Er du blevet bidt?

[søster lagkage]

jeg er blevet bidt af en venindes labrador, da jeg var omkring 8-10 år. hunden var ekstremt ustabil, usikker og udfarende, og jeg havde strenge ordrer på at ikke røre den. den bed mig helt umotiveret i læggen, mens jeg stod og smurte en mad i køkkenet, jeg kiggede ikke engang på den. der gik kun helt overfladisk hul. den hund var så stakkels og helt sikkert helt forkert behandlet, og så var der sgu nok også noget lidt galt med den.

[korvis]

Jeg er kun blevet bidt af egne hunde, i leg. Næ, det passer ikke! Min coton bed mig i fingeren da jeg prøvede at pille ét eller andet ud af munden på hende, hun var kun hvalp. Hvorefter jeg og søster tog på jordens mest pinlige skadestuebesøg for at få mig en stivvaccekrampination...

[Therese]

Jeg er aldrig blevet bidt. Tror heldigvis aldrig Bobo kunne finde på at tygge i mig - så skal jeg virkelig opføre mig ualmindeligt hjernedødt dumt

 

Til gengæld er min mor blevet bidt af hendes hund engang. Han havde enormt ressourceforsvar og havde set sig sur på vores anden hund, som han for ud efter. Hun havde ham i snor, men alligevel stak hun armen ned foran ham for at stoppe ham og kom jo så i vejen for hans tænder. Det var helt sikkert et uheld, for han blev meget, meget stille og dæmpende bagefter - det var jo slet ikke møntet på hende, men på den anden hund. Hun slap heldigvis billigt uden mén.

[CrazyDogLady]

Jeg er kun blevet bidt af egne hunde, i leg. Næ, det passer ikke! Min coton bed mig i fingeren da jeg prøvede at pille ét eller andet ud af munden på hende, hun var kun hvalp. Hvorefter jeg og søster tog på jordens mest pinlige skadestuebesøg for at få mig en stivvaccekrampination...

 

 

Den vil vi gerne hører :klap:

 

 

 

Jeg er aldrig blevet bidt af en hund. Heller ingen fald, brækkede knogler eller andet ved hestene.

[Missing]

Jeg blev bidt i ansigtet af en schæferblanding, da jeg var barn. Lige i læben. Så ret beset har det været en markering, for ellers havde jeg set værre ud, men der gik hul og det blødte. Jeg vil tro, at det var min egen skyld. Altså jeg har ikke været voldsom eller truende, men jeg tænker (med den viden jeg har nu), at den hund har haft et meget stort personligt rum. Og det har jeg overtrådt. Jeg gætter på, at han også har dæmpet mig, men igen, jeg kan ikke huske det.

 

Jeg snakkede faktisk ikke med hunden i resten af dens liv (ignorering er vejen frem), og kan huske, at jeg var lidt lettet, da den ikke var der mere (jeg kom der en del gange)

 

Ellers er det mest mine hunde, der er blevet bidt. Det er stort set ingen af dem sluppet for (og altid forskyldt af anden hund/ejer)

[Hofferne]

Til trods for at jeg har leget med og passet andres hunde fra jeg var ca. 7 år gammel, og har haft min egen hund fra jeg var 13 år - så er jeg aldrig blevet bidt sådan rigtigt. De bid jeg har fået i leg tæller ikke, og har ikke været alvorlige.

 

Men jeg er en gang blevet bidt så det blødte, og det var med fuldt overlæg men gjorde ikke det mindste ondt! Min mor havde engang en lille "tæppetisser" - en blanding af papillon og yorkshire terrier, og han bed tit. Det var en form for usikkerhed, og respekterede man ikke hans signaler fik man et hak - dog var det altid kun en markering. Min mor sagde altid til folk, at de ikke skulle klappe ham, men han så jo så sød ud, at mange gjorde det alligevel, og HAPS så sad han i hånden.

At han bed mig var et uheld - vi kendte hinanden så godt, og han lå i sofaen ved siden af mig og blev nusset, men jeg har åbenbart gjort et eller andet, for pludselig lagde han ørerne tilbage og hapsede mig. Men, det gjorde ikke ondt, og jeg har aldrig tænkt mere over det, andet end jeg blev lidt bedre til at holde øje med hans kropssprog.

