Begraves sammen med hunden?

[Doberfan]

Staten New Yorks 6 dyrekirkegårde har nu fået tilladelse til at begrave mennesker, der ønsker at blive begravet sammen med deres kæledyr.

 

Ville du gøre det, hvis du havde muligheden?

 

Jeg selv er sådan lidt . Er på ingen måde religiøs, jeg har mere holdningen, at når man er væk, så er man væk og jeg er egentlig ligeglad hvad der sker med min krop efter jeg stiller skoene.

[pivpiv]

hmmm skulle de så grave et hul til fido og så når engang personen dør så grave hul samme sted eller skal fido aflives fordi gamle fru jensen stiller træskoene?

 

Jeg skal ikke begraves med nogle dyr. Jeg vil brændes og så kan de gøre hvad de vil.

[Umulia]

Min plan er at blive drysset ud i havet sammen med mine hunde. Derfor har jeg deres urner stående hjemme. Begraves sammen ville også være ok. De gamle egyptere blev ofte begravet sammen med deres kæledyr - hvorfor ikke?

[pivpiv]

Min plan er at blive drysset ud i havet sammen med mine hunde. Derfor har jeg deres urner stående hjemme. Begraves sammen ville også være ok. De gamle egyptere blev ofte begravet sammen med deres kæledyr - hvorfor ikke?

Må jeg spørge? Har du så en kaminhylde fyldt med urner og regner med at fylde hylden op igennem livet indtil du selv dør?

 

Jeg ville også gerne drysses ud et sted der betyder noget for mig.

[Umulia]

Må jeg spørge? Har du så en kaminhylde fyldt med urner og regner med at fylde hylden op igennem livet indtil du selv dør?

 

Jeg ville også gerne drysses ud et sted der betyder noget for mig.

 

Jeg satser på så få urner som muligt - ikke fordi jeg gerne vil leve kort, men fordi mine hunde helst skal leve længe Men mere eller mindre er det vel sådan det foregår. De står i et vitrineskab under min stensamling.

[Shii]

I princippet ville jeg gerne... Men det bliver jo måske mange hunde kan man sige...

 

Jeg planlægger at når jeg engang får mit nedlagte landbrug skal jeg have en milliard hunde!

[NickiA]

hmm nej det tror jeg ikke jeg ville have lyst til - er også lidt af den holdning at når vi er væk så er vi væk.

[pivpiv]

Jeg satser på så få urner som muligt - ikke fordi jeg gerne vil leve kort, men fordi mine hunde helst skal leve længe Men mere eller mindre er det vel sådan det foregår. De står i et vitrineskab under min stensamling.

 

Jeg tænkte bare at i et langt liv kan man da nå at have en del hunde, selvom de bliver gamle

Okay. Hvad siger folk egentligt til at man har urner stående?

[BassilBerner]

Jeg skal brændes når de har nappet det de kan bruge (hvis de kan bruge noget) - hvad mine efterladte gør med resterne, styrer de selv, og jeg skal ikke hverken have urner, gravpladser eller andet til mine hunde (eller andre dyr forøvrigt)

 

Jeg har den holdning at når vi er døde er vi døde - færdig bum!

[Gittemus]

Jeg er doner og tror også på, at når man er død er man død og det er det

Jeg har min tidligere hund kremeret, men har ikke lige tænkt at jeg skal begraves med den / dem.

[Umulia]

Jeg tænkte bare at i et langt liv kan man da nå at have en del hunde, selvom de bliver gamle

Okay. Hvad siger folk egentligt til at man har urner stående?

 

Nogle synes det er "uhyggeligt". De fleste siger ingenting. Mange synes sikkert det er noget pjat.

Jeg er ret ligeglad. Jeg har det meste af min familie i USA, og derovre er det forholdsvis almindeligt at have urner af afdøde familiemedlemmer stående på kaminhylden, sikkert fordi gravpladser er så dyre.

 

Jeg er i øvrigt troende, og vil gerne bevare et forhold til mine døde. Det kan man selvfølgelig have uanset, men for mig er urnerne en slags symbol på dem, og rart at have, ligesom når vores bedsteforældre eller forældre har en gravsten, vi kan lægge blomster ved.

[AnjaCS]

nej, det kunne aldrig falde mig ind.

[Gæst DorteDK]

Jeg vil brændes når jeg dør og gerne drysses ud over skoven eller havet jeg har det også sådan lidt er man død er man død. Men hvem hvad ?

[chr68866]

I mit tilfælde ville det jo blive en massegrav, så det bliver et nej tak herfra.

[CrazyDogLady]

Synes tanken er smuk, at skulle blive begravet med mine hunde Den eneste jeg reelt kunne finde på at blive begravet med er Nala og det er for sent.

