Hvornår må din hund knurre af dig?

[Louisen]

Insp. af en anden tråd.

Hvornår må din hund så knurre af dig, hvornår tager du det seriøst og hvad tænker du generelt om det?

 

Taiki knurrer tit af mig når jeg tørrer hans poter efter tur, og er jeg langsom og nulrer hans tæer for meget kan han godt finde på at hvalpe-gumle på min arm eller min fod, mens han knurrer. Så griner jeg af ham og kalder ham for en terrorist, og selvom jeg stadig er i gang med poterne, begynder han at logre og slikke mig i ansigtet, fordi han hører på mit toneleje at jeg synes, han er fjollet men dejlig. :hjerte:

 

Folk som ser det og ikke kender vores relation, bliver tit lidt chokerede over hans opførsel i starten, men når jeg så griner og snakker til ham, og han begynder at logre og slikke mig - og nogle gange lægger sig på ryggen med benene i vejret, så man efter poteaftørring kan give lidt mavenus - så synes de, at det er ret morsomt og meget charmerende. :blink:

 

 

Min hund må gerne knurre - hos os er det bare en kommunikationsform - men jeg ville selvf. ikke acceptere decideret aggression eller bid.

[AnneMangetal]

Bella knurrer kun af frygt (og af banditter). Hun knurrer fx konsekvent af børn, fordi hun er pisse bange for dem, indtil de viser at de kan holde sig i ro og stoppe hende med godbidder:-)

 

Hun kunne ALDRIG drømme om at knurre af mig! Og jeg ville faktisk ønske at hun gjorde. Når jeg fx ved at hun har ondt, kan jeg højest lokke et bedende blik ud af hende når jeg vil finde ud af præcist hvor hun har ondt. Når hun er ved dyrlæge eller kiropraktor, deler hun bare kys ud selvom det er ubehageligt:lun:

 

Men hvis hun gad at knurre af mig, ville jeg acceptere det i alle de situationer hvor det er en regulær advarsel om overtrådte grænser:???:

[Umulia]

Mine hunde må knurre hvis jeg overskrider deres grænser. Så må vi finde en måde at forhandle os ud af situationen på.

 

Jeg kan på stående fod kun komme i tanker om en enkelt situation. Det var da jeg ville fjerne et kødben, som var årsag til konflikt mellem hundene. Oluf havde erobret benet da jeg tankeløst forsøgte at tage det fra ham uden at tilbyde noget andet i stedet. Min fejl.

[Ascha]

Jeg har aldrig hørt mine hunde knurre ad mig andet end i leg, men nu har jeg heller ikke racer der har nemt til knurren. Til gengæld er jeg blevet markeret i håndleddet af Thailo, da jeg skulle give ham mad første gang efter at han havde været i hundepension og højest sandsynligt ikke havde fået noget at spise i en uge.

[AnneMangetal]

Jeg har aldrig hørt mine hunde knurre ad mig andet end i leg, men nu har jeg heller ikke racer der har nemt til knurren. Til gengæld er jeg blevet markeret i håndleddet af Thailo, da jeg skulle give ham mad første gang efter at han havde været i hundepension og højest sandsynligt ikke havde fået noget at spise i en uge.

 

Stakkels dreng:(

[Gæst Beaglepack]

Mine knurrer aldrig af hverken mig eller nogen af de øvrige familiemedlemmer.

Den eneste gang man hører dem knurre er når de leger med hinanden og en af dem har et stykke legetøj eller et tæppe han vil have de andre skal tage fra ham.

[Hopsa]

Jeg vågnede en nat fordi min hanhund på 80 kilo knurrede af mig. Jeg har sikkert møvet til ham og han har sikkert troet jeg var en af de andre hunde.

Vi vågnede begge op, gloede hinanden ind i hovedet, jeg sagde skrid, han gik ned på gulvet og vi sov videre. Det er den eneste gang jeg kan huske at en af mine hunde har knurret.