[nr 49]

Mikkel har flækket en negl og yderste fingerled på en finger på mig fordi han bed mig i fingeren. Han havde fået fat i et eller andet lille ben eller en knogle (fx fra en kylling) engang vi var ude at gå. Af frygt for at den ville sidde fast eller splintre og gøre mere skade en gavn tog jeg chancen og stak hånden ind i munden på ham, da jeg vidste det ellers ville gå hurtigt hvis jeg prøvede at snakke ham fra det.

 

Desværre for mig fik han i stedet for benet fat i det yderste af mine ene finger, hvor efter han bed til (Tænker det skyldes at han troede det var benet) med de bagerste tænder. Hold da magle det gjorde nas!!

 

Ellers kan jeg ikke huske at jeg er blevet bidt sådan for alvor. Ovenstående tænker jeg heller ikke som sådan er andet end et uheld.

 

har prøvet det samme med Basso da jeg ville fiske et rundstykke ud af gabet på ham - min langfingers inderste led var MEGET ømt bagefter men jeg er sikker på at han ikke gik efter fingeren. Jeg var til gengæld torskedum at jeg ikke med et par fingre strategisk anbragt forhindrede ham i at bide:-(

[pivpiv]

Jeg er blevet bidt af en stor gul lab da jeg var barn.

Vi børn legede i haven og pludselig kom den farende og hang i min overarm. Min far blev meget vred og min arm var helt blå og så havde jeg en hel kugle på størrelse med en hånd.

Men intet skete med hunden, før hun bed lille søster i huset - så kom det frem at det var 4. gang den bed og jeg var nummer tre

 

Jeg ved ikke hvad der ligger bag for jeg husker hende som en lækker hund altså lige indtil hun sad fast i min arm

 

Derudover er jeg vist ikke blevet bidt. Jeg er blevet knurret af af en rotte som mente at jeg pludselig ikke var velkommen i hendes hjem - jeg var kommet der altid. jeg trak mig og ejer fortalte hunden at jeg måtte komme der. Hun blev ved med at være underlig og efter noget tid blev hun aflivet og doktor dyr mente at hun måske havde fået en mindre hjerneblødning.

[Drentsche]

Åh ja, jeg har store ar rundt omkring på armene, efter at have skilt adskillige hanhund ad, de bider igennem sådan nogle det har så aldrig været mig de er gået efter, så det har været min egen skyld, så lige pt. har jeg kun 2 hanner, som er på rotation. Det har været pga. dumme (for mig) småting de har været oppe at slås over.

Nogle har været gode venner igen bagefter, andre ikke. Sidste sommer fik en fat i min hånd og bed igennem til det knasede, det var ikke sjovt.

Manden ringede da jeg havde fået dem alle 3 skilt ad og placeret i forskellige værelser, og spurgte om han skulle købe noget med hjem til aftensmad, det måtte jeg jo fortælle ham at det skulle han ikke, men at vi nok måtte tage på skadetuen.

[Therese]

Åh ja, jeg har store ar rundt omkring på armene, efter at have skilt adskillige hanhund ad, de bider igennem sådan nogle det har så aldrig været mig de er gået efter, så det har været min egen skyld, så lige pt. har jeg kun 2 hanner, som er på rotation. Det har været pga. dumme (for mig) småting de har været oppe at slås over.

Nogle har været gode venner igen bagefter, andre ikke. Sidste sommer fik en fat i min hånd og bed igennem til det knasede, det var ikke sjovt.

Manden ringede da jeg havde fået dem alle 3 skilt ad og placeret i forskellige værelser, og spurgte om han skulle købe noget med hjem til aftensmad, det måtte jeg jo fortælle ham at det skulle han ikke, men at vi nok måtte tage på skadetuen.

Puha, træls at høre den lyd og især når det er ens egen hånd det går udover Jeg var nok kommet til at brøle noget meget grimt meget højt

[biine]

Jeg er desværre blevet bidt en del gange som ung :-( 5 gange af den samme dumme køter , den rente altid frit rundt i gårdspladsen, og som avisbud den gang der var der ikke noget at gøre avisen skulle leveres helt inde ved døren, det var næsten sikkert som amen i kirken at når jeg var der så sad den i arm eller ben. af samme grund har jeg i mange år været panisk angst for Dalmatinere, heldigvis har et par super søde af dem på træningspladsen gjort underværker.

