Hop til indhold

Vores elskede Molly <3


tantemaier
 Share

Recommended Posts

Puha det er ikke sjovt at oprette en tråd herinde. Det betyder jo at man bliver nødt til at se i øjnene at man har sagt farvel til sin højt elskede følgesvend :megaked:

 

Vi sagde farvel til Molly den 30 april. Hendes hjerte kunne ikke mere. Da vi vågnede om morgenen kl. 7, lå hun i badeværelset og trak vejret alt for hurtigt. Vi gav hende en halv vanddrivende, som vi havde fået besked på når dette øjeblik kom... Hendes vejrtrækning blev bedre, forstået på den måde at hun ikke rallede mere. Kl. 8 ringede vi til dyrlægen. Hun synes vi skulle give det et par timer og se om det vanddrivende hjalp på det. Inderst inde vidste jeg jo godt at det ikke var tilfældet... Jeg ringede igen kl. 11 til dyrlægen og stortudede. Jeg havde taget hendes vejrtrækningsfrekvens og puls hver halve time og det lå i gennemsnit på Puls 120 og vejrtr. 50. Dyrlægen sagde at hun nok ikke ville opleve en nat mere, så jeg ringede til min mand og han kom hjem fra arbejde og vi sagde farvel til hende <3

Hun fik lov at lege med sit ynglingsaktivitetslegetøj og livede helt op i det lille stykke tid <3 Så tog vi hende med til dyrlægen og havde pakket en bøtte jordbær til hende, for det elskede hun. Min mand havde for et par måneder siden plantet en masse forskellige jordbær planter, som det var meningen hun skulle spise når de blev modne. Det nåede hun desværre ikke, men hun var ude og snuse til dem og hapse dem lidt i bladene inden vi tog hjemmefra.

Vi havde Sille med henne hos dyrlægen og hun var meget stille og rolig da Molly fik det beroligende. Her lå hun hos min mand. Så kom Molly over på skødet af mig og fik den sidste sprøjte. Det foregik stille og roligt og vi nussede hende og fortalte hvor meget vi elskede hende og hun skulle have god tur over regnbuebroen. Det gjorde bare SÅ ondt :megaked: Det var den rigtige beslutning for hende, ikke for os, men det skulle hun jo ikke lide under. Vi havde jo for længe siden aftalt at hun skulle have lov at være hund så længe hun kunne om det så kostede noget tid i sidste ende. Molly ville have været blevet 8 år den 23 maj.

Sille duttede til hende og snuste til hende og vi tror hun fik sagt farvel. Selvfølgelig har vi alle været triste, men Sille har ikke søgt efter hende, så vi tænker det var det rigtige valg at tage hende med. Vi er jo en hel familie og ville gerne være sammen med hende til det allersidste <3

 

Jeg prøver om jeg kan lægge lidt billeder ind. Det var nogle af de sidste vi tog af hende :hjerte:

 

Blandet fra telefonen 019.jpg

IMG_3054a.jpg

 

Her er urnen som vi hentede i går sammen med de askesmykker vi havde bestilt <3

 

Mollys urne og smykker.jpg

 

Hvil i fred smukke Molly. Du vil altid være i vores hjerter <3

IMG_3003a.jpg

IMG_3023a.jpg

IMG_3028a.jpg

IMG_3031a.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige... Det er så hårdt, når man er nødt til at træffe den beslutning - måske især for jer, fordi hun jo egentligt ikke var ret gammel?

 

Det er rigtig synd for jer :ae: Det er en hård pris at betale for at være hundeejer :megaked:

 

R.I.P Molly og hils alle HF-hundene på den anden side af broen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinse

Åh, sikke trist læsning. :megaked:

Nu er jeg helt ny her på HF, så jeg har ikke fulgt med i Mollys historie, men det gør mig frygtelig ondt at høre. De allerstørste trøstekram til jer. :ae:

 

Og hvor er det bare en smuk urne. Må hun hvile i fred.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Kære Molly, nu er du i himlen, deroppe hvor man kan spise til man revner, svømme til man ikke gider mere, lege med alle de andre hunde, løbe stærkt og fjolle rundt. I himlen kan du følge med i hvad der sker nede på jorden, måske føler du savn, men jeg ved at savn ikke føles på samme måde deroppe, som hernede. Når dine mennesker sørger, kan du putte dig ind til dem, så de føler du er hos dem. Sille ved også hvor du er. Nu skal du finde ro deroppe, nyde at du er smertefri, hjælpe de nye hunde på vej deroppe, ligesom de hjalp dig, du har nok mødt Teitur, han vidste jo godt hvem du var, er sikker på at han har taget i mod dig på bedste galante vis. Når du engang er klar og hvis du har lyst, kan du vende tilbage i en ny hvalpekrop, men det er også helt okay at blive deroppe og vente på dem du elskede så højt. Jeg er glad for at jeg nåede at lære dig at kende og at du besøgte mig og Tjaldur og jeg besøgte dig og Sille. Du var fuld af ballade og sjov og noget så smuk. Hils Teitur og nyd din frihed i en krop der ikke begræser dig. :hjerte:

 

 

 

Og tantemaier, føler med jer, kan føle det helt ind gennem marv og ben, bare jeg tænker på Teitur. Ved hvor skrækkeligt det er.

 

Du ved hvor jeg er :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...