 

Mit udgangspunkt tror jeg er at selvfølgelig må en hund knurre, det skulle gerne få modtageren til at stoppe op og overveje hvorfor der knurres. Oftest er der nogle grænser der overskrides og det er vel meget rimeligt at man bliver gjort opmærksom på det.

[NannaSoko]

Når den synes det er nødvendigt af den ene eller den anden grund.

Har ingen knurre-regler, men hvis en af hundene knurrer, vil jeg da tage det til efterretning og overveje hvorfor og om der skal gøres noget ved det.

Ingen af mine nuværende hunde har knurret af mig, men min tidligere hanhund, knurrede i forskellige situationer. Desværre var jeg ikke så klog, så jeg skældte ham ud for det.

 

Mine hunde har altid lov til at knurre af mig, men jeg vil helst ikke give dem grund til det.

[luckyluna]

Det må de i princippet altid. . Det ville jo så give mig et hint om at der var noget vi skulle arbejde på, så det ikke blev nødvendigt.

 

Men nuværende hunde knurre aldrig af mig. En eneste gang er Sheila kommet med et lille knurren samtidig med at hun samlede sit ben op og gik og det var ubetinget mig der havde været totalt tumpet forinden. Hun ejer normalt ikke skyggen af at ville forsvare noget overfor nogen som helst. Men som bekendt kan alle hunde knurre og bide, hvis omstændigheden er rigtigt.

 

Jeg håber da at jeg ser de signaler hunden sender inden den behøves at knurre og jeg dermed ikke får hunde som ser det som nødvendigt.

 

Generelt har Sheila let til knurren overfor fremmede mennesker, men en virkelig høj tærskel for markering og bid, og dermed er hendes knurren rigtigt rar at have, da den tydeligt advarer om at her er noget hun ikke kan lide. For eksempel at få holdt sit hoved fast af en fremmed og blive stirret i øjnene.

[Ascha]

Stakkels dreng:(

Ja, og sådan blev jeg vænnet af med at sende hund i pension. Og undskyld for OT.

[Gæst milder batmusen]

jeg vil helst ikke have de knurre af mig overhovedet men lille goof har faktisk knurret et par gange og jubs har nogle gange knurret når hun har haft ben

[Gæst mulline]

Jeg er aldrig blevet knurret af , andet end i leg , tror jeg ville blive pænt overrasket hvis det skete en dag, men så ville jeg da tage til efterretning hvad der havde udløst behovet

[Tonks]

Izzie knurrer aldrig :hmm: men overfor andre hunde, kan hun godt sætte dem på plads hvis de enten er for nærgående med snuden () eller hvis de forsøger at tage hendes ben, men det er sådan en skarp gø/skrige lyd og ikke knurren :hmm:

[Therese]

Som udgangspunkt altid. Det er bare et signal om, at jeg eller andre har overskredet hans grænse og selvfølgelig må han gøre opmærksom på det. Han er heller ikke en hund, der knurrer ret meget, så hvis han endelig gør, er det sikkert ikke for sjov

[Trei]

Jeg har heller ingen knurre-regler, men tænker som flere andre at skulle mine hunde knurre af mig, så har de nok en grund til det og vi har noget at arbejde med.

 

Hverken Ozzie eller Casino har nogensinde knurret af mig i alvor. Ozzie knurrer ofte når hun leger, men det er jo noget helt andet. Casino har jeg endnu aldrig hørt knurre af nogen eller noget. Ozzie har knurret to gange af meget skumle typer (da hun var yngre boede vi lidt et skummelt sted) og hun har knurret af dyrlægen en gang hvor denne tog hendes temperatur i bagenden. Ellers har hun ikke knurret af folk.

[Ninjamor]

Medmindre min hund var af en knurresnakkende race, ville jeg blive meget ked af det og rigtig ærgerlig på mig selv, hvis den følte den var nødt til at understrege sine øvrige signaler ved at knurre, for så har jeg været dårlig til at læse den og overskredet dens grænser.

 

Min cairn knurresnakkede og jeg har kendt andre hunde som også har gjort det, men knurre som advarsel ville jeg ikke acceptere - altså at det skulle være nødvendigt.

