Er du blevet bidt?

[Trei]

Afledt af en anden tråd: Er du blevet bidt hul på af en hund? Og meget gerne forklare omstændighederne. Her mener jeg voksne hunde. Vi er vist allesammen blevet gennemhullet af sylespidse hvalpetænder på et tidspunkt.

 

Jeg blev bidt af vores egen schæfer, da jeg var 3 år. Jeg kan knap selv huske det. Jeg er blevet fortalt at han lå ned og jeg gik forbi ham nogle meter fra ham og ignorerede ham, da han pludselig sprang frem og bed mig. Hunden blev omplaceret og fik et langt liv hos en anden ejer, hvor han fungerede rigtig godt. Mange dengang mente at mine forældre skulle have aflivet hunden. Jeg synes det var fedt at de istedet fandt et bedre hjem. (uden små rollinger og mange gæster) Der er en forhistorie med at han generelt var usikker på børn, og jeg tror også at vi unger nogle gange har overskredet hans grænser.

 

Ozzie har bidt et hul i mig da hun var et par år og vi legede MEGET vildt med et legetøj. Ved et uheld kom hun til at lande en hjørnetand i armen på mig. Hullet så ret drabeligt ud, og flere folk, der ikke kender til hunde kunne ikke helt fatte at det var et uheld. Deres holdning var at alle hunde, der bider hul er utilregnelige. Jeg synes det er skræmmende hvor mange jeg render ind i, der har den holdning. (men det har jeg vist allerede sagt i den anden tråd, hehe) Jeg tror at langt de fleste hunde, der bider har en god grund - og desuden mener jeg at alle kan fejle, og det var helt sikkert et uheld at Ozzie fik den tand placeret i mig. Jeg tror faktisk hun blev mere forskrækket end jeg gjorde, da det skete.

[Sitto]

Jeg har haft mine svigerforældres JRT siddende i armen. Han havde overfaldt Ayo, da hun var hvalp, og da jeg fjernede ham, løftede jeg ham op, og han satte hele tandsættet i min arm. Han gjorde det fordi han stadig var så ophidset, og jeg var dum nok til at have armen indenfor hans rækkevidde.

 

Han fik en mindre verbal skideballe, og siden da har han hverken sat tænder i andre hunde eller mennesker. Han går fint sammen med både Ayo (og Ayo blev heldigvis hverken bange for ham eller andre hunde) og de tre andre hunde.

 

Jeg er blevet bidt én gang i hånden af Zazu - det var i en periode hvor hun havde utrolig kort lunte, det fandt vi ud af skyldtes smerter i ryggen - jeg kunne se på hendes øjne at hun var ved at lave næste move, idet hun havde noget lækkert, og én af de andre kom for tæt på - i samme øjeblik som jeg vil afværge situationen og sætter hænderne i mellem, for at fjerne den nærgående hund, bider hun ud. Hun havde ingen intentioner om at ramme mig - det var uheldig timing for mine hænder, da hun ville lave et udfald mod den anden. Så hun bed jo ikke fast, men lavede et lillebitte hul.

I øvrigt har Zazu, siden hun fik rettet sin ryg, ikke lavet udfald mod de andre - er de for tæt på, så knurre hun meget pænt og høflig af dem. Så ovenstående var uden tvivl pga smerter.

 

Og så havde min fars vennepar en jagthund som decideret bare gerne ville gnaske i børn. Jeg kunne på ingen måde være i fred, uanset om jeg gik, stod eller sad ned. Den ville så gerne bide mig. Hunden blev aldrig aflivet, de sørgede for at den ikke fik muligheden for at bide mig - og da jeg altid faktisk har været et yderst høfligt og tålmodigt barn var angår hunde, så havde jeg helt styr på hvordan jeg skulle opføre mig - og det endte med at jeg blev gode venner med den :hjerte:

 

Jeg mødte som barn også en dalmantiner, hvor jeg spurgte om jeg måtte hilse - hun sagde at den ikke kunne lide børn og godt kunne finde på at bide. Jeg spurgte om det alligevel var ok jeg satte mig hvor jeg var, så kunne hunden bare se mig an - og det var ok. Jeg satte mig på hug hvor jeg var, i ret lang afstand fra hunden, og med siden til. Hunden virkede interesseret i mig, og på ejerens forespørgsel, gav min far lov til at hunden gerne måtte komme hen alligevel, hvis den ville. Den endte med at komme helt hen og sad ved siden af mig og blev nusset. Ejeren var dybt imponeret, da det aldrig før var sket med et barn. Sådanne historier er SÅ dejlige

 

Så i det to sidste blev jeg da ikke bidt, men blot for at fortælle om hunde med issues ifht bid, hvor folk vælger at beholde hunden alligevel og tage hensyn/forholdsregler.

