Mærkeligt at planlægge efter nuværende hundes død?

[Louise_J]

Rodet overskrift, men er det mærkeligt at planlægge hvilke hunde man skal have når de nuværende ikke er her mere? Jeg tager nogle gange mig selv i at synes det er en smule morbidt og måske endda lidt illoyalt Hvilket jeg selvfølgelig rent logisk udmærket ved er helt fjollet.

 

Jeg er planlægningsafhængig, og skal helst have en plan A, B og C. Derfor har jeg også planlagt hvordan de næste hunde skal forløbe; når Mingus ikke er her mere (jeg regner med 5 år, så er han 12 hvilket er ret optimistisk) skal der flytte en hund ind, sandsynligvis noget hyrde af en art. Hvis Cajsa mod forventning tager herfra først, flytter der ikke en ny hund ind, Mingus skal ikke udsættes for en frisk, stor hvalp når han er gammel. Hvilket er noget skidt, for så vil Lulu pludselig være alenehund, og det egner hun sig ikke til.

 

Nr. 2 der flytter ind, bliver en agilitylöwchen til kæresten.

 

Jeg gør det af rent praktiske årsager. Jeg er blevet enormt kræsen med opdrættere, og jeg kan risikere, at der hvor jeg gerne vil have fra, vil de ikke sælge da jeg ikke har erfaring med hyrdehunde med masser af drive. Så mange ting skal gå op i en højere enhed.

 

Hvad gør I andre, planlægger I også fremtidige hunde, der skal tage over når jeres hunde ikke er her mere?

[AnneMangetal]

Jeg har da gjort mig tanker om min næste hund. Det afhænger så af hvordan Dorit udvikler sig og hvordan Bella bliver når hun bliver ældre, altså om ny hund kommer til før eller efter Bella ikke er her mere. Det bliver enten en tjekkisk hyrdehund eller en langhåret grå schæfer. Skal lige vide lidt mere om tjekken inden jeg beslutter mig:genert:

[Therese]

Ja, jeg gør. Lidt i hvert fald. Jeg er allerede begyndt at kigge på opdrættere, der kunne være interessante og følge lidt med i hvad der sker indenfor racen - bare for at være på forkant med tingene.

 

Derfor har jeg jo også allerede besluttet hvilken race det skal være. Og jeg har også tænkt over hvilke racer jeg godt kunne tænke mig at eje senere, når jeg skal have nr. 3, 4 og 5 - jeg er nok også planlægningsafhængig

 

Dog ved jeg også med mig selv, at det sikkert ikke kommer til at holde helt. Nogle af racerne vil jeg nok komme til at eje, men jeg ved også, at jeg højst sandsynlig falder for en blanding lige pludselig midt i det hele, som så rykker rundt på alle mine planer. Som der var en der skrev engang, så falder jeg ikke for racer, men for personligheder - og jeg har altså bare en svaghed for blandinger. Så der kan hurtigt flytte en hund ind, som egentligt slet ikke skulle bo her

[Dorte]

Jeg har da også et planlægningsgen, som gør, at jeg har en halv plan om hvad der skal ske, når en af mine skal pensioneres fra aktiv konkurrence.

Der er ikke tid til tre hunde i fuld konkurrencetræning, men to i træning og en pensionist kunne der sagtens blive tid til.

 

Jeg lurer allerede lidt på linjer og om der går nogle spændende unghunde rundt, som jeg kunne tænke mig at følge lidt nærmere.

[Siri]

Jeg planlægger ikke så langt frem - synes det er for svært at vide hvad der sker ift. avl osv. Jeg kan have idéer om hvilke racer jeg ønsker mig i fremtiden (udover basisracen), men det er mere dagdrømme end reel planlægning.

[Gæst Beaglepack]

NEJ - det gør jeg ikke. For det første forventer jeg at have hunde 8-10 år endnu i følge de 3 jeg har. For det andet må jeg se på det samlede billede til den tid - jeg bliver ikke yngre så det kan meget vel ende med slet ingen hund.

[Doberfan]

Det eneste jeg planlægger er at jeg gerne altid vil have en træningshund (lydighed & agility) og en terapihund. Men når man arbejder med rescue, er det ret umuligt at planlægge noget som helt, nogle gange tager man hvad der kommer dumpende. Chase var sådan en - og han viste sig så at være en fantastisk terapihund.

