Ascha

13 år, det er en flot alder og det ser jo ud til at hun holder sig godt. Tillykke med den smukke pige. :tillykke:

Jeg synes tråden bør låses, da Fie tilsyneladende ikke søger et nyt hjem mere.

Jeg har meget svært ved at forstå det. Altså, racehunde kan jo også have for spinkle benstammer, så hvordan man lige afgør om det er den anden race der er skyld i det,... men jeg giver mig. Det kan altså åbenbart godt ske. Ja man kan risikere, men såvidt jeg husker skal sygdommen sidde samme sted i DNA'et (for at det kommer frem som sygdom) og det er vist forskelligt fra race til race. Jeg er ikke mester til det her, men havde en veninde der var cellebiolog som jeg tydeligt husker fortalte, at en blanding af to forskellige racer nødvendigvis måtte give mindre risiko for arvelige sygdomme. Men det gælder jo ikke rundkørsler, kun blandinger hvor begge forældre har stambog. Nej, det billede kan jeg ikke se for mig. Men jeg har da set et par gravhunde/ labber og godt nok har de haft gravhundens korte ben, men resten af hundene har da været en mellemting. Det sidste kan så diskuteres, og lige i dette tilfælde tror jeg bare det er en tilfældighed at TS lige er faldet for netop dette kuld.

Og et lille hoved ikk`?,.. det er hvad der sker når hunde kommer til at veje for meget. Ej spøg til side men knoglevæv er vel knoglevæv om det er ribben eller lårknogler. Er man kraftig bygget så er det vel i hele kroppen, ikke kun i benene. Ej, igen jeg taler som jeg har forstand til, men kan ikke se det for mig.

Men det sker vel heller aldrig. Tænk bare hvad der ville ske hvis en italiensk mynde eller en whippet sprang på en rottweiler. Man ville da aldrig få en rottweilerkrop med myndeben,.. sådan blander generne da ikke udseendet hva`?. Altså jeg er absolut ikke ekspert men det skal jeg se for at tro.

Mig bekendt minimerer man kraftigt risikoen for arvelige sygdomme ved at blande to rene racer og I må jo bare passe på med at fodre korrekt og holde igen med motionen som man altid bør med hvalpe. Hvis jeg gad med al den pels kunne jeg somend godt selv finde på at købe sådan en blanding, for der er ikke rigtigt noget der kan gå hen og blive uhensigtsmæssigt i forhold til deres egenskaber, som jeg ser det. (f.eks. en lav stresstærskel hos 1. race og en lav forsvarstærskel hos 2. race,.. det kan gå hen at blive noget bøvl)

Njah hvis de ikke bliver for fesne. Jeg kan bedst lide når den brune farve er så mørk som man ser hos spaniels og sennenhunde. Det forstår jeg slet ikke. Jeg er ellers ikke til brune hunde men Ninja er da vel nok noget af det smukkeste af en brun hund jeg har set. Og så har hun en helt unik pels. Tror vist også jeg gloede lidt længe (... og underligt) på hende da vi mødtes i Geelskov, men jeg kunne ikke holde op med at kigge og undre mig over hvad der var med den pels (og bagefter var jeg godt irriteret over at jeg ikke forsøgte røre ved hende). Smuk det er hun i hvert fald. Og også noget smukkere end hønsehunde og kleinere.

Jeg kan ikke poste billeder af det jeg allerhelst ville have, for det findes ikke. Men jeg kunne ønske mig at en eller anden opdrætter opfandt en black and tan eller tricolore flatcoated retriever.

Og så vil jeg også give Korvis ret i at det nok er en hel del anderledes med racer der ikke er skabt til at samarbejde med mennesker.

Hmm, lidt det samme som dig. Lige indtil jeg fik en hund der ikke interesserede sig en skid for mad og ikke kunne se det sjove i at dele legetøj med mig. Ej spøg til side, sommetider tror jeg det bliver til en kliché som træneren fyrer af når vedkommende selv kommer til kort eller glemmer at tænke alternativt. Og ellers tror jeg da også at der sommetider går inflation i vores virkemidler, så en hund bliver vant til at skulle have meget ros og ekstra godt i munden for at føle sig rost. "Dygtig" synes jeg mange er alt for flinke med, f.eks. synes jeg ikke en hund der først kommer hen efter at der er kaldt flere gange fortjener den ros og jeg kan selv finde på at sætte min hund i bootcamp, hvor hun skal lave nogle lydighedsøvelser uden at få en skid for det, hvis hun har været en bandit.