Men jeg er ikke i tvivl møder jeg en dalmatiner på gaden jeg ikke kender reagere jeg meget hurtigt er meget mere på vagt, den skal ikke lave mange krumspring.Så er jeg væk.

Dem vi har i nærheden /området hvor jeg bor kender jeg alle og kan sagtens slappe af og passere uden frygt. Meen ukendt og over bettehvalp stadiet såå puhh. Prøver dog og heldigvis for mig er det ikke den race der er flest af i nærheden

[PBC]

Jeg er aldrig blevet bidt. har nok altid undgået hunde som jeg var i tvivl om hvor stabile var.

 

Og selvom jeg har leget meget voldsomt i sær med Riesen Schnauzerne er jeg aldrig blevet noget der kan kaldes bidt.

 

Jeg er så af den holdning at hunde der vil bide ikke rigtig hører til blandt mennesker i almindelighed og skal holdes væk fra fremmede. Hvad ejeren selv accepterer er jeg ligeglad med.

[Sitto]

Da vi var oppe og få synet bil for to år siden, havde ham der havde stedet, netop lukket sin Schæfer væk, da vi kom ind. Hunden stod over i sin løbegård, inde på værkstedet - jeg sagde at han ikke skulle lukke den væk for vores skyld, vi var vant til hunde - så han lukkede hunden ud igen.

 

Den var vældig sød og meget snaksaglig, den finder så et stykke karamelpapir på jorden og begynder at gnaske på det - jeg går med det samme hen til den og aer den, og åbner herefter munden på den for at pille karamelpapiret ud af munden på den - helt uden at den hverken trak sig, gjorde modstand el.lign. Alt imens kunne jeg høre en "aaaaaaarh...." i et meget nervøst toneleje, da han så jeg stod med hånden inde i munden på hans Schæfer.

 

Ikke som i at det måtte jeg ikke - men mere som at dét var godt nok de færreste der turde omgås hans hund så tæt, sagde han, og så havde det måske snerten af, at han ikke helt stolede på den? Han lød i hvert fald ikke overbevidst om at det var sikkert, det jeg havde gang i

 

Men altså havde sådan en hund klappet tænderne sammen om min hånd, så havde det da 100% været min egen skyld. Men det kan godt være det han frygtede, hvordan jeg ville reagere og hvem jeg ville give skylden, hvis den havde bidt mig - det tænker jeg næsten. Og det kan jeg godt se bagefter - men jeg ville jo bare pille papiret ud af munden på den, så den ikke slugte det. Og som sagt var hunden hverken nervøs og da slet ikke aggressiv. Den var meget glad for os, selvom vi var fremmede, ville SÅ gerne snakke og ville gerne lege med mig, da jeg havde pillet karamelpapiret ud af munden på den, så der var absolut ingen fare på færde.

[korvis]

Jeg er kun blevet bidt af egne hunde, i leg. Næ, det passer ikke! Min coton bed mig i fingeren da jeg prøvede at pille ét eller andet ud af munden på hende, hun var kun hvalp. Hvorefter jeg og søster tog på jordens mest pinlige skadestuebesøg for at få mig en stivvaccekrampination...

 

Måske skal det med "bidt i leg" forklares lidt nærmere, så det ikke misforstås... Jeg belønner med ruskeklud, og de gange jeg er blevet bidt i leg er det fordi hundene har fået fat i mine fingre i stedet for ruskekluden. De har simpelthen bare ramt forkert.

 

Den pinlige skadestuehistorie... Næ, den er for lang! Men i korte træk så skete det en fredag aften (selvfølgelig), søster og jeg var overbeviste om at det jeg fik pillet ud af hvalpens mund var en del af en menneskefinger (jamen det lignede virkelig!!!), vi havnede selvfølgelig hos en svensk læge som fik hele fingerhistorien med, og efter endt behandling blev vi sendt ud med et "fortsat god fredag aften" - underforstået at vi nok ikke var helt appelsinfrie, hvad vi faktisk var! Pinligt var det i hvert fald...

[Trei]

Mange tak for alle jeres svar - det er spændende at læse jeres historier.