[Amocca]

Jeg tæller ikke småhuller i leg fra mine egne hunde som et bid. Jeg er kommet i klemme i Karla en del gange i voldsom belønne/ruskeleg. Det er ikke et bid. Hun går ikke efter mig, hun er efter legetøjet. Iøvrigt har det sjældent været mere end småskrammer.

 

jeg er blevet bidt en gang i mit liv. Af en kursisthund. Jeg snakker med kursisten, hendes hund går hen til mig og læner sig op af mig. Jeg klør ham i halskraven mens vi står og snakker og han læner. Pludselig begynder han at knurre, så jeg flyter min hånd og træder et skridt baglæns, væk fra ham, respekterer hans grænser. Jeg snakker videre med kursisten i et par minutter. Mine arme hænger passivt ned og jeg kigger ikke på hunden. Så sidder der så pludselig en border collie i min hånd! Vi taler flere minutter efter han har knurret og jeg har forladt ham.

jeg holder hånden fuldstændigt passivt og reagerer ikke. Han giver slip igen og bakker væk. Der er hul i min håndryg og lidt blod. Dog ikke så slemt, så jeg underviser færdig, rydder op efter os. Min hånd hæver dog ret meget, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en stivkrampevaccination, så jeg runder skadestuen.

 

biddet har lavet en revne i håndrodsknoglen - så han har trykket gdt til. Jeg meldte ham ikke, men klubben krævede mundkurv på dyret hvis han skulle blive ved med at træne. Det ville kursisten ikke, så de holdt op. Senere har jeg dog fået fortalt - af parrets datter - at jeg var nummer 4 han bed. Så jeg burde nok have meldt ham.

[Shii]

Jeg tæller heller ikke skader fra leg, ellers har mine hunde nærmest bidt hul på mig flere gange om ugen

 

Jeg er blevet bidt et par gange, den eneste gang hvor jeg 100% sikkert ved at det var fordi hunden var en aggresiv satan var da jeg var omkring 8-9 år, og min venindens schæfer satte sig i låret på mig... Heldigvis havde jeg jeans på, samt en demin jakke, ellers var det gået grueligt galt, selv med to lag demin bed den igennem og det blødte... Hele mit lår blev mærke blåt...

[Doberfan]

Jeg fik en fin næsepiercing af en cocker spaniel da jeg var teenager. Jeg kan ikke huske hvad der gik forud, men det var sandsynligvis min egen skyld. Der var i hvert fald ingen tale om at der skulle ske noget med hunden af den grund.

 

Jeg er også blevet bidt af en næsten-nabos hund. Jeg stod og talte helt afslappet med ejeren, da hunden, som var løs i deres forhave, gik om bag mig og satte sig fast i mit lår. Jeg har aldrig stolet på den hund, og gør det endnu mindre nu. Den overfaldt også Chase engang, men han rystede det heldigvis bare af sig.

[NickiA]

Jeg er en gang blevet "bidt" det var i hundeskoven for et par år tilbage, vi havde været dumme nok at lege med pind med den faste gruppe af hunde der gik. Da der kom nogle nye hunde til stoppede vi. Den ene, en ung schæfer nåede dog at opfatte at der skete noget sjovt med en pind, så hun blev ved med at tage en pind i munden og lave udfald mod folk. Hun gjorde det også imod mig og kom til at ramme min hånd, ikke et decideret bid, men mere et slag med tænderne. Håndfladen blev dog rimelig blå og der røg også en flig af en af en af mellemhåndsknoglerne. Ja så lærte jeg af det

[luckyluna]

Ja. Som barn af vores egen hund da jeg tog et slagter kødben fra hende som hun lige havde fået. jeg tog det kun fra hende fordi jeg selv ville give hende det.. hun havde lagt sig for sig selv og knurrerde tydeligt inden så skylden lå alene på mig. Det er den eneste gang på 16 år og med 4 irriterende unger I huset hun har bidt nogen.