[Gæst DorteDK]

Mine har aldrig knurret af mig eller manden eller af andre familie medlemmer. Leger vi vildt, jeg og Zeus kan han godt knurre men det er knurre leg Men ville også selv blive lidt ked af det hvis de knurrede af mig, men selvfølgelig overskrider man deres grænse så synes jeg det er ok at de knurrer.

[Howlucky]

Rex knurrer tit, opfatter det ikke som overskredne grænser, mere som at svare igen, når han er uenig. Han er utrolig stædig og egen. Derudover rottebrummer han jo også dagligt. Hvilket kan lyde som knurren, hvis man ikke lige kender ham:)

[Howlucky]

Og for at svare på om han må, ja, han må gerne vise sin uenighed, bare han stadig gør som jeg synes han skal.

[Ulla H]

Jeg oplever det hver aften, når hundene skal i haven og så ind af kælderdøren til soveværelset. Laura ligger så krøllet sammen i sofaen, og når jeg åbner havedøren og de får besked på at tisse af, så lader hun som ingenting. Nogen gange tager jeg en avis og prikker lidt til hende, så brummer hun og flytter sig til den anden side af sofaen. Kun hvis jeg tager en vandsprayflaske og ryster den, rejser hun sig, ofte for at lægge sig i en kurv i stuen.Hun knurre også når hun skal på trimmebordet og ofte ved alt andet man laver med hende. Og hvis jeg skubber til hende i sengen eller de andre hund gør det. Bagefter vil hun gerne slikke min hånd. Hun bliver snart 11 år og har aldrig lavet gal udfald efter nogen, men har været brummer/knurre fra hvalp af.

Men faktisk kan hun godt også trække læberne op, så hun ser virkelig gal ud.

Freddy er også lidt en brummer.

Jeg vurderer så, knur og brum altså bruges forskelligt af hunde.

For mange år siden havde min unge cavaliertæve den vane at lægge sig på min hovedpude, når jeg f.eks børstede tænder inden sengetid. En dag lige inden hendes 1 ste løbetid sagde jeg så"Flyt dig Lady" og hun knurrede sku af mig. Jeg skreg af grin og hun fattede vist ikke min reaktion og gjorde det aldrig mere . Måske har jeg sagt det lidt hårdt, for havde jo også gravhunde, meget lydige, men der skal man ofte være klar i spyttet med en kommando. Så de forstår , at man mener det.

[korvis]

Medmindre min hund var af en knurresnakkende race, ville jeg blive meget ked af det og rigtig ærgerlig på mig selv, hvis den følte den var nødt til at understrege sine øvrige signaler ved at knurre, for så har jeg været dårlig til at læse den og overskredet dens grænser.

 

Min cairn knurresnakkede og jeg har kendt andre hunde som også har gjort det, men knurre som advarsel ville jeg ikke acceptere - altså at det skulle være nødvendigt.

 

Skulle lige til at skrive nærmest ordret det samme! Min hund skal helst aldrig knurre ad mig, for så har jeg tacklet en situation forkert. Og dog - Iso "brummer" indimellem ad mig når vi skal sove, fordi jeg bevæger mig og kommer til at røre ved hende... Ooonde hundeejer... Der synes jeg hun selv har sat sig i situationen, og "selv er ude om det". Hvilket hun åbenbart også selv synes, for hun brummer og så hopper hun ned på gulvet. Bare for at komme op igen efter 5 sekunder...

 

Snakkende hund har jeg også haft, men det er jo en helt anden sag.

[HNP]

Det har jeg ikke taget stilling til, nok fordi vi aldrig har hørt hende gøre det. Hun "snakker" dog rigtig meget og vi ved som oftest hvad det er hun "siger". Hun har heller aldrig knurret af en anden hund.

[Vivi1]

Min hund må knurre hvis han føler sine grænser overskredet.

Vi har bestemt haft vores problemer med det.

Og det kan vist godt blive lidt langt at skrive om.

 

Min hund har især knurret/snerret af min mand. Eller kommet med et forskrækket piv.