 

Lidt skræmmende hvor mange der er blevet bidt af schæfere - hvis man tager bid med hvor der ikke er gået hul, men det kun er blevet til blå mærker eller hullet tøj så blev jeg bidt mange gange som barn af min mosters schæfer. Den var sindssygt understimuleret og blev behandlet helt forfærdeligt dårligt. Den havde fat i mange voksne hvor den virkelig bed sig fast og lavede voldsomme skader. Jeg var vildt bange for den, den var som en bombe, der kunne antændes hvert sekund. Jeg var helt lille, da den kom til, og i omkring 11 år jagtede den mig altid og bed i mine ankler. Den bed hårdt, selvom den aldrig lavede hul, og den knurrede ofte og viste tænder af mig, så snart jeg rørte det mindste på mig. Jeg havde jo selv schæferhunde hjemme og var vild med hunde generelt og kendte mange forskellige slags, så jeg vidste godt at jeg i hvert fald ikke skulle bevæge mig hurtigt, og at jeg skulle prøve ikke at være bange, sidstnævnte var dog umuligt for mig, men jeg prøvede ihærdigt. Jeg var altid enormt stillesiddende, når jeg var på besøg hos min moster, og var meget pinligt berørt over at jeg var bange for denne her hund, så jeg skjulte meget ofte at jeg blev bidt/skræmt/jagtet af hunden.

 

Jeg kendte ellers mange andre schæfere, der alle var søde imod børn. Da jeg efter års plagen, når jeg var med min far til hundetræning, fik lov at stå figurant for nogle af hundene, hvor de skal "standse en forbryder" ved at bide i ærme, var der flere af hundene, der nægtede at bide ærmet, når det var et barn, der havde det på. Det var jeg pænt skuffet over. Jeg er ret overbevist om at hvis jeg ikke havde kendt så mange andre schæfere, så ville jeg være blevet bange for racen pga min mosters hund.

 

Ellers var der for nyligt en chihuahua, der bed ud efter mig. Den sad i sin kurv i et rum jeg skulle igennem for at komme på toilet. Hunden har bidt hul i flere folk - fx kommer den selv hen og hopper op på skødet af folk og knurrer/bider så også selvom folk ikke aer den. Fordi jeg ved det, så gjorde jeg alt muligt for at ignorere den og gå helt forsigtigt så meget uden om den som muligt - det gik fint på vej ud (den knurrede bare voldsomt), men på vej tilbage da jeg næsten er forbi den (og går med ryggen til) sprang den, uden knurren først, ud og bed hul i mine bukser.

 

Det værste ved både min mosters schæfer og chihuahuaen er at ejerne er ligeglade med at deres hunde bider, de slår det hen og griner af det. Jeg har meget svært ved at fatte sådan noget!!! Engang blev Ozzie bidt af en anden hund. Ozzie var helt uden skyld. Hundene havde hilst roligt på hinanden og Ozzie gik så og snuste og ignorerede fuldstændig hunden, da den pludselig sprang frem og bed hende i rumpen - Ozzie peb og gemte sig bag mig. Der synes ejeren også det var vældig morsomt. Der blev jeg endnu mere rasende over den dybt latterlige holdning.

[Lykkeliv]

Jeg er blevet bidt et par gange i forbindelse med slåskampe mellem mine to tæver. Aldrig meget voldsomt, men har da fået en hjørnetand hist og pist.

 

Så er jeg en gang blevet bidt i skinnebenet af en instruktør-hund. Den gik til angreb på en dv. gravhund og jeg gik imellem. Heldigvis havde jeg meget tykke overtræksbukser på, så det endte bare med et blåt mærke. Ellers var der gået hul.

[AnjaCS]

Da jeg var barn havde vores nabo en westie ved navn futte. Vi kom ofte hos hinanden og en aften havde vi været frem og tilbage mellem husene, da jeg mistede overblikket over hvor de voksne var. Jeg har måske været 4 år eller sådan, og befandt mig pludseligt alene med futte ude på vendepladsen. Jeg var lettet over at den var der sammen med mig, så jeg satte mig ned og gav den et kram, hvorefter den kvitterede med at hakke mig i øret. Ikke meget, men det blødte lidt.

 

Jeg var på inden måde opdraget til at omgås dyr, men jeg forstod godt at det var min skyld, så jeg sagde det aldrig til nogen.