[Bjæf]

Ja. Jeg vidste inden min gamle hund døde, at det ville blive en löwchen, der ville flytte ind som næste hund.

[Amocca]

Nej, men for det første bliver Karla 25 år - det har hun lovet - og jeg skal have ny konkurrencehund i år, så jeg satser på at der går mange år endnu inden jeg behøver tage stilling til den slags...

 

det eneste jeg tænker på er, hvordan mit liv mon ser ud om 3 år? For åbenbart har jeg det bedst med at få ny hund hvert 3. år så gad vidst om der er plads til en 4. på det tidspunkt?

[Jomiha]

Kald det fremtidsdrømme i stedet for planlægning, hvis du får dårlig samvittighed over dét. Jeg drømmer også om fremtidige hunde, men det er nok mere som hund nr. 2 og ikke så langt frem som til, når Saga dør.

[Louise_J]

Jeg er glad for at jeg ikkeer alene om mine fremtidsdrømme (Tak Johanne :blink:)

 

Jeg tror for mit vedkommende, at det er en måde at håndtere det kommende tab på. Altså, der er jo ingen der kan spå om hvordan jeg vil reagere når Mingus en dag dør, men ingen tvivl om at jeg er FOR knyttet til ham. Jeg kan sådan set begynde at tude når jeg stryger ham over pelsen og tænker på at jeg en dag mister ham Jeg tænker derfor, at planlægningen og ikke mindst udsigten til en drømmehvalp, vil lette smerten lidt. Men det kan også vise sig at gå den anden vej, og jeg slet ikke er klar til en ny hvalp før længe efter. Hvem ved.

 

Men generelt synes jeg processen omkring at finde race, de rigtige forældre og den rigtige opdrætter er helt vildt spændende. De tre jeg har nu, har aldrig haft det samme arbejde bag sig, seneste hvalp blev købt nærmest udelukkende på opdrætters ord, og uden at undersøge linier eller noget

[Jomiha]

Jeg er glad for at jeg ikkeer alene om mine fremtidsdrømme (Tak Johanne :blink:)

 

Jeg tror for mit vedkommende, at det er en måde at håndtere det kommende tab på. Altså, der er jo ingen der kan spå om hvordan jeg vil reagere når Mingus en dag dør, men ingen tvivl om at jeg er FOR knyttet til ham. Jeg kan sådan set begynde at tude når jeg stryger ham over pelsen og tænker på at jeg en dag mister ham Jeg tænker derfor, at planlægningen og ikke mindst udsigten til en drømmehvalp, vil lette smerten lidt. Men det kan også vise sig at gå den anden vej, og jeg slet ikke er klar til en ny hvalp før længe efter. Hvem ved.

 

Men generelt synes jeg processen omkring at finde race, de rigtige forældre og den rigtige opdrætter er helt vildt spændende. De tre jeg har nu, har aldrig haft det samme arbejde bag sig, seneste hvalp blev købt nærmest udelukkende på opdrætters ord, og uden at undersøge linier eller noget

 

Haha, så lidt

Kan sagtens følge dig i, at drømmene tager fokus fra at miste hunden(e). Puh, grim tanke...

[Trixie83]

Jeg drømmer/planlægger også ud i fremtiden!

 

Har 2 pt, nr 3 på vej og går allerede og snakker om når nr 4 flytter ind

[NannaSoko]

Jeg planlægger dagligt hvilken race jeg skal have næste gang og skifter næsten også mening dagligt

 

Har rigtig mange planer og bliver nok nød til at have tre-fire hunde hele tiden, hvis jeg skal nå alle de racer jeg gerne vil have inden jeg dør.

 

"Heldigvis" har jeg en hund som er meget svær at have sammen med andre hunde lige nu. Ellers havde jeg nok haft flere end to hunde.

[Miss_M]

Du er bestemt ikke alene.

 

Jeg har hele tiden et vågent øje til de hunde jeg møder og tjekker hele tiden op på hvor hunde jeg kan lide er fra, hvad der ligger af linjer bag og hvad der ellers er kommet ud af det kuld.

 

Der er ingen tvivl om, at jeg skal have en bc mere så snart manden er med på ideen og det sker først når Bamse en dag ikke er her længere.

