Therese

Ja, det kan også sagtens være noget i klemme - det er jo også et sted at starte

Han har da nogle rigtige fine tal

Jeg aner det virkelig ikke, det lyder vildt kompliceret. Men synes bestemt ikke du skal droppe at finde ud af hvad det er. Har du overvejet en alternativ dyrlæge? Plejer de ikke at have styr på sådan noget med at smerter et sted i kroppen godt kan skyldes ubalancer et andet sted? I hvert fald ville jeg nok prøve det frem for en traditionel dyrlæge for at se om vedkommende kunne have et bud. Og god bedring til hende :ae:

Meget positivt Jeg ville stille mig ret uforstående overfor, hvis opdrætter sagde det modsatte og IKKE ville tage hunden tilbage, hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne have den mere. Det ville sikkert få mig til at købe et andet sted Og nej, hvis man ikke synes at hundene har det godt på stedet, burde man da ikke købe der i første omgang :hmm:

Måske er det endda en god ide med nye racer, når man tænker på hvordan avlen har udviklet sig i flere forskellige racer med syge hunde til følge :hmm:

Han må jo have haft en erfaring med at folk ikke respekterer det, når han beder om at det ikke skal på Facebook. Jeg synes egentligt det siger lidt mere om de mennesker end om Kim.... Og jeg forstår godt behovet for at understrege, at det ikke skal lægge andre steder end her. At det er et offentligt forum synes jeg er en herre dårlig undskyldning for at lade være med at respektere sådan noget. Men ja, at true med at aflive en hund og lægge det på youtube er også lidt for makabert for mig, men det andet kan jeg sgu sagtens forstå.

Meget, meget enig i det markerede!

Jeg synes, det er helt fint at der stadig kommer nye racer til. Hvis der er et marked for det, synes jeg ikke man behøver stoppe, fordi der er 300+ racer allerede. Omvendt synes jeg også, at der skal være et eller andet udgangspunkt for at lave en ny race. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg tænker om, at man laver en race på baggrund af en designerrace, som man fandt på at kalde et navn. Jeg ville have haft lidt mere tiltro til og respekt for projektet, hvis man havde sat sig ned og reflekteret over hvilken race der mangler eller hvad der kunne være spændende/interessant at lave. Hvis man f.eks. havde sagt, at man ville lave en ny jagthund, der kunne det og det, så kunne man finde ud af hvordan det er mest hensigtsmæssigt, at denne her hund er bygget og hvilke egenskaber den skulle have. Giver det mening? For på mig virker det her lidt som om man lige fandt ud af at denne her blanding gav nogle gode hunde og så ville man arbejde videre med det. Og efter min mening må der gerne være lidt mere "substans," hvis man vil lave en ny race. Hvis jeg tager helt fejl, så må folk gerne rette mig og så tager jeg selvfølgelig mine ord i mig igen :blink:

Ja, jeg giver det også bare på foderet

Fantastisk :banan: Og det er da også rart at han ikke er specielt mærket af det!

Hvor er hun fin

Problemet opstår vel også først, hvis vedkommende opdragede hunden på en måde, som ejeren ikke kunne stå inde for. Jeg kender f.eks. nogen, der hiver deres hunde i ørerne eller niver dem i kinderne, hvis de gør et eller andet de ikke må. Det er deres valg, men det er ikke metoder jeg bruger på min hund og det foretrækker jeg selvfølgelig at omverden accepterer. Ligesom at du sikkert synes jeg er for pædagogisk og formentligt helst ikke vil have at jeg opdrager på dine hunde på samme måde som jeg opdrager min egen.

I så fald ville jeg nok "hjælpe" Shizuka og fjerne Molly. Forhåbentligt lærer Molly så, at hun skal respektere Shizukas grænse og gå væk, når der bliver knurret. For mig lyder det lidt som en hvalp, der prøver grænser og hvis hun har lidt svært ved at respektere den, ville jeg for begge hundes skyld gribe ind, så de ikke behøver blive "uvenner." Det er også vigtigt, at Molly lærer reglerne at kende i jeres hjem, tror jeg.

Skal det forstås sådan, at Molly ikke fjerner sig, når Shizuka knurrer? Eller når hun det bare ikke, fordi Shizuka er så hurtig til at markere?

Hov... Burde måske lige nævne, at i mit tilfælde handlede det om at Charlie slet ikke kunne tåle synet af King. Han knurrede ligeså snart King kom ind af døren. Ud fra Shiis indlæg kan jeg se, at jeg måske har misforstået dit indlæg lidt? Hvis Shizuka nøjes med at knurre af Molly, fordi Molly kommer ret tæt på og måske endda forsøger at tage kødbenet, så ville jeg ikke gøre noget ved knurren. Så ville jeg bare se det som en naturlig måde at sige "det er mit" på. Det ville jeg ikke gøre noget ved