 

 

Så er jeg blevet bidt som voksen et par gange i forbindelse med at jeg har sat hænderne i mellem, når hunde har overfaldt Sheila. Ikke noget dybt dog.

[Siri]

Jeg tæller ikke småhuller i leg fra mine egne hunde som et bid. Jeg er kommet i klemme i Karla en del gange i voldsom belønne/ruskeleg. Det er ikke et bid. Hun går ikke efter mig, hun er efter legetøjet. Iøvrigt har det sjældent været mere end småskrammer.

 

jeg er blevet bidt en gang i mit liv. Af en kursisthund. Jeg snakker med kursisten, hendes hund går hen til mig og læner sig op af mig. Jeg klør ham i halskraven mens vi står og snakker og han læner. Pludselig begynder han at knurre, så jeg flyter min hånd og træder et skridt baglæns, væk fra ham, respekterer hans grænser. Jeg snakker videre med kursisten i et par minutter. Mine arme hænger passivt ned og jeg kigger ikke på hunden. Så sidder der så pludselig en border collie i min hånd! Vi taler flere minutter efter han har knurret og jeg har forladt ham.

jeg holder hånden fuldstændigt passivt og reagerer ikke. Han giver slip igen og bakker væk. Der er hul i min håndryg og lidt blod. Dog ikke så slemt, så jeg underviser færdig, rydder op efter os. Min hånd hæver dog ret meget, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en stivkrampevaccination, så jeg runder skadestuen.

 

biddet har lavet en revne i håndrodsknoglen - så han har trykket gdt til. Jeg meldte ham ikke, men klubben krævede mundkurv på dyret hvis han skulle blive ved med at træne. Det ville kursisten ikke, så de holdt op. Senere har jeg dog fået fortalt - af parrets datter - at jeg var nummer 4 han bed. Så jeg burde nok have meldt ham.

 

Shit

 

Jeg er aldrig blevet bidt. Jo i leg - en million gange, men ellers ikke.

[Alfen]

Massevis af "lege bid" og en enkelt gang af en pensionshund som følte sig presset, stakkels hund og ærlig talt det var min egen skyld, den fortale meget tydeligt at den var utryg ;(

[Hailey]

Ja, jeg er blevet bidt utallige gange, hovedsalig af egne hunde.

 

Da jeg havde Hailey og Huckie og trænede i DcH, var der næsten altid en eller anden hanhund som så sig sur på mine hunde, og jeg gik altid imellem dem, så det var mig der blev bidt.

 

1 gang gik jeg imellem 2 af mine egne hunde. De har så til gengæld ikke bidt andre end mig, på nær 1 tilfælde hvor det var min skyld. Hailey "bed" et weekendbarn, og vi vidste begge at det var vores skyld, så der blev ingen følger. Hailey lå i sofaen og sov, barnet lagde sig ind over ham. Han blev forskrækket og snappede. Barnet fik en overfladisk rift over øjet, og de var bedste venner senere på dagen.

[AnneMangetal]

Mine egne er ikke slemme til at bide hul i leg, nen særligt da de var hvalpe, skete det da af og til. Og det sker stadig med Bella når jeg belønner med legetøj, men det tæller ikke rigtig som bid.

 

Ud over det, er jeg som lille barn (4-5 år) blevet bidt i struben af en gravhund. Den tøffede rundt med sig selv, jeg gik hen og bukkede mig over den og krammede den (jeg ville måske løfte den). Så hapsede den mig i struben og jeg røg på skadestuen og blev lappet sammen. Den døde mange år senere af alderdom.

 

 

Nogle år senere blev jeg bidt ret voldsomt i fingeren af en hund vi var på ferie med, en fox terrier. Vi legede med pind, og jeg holdt mine tommeltotter langs pinden. Hunden tog fejl og jog en rovtand gennem min finger, så knoglen flækkede. Jeg sagde ikke noget i starten, for jeg syntes det var så synd for hunden:lol: Men fingeren var jo brækket, så efter lidt tid måtte jeg jo fortælle hvad der var sket. Heldigvis troede mine forældre på historien, og fik mig bare lappet sammen. Jeg var vel 10-11 år.