Jeg har så store problemer med at få en ny side frem at jeg snart ikke gider følge med herinde mere. Hver gang jeg bladrer kommer der en side frem hvor der står: siden kan ikke vises, bla bla bla. Det samme sker ikke hver gang, men HVER ENESTE gang jeg poster et indlæg. Jeg er sgu ved at slide min tilbage knap op på hunde-forum. Er jeg den eneste der har det problem og læser Admin overhovedet med i tråden?.

Jeg stemmer ikke i koret der råber light, for ingredienserne er ofte af ringere kvalitet. Skal jeg slanke en voksen hund, så kommer den på udelukkende hjemmelavet mad hvor det er nemt at skjule grøntsager og hvor det fylder optimalt i maven, så hunden ikke er sulten hele tiden. Desuden øger jeg lufteturene og vælger øvelser hvor hunden bevæger sig når jeg træner/ aktiverer.

Tror nu ikke Anne mener du er den slags hundeejer, blot at der på andre fora anbefales metoder der "løser" problemerne ved at skræmme hunden til at ændre sine vaner,.. og den slags råd får du altså ikke herinde.

Sæt dig ud på trappen med en stor pose godbidder i meget små stykker og læg en godbid på det første trin (start med at træne opad, da det er mindst skræmmende). Ti stille mens din hund tænker, giv evt. lidt forsigtig ros når den tager godbidden. Læg derefter en godbid på andet trin og gentag proceduren indtil hunden får bagparten med op på et trin (det er så det punkt hvor du skal være meget forsigtig med hvad du gør) og husk at det sikkert tager mange dage inden hunden tør gå op med bagbenene. Hav evt. en sele på hunden som du kan støtte den ved, hvis den pludselig bliver bange og stivner på trappen, da hunden under ingen omstændigheder må få følelsen af at den kan falde/ skride. Hvis det misser skal du starte helt forfra, så en god portion tålmodighed er værd at have med. Er trappen glat eller ikke lukket mellem trinene kan det betale sig at øve på en lidt mindre udfordrende trappe først. Så længe træningsforløbet kører bliver du nødt til at bære din hund op og ned og husk ikke at presse ham/ hende, andet end ved at skifte godbidderne ud hvis de viser sig for kedelige.

Og så beklager jeg at være nødt til at minde om at en labrador er skabt til jagt, men at det er en "sit and wait" hund der ofte kan vente et helt liv på at ejeren tager hul på en aktivitet,.... men det er ikke mindre synd for den at være arbejdsløs, selvom den ikke viser at den keder sig ved at være destruktiv. Jeg holder med de andre og ville forsøge at aktivere mig ud af situationen, men det kan jo sagtens ske indendørs og/ eller med et minimum af indsats fra ejeren (en schæfer dør jo ikke fordi den ikke bliver trænet i en klub). Det kunne f.eks. være at man gemte godbidder eller legetøj rundt omkring eller i ting (man kan købe aktivitetslegetøj eller lave dem selv), det kunne være at træne hundene til at hjælpe med forskelligt som f.eks. at putte vasketøj i maskinen og tage det ud igen, eller hente sko, avis eller andre ting (det er kun fantasien der sætter grænser). Jeg håber trådstarter lytter lidt til hvad der bliver sagt og ikke bare bliver fornærmet eller ked af, at få nogle ting at vide som er nødt til at blive sagt. Okay, vi er måske ikke altid lige høflige,.. men jeg er sikker på at jeg kan tale på alles vegne: det er altså sagt i en god mening og med dine hundes velbefindende in mente.

Selvfølgelig må man da det, men det er bare smart hvis folk er med på hvad det er der diskuteres,... og det var jeg åbenbart ikke helt. :5up:

Nå okay, jeg troede vi diskuterede slåskampe og ikke overfald. Men det kan da være at Spjæt skal begynde at gå i de ellers så forhadte hundeskove, for nu har jeg haft hund i 20 år og har vist kun oplevet et enkelt overfald sådan et sted.

