestillende, hvis han efter 12-16 timer ikke havde vist nogen bedring, ville han blive røngtenfotograferet, ELLER hvis vi ønskede det kunne hun gøre det med det samme. Hvis han på noget tidspunkt viste forværring; Så skulle vi afsted med det samme.

 

Og det i min verden er logisk, hvis min hund pludselig får det værre eller viser tegn på smerte igen, så ville jeg ringe til dyrlægen med det samme! At smide hunden på sengen, og ingen er i nærheden, synes jeg er tragisk og på grænsen til at virke ligeglad... Men det er også med tanke på at da Dexter var syg (Og jeg troede virkelig han skulle dø), kunne jeg slet ikke bærer at forlade ham.

Jeg er helt enig!

[Gæst Miss_menelli]

Fuldstændig enig med Shii.....

 

Synes ikke der er noget man kan bebrejde dyrlægen, medmindre vedkommende direkte har bedt ejerne om at ignorere at deres hund hastigt blev dårligere og dårligere og skulle bæres ind.

 

Enhver burde have fornuft nok til at ringe tilbage til dyrlægen og fortælle at hundens tilstand var forværret - Så vil jeg næsten vædde med, at dyrlægen havde taget hunden ind og så er der en stor chance for, at livmoder betændelsen ville være blevet opdaget der.

 

Vi har jo ingen anelse om hvilke symptomer hunden havde da den var hos dyrlægen og hvorfor netop den diagnose ikke blev stillet.

Men jeg kender en del hundeejere som ville være blevet rasende hvis de havde skulle betale for en scanning, for at få at vide det var noget der kunne klares med en gang zoolac.

 

Jeg synes det er ejerne den er gal med i fortællingen som det er lagt ud og ikke dyrlægen.

Beklager... Men de burde virkelig have reageret på at deres hunds tilstand forværredes så kraftigt.

Havde de gjort det, så kunne de jo evt. have fået en anden dyrlæges mening på det tidspunkt, hvis de ikke stolede på den første!

[nr 49]

Jeg stoler på min dyrlæge mht sygdomme - primært fordi hun ikke er bleg for at spørge kolleger til råds når hun er i tvivl

Til gengæld ignorerer jeg hendes bemærkninger om at købe hendes foder ...

Var jeg i tvivl om hendes diagnose var rigtig så ville jeg uden betænkeligheder konsultere en anden

[AnneMangetal]

Altså, jeg har KÆMPE respekt for læger! At de med detektivsrbejde kan arbejde sig frem til en diagnose og efterfølgende behandling - når der er tusindvis af potentielle diagnoser. Men læger kan jo (som regel) tale med patienterne, og det kan dyrlæger ikke. Derfor har jeg endnu større respekt for dyrlæger.

 

Min dyrlæge er MEGET grundig når jeg kommer med en syg hund. Han undersøger selvfølgelig de gængse ting på hunden, temperatur, gummer, tjekker for smerter, lytter på hunden osv, men der går en frygtelig masse tid med at snakke med MIG. Hvad har jeg observeret? For det er mig der bedst ved hvordan min hund normalt er.

 

Jeg gætter på at tæven er kommet til dyrlæge med feber, nedsat ædelyst og nedstemt. Det er klassiske tegn på en maveinfektion. Det kunne jo være at dr. Dyr havde foreslået scanning eller røntgen, men at ejerne har villet se tiden an?

 

Ud fra de oplysninger der er, er det umuligt at give nogen skylden. Men der er jo ikke nødvendigvis nogen der har skylden?!

[luckyluna]

JEg vil nu give trådstarter ret i at man som hundeejer kan drage stor nytte af at man kender de mest almindelige og farligste sygdomme..feks livmoder betændelse og mavedrejning, så man kan reagere hurtigt!

 

DEt handler ikke om at man skal vide alt, men at man skal have lært at se bestemte symptomer, hvilket det ikke er alle der kan.

Min mor ville feks ikke have taget Mysla til dyrlægen nogen af de gange jeg har gjort det..og den ene gang var der mistanke om akut livmoderbetændelse..

[AnneMangetal]

JEg vil nu give trådstarter ret i at man som hundeejer kan drage stor nytte af at man kender de mest almindelige og farligste sygdomme..feks livmoder betændelse og mavedrejning, så man kan reagere hurtigt!

 

DEt handler ikke om at man skal vide alt, men at man skal have lært at se bestemte symptomer, hvilket det ikke er alle der kan.

Min mor ville feks ikke have taget Mysla til dyrlægen nogen af de gange jeg har gjort det..og den ene gang var der mistanke om akut livmoderbetændelse..

 

Jeg læser det som om TS bebrejder dyrlægen:vedikke: Og ja, havde ejerne sat sig ind i hyppige lidelser hos deres type hund, kunne det være at den stadig var i live. Men vi kender jo netop ikke nok til historien til at bebrejde nogen af parterne noget.

[luckyluna]

Anne.

Ja, men hvis ejerne havde vist noget mere selv havde de næppe stolet på dyrlægen, men i stedet kontaktet denne igen da hunden ikke blev bedre..

Og nej vi ved ikke om dyrlægen kan klandres for noget, som sådan.. afhængig af hvad symptomer tæven har udvist.

[Hewlett]

Netop lige præcis sådan en fortælling kan ødelægge en dyrlæges omdømme. Jeg synes virkelig man skal passe på med at pege fingre, og måske starte med at spørge sig selv, om der var noget man selv kunne have gjort anderledes.

 

 

Faldt Ninja en dag om på gaden af smerter, ville jeg ikke tøve med at få hende til dyrlægen så hurtigt som jeg overhovedet kunne - om jeg så skulle løbe med hende i mine arme.