Jeg er møghamrende kræsen og ved præcis hvad jeg vil have og der er bare ikke ret mange af dem

Derfor holder jeg meget øje med hvad der sker i bc verdenen og har en lille liste over interessante hunde herhjemme og et par kuld jeg følger for at se hvordan de udvikler sig over de næste par år.

* Nå ja.... Og en giga lang liste over hunde jeg ikke vil røre med en ildtang :oops:

 

 

Selvfølgelig går man ikke og venter på ens elskede hund forlader en, men for mig er det en god måde at forberede mig lidt på, at en dag har jeg ikke min fantastiske Bamse - Men så åbner der sig andre muligheder.

Tror ikke det gør det nemmere, men flytter fokus lidt fra, at min skønne hund fylder 9 år om lidt og er blevet en gråmule

[Trei]

Jeg er en planlægger, så kan ikke lade være med at tænke på sådan noget selvom jeg ærlig talt også har svært ved det... det kan godt være det er fjollet, men jeg synes altså det føles sært.

 

Jeg håber jo at både Ozzie og Casino har mange år tilbage, men tænker allerede en del over hvad vi skal have næste gang - er ret sikker på at det bliver schæfer igen, men hvilken? Det er virkelig svært!!! Tror ikke vi skal have flere hunde end to, så uanset håber jeg jo at vi først skal have fat i en ny om forhåbentlig lang tid, så er egentlig lidt splittet imellem at jeg gerne vil vide mere om hvad vi skal have, og så at jeg synes det er svært at lede alt for meget - jeg er SÅ vild med mine to tøser at jeg næsten ikke kan udholde tanken om at miste en af dem.

[PinPoynter]

jeg gør ikke så meget i planlægning. Da vi adopterede Charles, kiggede jeg egentlig efter en schæfer, (som jeg så fik i Sally 10 mdr senere), da jeg adopterede Dexter, havdee jeg drømt lidt om border collie hvalp i nogle måneder, med forbud fra manden... da Dexter manglede en plejefamilie, slog vi til, og jeg sagde til dem der stod ofr hans videreformidling, at de lige skulle holde igen med at smide ham på nettet til omplacering, jeg skulle lige tale alvorsord med Martin først så læste om ham på nettet den ene dag, og han kom her den næste, dog uden forpligtelser.

[korvis]

Ikke ligefrem planlægger, og ikke ligefrem "når Iso ikke er mere"... Men har øjnene med mig, og tænker fremad. Kunne sagtens få en næste hvalp indenfor de næste par år, men har så en lidt anden hurdle - hvordan ville det gå med Iso og en hvalp..? Hun har jo totalt mistet tilliden til andre hunde, efter de problemer der opstod mellem hende og Frostie...

[Ascha]

Jeg planlagde og tænkte meget da Thailo blev gammel, men det var mest fordi jeg vidste at jeg ville panikke og frygtede at jeg bare ville kaste mig hovedkulds ud i noget jeg senere ville fortryde. Derfor var det vigtigt for mig at vide præcis hvad planen var og være fortrolig med den.

 

Nu har jeg det meget lettere. For det første holder Shandie nok en del år endnu, for det andet er aftalen med mig selv, at jeg ikke skal have hund igen før jeg går på pension om ca. 23-24 år. Det er godt nok lidt surt at tænke på, men det bliver alt for besværligt at ordne med hundesitter når min mor engang ikke kan deltage længere.

[PBC]

Jeg har også en svaghed for at drømme og planlægge min næste hund.

 

Dels skal jeg jo altid have en hund som er fit for jagt og dels er det bare så herligt at studere hunde racer og typer. Forestille sig hvordan det ville være at eje og træne til fuldbrugsprøve-hunde eller en retriever med super ambitiøse apporteringer og dirigeringer på land og vand med stor afstand. Man kan planlægge og drømme og snakke med folk om det. Jeg har faktisk også været ude med Vizsla folk, Langhårs folk og GDH folk for at se deres hunde. Hvordan de arbejder med dem og hvordan de så er indendørs osv. Og senest har jeg kigge meget grundigt på KLM - det var sidste race jeg undersøgte grundigt før jeg bestildte en FT Springer igen.