Jeg synes det er helt forkert opfattet, at tæver ikke kan mundhugges som hanhunde, og at de altid slås for at slå den anden ihjel. Hvis ikke de er i flok sammen, kan de afledes præcis ligesom hanhunde kan. Det kunne jeg aldrig finde på, for min hund ville da aldrig bare stå og glo hvis jeg kom op at slås med en fremmed. Og hvad siger det ikke om den rolle hunden ser ejeren påtage sig?. Et passivt pjok man ikke kan stole på?. Jeg har kun en enkelt gang oplevet at min hanhund ikke kunne løse en konflikt under optrapning, på en fredelig måde (og det skal de have lov til uden indblanding, imo), og da var jeg så heldig, at jeg lige fik fat i begge hundes halsbånd mens de stod op ad hinanden og boksede. Jo, jeg blev bidt i armen, vist nok af min egen hund, men det må man tage med. Forstår ikke helt det med det psykisk overlegne (nu er det ikke kun det du skriver her, men en generel opfattelse blandt hundeejere) for jeg undrer mig over at folk tror at en hund er mentalt stærk, hvis den kan vinde et opgør. I min verden er en hund mental stærk hvis den kan undgå at opgøret bliver til noget. Har en hund en stærk psyke så kan andre spotte det på lang afstand,... og sådan en hund får altså lov til at gå i fred uden at andre tør måle sig med den. Det eneste jeg har oplevet med mine hunde, når jeg har taget dem med i fremmede hundeskove er, at de har haft meget mere travlt med at snuse. Men mine har selvfølgelig altid været vant til at gå løse på fritløbsområder. Lige bortset fra at jeg ikke vil kalde det jeg siger for "ros", så gør jeg ligesom dig. Og som regel vil hundene egentlig gerne have en anledning til at komme ud af situationen.

Mine hunde må selvfølgelig godt sige fra, men det er meget sjældent de har gjort det, selvom jeg stort set kun går tur hvor det vrimler med fremmede hunde der bare kommer hen. Så enten har mine hunde lært at skjule deres frustrationer godt, ellers lærer hunde der lever på den måde, ikke at bruge så meget energi på tilfældige møder fordi det jo sker hele tiden. Jeg forventer at mine hunde kan trække sig fra et møde de ikke gider, uden at vise afstandsøgende signaler, med mindre den anden hund overtræder de sociale regler. Skulle jeg få en hund der knurrer lidt hvis den anden hund er høflig, ville jeg nok lære at leve med det, men jeg ville være ked af at skulle gå med en hund der skyder gråspurve med kanoner. Nu har jeg kun haft meget sociale racer og ville ikke have de samme forventninger til andre racer der ikke er så socialt anlagt, det er klart, og boede jeg på landet har jeg også lært at kulturen er en hel del anderledes.

Jeg er generelt enig med flertallet herinde, men undrer mig over at folk synes det er forventeligt at en hund knurrer (og evt. markerer) hvis man f.eks. skubber til den når den sover. 2 af mine hunde har jeg hver aften måtte vække og fysisk rulle væk fra min side af sengen og det synes jeg egentlig ikke er et overgreb der skulle kunne udløse en knurren eller lign. Jeg har aldrig haft trænet på det, for når jeg sover er jeg da ikke sikker på andet end at jeg også har fået losset til dem,.. men det er jo ligesom ikke mig der siger at de skal ligge i min seng. Og desuden får jeg da også tit en pote i øjet eller en klo trådt ned i dellerne, men det er jo en del af charmen ved at sove sammen. Kan heller ikke genkende at springere skulle have mere tendens til ressourceforsvar end så mange andre racer. Nu har jeg selvfølgelig ikke haft mere end 1 (havde absolut ingen problemer med den slags) men jeg har dog også set en del til træning (der er jo f.eks. nogle hunde der gerne vil stjæle fra de andre) og har heller aldrig oplevet noget af det dér.

Åh Doberfan, det gør mig ondt på dine vegne. :ae:

Mht. dyrlægen, så ville jeg blive ret mistænksom ang. dennes viden, hvis jeg fik at vide at det var spild af penge at undersøge regelmæssigt for hjerte/-lungeorm. Trods alt kan der være mange orm i hunden, uden at der er nogle symptomer overhovedet.

Hvis det er for at give hunden noget ekstra i hverdagen, kan jeg godt acceptere det. Hvis min hund bl.a. kunne blive underholdt af noget hundetv når jeg var på arbejde,... jamen, hvorfor ikke så?.

Det var lige så jeg fik tårer i øjnene af den historie. Nååårh.

Hov, nu kan jeg se (efter at have læst mit eget indlæg) at det lyder som et gok i nøden,.. sådan er det altså ikke ment. Det var ment som en forklaring på hvorfor der er ting man bør sætte sig lidt ind i, for hundens skyld. Og i sidste ende, sin egen.