Jeg har fået indført "op"-signalet, og efter min mand efter lang tid blev dus med at bruge det, fik vi taget et syvmileskridt.

 

Min datter og jeg har i højere grad kunnet gøre mere og mere, uden at Guincho har følt sine grænser overskredet. Vi har siddet og smasket og gabt mens vi prøvede at vænne ham til situationer, hvor han før har reageret.

 

Han vil ikke gramses på af fremmede, og gæster får besked på at lade ham være før han selv tager kontakt. Men fornylig fór han ud på en adfærdsrådgiver, som bare var på besøg som ven. Han kender hende glimrende, og hun tillod sig at ae ham bag øret, ret hurtigt efter hun var kommet ind ad døren, han var selv gået venligt hen til hende, men han for pludselig snerrende frem mod hende, fordi hun rørte ved ham åbenbart før han var faldet ned efter at have sagt "Vovvov der kommer nogen!". Ikke engang hun kunne se at det var på vej, han er LYNhurtig.

 

Efterhånden kender jeg ham så godt, at jeg ved at der er situationer, hvor han ikke vil røres.

 

Den mest typiske situation er når han ligger / lægger sig på ryggen med bugen opad. De fleste hunde gør det, når de vil nusses på maven, og han ligner også en der gerne vil det. Men Guincho kan ofte ikke klare at blive rørt ved i den situation.

Jeg har en teori om hvorfor. Da han var lille var hans mormor meget efter ham, ifølge opdrætter. Og jeg så, da jeg var på besøg, hvordan 3 var over ham mens han lå med bugen i vejret. Måske er han blevet mobbet lidt for ofte på den måde.

Jeg kan ikke finde anden forklaring, end at han ved at det kan blive en meget ubehagelig situation, og især efter han er blevet kønsmoden er han blevet modig nok til at sige fra.

 

Jeg har naturligvis også overvejet smerter, synes bare ikke hans adfærd i øvrigt tyder på det.

Det er typisk når han lige er vågnet eller er træt, at han kan reagere hvis man ikke venter med at røre ved ham til man kan se at han er helt klar på det.

 

Hver aften har han og jeg imidlertid fået udbygget hans tillid. Lige før sengetid lægger han sig klar på sengen med bugen i vejret og vil aes og børstes af mig. Jeg kan børste ham/ ae ham på snart hele kroppen, mens han ligger med bugen i vejret. Uden at han reagerer. Så det er vores lille daglige træning, som fornylig blev udbygget til at han også kan nyde at få børstet buksen, hvilket han ellers altid har forsøgt at undgå. Så på den måde går det fremad.

 

Det er nok over et år siden han sidst har reageret på mig og min datter. Så det går vel den rigtige vej. Og min mand er heldigvis også ved at have lært hvad hunden ikke kan klare af "overgreb"s-agtige ting.

Min mand har haft hund hele sit liv, både små og store, men har aldrig været ude for at skulle tage den slags specielle hensyn, og har været trist over at han ikke kan vinde sin hunds tillid 100%.

 

Noget helt andet er at jeg har snakket med ejeren til broren, hans temperament er i samme kategori som min hunds. Ligesom jeg er blevet fortalt at morfaren har det samme lidt "hurtigt-reagerende" gemyt.

 

Så ja, min hund har lov at knurre, og jeg reagerer ved at vende hovedet hurtigt til siden, og stoppe mit forehavende.

Men det er ikke nemt at have en hund, som har det på den måde, til tider kan det tage modet fra en

[Dina]

Min hund må gerne knurre - hos os er det bare en kommunikationsform - men jeg ville selvf. ikke acceptere decideret aggression eller bid.

Vores første airedale ELSKEDE at knurre, men kun af os, ikke af fremmede. Han kunne stå og hyggeknurre, når han stod helt alene ude i haven og drak vand. Det bekymrede aldrig os, men det var - for os - også nemt at se (eller rettere at høre), at det "bare var en kommunikationsform".