 

Min udfordring lige nu er jo et Mille og Bonnie er aldersmæssigt for tæt på hinanden - 9 og 10 år - altså bliver de for gamle samtidigt. Mindst 3 års mellemrum er at foretrække. Derfor må jeg jo så også acceptere at komme op på 3 hunde samtidigt, hvad jeg egentlig helst ville have undgået. Men Bonnie var jo en hvalp fra Sallys (vores gamle dejlige FT Springer) sidste kuld....

 

Man ved jo ikke hvor længe ens hunde lever, så planlægning er ikke så nemt. Jeg prøver at være opdateret på hvad der er derude og hvilken race jeg skal have næste gang, så jeg kan reagere rimeligt rationelt hvis situationen kommer uventet. Jeg ved jeg ville ærgre mig hvis jeg pludselig står med en hund jeg lige nuppede fordi det syntes det enkleste i situationen, men egentlig ikke var det jeg ville have.

 

Jeg får jo en hvalp i maj og så går der da mindst 3-5 år før jeg skal have en igen og er jeg heldig og har den hvalp kvalitet til avl, kan jeg selv avle den næste. Det ville passe mig fint, hvis jeg bliver ved FT Springer Spaniel - og det er der noget der tyder på at jeg gør. Erfaringer er at det er der de lange undersøgelser alligevel ender.

[Sitto]

Jeg kan godt drømme om diverse racer - men direkte planlægning for næste hund, det gør jeg ikke. Det holder sgu alligevel aldrig Efter Sitto var planen at jeg fremover kun skulle have hunde fra hvalpe af, for ikke at få hunde med bagage - derfor fik vi Ayo som 8 ugers - og ja, herefter har vi så fået tre hunde som har haft bagage med. Men jeg fortryder ikke så meget som ét sekund, og jeg knuselsker alle fire piget vi har nu - også med de ekstra udfordringer nogen af dem fører med sig.

 

Så nej. Ikke rigtig planlægning. Men drømme, ja.

 

Men jeg er nok også mere typen som ikke søger en hund med specifikke egenskaber ifht hvad JEG skal bruge den til - jeg er nok mere typen som elsker hunden for hvad den er, og finder noget vi kan lave sammen af træning, som den synes er sjovt, for så gør jeg også. Og tilpasser mig - indenfor rimelighedens grænser, ifht hvad jeg kan tilbyde/holde til - hvad hunden har brug for. Ja, sådan tror jeg egentlig det er :hmm:

[Louise_J]

Jeg er helt åben for at en masse kan nå at ændre sig. Hvis vi skal have 3 hunde igen senere, skal det i hvert fald kun være hvis vi realiserer drømmen om at bo på landet. Jeg kan jo også sagtens nå at forelske mig i 100 andre racer inden Eller lige pludselig vågne op og være bidt af IPO

Men derfor synes jeg nu det er meget rart at have en foreløbig plan (et styk BC og en löwchen) for de næste 2 hunde. Og ønskescenariet indbefatter en agilitylöwchen til os hver og en BC til HTM/lydighed, og kæresten har et ønske om at hyrde med den.

 

Men plan B indeholder en cavalier, i tilfælde af de altså nogensinde får styr på helbredet. Plan C er en kelpie eller pyrenæisk hyrdehund

[anne-lise hansen]

selvfølgelig er det ok - jeg har fks. planer om en mindre race - men nu må vi se - forhåbentlig bliver Tot & Ollie lige så gamle som Metusalem ( 999 år ))

[Ulla H]

Jeg har også prøvet at planlægge, hvad hund der skulle komme næste gang. Det er for det meste gået i vasken fordi jeg er stødt ind i en akutproblemhund. Og jeg når ikke at leve sammen med hund af de racer, jeg finder spændende, jeg er allerede for gammel til dem.

Jeg kigger jævnlig efter en tæve eller tævehvalp til evt avl på Freddy, men da mindst 3 hunde skal over regnbuen forinden, er det jo bare en drøm.

Og hvis jeg er for gammel til at avle til den tid, så bliver ny hund nok en omplacering, nok fra udlandet igen.

[Sille12]

Hej,

 

Ja jeg tænker da på hvilken race jeg gerne vil have næste gang og også om jeg stadig vil blive ved med at have to hunde . Jeg er helt sikker på at jeg gerne vil have en samarbejdende race som min aussie og har da også et par racer i kikkerten , men om de passer til mig til den tid, må jeg jo lige se.

 

V.H. Sille