 

I mit voksenliv er jeg kun blevet bidt et par gange, hvor det ikke har været i forbindelse med leg. En gang blev jeg bidt i næsen af en hund det selv var hoppet op på mit skød:vedikke: Total åndssvag hund! Den bed mange mennesker i løbet af sit liv. Den døde af sig selv sidste år.

 

Og så er jeg blevet bidt et par gange fordi jeg har blandet mig i hundeslagsmål. Den ene gang fik jeg et ordentligt haps i låret, så måtte forbi skadestuen og få renset 4 flotte huller:-)

 

Jeg har altid haft med hunde at gøre, på den ene eller anden måde, så jeg synes egentlig at jeg er sluppet billigt. Mine år med heste, har derimod givet mange knubs, huller og brækkede knogler. Det er vist bare sådan det er når man har med dyr at gøre:hjerte:

[Ida_Asta]

Jeg er kun blevet bidt hul i en gang af Pajko, fordi han tog fejl af en grankogle og min finger.. Han har snappet flere gange i pressede situationer, men aldrig bidt hul...

 

[Umulia]

Jeg er blevet bidt "alvorligt" - altså med hul, én gang, og det var fordi jeg blandede mig i et hundeslagsmål. Derudover har der været nogle nærved og næsten episoder med blå mærker eller snappen. Hver eneste gang har jeg bagefter kunne se at jeg selv gjorde noget forkert.

 

Men én af mine hunde - Bo, har bidt flere gange, heraf én gang hvor personen, der blev bidt, ikke selv var skyld i det. Det var ren jagtadfærd.

Det var nogle piger, der cyklede forbi vores have. Bo slab ud gennem hækken og snappede én af dem i benet. Det blev kun til hudafskrabninger og et par hullede bukser, men det har uden tvivl gjort ondt.

Heldigvis fot mig, var det "i gamle dage", hvor den slags ting ikke blev meldt til politiet, men blev klaret med et møgfald og en undskyldning.

 

Den pågældende hund var i en periode meget psykisk ustabil, og jeg var en temmelig uvidende ejer, men vi forbedrede os begge væsentligt med alderen. Det ville have været en kæmpe fejl at aflive ham for en bidepisode.

[Ascha]

Jeg er blevet bidt en enkelt gang da Thailo kom op at slås med en boxer. Ejeren til bokseren forsøgte at løbe væk, men da hundene på det tidspunkt var begyndt at bruge tænderne mod hinanden var det ligesom for sent at bruge metoden med at løbe hvert til sit. Jeg måtte skille hundene ad alene ved at tage fat i deres halsbånd og det resulterede i at Thailo kom til at bide mig i den ene hånd. Jeg fik et overfladisk langt sår, for han fik ikke ordentligt fat, meeeeen for satan hvor gør det nas at blive bidt af en hund.

[Lenschow]

Uha ja - jeg har i år holdt 20-bids jubiluæm - og jeg hader det, for hvor gør det dog pokkers ondt! Siden dette jubilæum tror jeg ikke jeg vil tælle mere. Jeg er dog bidt MANGE flere gange af katte og meget værre! Ved hunde er jeg dog kun to gange blevet bidt på en rådgivning, selvom jeg har flest af dem, der er virkelig utilregnelige hos mig (hunde der har bidt alvorligt 8-10 gange, forceret høje hegn for at komme ud og bide, er stoppet med at advare osv) for her ved jeg jo præcist, at hunden kan bide, og så er det let at undgå. De to gange jeg blev bidt på rådgivninger kunne jeg heldigvis gennemføre - jeg plejer at bede folk have hunden i snor eller bur, da det jo ellers er lidt tåbeligt hvis rådgiveren sendes på sygehuset fordi "hun skulle se adfærden" Så er den træning ikke meget værd

 

Jeg har aldrig oplevet en hund bide mig uden grund, og ingen af dem har mistet livet pga det. Tre af kattene blev aflivet pga voldsomme smerter, som var årsagen til, at de angreb mennesker og en var direkte tosset med en hjernetumor, så han måtte skydes fra afstand. Dette skete på dyrlægers vurdering. Tro mig - det er et meget værre dyr at komme ud til end en hund, der jo kan holdes i snor eller bur... De kan hoppe rundt i luften de katte og de er sværere at læse...