[Kirsten90]

Hvor lyder det smukt! For første gang i mit unge liv synes jeg ikke at tanken om at jeg engang selv skal dø og begraves er hverken frastødende eller kvalmende.

[Amocca]

Jeg skal brændes, absolut ikke begraves. Det samme skal hundene....hvad mine efterladte gør med alle urnerne når den tid kommer, det må være op til dem... Jeg er troende tvivler eller tvivlende troende? , menhar det svært med døden.... Bryder mig ikke om gravsteder, men elsker kirkegårde... Det er lidt sært..

 

for at svare på startspørgsmålet. Nej, jeg vil ikke begraves med mine dyr, men hvis ingen havde interesse i urnerne efter min død, så måtte de gerne hælde mig og hundene ud samme sted

[Inkognito]

Jeg skal brændes og jeg ønsker ikke nogen form for kirkelig ceremoni eller gravsted. Jeg kunne godt tænke mig at blive spredt ud over enten havet eller en skov.

 

Jeg håber mine efterladte, der højst sandsynligt på det tidspunkt kun tæller manden og mine yngre brødre (med en evt. familie) vil respektere mine ønsker, men der er ikke tradition for at gøre netop det i min familie (derfor skal min familie heller ikke spørges om organdonation - det beslutning har jeg truffet for dem, da jeg ved min mor vil sætte sig på bagbenene over min beslutning om organdonation og jeg har underskrevet et livstestamente eller hvad det nu hedder, hvor lægerne ikke skal gøre hvad som helst for at holde mig i live).

 

Jeg er ikke specielt troende, er medlem af folkekirken pgr. af dovenskab og sætter meget nødigt mine ben i en kirke, så for mig virker det hyklerisk, at der skal stå en præst og udtale sig om mit liv, når det er slut baseret på hvad mine efterladte vil fortælle.

 

Rosie blev fælleskremeret og jeg har derfor ikke hendes aske - det var mandens beslutning og ikke min, så jeg har fortrudt det.

Mollies urne har jeg og den står i mit klædeskab, da jeg ikke mentalt er klar til at begrave den eller sprede asken. Hendes urne stod i næsten 1 år under min seng, så det at den er flyttet ind i klædeskabet er stort. Det kom forøvrigt meget bag på mig hvordan jeg reagerede på hendes urne og hvor lidt klar jeg er til at skille mig af med den.

 

Om jeg vil have Mollies og evt. fremtidige hundeaske (hvad hedder aske i flertal?) spredt ud sammen med mig? Tja, hellere det end at urnerne bare bliver smidt ud til den tid, hvis jeg stadig har dem.

[nr 49]

basso blev fælleskremeret og det har jeg det fint med - hele min familie ligger også brændte på "plænen" så det er der tradition for. jeg kan godt lide at gå på min kirkegård, men det er pga roen som jeg synes er sådan et sted - selv Loui går pænt og nydeligt

 

når jeg dør (og efter at lægerne har taget det de kan bruge) vil jeg forsøge at overtale mine efterladte til(på forhånd altså) at sprede asken på stranden nedenfor kirken men er lidt i tvivl om det er lovligt.

[Amocca]

Inkognito, vær opmærksom på at ligemeget hvad du har skrevet i dine papirer, organdonorregister osv så har dine pårørende desværre altid det sidste ord... Hvis de siger nej, så tør lægerne ikke gå imod, da organdonoation er så kildent et emne....

 

så hvis du vil være sikker på det, bliver du nødt til at fortælle dine evt. Pårørende, at dette er dit valg og vilje. Mine forældre er absolut ikke glade for mit valg om at donere alt hvad der kan bruges, men efter en laaaaaang snak har de accepteret det....

[Inkognito]

Inkognito, vær opmærksom på at ligemeget hvad du har skrevet i dine papirer, organdonorregister osv så har dine pårørende desværre altid det sidste ord... Hvis de siger nej, så tør lægerne ikke gå imod, da organdonoation er så kildent et emne....

 

så hvis du vil være sikker på det, bliver du nødt til at fortælle dine evt. Pårørende, at dette er dit valg og vilje. Mine forældre er absolut ikke glade for mit valg om at donere alt hvad der kan bruges, men efter en laaaaaang snak har de accepteret det....

 

Øv, jeg troede lægerne respekterede ens ønsker :-(

 

Så kunne jeg lige så godt have ladet være med at melde mig for min mor vil altid sige nej.

Hun er endda sygeplejerske og hendes søster er sygeplejerske samt min onkel og kusine er læger.

 

Jeg har forsøgt flere gange at forklare min holdning og hun er fuldstændig kold overfor mine argumenter.

