Hop til indhold

Det var det...


Novah
 Share

Recommended Posts

Igår havde vi haft vores dejlige dreng i 6 mdr. og igår faldt dommen :cry:

 

Han har længe (nærmest altid) kastet meget op. Vi har haft snakket med dyrlæge, der syntes vi skulle give det lidt tid og sørge for at han ikke slugte sin mad for hurtigt. Så han blev håndfodret og fodret med maden spredt ud på gulvet, så han ikke bare kunne kaste det ned... Lige meget hjalp det :???:

I sidste uge tog jeg så beslutningen om at NU skulle vi finde ud af hvad hulan der var galt for han var blevet meget tynd her på det sidste, så vi fik en tid hos dyrlægen mandag eftermiddag.

Mandag møder vi op og dyrlægen (en anden end den vi har haft tidligere) siger at vi bliver nødt til at tage nogle blodprøver for at få et overblik over hans tilstand. Som sagt så gjort...

Mandag aften ringer dyrlægen med resultatet - Hans levertal er forhøjede, så hun vil gerne have at jeg kommer og afleverer ham tirsdag morgen, så de kan tage flere prøver i løbet af dagen...

Omkring kl. 13.30 ringer dyrlægen og fortæller at hun er næsten 100 på at vores dreng har en spiserørsdefekt og hvis det er det, så er der desværre ikke noget at gøre :megaked:

Vi beslutter os så for at han skal henvises til CT scanning for at være helt sikre inden vi afliver ham.

 

I dag har vi så fået ham scannet og desværre viste det sig at han havde en alvorlig sygdom kaldet Persisterende Aortabue... Det er et blodkar der trykker/klemmer på spiserøret så det bliver forsnævret og maden har svært ved at komme ned i maven. Maden lægger sig så i spiserøret og udvider det til en sæk/udposning og hunden vil kaste maden op når der ligger for meget...

 

Dyrlægen der scannede fortalte at han havde meget svært ved at tro at vores dreng ville overleve en operation, så vi tog den hårde beslutning og fik ham aflivet mens han var i narkose :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var en super hård beslutning, men det var jo bare at udsætte det uundgåelige hvis vi ikke havde gjort det... Han fortjente bedre end at gå og lide...

Han var virkelig vores drømmehund på stort set alle punkter, så det er et stort tab for os...

Vores piger på knap 4 og 5 år har taget det pænt, men de snakker om ham mange gange om dagen og det er super hårdt.

Vi har besluttet os for at vi skal have en igen, når vores opdrætter har hvalpe igen, så vi har lidt at se frem til dér...

 

Vi var ude at gå en lang tur i solskinnet i dag og der snakkede vi flere gange om hvor meget Muchu ville have elsket det :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...