[Sitto]

Vores hunde MÅ altid gerne knurre af os, hvis de føler det er nødvendigt - men det håber jeg aldrig det er, og har indtil videre heller ikke været. Jeg plejer sagtens at kunne se på dem hvornår der sendes dæmpende signaler, og så plejer vi at stoppe her - fx ved negleklipning som især Zazu ikke synes det super fedt. Der når hun aldrig ud i at knurre, fordi jeg godt kan se på hende hvornår nok er nok. Så holder vi en pause og hygger lidt - og fortsætter så.

 

Den eneste der "knurre" af os er Ayo hvis hun gerne vil noget - enten lege eller have noget af vores mad. Men det er absolut ikke et rigtig knur, det er hendes allerbedste kommunikationsform når der er noget hun RIGTIG gerne vil!

 

Om vi kommer til at skubbe til dem om natten, eller tager kødben el. diverse fra dem, så knurre de aldrig.

 

Men omkring visse andre mennesker kan Zazu have en kort lunte. Og er ret hurtig til at knurre eller snappe ud, hvis ikke vi er hurtige nok til at få folk stoppet - det er vi jo så blevet, efter vi er blevet opmærksomme på det. Men i mine øjne, og Michaels, er det helt ok. For hun hverken knurre eller snapper for sjov - men gør det hvis folk synes de skal løfte hende op, trænger hende op i en krog når hun ligger, eller de stikker hele hovedet ned til hende for at sige hej. Især Michaels bror skal vi være meget obs på, da han slet, slet ikke kan læse hendes signaler.

 

Folks syn på hunde som Zazu, kan faktisk godt gøre mig lidt ked af det. Fx Michaels bror er blevet snappet i næsen af Zazu, og det har han så fortalt i flere sammenhænge til folk - i hans version. At han ville sige hej til Zazu og så snappede hun ham i næsen. Zazus version er at hun fik et hovedet fra en person hun ikke er super tryg ved, stukket helt ned i hendes hoved - men i hans version lyder hun jo som en mega sur hund. Og det er hun virkelig ikke! Michael & jeg kan gøre ALT ved hende, og selv i situationer som fx negleklipning, hvor jeg godt ved vi overskrider hendes grænser rigtig meget, der har hun end ikke knurret efter mig eller snappet, hun dæmper kun. Og selvom hun ligger og putter, så kan jeg sagtens ligge mig ned med hovedet ved siden af hende, og putte mig ind til hende - fordi mig stoler hun 100% på og er tryg ved :hjerte: det forhold har hun altså bare ikke til Michaels bror fx. Og så er hendes grænser langt hurtigere overskredet!

 

At nogen så mener det er ensbetydende med en aggressiv hund fx, det kan jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg vil godt nok ikke skælde Zazu ud for at gøre opmærksom på at hendes grænser er blevet overskredet - da slet ikke når det handler om mennesker hun ikke har tillid til! Så skal de bare lade hende være - færdig slut. Så dét er vi blevet meget opmærksomme på og beder folk lade hende være. Hun skal nok selv komme hvis hun har lyst - hun skal ikke tvinges til deres selskab. Det er virkelig ikke derfor hun er her!

 

Det er dog mest overfor Michaels bror de her situationer opstår, da han desværre har overskredet hendes grænser lidt for meget hvor vi ikke har været obs på det - og så er hun hurtig til at sige kraftig fra, hvis hun fra samme person/hund har oplevet at de første signaler ikke bliver accepteret. Fx ved Michaels forældres hund - den forstår bare ikke et nej. Og Zazu er ellers god til, overfor vores egne, at sige pænt fra. Og det gjorde hun også overfor deres i starten, men nu bider hun rundt om snuden på det med det samme og knurre meget dybt - fordi hun har oplevet at hun ikke kan stoppe hende på anden vis. Det samme med Michaels bror. Det kan jeg virkelig ikke se er forkert Skal lige siges vi er meget obs på både bror og hunden for at ingen af dem skal overskride hendes grænser, og er der optakt til det, stopper vi dem - så hun ikke selv føler hun skal stoppe dem.

 

Det eneste der er forkert, er at vi ikke har været obs nok på at holde øje med om hendes signaler til start blev accepteret af dem. Men det er vi nu!