Jeg har haft en hund, der også har haft ressourceforsvar, som det vist kaldes Han knurrer meget, selvom den anden hund var på ret stor afstand. For mange hunde er det ganske naturligt at passe på deres mad. Jeg tror, at det handler om instinkt og om overlevelse i deres verden, fordi de jo aldrig rigtigt kan vide hvornår der kommer noget mad igen. Vi ved jo godt, at de nok skal få nok mad, men i deres verden handler det nok om at passe godt på det og spise det der er, fordi det engang betød forskellen på om man overlevede eller ej. Og sådan oplever jeg, at mange dyr har det stadig væk, men det er et sidespring Det du kan gøre er at lade dem spise tyggeben i hver deres rum i begyndelsen. Døren imellem rummet behøver ikke være lukket, du kan bare sætte noget i vejen (et børnegitter evt.) så de ikke kan komme til hinanden. Jeg tror, at det er en fordel, at de kan se hinanden, hvis de skal vænne sig til at kunne være i rum sammen på et tidspunkt. Når du så er klar til at træne det, gjorde jeg det, at jeg gav hunden med ressourceforsvaret et tyggeben (han hed Charlie) og bad ham lægge sig på sofaen. Jeg tog snor på den anden hund (King) og gik rundt med ham inde i stuen. Jeg holdt godt øje med Charlies reaktion og når vi kom tæt på, så han reagerede ved at kigge eller være lige på nippet til at rejse sig og skride eller bare knurre, men undlod at gøre de to sidstnævnte ting, så sagde jeg hans navn og kastede en godbid til ham. Meningen var, at han skulle vænne sig til, at der ikke skete noget ved det, selvom King kom tæt på ham. Han fik altid lov til at beholde hans kødben. Han skulle opleve, at King ikke havde nogen som helst interesse i hans kødben. Godbidderne var mest til for at rose ham for at blive liggende og forhindre ham i at smutte - og så gjorde det sikkert ikke noget at han lærte at forbinde det med noget godt, når vi kom forbi Når han ikke rigtig reagerede på dét længere, prøvede jeg at sætte mig ned med hundene på hver sin side af mig. I starten med god afstand og efterhånden kunne de så rykke tættere og tættere på. Charlie var rigtig utryg i den situation, så derfor tog vi små museskridt med ham. Det er ikke sikkert, at din hund har det så slemt med det, så måske kan du godt springe et trin eller gå lidt hurtigere frem end vi gjorde, men nu har jeg skrevet hvad vi gjorde. Så kan du jo selv plukke i det du tror virker bedst for jer

Og det var også en løsning...

Der er også tidspunkter, hvor min hund ikke vil spise af hans madskål. Nogle gange er det helt tydeligt, fordi han vil have noget af mit mad og andre gange synes han vist bare, at det er lidt kedeligt at spise af den :hmm: I begge tilfælde kan det godt hjælpe at lade ham arbejde lidt for maden. Det kan enten være ved fodersøg inde i stuen eller udenfor, det kan være ved træning eller aktivering som hundespil, at få maden ud af en flaske eller lignende. Så er det ligesom om det bliver mere interessant Og hvis I så en dag er nødt til at fodre ham i skålen, så er jeg sikker på, at han nok skal spise, hvis han bliver sulten nok Ellers sker der ikke så meget ved at han springer et måltid over en enkelt dag. Så mit råd må nok være at gøre det lidt interessant i hverdagen og se om det ikke kan hjælpe på det

Det kan man godt sige, for det er også sådan jeg gør og det virker ret godt Enten det, eller helt at gå væk hvis han er helt oppe at køre. Men det er heldigvis ikke så tit mere, at det er nødvendigt :5up:

Det jeg linker til her selvfølgelig http://retrieverman.net/2012/07/23/the-changing-labrador-retriever/ Altid en god ide at huske at indsætte det

Og tillykke med ham forresten

Er det rigtigt forstået, at han falder i søvn oven på jer efter I har været udenfor og derfor skal bæres over i sin kurv, når han er faldet til ro? Hvis det er rigtigt opfattet, så ville jeg nok prøve at undlade den del. Lad ham komme ud og tisse og gå så bare ind i seng igen. Jeg tror, at det nemt kan være med til at vække ham endnu mere og gøre ham urolig, hvis han skal flyttes igen efter at han er faldet til ro. Er der en grund til, at I sætter jer ned sammen med ham? Bliver han urolig eller?

Ja, men det er ikke fordi han bliver sur eller noget. Han virker bare lidt stresset og vil gerne humpe, når han skal møde andre hunde. Ifølge hans tidligere ejer har han fået bank af nogle hunde som han boede sammen med, så det er måske et udtryk for, at han er lidt usikker? I hvert fald vil jeg ikke smide ham ind i en kæmpe flok hunde, som måske/måske ikke vil fremprovokere den adfærd, for vi er kommet ret langt i træningen

Ja, måske vil det hjælpe at træne det lidt mere Eller måske bare sige et stille og roligt "dygtig," når han lader være med at strinte. Hvis han både bliver bremset i det og rost for at lade være, kan det være, at det hænger lidt bedre fast, at det altså er strinteriet, der er forbudt. Men jeg ved det ikke, jeg har kun haft en enkelt hund der strintede og han forstod det ret hurtigt. Måske skal du egentligt gribe det an lidt ligesom renlighedstræning, hvor du roser ham for at strinte udenfor i stedet for indenfor, så han lærer, at det er der det foregår. Ved godt, at man ikke skælder hvalpe ud, hvis de tisser indenfor, men hvis du ser bort fra det Og ja, snor på i en periode. Det er nok ikke en dårlig ide.

Det er dejligt, når alle hundene kan enes og rende rundt i en stor, samlet flok uden problemer :banan: Gad godt jeg kunne det med Bobo, det er nu lidt hyggeligt