 

Jeg forstår heller ikke disse ejeres valg, om at lade hunden ligge derhjemme. Det er ret svært for dyrlægen at hjælpe, hvis man ikke opsøger ham/hende

[Hopsa]

"En morgen da de skulle på morgentur , smed hun sig ned udenfor huset og måtte bæres ind i en seng. Han gik så med den anden hund.Og meddelte sin kone at holde øje med den hund, der lå i datters seng, hvor hun elskede at ligge.

Da konene står op er hunden død og den køres til dyrlæge og obduktion."

 

Det kan da kaldes omsorgssvigt - du milde himmel

 

Manden bærer sin hund i seng fordi den ikke er i stand til selv at gå - og vælger efterfølgende at gå tur med den anden hund og beder sin sovende kone om at være opmærksom.

Altså, hvad fanden er der galt med folk?

Blev dette valg truffet ud fra at en dyrlæge havde vurderet at hunden havde tarminfektion så det derfor ikke var nødvendigt at reagere yderligere?

Hvis hunden på den måde er dejset om, så må man gå ud fra at ejeren ikke har oplevet en bedring hos hunden siden behandlingen blev påbegyndt. Hvorfor har ejer ikke kontaktet dyrlægen og informeret om den manglende effekt på behandlingen?

Dyrlægen kan ikke vide andet end at hunden reagere positivt på behandlingen, hvis ingen siger noget. Hvis ikke vi som dyreejere er i stand til at observere vores dyr, og videregive disse observationer til vores dyrlæger, så skal der godt nok udvides og ansættes på klinikkerne, så hunde og andre dyr kan blive indlagt til der er stillet en 100% sikker diagnose og behandlingen er sat i gang OG observeret effektiv.

 

Jamen det blir da ikke billigere at gå til læge med hunden i fremtiden så......

[Lonny]

Jeg har just været til dyrlæge med Karla i torsdags, for at få tømt analkirtler, da vi ankom sagde jeg til dyrlægen, at jeg var bange for, at de var nået at blive betændte denne gang og at hun havde ondt. "Hvad baserer du det på"? var dyrlægens ord. Alt jeg kunne svare var: "Det kan jeg bare mærke på hende" Jeg kunne ikke fortælle hende om adfærdsændringer, madlede, special opmærksomhed eller slikken bagi, ingen kurren på måsen eller reaktion ved berøring... jeg havde bare en fornemmelse af det

 

Sådan foregår det som regel også når jeg er til dyrlæge, jeg bliver spurgt hvad hendes symptomer er, og normalt er mit svar bare "hun er anderledes end hun plejer"

 

Men jeg må erkende, at på trods af at jeg er rigtig glad for min dyrlæge, så har min erfaring vist mig at man aldrig skal stole på at en dyrlæge har "mere ret" end ens mavefornemmelse, min mavefornemmelse får ALTID det sidste ord, og hvis det så betyder at jeg må opsøge en anden dyrlæge, så må det være sådan!

 

Min opfattelse er lidt at dyrlægerne er så vant til at hundeejere er nærige og ikke vil betale omfangsrige undersøgelser, og derfor foreslår de slet ikke disse undersøgelser fordi deres erfaringer har vist dem at det ikke nytter. Så i stedet forsøger de at behandle hunden for det de "tror" den fejler, simpelthen fordi deres erfaring har vist dem at de har ret i 80% af tilfældende, og at ejeren alligevel ikke vil betale det det koster for at blive helt sikker.

 

Luna var tæt på at dø pga. ovenstående og nægter jeg altid standardbehandlinger, de skal fandeme (!) finde ud af præcist hvad hun fejler før de begynder at behandle hende, og min opfattelser er at dyrlægerne bliver rigtig glade når de finder ud af at de rent faktisk godt kan få lov til at tage de nødvendige undersøgelser, for de vil jo inders inde også helst gøre det der er mest rigtig, deres erfaring har bare vist dem at ejerne som regel helst vil gøre det der er billigst...

[Gæst Beaglepack]

Jeg syntes jo også at ejer af den pågældende hund burde have ladet gå tur være gå tur og så styrtet afsted til dyrlægen!

 

Min egen dyrlæge er sådan en type der helst samarbejder - altså vi snakker meget om hvordan jeg oplever den hund jeg er af sted med. Hvornår begyndte de her ting, hvad lagde jeg mærke til og sådan fremdeles sætter vi "historien" sammen. Han er vældig god til at lytte og komme med små kommentarer. Jeg er meget tryg ved min dyrlæge og kan godt selv komme med ideer om det ikke var en god ide at gøre det her - ligesom han også selv kan sige at det her har han ikke så meget erfaring med, men "jeg kender en der har"

Omvendt så er jeg sådan en type der nøje følger med i mine hundes helbred - er der den mindste afvigelse i adfærd eller symptomer så er jeg der som en høg med det samme.

 

Alle de gange jeg har været der med en af mine beagler - så har det været sådan at dyrlægen ringede tilbage inden for 1-2 døgn for at høre ind til hvordan det gik dem.

[Shii]

Jeg har altså heller ALDRIG oplevet en dyrlæge sige "Nej så må du gå et andet sted hen", hvis jeg har sagt at jeg altså gerne f.eks. ville have hunden røngtenfotograferet.

 

Og igen, selv HVIS dyrlægen har "fejl diagnosticeret" hunden i første omgang, så er den dyrlæge stadig kun et menneske, og hvis denne har været overbevist om at det var en tarm infektion, så er det i mine øjne STADIG ejerens ansvar, da hunden ikke har reageret på behandlingen.

 

Forresten beder vores dyrlæge altid om at få en opdatering; Også selvom hunden bliver rask!