 

Når jeg siger bid, så tænker jeg med hul i huden. Det andet ser jeg som markeringer. Disse tæller jeg ikke ved hundene.

 

Tre eksempler:

 

1) Ali var en venindes mors gravhund. Han er død nu af alderdom. Han bed mange gennem sit liv, og hunden var tosset for at sige det rent ud. Jeg kom dog ok ud af det med ham, selvom jeg et par gange har måtte løbe og lukke en dør for at undgå ham, men denne dag reagerede han faktisk normalt. Hans ejer stod i døren, jeg stod uden for, Ali stod ved hendes side. Jeg ville række hende nogle reklamer, der lå udenfor ved postkassen, og i det jeg læner mig frem, bed han mig i mit skinneben. Det gjorde sindssygt ondt. Han forsvarede ejeren. Og han bed kun en gang. Så trak han sig.

 

2)Jackie var en golden, som vi voksede op med. Verdens rareste hund - med gigt. Dumme unger som vi var, legede vi i haven og Jackie lå i vejen. Jeg sparkede let til ham med foden, så røg han op og bed mig i min hånd, og jeg måtte på skadestuen og det hele. Min mor sagde til mig, at de ar kaldes erfaring. Årsagen var 100 % klar: Møgunge = mig. Jackie døde mange år senere og bed aldrig før eller siden. Det hjalp på sagen, at ingen sparkede hunden... pinligt hvad man gør som barn!

 

3)Arti var en ung dalmatiner, total understimuleret og ude af kontrol, der kom på et hold, jeg havde. Første gang gik jeg rundt og hilste på alle ejere og hunde, og hunden gik total amok i hilsesituationen. Ikke i aggression men i stress, som kan være mindst lige så ubehageligt - især når ejeren ikke kan holde hunden. Først bed han mig fire steder i mine arme, hvorefter jeg simpelthen tog flugten - i det jeg vendte om, sprang hunden mod min ryg og bed mig mellem skulderbladene. Han rev hele frakken af mig og løb sin vej med den - heldigvis! Og jeg havde en kæmpe mærke på ryggen med tænder. Jeg brugte herefter 10 minutter på at lære Kosmo at lægge sig hver gang han så mig - og efter et par gange på holdet gik det bedre. Jeg kom dog aldrig tæt på hunden igen. Det blev et nej tak Iøvrigt morsomt den hed Arti... høhø.. eller noet

 

Mine egne hunde har aldrig bidt mig. Heller ikke i leg. Men de har tit vist hele tandsættet i starten, når de lige er flyttet ind. Så går jeg bare væk, og lader dem være. Det skyldes normalt miljøskiftet og det, at der rejses nogle krav til dem, som de ikke er vant til plus jeg kan komme til at gå for hurtigt frem fordi jeg ikke kender hunden endnu. Men så stille og roligt, så finder de ud af, at jeg er helt ok, og så stopper det af sig selv

 

Aslan kan dog give mange et chok. Han smiler nemlig til folk kan kan lide. Og det ser altså drabeligt ud men er helt total venligt ment

 

Jeg tænker også, at ved hestene er jeg kommet værre til skade. Og at det er helt normalt, jo flere dyr du opsøger, jo større risiko. Jeg har en veninde, der arbejder i udlandet med at resocialisere og genudsætte store kattedyr, som har været reddet fra det sorte marked. Hun har nogle mere vilde oplevelser at berette om. Som da en puma lige greb hende og tyggede i hendes lår mens hun lå under den på jorden...

[PinPoynter]

Jeg er blevet bidt to gange, i den hundepension hvor jeg arbejdede. Den første gang var en ret stor hund, som havde været nogenlunde ok i en uges tid, men de sidste 24 timer inden jeg tog ham ud, havde nye hunde overfor sig, som han hadede. Han valgte at lade det gå ud over mig, ved at bide mig i begge hænder og venstre arm, der blev også rusket lidt og sådan, nu vi var igang. Jeg havde flere huller rundt omkring, og nedsat følsomhed i en lillefinger, som jeg ikke tror er 100% endnu.