 

Hvor mange pårørende bliver mon spurgt...

[BassilBerner]

Jeg skal brændes og jeg ønsker ikke nogen form for kirkelig ceremoni eller gravsted. Jeg kunne godt tænke mig at blive spredt ud over enten havet eller en skov.

 

Jeg håber mine efterladte, der højst sandsynligt på det tidspunkt kun tæller manden og mine yngre brødre (med en evt. familie) vil respektere mine ønsker, men der er ikke tradition for at gøre netop det i min familie (derfor skal min familie heller ikke spørges om organdonation - det beslutning har jeg truffet for dem, da jeg ved min mor vil sætte sig på bagbenene over min beslutning om organdonation og jeg har underskrevet et livstestamente eller hvad det nu hedder, hvor lægerne ikke skal gøre hvad som helst for at holde mig i live).

 

Jeg er ikke specielt troende, er medlem af folkekirken pgr. af dovenskab og sætter meget nødigt mine ben i en kirke, så for mig virker det hyklerisk, at der skal stå en præst og udtale sig om mit liv, når det er slut baseret på hvad mine efterladte vil fortælle.

 

Rosie blev fælleskremeret og jeg har derfor ikke hendes aske - det var mandens beslutning og ikke min, så jeg har fortrudt det.

Mollies urne har jeg og den står i mit klædeskab, da jeg ikke mentalt er klar til at begrave den eller sprede asken. Hendes urne stod i næsten 1 år under min seng, så det at den er flyttet ind i klædeskabet er stort. Det kom forøvrigt meget bag på mig hvordan jeg reagerede på hendes urne og hvor lidt klar jeg er til at skille mig af med den.

 

Om jeg vil have Mollies og evt. fremtidige hundeaske (hvad hedder aske i flertal?) spredt ud sammen med mig? Tja, hellere det end at urnerne bare bliver smidt ud til den tid, hvis jeg stadig har dem.

 

Du kan registrere dine ønsker på en hjemmeside? Tror den hedder noget i retning af min sidste vilje eller sådan noget?

[Inkognito]

Du kan registrere dine ønsker på en hjemmeside? Tror den hedder noget i retning af min sidste vilje eller sådan noget?

 

:5up:

 

Men det kræver stadig, at familien respektere det

 

Jeg kender godt hjemmesiden efter min korte tid som ansat i begravelsesbranchen og regner med at udfylde min sidste vilje, men jeg er ikke kommet så langt i min proces, at jeg har fået udfyldt den.

 

Det er forøvrigt en god ide og jeg har da også tænkt mig at spare op til min egen ligbrænding just in case, at Martin dør før mig, for jeg synes ikke mine brødre skal stå med al det bøvl til den tid og jeg ved at de er for pligtopfyldende til bare at overlade det til kommunen.

[Gæst Beaglepack]

Ang. den sidste vilje - så syntes jeg jo at når den der har lavet en sådan har ønsket de her ting, så bør man som pårørende også følge det. Selv har jeg for et par år siden fået overdraget min fars sidste vilje - testamente mv. og da tiden så småt er ved at være inde for hans vedkommende, har vi haft en snak igen ham og jeg, hvor jeg har lovet ham, at hans ønsker vil blive opfyldt - det syntes jeg som familie man skal respektere.

 

Jeg har endnu ikke taget stilling - men mine hunde vil som de foregående blive kremeret. Pongo (dalmatiner) er sat ned under vores birketræ - men beaglerne vil til den tid ikke blive lagt i jorden, for det er ikke sikkert vi bliver boende her hvor vi er nu og derfor skal de med. Tanken om at blive gravsat sammen med dem er ikke i mine tanker, men slippe dem tror jeg ikke jeg kan - det var meget svært med Pongo dengang.

[Amocca]

Øv, jeg troede lægerne respekterede ens ønsker :-(

 

Så kunne jeg lige så godt have ladet være med at melde mig for min mor vil altid sige nej.

Hun er endda sygeplejerske og hendes søster er sygeplejerske samt min onkel og kusine er læger.

 

Jeg har forsøgt flere gange at forklare min holdning og hun er fuldstændig kold overfor mine argumenter.

 

Hvor mange pårørende bliver mon spurgt...

 

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg var meget chokeret over at de ikke ville respektere mine ønsker imod mine pårørendes, men lægen jeg snakkede med om det, sukkede bare dybt og sagde, at de turde simpelthen ikke, da en tur i ekstrabladet med overskriften:de stjal min søns hjerte! Ville skade sagen langt mere i det store billede end de organer de må opgive pga. Pårørende....

 

og der er så få der donerer stadigvæk, atd e ikke har råd til skandaler