[AnjaCS]

Da jeg var barn boede der i øvrigt en sort kongepuddel for enden af vores vej. Den var lænkehund og stod kædet i forhaven. Man skulle gå forbi der, for at komme ad stien til skole. Gik man yders på fortovet kunne den dog ikke nå en, men den gøede forfærdeligt, voldsomt og meget aggressivt.

En dag var den ikke kædet fast og fløj lige i armen på min søster. Hun fik et chok og nogle skrammer, hun havde vist overtøj på, og varige mén på sjælen. Hun er bange for hunde i en sådan grad, at vennernes fb-hvalp skræmte hende, og at hun til et middagsselskab brød grædende sammen (hun græder aldrig!!) fordi værternes ast-tæve snuste hende i skridtet og hun ikke turde sige fra. Hun følte sig tilnærmelsesvis udsat for et overgreb, og som hundeejere havde de selvfølgelig svært ved at forstå at hun havde det så svært...

[RobinInTheHood]

Ja.. Og af andre dyr

 

Men hunden var da jeg var 9 år. Jeg var på besøg hos en kammerat, og sad på hug for at klappe deres gravhund, der kom direkte hen, bed mig i benet uden jeg nåede at gøre noget, og løb væk..

 

Jeg har stadig ar efter den på låret..

 

Idag er jeg lidt reserveret over små hunde og især gravhunde..

[Louisen]

Min engel Taiki bed mig ind til knoglen i armen under et epileptisk anfald. Han huskede det heldigvis ikke senere da hans anfald var slut, og ville bare gerne slikke blodet væk. Min dav kæreste nussede med ham i sengen, mens jeg tog på skadestuen.

 

Jeg er i dag glad for arret, det er en slags tatovering til at mindes vores venskab, som holdt hele vejen, gennem ALT.

[Jane]

Som lille kom jeg hos en veninde, hvis forældre havde en dværg pinscher, en lille arrig en, der fløj på en, bare man nærmede sig den. Det værste var når jeg skulle spise der, så lå den altid på mine fødder og ventede kun på, at sætte tænderne i mig. Jeg skulle kun vippe med fødderne, så sad gebisset i anklerne på mig. Jeg husker hvordan det var, når jeg gik forbi kurven, hvor den lå, så fik jeg hele gebisset at se. I dag er jeg ikke i tvivl om, at hunden var bange og sky af en eller anden grund, men dengang syntes jeg det var en dum hund. For det gjorde dælme ondt når den bed.

 

Som voksen er jeg blevet bidt en gang. Det var min egen fejl. Jeg stak hånden ind i en hundegård og det gav et evigt minde. Jeg har ovenpå hånden ar efter to tænder.

 

Ellers er jeg kun blevet bidt i leg med egne og andres hunde.

[Therese]

Som lille kom jeg hos en veninde, hvis forældre havde en dværg pinscher, en lille arrig en, der fløj på en, bare man nærmede sig den. Det værste var når jeg skulle spise der, så lå den altid på mine fødder og ventede kun på, at sætte tænderne i mig. Jeg skulle kun vippe med fødderne, så sad gebisset i anklerne på mig. Jeg husker hvordan det var, når jeg gik forbi kurven, hvor den lå, så fik jeg hele gebisset at se. I dag er jeg ikke i tvivl om, at hunden var bange og sky af en eller anden grund, men dengang syntes jeg det var en dum hund. For det gjorde dælme ondt når den bed.

 

Som voksen er jeg blevet bidt en gang. Det var min egen fejl. Jeg stak hånden ind i en hundegård og det gav et evigt minde. Jeg har ovenpå hånden ar efter to tænder.

 

Ellers er jeg kun blevet bidt i leg med egne og andres hunde.

Det kan også undre mig, at sådan en hund får lov til at ligge og bide gæsterne bare de rører det mindste på sig. Kan ikke have været rart for hverken hunden eller gæsterne og den ville da nok have haft bedre af at blive lukket væk

[Jane]

Det kan også undre mig, at sådan en hund får lov til at ligge og bide gæsterne bare de rører det mindste på sig. Kan ikke have været rart for hverken hunden eller gæsterne og den ville da nok have haft bedre af at blive lukket væk

 

Ja det har du ret i. Men så langt tænkte de ikke.

[Therese]

Ja det har du ret i. Men så langt tænkte de ikke.

Åbenbart ikke. Måske gik man heller ikke så meget op i sådan noget dengang, men altså... Sjovt har det i hvert fald ikke været!