Anden gang vaar en lille led jrt, som jeg godt egentlig vidste man ikke skulle have hænderne i nærheden af i boksen, men jeg var ikke sikker på om det også gjaldt midetgangen, det gjorde det så Jeg har stadig et ar på håndledet efter den tur.

Udover det, er jeg vidst kun blevet hapset i, og bidt i leg. Men det kan jo også godt gøre ondt, især når det er hænderne, hvor knoglerne ligger så tæt under huden.

Alt det sagt, vil jeg hundrede gange hellere bides af en hund, end kradses af en kat!

[Lenschow]

En lille ting:

 

Hunde, der markerer, snapper i luften osv viser både stor bidehæmning og en helt ok adfærd i min verden. Skulle de aflives, skulle man også aflive alle katte, der langer folk en med poten. Hunden har ikke denne pote-mulighed. Den bruger sin mund. Og jeg tror alle er enige om, at en kat, der langer en ud med poten, næppe bør aflives - den sagde bare gå væk. Nemlig - det samme gør en hund. Bare på sin måde. At en adfærd er ok, betyder dog aldrig, at man behøver leve med den.

 

Nogle af de værste (farligste) hunde jeg har set er dem, der er blevet straffet for at advare. De stopper nemlig med det og går direkte til angreb. Men de kan rettes op, de fleste af dem med de rette metoder. Man kan dog aldrig 100 % stole på dem igen. En adfærd sætter spor i hjernen - læring er skabt. Man kan omdanne bide-motorvejen til en tilgroet grussti, som hunden sjældent kører ned af igen, men grusstien er der - og hvis der er nok triggere til stede, kan hunden tage den vej i stedet for den nyanlagte ikke bide-motorvej.

 

Og der er altid en grund. Hvis man har en hund, der er utryg ved børn, utryg ved torden og utryg ved berøring, så er det ikke sikkert, at den bider pga disse ting. Men hvis du en dag har hunden i en situation, hvor der er et barn, der berører den, mens det er tordenvejr så bider den, fordi dens tærskel er overskredet. Sådan er det for alle hunde. Nogle har bare en højere tærsklen end andre og nogle en bedre bidehæmning end andre. Træningen går derfor ud på at hæve tærsklen ved de hunde, hvor den er lav. Man skal se en bedring i den rigtige retning inden for 3 uger, ellers skal der justeres på metoden eller ejers anvendelse af den. Og resten af hundens liv skal man huske den skide grusvej. Forhåbentlig ser man den aldrig i brug igen, men den er der for altid. Mange hunde vil dog helst ikke bruge grusvejen. Hunde er generelt ikke opsøgende på konflikt. Selv de farligste hunde, jeg har stået med, har hellere ville undgå et angreb, hvis de fik valget. Nogle troede ikke lænegere valget fandtes. Det må man så lære dem, at det gør.

 

Man kender i øvrigt ikke sin hunds bidehæmning før den har bidt. De af jer, der er bidt i leg eller markeret på af egne hunde, kender jeres og ved, at de har en god bidehæmning - denne viden er guld værd i mine øjne. Sådanne hunde er ønskelige i en familie og en menneskeskabt verden.

[Birgitta]

Tror aldrig jeg er blevet bidt "for alvor".. Vi havde ikke hund, da jeg var barn, så jeg havde ikke mulighed for at gøre blodige erfaringer.

 

Men jeg een gang blevet hullet af en hjørnetand.

Det var min store Ramses. Han gik til svømning, og jeg smed bolden ud i det lange bassin til ham, og så løb/svømmede vi om kap for at få bolden først.. For det meste var det da ham, der vandt, men indimellem kom jeg lige først en enkelt gang og kastede bolden tilbage i det lange bassin.

 

Men lige den ene gang kom vi samtidig. Og Ramses greb både bold og min hånd, så hans hjørnetand gik lige igennem det nederste af min tommelfingernegl..

Det blødte altså. Ret meget.. Så jeg måtte rende rundt med hånden højt hævet, mens vi svømmede færdig..

Neglen var jo blød af al det vandpjaskeri, så det var rent uheld. Så jeg tror slet ikke at Ramses opdagede hvad der var sket...

Heldigvis var det kun et par år siden at jeg havde fået stivkrampevaccination. Så jeg behøvede hverken skadestue eller læge..

[Gæst DorteDK]

Aldrig prøvet det, kun i leg med Zeus aldrig med Walther han kunne ikke drømme om at bide

[luckyluna]

Hov jeg er faktisk blevet bidt en gang mere.

Der gik dog ikke hul, for jeg havde tykke handsker på. Men det gjorde pænt ondt , da han trykkede godt til

 

De0 var en langhåret hønsehund. Jeg gik hen og talte med damen om hendes hunde. Kunne godt se han hunden kiggede ret vagtsom på mig og ejer holdt godt fast. Så mens vi stod der og snakkede, så klappede jeg tæven og rakte så også en hånd ud mod hanhunde der kvitterede lynhurtigt med at sige haps.

 

Han var uden tvivl mega stresset og blev opdraget med slag. Damen gik med et stykke kort vandslange som hun brugte til at slå ham over snuden med hvis han trak i snoren. Så tilliden til hænder der nærmede sig var nok ikke ret stor.

[Bagge]

Jeg blev bidt i armen da jeg var ca 10 år, min bedste venindes hund bed mig og slap ikke lige (Avs!) hun lå på gulvet og så tv og jeg kastede mig ved siden af hende, så røg hunden fra sin kurv over og bed mig.

[luckyluna]

Det er helt korrekt med den grus vej der er lavet. Den forsvinder aldrig helt igen

 

Som ung lavede Sheila en del udfald mod forskellige mennesker. Har aldrig haft tænderne på andre end mig dog.

 

Så har det i mange år og med meget træning været pakket så langt væk at det yderst sjældent er set.

 

Den såkaldte trigger stacking så jeg så en dag for et par år siden. 1 januar. Normalt ignorere hun løbere totalt. Og har ikke et problem med folk der pludselig dukker op. Men den her dag hvor hun stadig var I alarm beredskab efter nytår som hun er meget bange for bliver vi pludselig overhalet af en løber bagfra, som ingen af os havde hørt. Damen løber så tæt forbi at da Sheila registrere hende har hun direkte kurs mod Sheila. Det blev for meget og Sheila lavede udfald. Hun er dog I snor og damen opdager vist dårligt noget.

 

Men jeg blev da alligevel overrasket. Sheila er blevet overhalet af mange lobere siden og har stadig sin samme ligegyldige reaktion.

[Beaglepack]

Ja - jeg er blevet bidt 3 gange - de 2 som barn og den 3. som voksen. Alle 3 gange var det en schæfer - så dem har jeg det ikke godt med i dag. Ingen af mine egne hunde har nogensinde bidt os.

[kharder]

Jeg er blevet bidt en gang, af en hund der på ingen måde kunne lide gæster. Den var tidligere blevet udsat for meget meget hårdhændet opdragelse. Det var noget familie der havde adopteret den, og der blev taget alle forholdsregler, med mundkurv og line, når der var folk i huset som ikke normalt havde sin gang der. Jeg var ikke ret gammel dengang og har sikkert gjort en uheldig bevægelse.

 

 

Bella og jeg har en gang stødt sammen og jeg flækkede læben. Det skete i leg og var et uheld. Jeg var ikke selv klar over at min læbe var flækket, før jeg mærkede blodet og min mor råbe... På skadestuen blev jeg også spurgt om hunden skulle aflives....

[tjikson]

Er blevet bidt to gange hvor der gik hul..

 

Engang da jeg gik imellem vores amerikanske bulldog og vores terrier, da bulldogen var blevet kønsmoden og ikke syntes den lille skid skulle bo i hans hus mere..

 

Vores amerikanske bulldog flyttede på landet efterfølgende grundet de to hanhunde ikke kunne gå sammen mere

 

 

 

Også er jeg blevet bidt af en broholmer der tog sin vagtrolle meget seriøst, den boede ved en svagelig ældre dame.. Hun skulle på forretningsrejse, så jeg havde tilbudt at lufte den imens hun var væk og fodre osv... Da vi så var ude at gå med ham sammen gik det hele fint og vi snakkede, men da hun rækker mig snoren til ham, bider han mig i den hånd der nu holder snoren, så hjørnetanden ryger ½-1cm ned i oversiden af hånden... Røg på antibiotika og en stivkrampe.... Tror desværre han er blevet aflivet efterfølgende grundet hun ikke kunne finde nogen der "måtte" gå med ham. udover hende